Tilfældets mystik

Dette efterskrift til Dinnesens krønike er første gang publiceret i januar 2007. Senere tilføjelser er fra april 2007 og januar til april 2008 og juni 2009. Seneste revision – i nyt layout og med enkelte tilføjelser – er fra januar-februar 2011.

 

Sektion 2: Farfar Johannes' slægt.

 

Min farfar Johannes’ slægt er udførligt beskrevet i henholdsvis Dinnesens krønike og Dynesen af Nørre Vejrup, som begge findes her på hjemmesiden – men som nævnt i starten af nærværende krønike, har jeg indtil nu forsømt kvinderne i Dinnesen-slægten. I sektion 1 af "Tilfældets mystik" er gjort rede for Johannes’ hustru Matheas slægt – men jeg mangler de tilsvarende beskrivelser vedrørende min oldefar Jørgens hustru Laura, min tip-oldefar Lars’ hustru Dorthea og min tiptip-oldefar Dynnes’ hustru Johanne. Ambitionen er på linje med Matheas krønike at sætte navne på min farfar Johannes’ aner til og med hans 16 tiptip oldeforældrepar i 1700-tallet, i alt 62 personer.
 

Laura og Jørgen i hjemmet i Bramming, cirka 1933. Klik på billedet for at se en større udgave.
 
Johannes’ mor, Laura Marie Jensen.
 
Johannes’ forældre er Jørgen Jensen Dinnesen født 1861 og Laura Marie Jensen født 1862. I Dinnesens krønike er det allerede konstateret, at parret bliver gift i Vamdrup kirke den 16. september 1883.
 
16. september 1883: Ungkarl Jørgen Jensen Dynnesen af Vamdrup, 22 aar. Pige Laura Marie Jensen af Lundgaard, 21 aar. Vidner: Gaardmand S. Boesen af Bastrup (?) og klubvært M. Klausen af Vamdrup. [Vamdrup 1883-1889, opslag 142]
 
Vi ved endvidere fra folketællingen 1890, hvor parret med deres tre første børn er bosiddende i Vejen, at Laura er født i Vejen sogn – og det bliver bekræftet i folketællingen 1870, hvor vi finder Laura som 7-årig i denne familie i Vejen i Ribe amt.
 
Ribe, Malt, Vejen, Vejen, Hus, 9, FT-1870, C3582
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Thomsen 42 Gift Husfader ?? Maltbæk Sogn,Ribe Amt
Birgitte Hansen 41 Gift Husmoder Overnævntes kone Veien Sogn,Ribe Amt
Frederikke Jensen 13 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Ane Tomine Jensen 10 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Laura Marie Jensen 7 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Thomas Jensen 5 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Anders Jensen 1 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
 
Lauras forældre – og dermed det første af Johannes’ to bedsteforældrepar – er altså Jens Thomsen født 1828 og Birgitte Hansen født 1829. Af folketællingen 1890 fremgår, at Jens er husmand. Parret bliver gift i Vejen kirke den 30. april 1852, da Jens er 25 år gammel og Birgitte 22½. Jens er i følge kirkebogen ’af Maltbæk’ og ’tjenende i Veien Præstegaard’. Folketællingerne bekræfter dette. I 1845 er Jens Thomsen som 18-årig opført blandt tjenestefolkene hos pastor Fuglede i Vejen Præstegård, og i 1850 nævnes han i samme husstand som 23 år, ugift, med fødested i Malt sogn og fraværende, 'indkaldt til Krigstjeneste', dvs. han har ligesom mindst to af mine andre i alt otte tipoldefærdre deltaget i treårskrigen 1848-1850, og overlevet. Hustruen Birgitte står ved vielsen i 1852 opført som ’Birgitte Nielsen af Lundgaard i Veien Sogn’ – og samme efternavn, Nielsen, nævnes også i forbindelse med datteren Laura Maries fødsel den 15. juli 1862. [Vejen 1859-1874, opslag 44] Tiderne skifter i disse år, og man begynder at gå bort fra traditionen med at basere efternavnet på faderens fornavn. Birgitte er en Hansdatter, og hendes fars efternavn er Nielsen. Forloverne i forbindelse med trolovelsen og vielsen i 1852 er aftægtsmand Hans Nielsen af Lundgaard og væver Gregers Hansen fra Vejen. Den første er Birgittes far, den anden sandsynligvis hendes bror. [Vejen 1821-1859, opslag 112]. 
 

Moderne kort over egnen omkring Vejen med landsbyerne Malt, Maltbæk, Gesten and Andst.
 
Johannes’ mormor, Birgitte Hansdatter.
 
Jeg leder videre i folketællingerne og finder i 1845 Birgitte i denne familie.
 
Ribe, Malt, Vejen, Veien Bye, et Huus, 32, FT-1845, C1251
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Nielsen 62 Gift Aftægtsmand her i Sognet
Frederikke Greisdatter 57 Gift hans Kone Gjesten S., Ribe A.
Anders Hansen 25 Ugift deres Børn her i Sognet
Kirsten Hansdatter 23 Ugift deres Børn Do [her i Sognet]
Birgitte Hansdatter 16 Ugift deres Børn Do [her i Sognet]
 
Birgitte er selvfølgelig født Hansdatter – et navn som senere moderniseres til Hansen. Hendes forældre Hans Nielsen født 1783 og Frederikke Greisdatter født 1788 er det første af Johannes’ fire oldeforældrepar. Parret er også nævnt i folketællingerne 1834 og 1840, og af den første fremgår, at Hans Nielsen på dette tidspunkt er gårdmand på gården Lundgaard ved Vejen.
 
Ribe, Malt, Vejen, Veien, en Gaard. Lundgaard, 30, FT-1834, C6859
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Nielsen 51 Gift Gaardmand.
Frederikke Gregersdatter 46 Gift hans Kone
Niels Hansen 23 Ugift } deres Børn
Jens Gregersen Hansen 18 Ugift } deres Børn
Gregers Hansen 16 Ugift } deres Børn
Anders Hansen 14 Ugift } deres Børn
Kirsten Hansdatter 12 Ugift } deres Børn
Birgitte Nielsen 5 Ugift } deres Børn   
 
Sjovt nok kaldes Birgitte her ’Nielsen’ – og moderen Frederikkes efternavn oplyses at være Gregersdatter. Nu er det på tide at dobbelttjekke i kirkebogen. Birgitte er i følge tællingerne født i Vejen sogn, og jeg finder hende uden problemer i dåbsregistret, hvor det oplyses, at hun er født den 27. november 1829 og døbt i kirken den 7. februar 1830.

 

Birgitte født den 27. november 1829 er datter af gårdmand Hans Nielsen og hustru Frederike Greisdatter og får ved dåben navnet Birgitte Nielsen. [Vejen 1821-1859, opslag 42]

 

Birgitte får ved dåben ganske rigtigt navnet Birgitte Nielsen, og forældrene angives at være gårdmand Hans Nielsen og hustru Frederikke Greisdatter af Lundgaard. [Vejen 1821-1859, opslag 42]. Så vidt, så godt.

 

Nu kigger jeg efter hendes mor, Frederikke Greisdatter. Hun er i følge folketællingen 1845 født i Gjesten sogn, stadig i Ribe amt, men nu i Andst herred lidt øst for Vejen. Frederikke bliver døbt Fredericka i Gjesten kirke den 29. marts 1789. Hun er datter af Greis Nissen og Kiesten Jensdatter, som i følge kirkebogen bor i Vester Gjesten. [Anst-Gjesten 1766-1793, opslag 119]. Nu må det være muligt at finde familien i folketællingen.
 

Mit eget foto af Gesten Kirke den 14. marts 2009. Skibet og koret er fine kampestensbygninger fra middelalderen. Tårnet er af røde mursten og tilføjet langt senere.
 
Ribe, Anst, Gesten, Vester Giesten bye, , 11. fam., FT-1801, B9146
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Gregers Nissen 41 Gift Mand Huusmand med Jord og Væver
Kirsten Jensdatter 38 Gift Hans Kone
Friderica Gregersdatter 12 Ugift Deres Børn
Nis Gregersen 10 Ugift Deres Børn
Charlotte Lovise Gregersdatter 8 Ugift Deres Børn
Jens Gregersen 6 Ugift Deres Børn
Mette Marie Gregersdatter 3 Ugift Deres Børn
 
Faderen er husmand med jord og væver, og familien bor i Vester Gjesten. Frederikkes forældre Gregers Nissen født 1760 og Kirsten Jensdatter født 1763 er det første af Johannes’ otte tipoldeforældrepar.
 
Gregers Nissen og Kirsten Jensdatter af Vester Gjesten.
 
Frederikke Gredersdatter er øjensynligt parrets første barn, og det er derfor sandsynligt, at Gregers og Kirsten bliver gift et år eller to tidligere, altså omkring 1787 eller 1788. Det viser sig at være korrekt. Brylluppet finder sted i Gjesten den 5. december 1788, kun tre måneder før Frederikke bliver født i marts måned året efter. [Gjesten 1766-1793, opslag 117]. Ved folketællingen 1787, to år før vielsen, bor ingen af de to unge mennesker hjemme hos forældrene – men jeg finder dem begge som tjenestefolk i følgende større husstand i Skanderup, midtvejs mellem Gjesten og Hjarup sogne i Ribe amt.
 
Ribe, Anst, Skanderup, Skandrup bye, , , FT-1787, C4635
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ditlev Hansen Busch 38 Gift Hosbonde Bonde og gaardbesidder
Karen Andersdatter 26 Gift Madmoder
Anders-Thomsen Ditlevsen 2 Ugift Søn af dette ægteskab
Gregers Nissen 25 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Lauritz Nielsen 25 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Hans Hansen 19 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Peder Christensen 18 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Kiersten Jensdatter 24 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Magrete Clausdatter 25 Ugift Tienestefolk Tienestefolk
Niels Pedersen 36 Gift Tienestefolk Tienestefolk
Magrete Jeppesdatter 74 Enke [ikke anført] Har ophold fra gaarden
Bodild Pedersdatter 62 Ugift En fattig inderste Ernærer sig ved spinden     
 
Både Gregers Nissen og Kirsten Jensdatter er i året 1787 i tjeneste hos Ditlev Hansen Busch i Skanderup – og det er her, de møder hinanden og bliver kærester. Vi ved ikke, hvornår Gregers har friet til sin Kirsten, men da parret bliver trolovet i oktober måned 1788, er den unge pige fire-fem måneder henne i sin graviditet. Måske har der ikke ligefrem været tale om anvendelse af tvangsægteskaber i datidens danske bondesamfund, men jeg tror – når uheldet har været ude, og pigen er blevet gravid – at den unge mand har skullet leve op til sit ansvar og er blevet kraftigt opfordret til at gifte sig med hende. At skulle føde et ’uægte barn’ og blive enlig mor har for en ung pige været fornedrende og betydet en social katastrofe for både hende selv og den nærmeste familie.
 

Alter og døbefond i Gesten kirke, den 15. marts 2009. Gregers Nissen og Kirsten Jensdatter bliver gift på dette sted den 5. december 1788, altså for mere end 220 år siden. Knap fire måneder senere, den 29. marts 1789, døber parret datteren Frederikke her i kirken.
 
Ved brylluppet oplyses bruden Kirsten Jensdatter at være ’af Hiarup’, og det samme står anført i trolovelsesprotokollen fra den 27. oktober 1788. [Gjesten 1766-1793, opslag 133]. Men i Hjarup sogn i Ribe amt er der ikke døbt nogen Kirsten, som er datter af en Jens, i perioden omkring Kirstens formodede fødselsår, 1763. Efter brylluppet med Gregers Nissen i 1788 optræder Kirsten bosiddende i Vester Gjesten By i alle folketællingerne 1801, 1834, 1840 og 1845 – og aldersangivelserne peger hver gang på, at hun er født i 1762 eller 1763. Da hun sidste gang optræder som 83-årig i 1845, hvor hun bor på aftægt hos sin svigerdatters familie i Vester Gjesten, oplyses det, at hun er født i Starup sogn, Vejle amt. Præsten har altså hørt forkert, da hun i sin tid i forbindelse med trolovelsen oplyste navnet på sit fødested. Hun er fra Starup, ikke Hjarup.

 

I Øster Starup sogn i Vejle amt er der i årene omkring 1762-63 født to piger med navnet Kirsten, og hvis far hedder Jens, den ene i lokaliteten Fredsted og den anden i selve Starup. Men vi har et spor mere at gå efter. Ved dåben af Gregers Nissens og Kirsten Jensdatters første barn, Frederikke, i 1789, er det en Karen Jensdatter af Starup, der bærer barnet. [Gjesten 1766-1793, opslag 119]. Gudmoderen kommer altså fra samme sted og har samme efternavn som barnets mor og må ergo være en søster til Kirsten Jensdatter. Af de to mænd i Starup sogn med fornavnet Jens, der døber en datter Kirsten omkring 1762-63, er det kun den ene, der inden for samme tiår får en datter med navnet Karen. [Øster Starup 1747-1814, opslag 100]. Manden hedder Jens Clemmensen, og vi finder ham bosiddende i Starup i folketællingen 1787:
 
Vejle, Brusk, Øster Starup, Øster Starup Sogn, Øster Starup Bye, 35, FT-1787, C0416
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Clemensen 56 Gift Mand Bonde og huusmand
Mette Jensdatter 54 Gift Kone
 

Klip fra Øster Starup kirkebog 1763: ”Den 6. Januari døbt Jens Clemmendsens Datter kaldet Kirsten fremb: af Karen Jensdatter af Nebel. Fadderne Clemmend Jensen, Anders Pedersen, Peder Jensen, Jens Hansens Hustru, alle af Starrup, og Karen Knuds Datter af Aagaard”. [Øster Starup 1747-1814, opslag 113].
 
Jens Clemmensen er far til Kirsten Jensdatter. Han er bonde og husmand, og hans hustru og Kirstens mor hedder Mette Jensdatter. Jens Clemmensen født 1730 og Mette Jensdatter født 1732 er det første af farfar Johannes 16 tiptip oldeforældrepar.
 
Efter således at have fundet Kirsten Jensdatter i et fremmed sogn, regner jeg helt sikkert med, at hendes ægtemand Gregers Nissen er hjemmehørende i Gjesten. Men det er ikke tilfældet. Gregers er hverken døbt eller konfirmeret i Gjesten. Jeg søger lidt på må og få i nogle af nabosognene, men uden resultat. Gregers og Kirsten får seks børn i perioden 1789 til 1801, og ved dåben af den ældste søn Nis i 1791 optræder en Margrethe Nisdatter blandt fadderne, måske en søster til Gregers Nissen.  Men også dette spor løber ud i sandet.
 
Jeg prøver derefter, om jeg kan finde Gregers Nissen i listen over begravede i Gjesten sogn. Fra folketællingerne ved vi, at Kirsten står opført som enke i 1834, så Gregers må altså være død før dette tidspunkt. Nu er der pludselig gevinst. Gregers dør i 1826 som 63-årig, og ud for hans navn noterer præsten i kolonnen ’Bemærkninger’, at han er ’født i Tyfkier Smidstrup Sogn i 1763’. [Gjesten 1814-1829, opslag 65]. Jeg sender en tak til præsten for denne oplysning og slår op i kirkebogen for Smidstrup sogn i Vejle amt, og ganske rigtigt: Gregers er født her i 1763 som søn af Nis Gregersen i Tiufkjær, en kilometers penge vest for landsbyen Smidtstrup. [Smidstrup 1704-1775, opslag 449]. Moderen navn er ikke nævnt. Faderen Nis Gregersen får tilsyneladende ikke flere børn efter Gregers i 1763, men foran i kirkebogen finder jeg ’Nis Wevers Datter Anne Margrethe af Tyfkier’ i 1761 og ’Nis Gregersens Søn Matthiis af Tyfkier’ i 1759. Men det er også alt. Børn af Nis Gregersen optræder i Smidstrup kirkebog kun i perioden 1759 til 1763. Samtidig er registreringerne meget kortfattede. Der nævnes ingen faddere og efterlades ingen spor til at finde navnet på moderen. Intet tyder heller på, at Nis Gregersen er blevet gift i dette sogn, og hverken han eller hans hustru er at finde i listen over døde i Smidstrup sogn i perioden frem til 1787.

 

Indgang og våbenhus ved Gesten kirke, marts 2009.

 

I folketællingerne på Dansk Demografisk Database er der avancerede søgemuligheder, eksempelvis med at søge i flere amter og benytte 'wildcards', når man er i tvil om stavemåde af et bestemt navn – og nu forsøger jeg at søge for 1787 i flere sogne på strengen 'ni% gre%sen', og det giver med det samme gevinst.

 

Ribe, Anst, Gesten, Vester Giesten, Vester Giesten, , FT-1787, C6062
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Niels Greisen 57 Gift Mand Væver og Huusmand
Charlotte Mathiesdatter 57 Gift Koun [ Kone ]
Anna Magrethe 26 Ugift 1 Datter

 

Navnet Nis Gregersen skrives i folketællingen 1787 som Niels Greisen – men der er ingen tvivl om, at vi har fat i den rigtige mand. For det første bor den pågældende Niels Greisen i Gjesten, hvor sønnen Gregers bliver gift med Kirsten Jensdatter året efter i 1788, for det andet oplyses han (ligesom tidligere i Smidstrup) at være væver, og for det tredje har han en datter ved navn Anne Margrethe – som vi har set ovenfor ligesom broderen Gregers er født i Smidstrup. Væver Nis Gregersen med familie er altså på et tidspunkt efter 1763 flyttet fra Smidstrup sogn i Vejle amt, hvor de første børn er født, til Gjesten sogn i Ribe amt, hvor sønnen Gregers bliver gift med Kirsten Jensdatter i året 1788. Folketællingen giver os samtidig navnet på Nis Gregersens hustru og Gregers Nissens mor: Charlotte Mathiesdatter. Nis Gregersen født 1730 og Charlotte Mathiesdatter født 1730 er det andet af farfar Johannes' 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Nis Gregersen er væver, og sønnen Gregers – der i folketællingen 1801 står opført som husmand og væver – har altså lært dette håndværk af sin far. Samtidig fortæller også navnene på børnene hver sin lille historie. Den ældste er sønnen Matthiis født i Smidstrup 1759. Moderen hedder jo Mathiesdatter, så sønnen er opkaldt efter sin morfar. Tilsvarende er Gregers født 1763 – da hans far har efternavnet Gregersen – opkaldt efter sin farfar.

 

Niels Lauritsen og Maren Hansdatter af Læborg og Vejen.  
 
Den anden halvdel af oldeforældreparret Hans & Frederikke, Hans Nielsen, er i følge folketællingen 1845 født i Vejen sogn cirka 1783. Ud over i kirkebogen i forbindelse med dåben bør han altså være at finde i folketællingen 1787.
 
Ribe, Malt, Vejen, Lundgaarden, , , FT-1787, C6443
Niels Lauritzen 42 Gift Huusfader Fæstebonde og Gaardbeboer
Maren Hansdatter 38 Gift Hans Kone
Birthe Nielsdatter 14 Ugift Deres Barn
Kirstine Nielsdatter 10 Ugift Deres Barn
Ingeborg Nielsdatter 7 Ugift Deres Barn
Hans Nielsen 4 Ugift Deres Barn
Kirsten Nielsdatter 2 Ugift Deres Barn
 
Faderen er fæstebonde, og familien bor ligesom efterfølgende Hans og Frederikke på Lundgaarden ved Vejen. Det andet af Johannes’ otte tipoldeforældrepar er altså Niels Lauritsen født 1745 og Maren Hansdatter født 1749. Hans er den ældste søn i familien, og fjorten år senere er han som 18-årig ved at blive kørt i stilling til at overtage bedriften efter de to gamle:
 
Ribe, Malt, Vejen, Lundgård, , 54, FT-1801, B9196
Niels Lauritsen 56 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Maren Hansdatter 52 Gift Hans kone
Hans Nielsen 18 Ugift Deres barn
Kirstine Nielsdatter 16 Ugift Deres barn
Kirsten Nielsdatter 15 Ugift Deres barn
Marie Nielsdatter 12 Ugift Deres barn
Else Nielsdatter 9 Ugift Deres barn
 
Ni år senere bliver Hans Nielsen i april 1810 trolovet til Frederikke Gregersdatter, og den 14. juli samme år bliver parret gift i Vejen kirke. Hans er på dette tidspunkt 27 år gammel, Frederikke 22. Forloverne er Gregers Nissen af Gjesten og Peder Lauritsen af Oxenvadgaard i Vejen sogn. Gregers Nissen er brudens far, og Peder Lauritsen er sandsynligvis brudgommens farbroder, se nedenfor. [Vejen 1805-1814, opslag 65]
 

Vejen gamle kirke – nedrevet i 1896.
  
Hans Nielsens forældre, Niels Lauritsen og Maren Hansdatter, bliver gift i Vejen kirke den 20. november 1771. [Vejen-Læborg 1759-1785, opslag 76]. Kirkebogen oplyser, at bruden er ’af Vejen’ og brudgommen ’af Drostrup’.

 

Klip fra Vejen-Læborg sognes kirkebog 1771: ”d. 20. Nov. Da Velagte unge Karl Niels Lauridsen af Drostrup og Maren Hansdatter af Wejen indlader sig i Ægteskab med hver andre saa ere Vi underskrevne Forlovere at intet der udi Nogen Maade er hinderlig: Laurids Pedersen, Peder Nilsen begge af Drostrup. Hans Simonsen Jørgen Simonsen”. Underskriveren Hans Simonsen er far til Maren Hansdatter. [Vejen-Læborg 1759-1785, opslag 76].
 
Drostrup er en lille landsby et par kilometer nord for Vejen i nabosognet Læborg. Niels Lauritsen er født i 1743, og kirkebogen fortæller, at hans far er Laurits Nielsen i Drostrup. [Vejen-Læborg 1720-1758, opslag 239]. Moderens navn er ikke nævnt i forbindelse med dåben – og da parret tilsyneladende ikke er gift i hverken Vejen eller Læborg kirker,  får vi heller ikke ad den vej navnet. Faktisk bliver navnet på hustruen først nævnt, da hun i forbindelse med fødslen af sønnen Mats dør som kun 32-årig i 1750: ”Laurids Nielsens Hustru af Drostrup Birrete Andersdatter 32 Aar 4 Maaneder gl.” [Vejen-Læborg 1720-1758, opslag 276]. Hun og den nyfødte søn Mats bliver begge begravet i Læborg kirke den 14. oktober 1750. Laurits Nielsen og Birrete Andersdatter er det tredje af farfar Johannes’ 16 tiptipoldeforældrepar.
 

Klip fra listen over begravede i Læborg sogn i året 1755.
Den 19. oktober begraves ’Laurits Nielsens Hustru
Kirsten Pedersdatter i Drostrup 33 Aar gl.’ og den 16.
november den kun få uger gamle datter Birrete.
 
Kort efter bliver Laurits gift igen, hustruen hedder nu Kirsten Pedersdatter, og i 1755 opkaldes det nye pars datter efter Laurits’ afdøde hustru og får navnet Birrete. [Vejen-Læborg 1720-1758, opslag 311 og 312]. Også hustruen Kirsten Pedersdatter dør imidlertid meget tidligt, og i 1756 bliver Laurits gift for tredje gang. [Vejen-Læborg 1720-1758, opslag 315 og 317].
 
 
Vejen fra Læborg mod Drostrup, mit eget foto fra juni 2008.
 
Faktisk udspiller der sig nogle alvorlige dramaer på liv og død for Laurits Nielsen i Drostrup i disse år. Hans første hustru Birrete og sønnen Mats dør som sagt i oktober 1750. Kort efter bliver Laurits gift igen – nu med Kirsten Pedersdatter – og året efter, i oktober 1751, får parret en dødfødt datter. [Vejen-Læborg 1720-1758, opslag 280]. Herefter følger i maj 1754 sønnen Peder [opslag 304] og endelig i oktober 1755 tvillingedøtrene Birrete og Kirsten. I forbindelse med denne fødsel dør hustruen Karen Pedersdatter og bliver begravet på Læborg kirkegård den 19. oktober, samme dag som begge døtrene bliver døbt i kirken [opslag 311 og 312]. Kun en måned senere dør også den ene af døtrene, Birrete, og bliver begravet den 16. november. Sønnen Niels Lauritsen, farfar Johannes’ tipoldefar, er på dette tidspunkt 12 år gammel og har for anden gang i sit korte liv mistet sin mor. Som hårdtarbejdende alenefar er Laurits, ikke mindst af hensyn til børnene, nødt til at se sig om efter en ny ægtefælle, og det lykkes også – måske med venner og families hjælp – meget hurtigt. Den 27. december 1755 bliver han forlovet og den 13. februar 1756 gift med Kirsten Jepsdatter af Gammelby – og Laurits og Kirsten får i januar 1757 sønnen Jep og i april 1758 sønnen Mads. [opslag 315, 317, 322 og 328]. Parret får flere børn i løbet af 1760’erne, og vi finder efterfølgende Laurits Nielsen med hustruen Kirsten Jepsdatter f. 1728 i folketællingen 1787, hvor Laurits registreres som 67 år gammel og aftægtsmand, bosiddende i Drostrup og af erhverv ’Husmand og Tækker’. Hustruen Kirsten Jespdatter dør i 1791 som 62-årig – men for Laurits fortsætter livet til efter århundredeskiftet. Laurits Nielsen af Drostrup bliver begravet på Læborg kirkegård den 25. december 1801, og han er i følge kirkebogen på dette tidspunkt 82 år gammel. [Læborg 1786-1804, opslag 94]. 
 

Opslag nummer to i Vejen-Læborg kirkebog, der startes af præsten Niels-Jochum Bützow i 1720. Igennem hele resten af århundredet opbygges hvert opslag i kirkebogen efter denne overskuelige model. På den venstre side føres listen over døbte og på den højre side i to kolonner føres lister over henholdsvis trolovede & viede og begravede.
 
De to nabosogne Læborg og Vejen deler kirkebog og præst i 1700-tallet, og igennem en lang periode nyder jeg godt af, at kirkebogen er både generøs med oplysninger om faddere ved dåbshandlinger og andre detaljer og er ført med en enkel og stilfuld og helt usædvanligt let læselig håndskrift. Det er i mange år præsten for Vejen-Læborg to sogne, Niels-Jochum Bützow, der fører kirkebøgerne, og som fra begyndelsen i 1720 lægger en forbilledlig linje med hensyn til informationer og læsbarhed. Hvert opslag i bogen er altid struktureret på samme måde. På den venstre side føres listen over døbte, og på den højre side i to kolonner føres lister over henholdsvis trolovede & viede og begravede. Jeg bøjer mig i støvet for kirkebogsførererne i Vejen-Læborg sogne i 1700-tallet... 
 
 
Læborg Kirke, mit eget foto fra juni 2008. Runestenen foran kirken bærer følgende indskrift: ”Ravns
ætling huggede disse runer efter Thyra sin dronning.”
 
En yderligere hjælp er selvfølgelig, at vi her har fat i en gren af slægten, der igennem flere generationer bliver boende på den samme egn. Ligesom jeg ovenfor med få opslag finder Niels Lauritsens forældre, er det på samme måde nemt også at få sat navne på Maren Hansdatters forældre. Maren er født i juli måned 1747 som datter af Hans Simonsen i Vejen Bye. [Vejen-Læborg 1720-1758, opslag 119]. Navnet på moderen er som sædvanlig ikke nævnt i forbindelse med dåben – men andre gange i kirkebogen, når Hans Simonsens hustru står fadder, skriver præsten hele navnet i kirkebogen – for eksempel i forbindelse med en dåb i november 1751: ”Hans Simonsens Hustru Kirsten Nisdatter”. [Vejen-Læborg 1720-1758, opslag 133]. Samme navn på Marens mor bliver bekræftet i listen over trolovede og viede i Vejen sogn. Hans Simonsen og Kirsten Nisdatter bliver gift i Vejen kirke den 24. juni 1746 – og er det fjerde af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar. Begge er født og opvokset i Vejen sogn og optræder faktisk i dåbsregistret på de allerførste sider af kirkebogen, som starter i året 1720. Kirsten er født i 1720 og Hans i 1723. [Vejen-Læborg 1720-1758, opslag 4 og 10]. Kirstens dåb er faktisk den allerførste optegnelse på den første side af den ældste kirkebog for Vejen-Læborg sogne. Kirsten Nisdatters far er Nis Poulsen, som ergo er en af farfar Johannes' 32 tiptiptip oldefædre. Blandt fadderne nævnes Pernille Bützow. At dømme efter efternavnet Bützow er hun nok præstens hustru. [Vejen-Læborg 1720-1758, opslag 4]
 

Klip fra Vejen kirkebog 1720. Den allerførste dåb på den første side af den første kirkebog handler om farfar Johannes’ tiptip oldemor Kirsten Nisdatter. [Vejen-Læborg 1720-1758, opslag 4].
 
Da jeg Googler på ’Niels Lauritsen Drostrup’ støder jeg på en hjemmeside for Mogens Lorentzen Jensen. Blandt Mogens’ aner af 8. generation er opført #234 Niels Lauritzen og # 235 Maren Hansdatter, som jo også er mine 4xtip oldeforældre. Mogens nedstammer fra parrets ældste datter Birgitte Nielsdatter f. 1773, min farfar Johannes og jeg selv jo fra parrets ældste søn Hans Nielsen f. 1783. Mogens Lorentzen Jensen er i denne tråd af slægten ikke nået længere tilbage i tiden end jeg, men af hjemmesiden fremgår, at Niels Lauritsen dør i Vejen i 1809 og Maren Hansdatter i 1812.  Og det er korrekt. ’Niels Lauritsen i Lundgaard’ dør som 66-årig i 1809 og ’Maren Hansdatter paa Lundgaard’ i 1812. [Vejen 1805-1814, opslag 65 og 67].
 
Farfar Johannes’ morfar, Jens Thomsen.
 
Efter således at have beskrevet baggrunden for farfar Johannes’ mormor, Birgitte Hansdatter, vender vi os imod Johannes’ morfar, Jens Thomsen født cirka 1828. Af folketællingen 1870 fremgår, at Jens Thomsen er født i Vejens nabosogn mod vest, Maltbæk eller blot Malt, og det samme bliver nævnt, da han og Birgitte bliver gift i Vejen kirke den 30. april 1852. Jens er i følge kirkebogen 25 år gammel, ’af Maltbæk’ og ’tjenende i Veien Præstegaard’. [Vejen 1821-1859, opslag 112].

 

Jeg finder en Jens Tomsen, 7 år gammel i Malt sogn ved folketællingen 1834. Der er kun en Jens i sognet med efternavnet Thomsen/Tomsen, så der er ingen tvivl.
 
Ribe, Malt, Malt, Maltbek, et hus, 50, FT-1834, C5400
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Tomads Jensen 42 Gift Indsidder, daglejer ved jordbrug
Ulrikke Jeremiasdatter 38 Gift Hans kone
Kjersten Maria Tomadsdatter 9 Ugift Deres barn
Jens Tomsen 7 Ugift Deres barn
Mette Maria Tomadsdatter 3 Ugift Deres barn
 
Ved den efterfølgende folketælling i 1840 er Jens Thomsen, 12 år gammel, i tjeneste hos gårdmand Anders Jensen i Maltbæk. Jeg åbner derefter kirkebogen og finder i listen ’fødte af mandkøn’, at Jens Tomsen er døbt i Malt kirke den 17. juni 1827 som søn af indsidder Tomads Jensen og hustru Rikke Jeremiasdatter. [31] Jens’ far, Tomads Jensen, er i følge folketællingen 1834 ovenfor ’indsidder og daglejer’ – altså i en noget anden indtægtsklasse end gårdmændene på Johannes’ mor Laura Marie Jensens mødrene side. Tomads’ hustru har det flot klingende – og usædvanlige – navn Ulrikke Jeremiasdatter. Tomads Jensen født 1792 og Ulrikke Jeremiasdatter født 1797 er det andet af Johannes’ fire oldeforældrepar. Parret bliver gift i Malt kirke den 7. november 1823. [Malt 1821-1842, opslag 73]. De optræder som nævnt i folketællingen 1834, ligeledes i 1840, – og nævnes for sidste gang i folketællingen 1845.
 

 

Mit eget foto af Malt kirke, januar 2008.
 
Ribe, Malt, Malt, maltbæk by, et hus, 17 f2, FT-1845, C1250
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Thomas Jensen 53 Gift indsidder, daglejer Bekke sogn
Olerikke Marie Jeremiasdatter 51 Gift hans kone Her i sognet
Mette Marie Thomsen 14 Ugift deres børn Her i sognet
Maren Thomsen 11 Ugift deres børn Her i sognet
 
Parret har på dette tidspunkt været gift i 22 år og har stadig et par hjemmeboende børn, Mette Marie og Maren på henholdsvis 14 og 11 år. Den ældre søn (og farfar Johannes’ morfar) Jens Thomsen er 18 år og på tidspunktet for folketællingen i tjeneste hos pastor Fuglede i Vejen præstegård. Jens Thomsens far, Thomas Jensen, er ligesom ved folketællingen i 1834 elleve år tidligere daglejer, kaldes ved tællingen i 1840 tillige inderste og almisselem og fører sikkert et slidsomt liv. Han dør i følge kirkebogen i december 1846 og står da opført som ’Tomas Jensen Torsen af Maltbæk, 52 Aar’. Hvad der ligger bag tilnavnet Thorsen (som også nævnes ved folketællingen 1840), oplyses ikke. Ulrikkes død ses ikke i Malt kirkebog. Måske hun er gået på aftægt hos et af børnene i et andet sogn.   
 
Jeremias Jensen Bruun og Kjersten Marie Jørgensdatter af Malt.
 
Ulrikke Jeremiasdatters navn er så usædvanligt, at jeg tænker, hun og hendes forældre må være lette at finde i folketællingen 1801, og det viser sig at holde stik. Der er kun én Jeremias på den relevante alder i hele Ribe amt, og han har en datter, der hedder Ulrikke.
 
Ribe, Malt, Malt, Sønderhedehuse, , 44, FT-1801, B9195
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jeremias Jensen 40 Gift Husbonde Husmand med jord
Kjersten Maria Jørgensdatter 50 Gift Hans hustru
Jens Jeremiasen 12 Ugift Deres barn
Jørgen Jeremiasen 10 Ugift Deres barn
Lotte Jeremiasdatter 5 Ugift Deres barn
Ulricka Jeremiasdatter 3 Ugift Deres barn 
 

Døbefonden i Malt kirke, juni 2008. Ulrikke Jeremiasdatter og hendes søskende er døbt her i 1790’erne og i årene lige efter 1800. [Mit eget foto].
 
Familiefaderen er husmand med jord, og Jeremias Jensen og Kjersten Maria Jørgensdatter er det tredje af Johannes’ otte tipoldeforældrepar. Parret optræder også i folketællingen 1787 fjorten år tidligere, hvor deres alder oplyses at være henholdsvis 23 og 27 år. Jeg antager derfor, at Jeremias er født omkring 1763 og Kjersten Marie omkring 1759. Der er ingen oplysninger om fødested for nogen af de to, så jeg slår op i kirkebogen for Malt og Folding sogne for at se, om jeg kan finde dem der.

 

I forhold til den meget strukturerede kirkebog for Vejen-Læborg nævnt ovenfor er den tilsvarende annal for Malt og Folding i 1700-tallet en uordnet og sjusket rodebutik. Jeremias Jensen og Kjersten Marie Jørgensdatter er formodentlig blevet gift kort før folketællingen i 1787, men brylluppet ses ikke registreret i kirkebogen for Malt og Folding, måske fordi listen er defekt og mangelfuld for netop denne periode. Jeg forsøger dernæst at finde de to personer i dåbsregistret, men ligeledes uden resultat. Jeg kigger siderne grundigt igennem, men kan alligevel ikke udelukke, at jeg måske har overset den ene eller den anden, måske begge. Men hverken Jeremias eller Kjersten Marie optræder heller i listen over konfirmerede i perioden 1770 til 1778. Meget tyder derfor på, at begge stammer fra et andet eller andre sogne end Malt og Folding.

 

Da jeg Googler på ’Jeremias Jensen Malt’ får jeg en henvisning til slægtssiden for Lisbeth Bak – og hun lister faktisk parret blandt sine 3xtip oldeforældre. Men heller ikke Lisbeth – som nedstammer fra Ulrikkes storesøster Lotte Jeremiasdatter f. 1792 – har fundet Ulrikke og Lottes forældre, så hjemmesiden er desværre ikke til megen hjælp. Dog er der oplysninger om dødstidspunkterne for begge, og jeg får bekræftet årstallene, da jeg slår efter i kirkebogen. Kjersten Marie Jørgensdatter dør som 46-årig i 1805, og Jeremias Jensen Bruun dør som 75-årig i 1838. [Malt 1787-1814, opslag 230, og 1821-1848, opslag 99]. Hvad der ligger bag tilnavnet Bruun, fortæller historien foreløbig ikke noget om.
 
Ribe, Malt, Malt, Maltbek, Bredenberg, et hus, 62, FT-1834, C5400
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Matias Hansen 33 Gift Hmd. Snedker
Kjersten Maria Jeremiasdatter 26 Gift Hans kone
Jeremias Jensen 68 Gift Aftægtsfolk
Maren Sørensdatter 65 Gift Aftægtsfolk
 
Som det ses af folketællingen 1834 bor Jeremias Jensen og hans anden hustru Maren Sørensdatter på dette tidspunkt på aftægt hos datteren Kjersten Maria Jeremiasdatter og hendes familie. Datteren er født omkring 1808 og er opkaldt efter Jeremias Jensens første hustru, Kjersten Maria Jørgensdatter, der som nævnt dør i 1805. Men her slutter i denne omgang historien for denne gren af slægten. Da jeg ikke kender forældrene til hverken Jeremias Jensen f. 1763 eller Kjersten Maria Jørgensdatter f. 1759, mangler vi indtil videre oplysninger om det femte og sjette af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Jeg kontakter i maj måned 2008 ovennævnte Lisbeth Bak, og efter nogle dage vender Lisbeth tilbage med nye oplysninger. Inspireret af min email har hun – blandt andet med brug af Bruun efternavnet – søgt videre og har dels lokaliseret Jeremias Jensen i Vejen sogn, dels fundet dato og sted for vielsen af hans forældre...! Fremragende, tænker jeg selvfølgelig. Nu er der nogle nye spor at arbejde med.
 

Klip fra Vejen kirkebog 1781: I listen over årets konfirmander nævnes som nummer 3 ’Jeremias Michelsen – Jens Bruuns Stiftsøn i Skovhuset’. [Vejen 1759-1785, opslag 125].
 
Jeremias bliver konfirmeret i Vejen kirke i 1781. Han står opført med efternavnet 'Michelsen', og kirkebogen oplyser, at han er ’Stiftsøn’ af Jens Bruun i Skovhuset, deraf de to efternavne, Jeremias anvender i sit voksne liv: Jensen Bruun. Nu kan vi finde Jeremias’ forældre i folketællingerne 1787 og 1801. Moderen er Charlotte Amalie Spormann født cirka 1787, og stedfaderen som sagt Jens Bruun.
 
Ribe, Malt, Vejen, Skovfoged Huuset, , , FT-1787, C6443
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Jens Bruun 42 Gift Huusfader Skovfoged og Skytte
Charlotte Amalie Spormann 50 Gift Hans kone
Ole Christian Bruun 14 Ugift Deres Barn
Johanne Marie Bruun 9 Ugift Deres Barn
 

Herregården Estrup mellem Vejen og Brørup, juni 2008. [Mit eget foto]

 

Jens Bruun er skovfoged ved herregården Estrup midtvejs mellem Vejen og Brørup to-tre kilometer nord for Maltbæk og Malt kirke. Moderen Charlotte Amalie er selv ud af en skovfogedslægt og stammer så langvejs fra som Tørring sogn i Skanderborg amt, hvor hendes far – Johan Spormann – er skytte og skovfoged i 1730’erne og 1740’erne. Vi er så heldige, at der findes en stikordsafskrift af Tørring kirkebog fra denne periode, og det er derfor relativt nemt at danne sig et overblik over nogle af sammenhængene.
 

Klip fra kirkebogen i Tørring sogn, Skanderborg amt, 1770: ’Den 21. Dito (Juni) Jens Olesen Brun og Charlotte Amalia Sporman Copulerede. Begge Unge Folk.’ [Tørring 1721-1796, opslag 148].
 
Jens Bruun og Charlotte Amalie Spormann bliver troloveret den 19. januar og derefter gift den 21. juni i Tørring i året 1770 – på et tidspunkt, hvor han i følge folketællingerne ovenfor er 24-25 år gammel og hun omkring 33. [Tørring 1721-1796, opslag 146 og 148]. Da Jens Bruun senere nævnes som Jeremias’ stedfar, er det naturligt at formode, at sønnen Jeremias stammer fra Charlotte Amalies tidligere ægteskab – men der er noget, som ikke rimer. I kirkebogen opføres Jens og Charlotte Amalie i forbindelse med vielsen i 1770 med prædikatet ’begge Unge Folk’. Hvis Charlotte Amalie har været gift tidligere, og hendes første mand er død, vil hun normalt altid stå opført som enke i kirkebogen, men det er jo netop ikke tilfældet. Måske er Jeremias derfor et såkaldt ’uægte barn’, født af Charlotte Amalie uden for ægteskab – som resultat af et forhold til en mand med fornavnet Michel, jfr. at Jeremias ved konfirmationen i 1781 står opført med Michelsen som efternavn. Hvis vi kan finde registreringen af Jeremias’ dåb i kirkebogen, kan vi få svar på dette – men det er indtil videre ikke lykkedes for hverken Lisbeth Bak eller mig. Jeremias er ikke født i Tørring-Åle og heller ikke i nogen af de omkringliggende sogne.
 

Moderne foto af Tørring kirke, Skanderborg amt.
 
Hvis det er rigtigt, at Jeremias er født uden for ægteskab, kan noget altså tyde på, at forældrene under hendes graviditet har sendt Charlotte Amalie på ’disket ophold’ et fjernere sted, og at hun har født barnet dér. Tørring kirkebog bekræfter, at Charlotte Amalie er født i 1737 – indskrevet i kirkebogen som ”Johan Skyttes Barn Amalie”. [Tørring 1721-1796, opslag 52]. Faderen kaldes i Tørring kirkebog skiftevis Johan Skytte og Johan Spormann ’af Tørring Skovhus’. Han og hustruen holder øjensynligt af fornemme og adeligt klingende pigenavne – og ud over Charlotte Amalie opføres en anden af døtrene med navnet Hedvig Marie Elisabeth Johansdatter Sporman, da hun bliver gift med Peder Nissen af Wimmersbul i 1757. Johan Spormann bliver gift med Kirsten Nielsdatter i Tørring i 1725. Parret er et af farfar Johannes’ 32 tiptiptip oldeforældrepar.

  

Mysteriet om Jeremias’ herkomst får lov at hvile i nogle måneder, men i slutningen af 2008 får min slægtsforskerkollega Lisbeth Bak den idé, at Charlotte Amalie måske kunne være rejst ned til sin søster Hedvig, der som nævnt ovenfor er blevet gift med en Peder Nissen fra Wimmersböl – for dér at føde barnet...? Wimmersböl ligger i Slesvig syd for den nuværende dansk-tyske grænse, og sognets kirkebøger er derfor ikke tilgængelige på danske arkivalieronline – men Rigsarkivet har mikrofiche med de sydslesvigske kirkebøger, og nu er der gevinst! Jeremias bliver døbt den 12. maj 1764 som uægte søn af ”Amalia Johannsens Tochter aus dem Kirchspiel Törring und Verwalter Jeremias Michelsen zu Samsöe”. [Wimmersböl, Süderlügum sogn, Südtondern, 1764] Hallo! Her har vi minsandten slægtens første eksempel på et vaskeægte ”uægte barn”, født af Charlotte Amalie Sporman på ’disket ophold’ hos søsteren Hedvig i Wimmersböl, Slesvig – og udlagt som barnets fader er forvalter Jeremias Michelsen af Samsø.

 

Oplysningerne rejser selvsagt en række nye spørgsmål: Hvis barnets fader er ’af Samsø’, hvordan og hvor har han og Charlotte Amalie så mødt hinanden? Hvorfor har de to unge ikke kunnet få hinanden, jfr. at Charlotte Amalie jo vælger at give sønnen samme fornavn, Jeremias, som hans kødelige far? Disse og andre spørgsmål står foreløbig hen i det uvisse... men det største mysterium, hvem der er Jeremias’ biologiske forældre, er hermed løst. Hans biologiske far er Jeremias Michelsen af Samsø.
 

Klip fra kirkebogen for Tranebjerg, Samsø. Her optræder Jeremias Michelsen fra Ørnslund som fadder ved en barnedåb i januar 1765. [Tranebjerg 1700-1782, opslag 285] Ørnslund er forvalterens bolig ved herregården Brattingsborg på Samsø. 
 
Jeremias Michelsen af Samsø.
 
Umiddelbart er det relativt nemt at lokalisere den Jeremias Michelsen zu Samsöe, der bliver udlagt som barnefader til Charlotte Amalie Spormanns søn Jeremias f. 1764. Navnet Jeremias Michelsen optræder i samme periode flere gange i kirkebøgerne på Samsø, både Besser sogn og Tranebjerg sogn, og de fleste gange knyttes navnet til stedet Ørnslund, som er forvalterboligen på herregården Brattingsborg nær øens sydkyst. Ved en dåbshandling i Tranebjerg kirke i august 1764 nævnes blandt fadderne såvel en forvalter Michelsen som en Mons. Jeremias Michelsen – og noget kunne derfor tyde på, at det er Jeremias’ far, der er forvalter på Ørnslund. Ved at google på ’forvalter Michelsen Ørnslund’ får man en henvisning til et citat fra Samsø gods skifteprotokol 1754-69, hvori det nævnes, at ”Anno 1755 dend 19 september blev foregaaende lovlige skeedt tillysning ved Samsø Birketing og andre vedbørlige steder, foretaget Registrering og Vurdering samt skifte og Deeling efter Standsvend Jens Berthelsen Smed i Kolby, imellem hans efterladte enke Margrethe Mortensdatter og deres udi ægteskab sammenavlede børn. 1 datter Bodil 14 år, 1 do. Mette Christine (ane nr. 105) 13 år, 1 do Schulst 10 år, 1 do Meren 5 år. Til dette Skifte at forrette indfandt sig paa det Høje Herskabs Vegne Forvalter Rasmus Michelsen af Ørnslund tillige med de 2de af Retten udmeldte Vurderingsmænd, naunlig Jens Pedersen af Kolby og David Jacobsen Sann af Brundby”. [Samsø gods skifteprotokol 1754-69 side 85] Navnet på Jeremias Michelsens far er altså Rasmus Michelsen, der her i 1755 og nogle år frem er forvalter på Ørnslund ved Brattingsborg gods.
 

Målebordskort fra midt i 1800-tallet. Forvalterboligen Ørnslund i skovbrynet sydøst for Brattingsborg er på dette tidspunkt i historien en firelænget gård.
 
Der er ikke noget i kirkebøgerne, der tyder på, at hverken Jeremias eller hans far Rasmus er født på Samsø – og spørgsmålet er derfor, hvor de mon stammer fra...? Ligeledes ved hjælp af Google finder vi en artikel om Karise Kro, hvor det nævnes, at ”25 år senere træffer vi kromand Rasmus Michelsen, der i 1747 afgav forpagtningen til sin efterfølger Søren Sørensen”. Den Rasmus Michelsen, som nogle år senere er forvalter på Ørnslund har altså tilsyneladende en baggrund som kromand i Karise på Sjælland. Karise kirkebog fortæller, at Rasmus Michelsen og hustruen Karen Sørensdatter i perioden fra 1736 får en række børn – Michel født 1736, Hermann født 1741 og, heureka, Jeremias født 1743 og døbt i kirken den 17. juni samme år! [Karise 1681-1745, opslag 130]
 

Klip fra Karise kirkebog 1743: ”Manddagen d 17 Junii blev Monsieur Michelsen i Karise Kro hans hjemmedøbte Søn Jeremias konfirmeret i Kirken. Madame Qvistgaard på Gisselfeld bar Barnet”. [Karise 1681-1745, opslag 130]
 
Den, der har gjort disse bemærkelsesværdige opdagelser, er omtalte Lisbeth Bak – som jo også opsporede dåben af Jeremias Jensen Bruun i Wimmersböl, se ovenfor. Navnesammenfaldene kunne principielt være tilfældige, og Lisbeth Bak har derfor efterkontrolleret sammenhængene og i blandt andet Samsø birks justitsprotokol 1757-1776 fundet beviser for, at tolder og forvalter Rasmus Michelsen på Samsø er den samme person som kromanden i Karise. I 1758 nævnes forvalter Rasmus Michelsen i protokollen, og det anføres, at på hans vegne mødte ”fuldmægtig Søren Hiort af Ørnslund”. Samme Søren Hiort betegnes som ”forvalterens stedsøn” – og det passer fuldstændig med de oplysninger om kromanden i Karise, som Lisbeth Bak har fundet i kirkebogen. Kromandens hustru Karen Sørensdatter har en søn af første ægteskab, der bærer navnet Søren Hiort. Senere i samme justitsprotokol fremgår det, at forvalter Rasmus Michelsen omkring 1763 til 1765 flere gange lader sig repræsentere ved sin søn Jeremias Michelsen – og alt i alt er der så mange sammenfald, at de ikke kan være tilfældige. Kromanden Rasmus Michelsen i Karise og forvalter Rasmus Michelsen på Samsø er en og samme person. Jeremias Michelsen er dermed, uden nogen tvivl, født i Karise på Sjælland i 1743 – og hans forældre er Rasmus Michelsen født 1708 og Karen Sørensdatter født cirka 1710. Rasmus Michelsen bliver begravet i Besser kirke den 28. januar 1782, i følge kirkebogen ”gl. 73 Aar og 9 Maaneder”. [Besser 1700-1788, opslag 452]
 
 
Forvalterboligen Ørnslund ved herregården Brattingsborg på Samsø. Jeg besøgte stedet på en cykeltur i juni måned 2009 – og hele billedserien fra turen kan ses her: Ørnslund og Samsø 2009. 
  
Navnet Jeremias Michelsen er jo meget usædvanligt, og ved folketællingerne 1787 og 1801 optræder i hele kongeriget kun én eneste person med dette navn, og han bor i begge tilfælde i København og er gift med en kvinde ved navn Anne Katrine Kalkou.
  
Kbhv, København (Staden), Vester Kvarter, , Nytorv 137, 669, FT-1787, C2170
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jeremias Michelsen 45 Gift Hosbond Copiist
Anna Katrine Kalkou 38 Gift hans Kone
Karen Maria 15 Ugift deres Datter
Anna Kirstine Avelqvist 15 Ugift Tienestepige
  
Alderen på 45 år passer jo fint med fødeåret 1743 – så sandsynligvis er dette den samme person, som vi tyve år tidligere fandt på Samsø, og som er far til Charlotte Amalie Spormanns søn, Jeremias Michelsen II.

 

Jeremias Michelsen I forlader Samsø omkring 1765 og bliver i følge Family Search i marts 1767 i Vor Frue Kirke, København, gift med Anne Cathrine Kalchaw. I den forbindelse omtales Jeremias som forvalter på godset Gjorslev i Stevns Herred, kun få kilometer fra fødebyen Karise. Efterfølgende benævnes han ved folketællingen 1787 som Copiist og i 1801 som Assistent. Sandsynligvis har Jeremias en administrativ uddannelse som bogholder eller lignende.

 

Hele historien om Jeremias Michelsen er et af denne krønikes mest markante eksempler på tilfældets mystik. Karen Sørensdatter Hiort af Karise bliver i 1732 gift med Søren Hansen f. 1685. Søren Hansen dør imidlertid som kun 49-årig to år senere, i 1734 – og året efter gifter Karen Sørensdatter sig for anden gang, nu med 26-årige Rasmus Michelsen – med hvem hun får sønnen Jeremias Michelsen f. 1743. I 1747 afgiver Rasmus Michelsen forpagtningen af Karise Kro og får en stilling som forvalter ved Brattingsborg gods på Samsø. Familien er nu bosiddende på gården Ørnslund tæt ved herregården. Ved flere lejligheder i perioden 1763 til 1765 lader forvalter Rasmus Michelsen sig repræsentere ved sin unge søn, Jeremias Michelsen, blandt andet – er der meget, der tyder på – i forbindelse med en rejse til Jylland. Her møder den kun 20-årige Jeremias hos skovfoged Johan Spormann i Tørring sogn den 25-årige kvinde Charlotte Amalie Spormann, med hvem han har et kortvarigt forhold. Forholdet resulterer i et barn, født uden for ægteskab – og barnet får ved dåben i Wimmersböl, Slesvig, samme navn – Jeremias Michelsen – som den far, han sandsynligvis aldrig kommer til at møde. Seks år senere bliver lille Jeremias’ mor, i Tørring Jylland, gift med Jens Olesen Bruun, og omtrent samtidig bliver Jeremias’ far, i København, gift med Anne Katrine Kalkau. Hvis ikke den unge kvinde Charlotte Amalie Spormann var faldet for ungersvenden Jeremias Michelsen fra Samsø, og hvis ikke forholdet havde resulteret i sønnen Jeremias – ja, så havde verden været foruden en Ulrikke Jeremiasdatter f. 1797, uden en Jens Thomsen f. 1827, uden en Laura Marie Jensen f. 1862, og uden de ni sønner og døtre, Laura Marie får med Jørgen Jensen Dinnesen – og dermed uden min farfar, Johannes, og alle hans børn og børnebørn, inklusive mig selv.
       
Tilbage til Jeremias Jensen Bruun.
  

Udsnit fra Vejen kirkebog, da unge Jeremias Michelsen II bliver konfirmeret i 1781: ”Jeremias Michelsen – Jens Bruuns Stiftsøn i Skovhuset”. [Vejen 1759-1785, opslag 125].
 
Efter i 1764 i Wimmersböl at have født sønnen Jeremias, rejser Charlotte Amalie Spormann nogen tid senere tilbage til Tørring, hvor hun i 1770 bliver trolovet og efterfølgende gift med Jens Bruun – og i fortsættelsen er der ingen tvivl om, at Jens Bruun i hele Jeremias’ opvækst er hans reelle far. Jeremias opføres som Jens Bruuns ’Stiftsøn’ i forbindelse med konfirmationen, og efterfølgende tager han begge Jens’ navne, dropper efternavnet Michelsen, og kalder sig Jeremias Jensen Bruun.

 

Efter brylluppet i 1770 bor Jens Bruun og Charlotte Amalie Spormann i en periode i Tørring sogn, hvor Jens arbejder ved Tørring Skovhus. Sønnen Ole bliver født i 1771, men dør som spæd kun ti uger gammel samme år. Efterfølgende flytter parret til Vejen, hvor Jens bliver skytte og skovfoged ved herregården Estrup, og hvor børnene Ole Christian og Johanne Marie bliver født i henholdsvis 1773 og 1777. Tre øvrige børn, en søn og to døtre født i henholdsvis 1776, 1778 og 1782, dør alle som spæde. Jens Olesen Bruun (stedfar) født 1745 og Charlotte Amalie Spormann født 1737 er det femte af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar, dog nu med den tilføjelse, at den biologiske tiptip oldefar i denne gren af slægten er Jeremias Michelsen af Samsø.
 
Ribe, Malt, Vejen, Skovhuset, , 42, FT-1801, B9196
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Jens Bruun 55 Gift Husfader Skovfoged og husmand med jord
Charlotte Amalia Spormann 65 Gift Hans kone
Ole Mortensen 25 Gift Deres svigersøn Gevorben recrut
Johanne Marie Bruun 23 Gift Hans kone    
 

Mit eget foto fra juni 2008 af det nyrestaurerede Estrup Skovhus ved Vejen. Her boede Jens Bruun og Charlotte Spormann, da Jens omkring år 1800 var skovfoged ved herregården Estrup.
 
Ved folketællingen 1801 arbejder Jens Bruun fortsat som skovfoged og er sammen med hustruen Charlotte Amalie bosiddende i Estrup Skovhus i Vejen sogn. I husstanden bor endvidere den voksne datter Johanne Marie Bruun og hendes mand, Ole Mortensen. Noget kan altså tyde på, at dette unge par er ved at blive kørt i stilling til at overtage bedriften. Charlotte Amalie er som 65-årig ved at være oppe i alderen – og hun dør i 1812 og noteres i kirkebogen som ’Jens Bruuns Hustru Charlotte Amalie 84 Aar gl.’ Alderen er forkert, hun er kun omkring 75 på dette tidspunkt. [Vejen 1805-1814, opslag 66]. Med henblik på at opspore en skifteprotokol har Lisbeth Bak gennemsøgt kirkebogen for at finde dødsåret for Jens Bruun, men øjensynligt er Jens ikke begravet i Vejen sogn. Ved den efterfølgende folketælling i 1834 bor omtalte datter Johanne Marie Bruun – nu som 56-årig enke på aftægt – stadig i Skovhuset. Det bekræfter, at det sandsynligvis er Johanne Marie og hendes mand, der har overtaget bedriften efter Jens Bruun og Charlotte Amalie – men som sagt, vi har ikke fundet skifteprotokollen...  

 

Jeremias Jensen Bruun flytter som knap 10-årig omkring 1772 med forældrene til Vejen, bliver konfirmeret som 18-årig i Vejen i 1781, og løber fire-fem år senere ind i pigen Kjersten Marie Jørgensdatter. Parret bliver gift og bosætter sig i Maltbæk, hvor de i perioden fra 1789 i Malt kirke døber børnene Jørgen f. 1789, Charlotte Amalie f. 1791, Lotte f. 1792, Ulrikke f. 1796 og Maren f. 1798. Ved de fleste af dåbshandlingerne optræder Jeremias’ stedfar Jens Bruun under navnet Jens Skytte blandt fadderne, og ved dåben i 1798 er det ’Jens Skyttes Datter’, der bærer barnet. [Malt 1787-1814, opslag 23].
 

Mit eget foto fra juni 2008 af Malt kirke.
 
Én ting er både underlig og irriterende. Ulrikkes navn optræder ikke i dåbsregistret for Malt i perioden 1789 til 1801, selv om vi ved, hun må være døbt i Malt kirke omkring 1796. Enten har præsten glemt at notere dåben – eller hun er muligvis blevet døbt i et andet sogn. Jeg hælder mest til den første mulighed – men mærkeligt er det. Og det er ekstra irriterende, fordi vi jo ved med sikkerhed fra folketællingen 1801 og mange senere registreringer, at navnet er Ulrikke, og at hun er født omkring 1796 eller 1797. Hun optræder heller ikke i listen over konfirmerede i Malt sogn, men det er der dog en forklaring på. Af kirkebogs-afskrifterne på lokalarkiverbillund.dk fremgår, at Ulrikke Jeremiasdatter – i tjeneste hos Jeppe Sørensen i Thuesbøl ved Brørup – bliver konfirmeret i Lindknud kirke som 17-årig i april 1713, dvs. hun er født i 1796.
     I mange andre sammenhænge kunne den omstændighed, at Ulrikkes navn ikke optræder i dåbsregistret, godt give anledning til usikkerhed om hele sammenhængen mellem de to generationer i slægten – men dels er navnene (både Jeremias og Ulrikke) så usædvanlige, at forbytninger ikke er mulige (faktisk tror jeg, at kombinationen af de to navne, Ulrikke Jeremiasdatter, er unik for hele Danmarkshistorien), dels bekræfter både folketællingen i 1801 (nedenfor) og en række andre optegnelser i kirkebogen, at det er de rigtige personer og sammenhænge, vi har fat i. Hver gang, Ulrikke og hendes mand Thomas Jensen – efter de bliver gift i Malt i 1723 – fører et barn til dåben optræder et eller flere af Jeremias Jensens øvrige børn, dvs. Ulrikkes søskende, som faddere – og ved dåben af datteren Mette Marie i 1730 optræder også gamle Jeremias Jensen himself som 67-årig blandt fadderne. [Malt 1821-1842, opslag 8, 30 og 35]. Sammenhængen er altså hævet over enhver tvivl, men det er irriterende ikke at have fødsels- og dåbstidspunktet for Ulrikke sort på hvidt.
 
Ribe, Malt, Malt, Sønderhedehuse, , 44, FT-1801, B9195
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jeremias Jensen 40 Gift Husbonde Husmand med jord
Kjersten Maria Jørgensdatter 50 Gift Hans hustru
Jens Jeremiasen 12 Ugift Deres barn
Jørgen Jeremiasen 10 Ugift Deres barn
Lotte Jeremiasdatter 5 Ugift Deres barn
Ulricka Jeremiasdatter 3 Ugift Deres barn 
 

Klip fra Malt kirkebog 1830: Thomas Jensen og Ulrikke Jeremiasdatter døber datteren Mette Maria – og blandt fadderne nævnes Kjersten Maria Jeremiasdatter (født 1808 og opkaldt efter Jeremias’ første hustru, Kjersten Maria Jørgensdatter, som dør i 1805) – og Jeremias Jensen himself. [Malt 1821-1842, opslag 35].
 
Jeremias og Kjesten Marie er ikke gift i Malt kirke, og den ældste søn Jens f. cirka 1787 er heller ikke døbt i dette sogn. For at komme på sporet af baggrunden og forældrene for hustruen Kjersten Maria Jørgensdatter er det vigtigt at finde vielsen – og her er der kun en vej fremad, nemlig at gennemsøge copulationsoptegnelserne i andre relevante sogne et for et. Vi ved fra folketællingen 1787, hvor parret bor i Malt, at de må være blevet gift kort før dette tidspunkt, formodentlig i 1785 eller 1786. Jeg slår op i kirkebogen for Vejen-Læborg og dernæst i bøgerne for sognene syd for Kongeåen – Sønder Hygum, Lintrup, Hjerting, Skrave og Skodborg – men uden resultat. Dernæst kigger jeg i registrene for sognene nord og vest for Malt – Brørup, Holsted og Føvling – og i Føvling er der gevinst.
 

Klip fra Føvling kirkebog 1786: ’Den 28. Februar blev Jeremias Bruun og Kjersten Maria Jørgensdatter af Aaatte Copuleret’. [Føvling 1774-1813, opslag 307]. 
 
Jeremias Bruun og Kjersten Maria Jørgensdatter bliver trolovet i januar og gift i Føvling kirke den 28. februar 1786. [Føvling 1774-1813, opslag 306-307]. Brudgommen er i følge trolovelsesoptegnelsen ’fra Estrup Skovhus’ (hvor Jeremias’ far jo er skovfoged), og bruden oplyses at være ’af Aatte’, som er en lille flække med syv huse et par kilometer øst for Føvling kirke. Nu må det være muligt at finde Kjersten Marias forældre. Ud fra aldersangivelserne i folketællingerne er hun født omkring 1758. Jeg leder først nogle år bagud fra dette tidspunkt og dernæst fremad – og det viser sig nu, at Kjersten Marie bliver døbt i Føvling kirke den 15. februar 1761. [Føvling 1758-1772, opslag 7].
 

Klip fra Føvling kirkebog 1761: ’Den 15. Februar blev Jørgen Jacobsens Pigebarn
af Aatte døbt og kaldet Kiersten-Marie’. [Føvling 1758-1772, opslag 7].
 
Hendes far er Jørgen Jacobsen af Aatte, Hvis hendes forældre lever længe nok, kan vi måske få flere detaljer om begge i folketællingen 1787 – og det viser sig heldigvis at være tilfældet.
 
Ribe, Malt, Føvling, Aatte by, En gaard, 8, FT-1787, A1408
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Jørgensen 40 år gift hosbonde bonde og selvejer
Else Sørensdatter 31 år gift hans kone madmoder
Søren Jensen 3 år ugift deres søn
Maren Jensdatter 1 år ugift deres datter
Jens Andersen 24 år ugift tjenestekarl vanfør
Anne Christensdatter 14 år ugift tjenestepige
Jørgen Jacobsen 80 år gift hosbondens fader aftægtsmand
Maren Jensdatter 64 år gift hosbondens moder
     

Kjesten Marias forældre – Jørgen Jacobsen og Maren Jensdatter – er henholdsvis 80 og 64 år gamle og bor på aftægt hos sønnen Jens Jørgensen og hans familie på slægtsgården i Aatte by. Husbonden er ’bonde og selvejer’ og driver en af de lidt større gårde i landsbyen. Jørgen Jacobsen født omkring 1710 og Maren Jensdatter født 1723 er det sjette af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar. Et kig dybere i kirkebogen viser, at parret bliver gift i Føvling kirke den 22. september 1746. Brudgommen står da opført som enkemand, så Maren Jensdatter er Jørgen Jacobsens anden hustru. [Føvling 1703-1758, opslag 251]. 

 

Mit eget foto fra juni 2008 af Føvling kirke, Ribe amt.
  
Omkring parret Jeremias Jensen Bruun og Kjersten Marie Jørgensdatter har vi at gøre med en spændende gren af slægten. Der sker nogle dramatiske skift – for begge – inden for en kort årrække. Jeremias’ familie flytter fra Tørring i Skanderborg Amt til Vejen i Ribe Amt, det er mange mil på en gang. Han og Kjersten Marie møder hinanden henholdsvis 22 og 24 år gamle i Føvling og bliver gift dér i 1786. Samme år får parret sønnen Jens – som bliver døbt i Brørup, et stykke nord for Føvling. Og allerede året efter, ved FT-1787, er parret flyttet fra Thuesbøl i Brørup sogn til Malt, hvor de efterfølgende børn bliver født. Livet har ikke været nogen dans på roser, tror jeg, for dette par. Ved lejlighed laver jeg en ekskursion til Føvling, Aatte, Brørup og Malt og tager nogle billeder. At dømme efter mit topografiske atlas kunne Aatte og området , der kaldes Aatte Bjerge, godt være et flot sted ved Kongeåen...   
 

Fra en cykeludflugt i juni 2008. Vejen vestpå mod Aatte og Føvling.
   
Jens Thomsen og Mette Sørensdatter af Bække.
 
Nu er det på tide at kigge nærmere i kortene for Ulrikke Jeremiasdatters mand, Tomads Jensen. Han er i følge folketællingen 1845 født i Bække sogn lidt nord for Vejen i Anst herred – og blader vi bagud i tællingerne finder vi ham også så langt tilbage som 1801. Der er kun én Tomads/Thomas/Tomas Jensen på omkring den rigtige alder i hele Andst herred, og han bor med sin familie i netop Bække sogn.
 
Ribe, Anst, Bække, Asbo Bye, , 20. fam, FT-1801, B8994
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Thomsen 40 Gift Mand Jordløs Huusmand og landsoldat
Mette Sørensdatter 39 Gift Hans Kone
Karen Jensdatter 17 Ugift Deres Børn
Søren Jensen 11 Ugift Deres Børn
Thomas Jensen 8 Ugift Deres Børn
Jens Jensen 4 Ugift Deres Børn
Hans Jensen 2 Ugift Deres Børn
 
Faderen er husmand uden jord og tillige landsoldat. Familien bor et sted, der hedder Asbo, et par kilometer syd for Bække. Thomas Jensens forældre, Jens Thomsen født 1761 og Mette Sørensdatter født 1762 er det fjerde af Johannes’ 8 tipoldeforældrepar – og dermed det sidste på hans mors side.

 

En afskrift af Bække sogns kirkebøger i perioden 1718 til 1814 er fra foråret 2008 tilgængelig på lokalarkiverbillund.dk, og det er unægtelig til stor hjælp i det videre søgearbejde. Jens Thomsen og Mette Sørensdatter bliver gift i Bække kirke den 1. juli 1782:
 
1781 d. 9 okt. trolovedes ungkarl Jens Thomsen af Asbo og pigen Mette Sørensdatter af Bække. Forlovere: Thomas Jensen, Mads Pedersen, Peder Sørensen, Claus Lassen. Copulerede i Bække kirke d. 1 jul. 1782.
 

Asbo, Bække sogn, juni 2008.
 
Selv om Jens Thomsen angives at være ”af Asbo”, som ligger i Bække sogn, ser han ikke ud til at være døbt i sognet. Han findes hverken i dåbsregistret eller listen over konfirmerede. Måske er den førstnævnte af forloverne, Thomas Jensen (et navn, som heller ikke optræder i Bække sogns kirkebog i den relevante periode), i virkeligheden Jens’ far...? Vi ved fra folketællingen ovenfor, at Jens som 40-årig i 1801 må være født omkring 1761 – men hans dåb og dermed navnene på hans forældre skal måske findes i et af nabosognene.
 

Moderne kort over egnen omkring Bække, Asbo, Læborg og Vejen. Vi ser også mange af de øvrige lokaliteter fra de foregående afsnit – Malt, Maltbæk, Drostrup, Gesten og Andst. [Kort fra Fund og fortidsminder]. 
 
Kigger man på et landkort ser man, at Asbo er en lille flække, som ligger omkring midtvejs mellem Bække og Læborg kirker. Måske Jens er døbt i Læborg i stedet for Bække? Jeg åbner igen den pertentlige Læborg kirkebog, og her ser der ud til at være gevinst. Der figurerer en Thomas Jensen i den relevante periode, og han får faktisk i 1756 en søn med navnet Jens – altså Jens Thomsen, som vi jo er ude efter. [Vejen-Læborg 1720-1758, opslag 318]. Men 1756 er nogle år for tidligt. Den Jens, vi leder efter, er født omkring 1761. Thomas Jensens Jens I dør imidlertid som kun 4-årig i 1760, og to år senere videregives navnet til den næste søn i rækken, Jens Thomsen, altså Jens II, født i april 1762. Årstallet kan godt passe, navnene hænger godt sammen, og tanken om Læborg er besnærende – men jeg mangler et fældende bevis for at være sikker på sammenhængene. [Den videre sporing af den mulige (men forkastede) forbindelse til Læborg sogn kan læses her].

  

Da Bække sogns kirkebog findes i afskrift på nettet og dermed er søgbar, prøver jeg, om en gennemgang af alle dåbshandlinger for parret Jens Thomsen og Mette Sørensdatter kan hjælpe. Parret får i alt syv børn i perioden 1784 til 1803 – Karen f. 1784, Søren f. 1788 (dør som spæd), Søren f. 1790, Thomas f. 1793, Jens f. 1797, Hans f. 1799 og Anna f. 1803.
 
1784 d. 3 okt. Jens Thomsens og Mette Sørensdatters barn i Asbo Karen. Faddere: Christen Hyrdes hustru og Karen Bertrams, Niels Ibsen, Thomas Ibsen og Claus Lassen.
1788 d. 29 jul. Jens Thomsens og Mette Sørensdatters barn af Asbo Søren. Faddere: Mathias Pedersens hustru, Ib Thomsen, Jens Jørgensen, Morten Eskildsens hustru og Karen Mortens.
1790 d. 7 nov. Jens Thorsens og Mette Sørensdatters barn i Asbo Søren. Faddere: Bertram Jessen og hustru, Villads Knudsen, Morten Eskildsen og Anna Jens Nielsens datter.
1793 d. 26 maj. Jens Thomsens og Mette Sørensdatters barn i Asbo Thomas. Faddere: Anna Cathrine Christensdatter, Andreas Snedker, Thomas Thorsen og Villads Knudsen alle af Asbo.
1797 d. 14 maj. Jens Thomsen Thorsen og Mette Sørensdatters barn i Asbo Jens. Faddere: Morten Hansens hustru i Kragelund, Christen Jensens hustru i Asbo, Peder Nissen og Anna Cathrine Christen Kragelunds.
1799 d. 17 nov. Jens Thorsens og Mette Sørensdatters barn i Asbo Hans, født d. 24 sep. og døbt d. 26 ejusdem. Faddere: Møller sønnen Peder Mathiasen, Jens Thorsens søskendebarn i Vejen Mølle, Anna Marie Ibsdatter, Joen Christensen og Bertram Jessen.
1803 d. 24 jul. Jens Thorsen og Mette Sørensdatter i Asbo en datter Anna født d. 24 jun. Faddere: Else Clausdatter, Sidsel Nielsdatter Christen Jensens hustru, Kirsten Mortensdatter, Hans Christensen Skov og Niels Bertramsen.        
 
Blandt fadderne ved disse syv dåbshandlinger findes en mængde personer – men kun få gengangere. Det mest iøjnefaldende er, at Jens tre ud af syv gange står opført med efterhavnet Thorsen, i stedet for eller sammen med navnet Thomsen. Navnet får en klokke til at ringe. Hvem er det nu af de øvrige forfædre, der også bruger navnet Thorsen? Jeg kigger tilbage i teksten, og finder hurtigt ud af, at det selvfølgelig er Jens Thomsen søn, Thomas Jensen. Da Thomas Jensen dør i 1846 registreres han i kirkebogen for Malt sogn som Thomas Jensen Thorsen... Her er der måske et spor. Jeg læser igen navnene på fadderne i listen oven for og får nu øje på en Thomas Thorsen af Asbo, som står fadder ved netop Thomas’ dåb i 1793. Det kan ikke være en tilfældighed, Thomas Thorsen er sandsynligvis den far, jeg leder efter. Det er på grundlag af faderens navn, at sønnen Jens Thomsen kalder sig Jens Thomsen Thorsen – og det er i tredje led derfor, Jens Thomsens søn Thomas Jensen kalder sig Thomas Jensen Thorsen. Kæden fortsætter også i fjerde og femte generation, dog tilsyneladende uden tilnavnet Thorsen, da sidstnævnte Thomas Jensen i 1827 døber sin ældste søn Jens Thomsen, og Jens efterfølgende i 1864 kalder sin ældste søn (=en bror til Johannes’ mor, Laura) Thomas Jensen – se oversigten over Johannes’ anegalleri her. Thomas Thorsen f. 1730 -> Jens Thomsen Thorsen f. 1761 -> Thomas Jensen Thorsen f. 1793 -> Jens Thomsen f. 1827 -> Thomas Jensen f. 1864. Det er da en flot navnerække, som strækker sig over to århundreder. 
 

Ved Bække Kirke står en flot runesten, fundet i kirkegårdsdiget i 1807. Inskriptionen lyder:
”Ravnsunge-Tue og Funden og Gnyble, de tre gjorde Thyres høj”.  Mit eget foto fra juni 2008.
 
Nu prøver jeg, om jeg kan finde en Thomas Thorsen i Asbo i folketællingen 1787, og det lykkes uden videre. Thomas bor blandt en række skæve eksistenser i en større ’Huusfamilie i Asboe’, Bække sogn.
 
Ribe, Anst, Bække, Asboe, Huusfamilie, , FT-1787, C2768
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Kirchgaard 55 Gift Mand Bidte Hartkort og aftakket Ride Foged
Anne Kirst. Rasmusdatter 45 Gift Hustr
Ulrica Anthonette [ Pedersdatter ] 14 – Datter
Andreas Smidt 54 Gift Mand Huusmand og Snedker
Inger Pedersdatter 53 Gift Hustr
Jens Kock 53 Gift Mand Diigemand og Huusmand
Birte Kirstine Jensdatter 45 Gift Hustr
Bertram Jessen 51 Gift Mand Daglejer
Karen Nielsdatter 36 Gift Hustr
Malene Bertrams [ Bertamsdatter ] 7 – Børn
Niels Bertrams [ Bertamsen ] 4 – Børn
Karen Møllers 52 Enke Enke Inderste under Aftægt
Jens Pederssen 43 Gift Mand Daglønner og Inderste
Maren Frogaels?? 33 Gift Hustr
Else Jensses [ Jensdatter ] 12 – Børn
Dorthe Jensses [ Jensdatter ] 7 – Børn
Peder Jensses [ Jensen ] 5 – Børn
Thomas Thorsen 57 Gift Mand Betlere
Karen Mortensdatter 54 Gift Hustr Betlere
Johannes Christian Reschou 55 Gift Mand Afdancket Schuhfliker
Marie Christdatter 54 Gift Hustr
 

Læborg kirke i juni 2008.
 
Nu befinder vi os meget nær bunden af den sociale pyramide i 1700-tallets jyske bondesamfund. Thomas Thorsen og hustru Karen Mortensdatter er registreret som betlere og bor dør om dør med blandt andre en ’afdancket Schuhfliker’ og en ’aftakket Ridefoged’. Et yderligere bevis på sammenhængene er, at Thomas Thorsens hustru Karen Mortensdatter også optræder som fadder ved en af dåbshandlingerne i listen ovenfor. Hun er nævnt som Karen Mortens ved dåben af Søren I i 1788. I listen over døbte i Bække sogn optræder samme Karen Mortens som fadder flere gange i perioden fra 1777 til 1800, første gang i 1777 benævnt som ’Karen Mortens fra Astoft i Føvling Sogn’. Hun og husbonden Thomas Thorsen stammer nok fra den egn – men jeg har kigget i kirkebogen, Jens Thomsen er ikke døbt der. Hvor præcis Jens er født, ved vi altså indtil videre ikke, hans forældre er nok ankommet til Bække sogn omkring 1776-1777, hvorfra ved vi ikke – men jeg er sikker på, at Thomas Thorsen og Karen Mortensdatter, begge født omkring 1730, er det syvende af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar. Parret står også opført i folketællingen 1801, stadig bosiddende i Asbo, og af listen over begravede i Bække sogn fremgår, at begge de to gamle betlere dør i året 1812 med få dages mellemrum – og efter et langt og utvivlsomt både slidsomt og omskifteligt liv.
 
1812 d. 7 jun. Karen Mortensdatter, Thomas Thomsens hustru i Asbo almisselem 84 år.
1812 d. 23 jun. Thomas Thomsen almisselem og blind i Asbo 79 år.   
 
I forbindelse med begravelsen opføres begge under navnet Thomsen. Også den gamle Thomas har altså brugt begge efternavne og – trods sin hullede jakke og sine slidte bukser – med stolthed i stemmen og rank ryg kaldt sig Thomas Thomsen Thorsen.
 
 
Mit eget foto fra juni 2008 af Bække Kirke.
 
Men tilbage til parret Jens Thomsen og Mette Sørensdatter, som bliver gift i Bække kirke den 1. juli 1782. Af kirkebogen fremgår, at Jens Thomsen ' Husmand i Asbo' dør allerede i 1804, kun 41 år gammel. Dermed er Mette Sørensdatter som 42-årig alene med fem børn og har udsigt til et hårdt liv. Hun gifter sig tilsyneladende ikke igen, i hvert fald ikke i Bække sogn. Af kirkebogen fremgår, at hun dør i april måned 1832 og her registreres som 69 år gammel og 'Fattiglem i Asbo'. [Bække 1826-1836, opslag 60]

  

I modsætning til husbonden Jens Thomsen stammer Mette Sørensdatter tilsyneladende fra Bække sogn. Vi finder hende i listen over konfirmerede i 1777 i Bækkes nabosogn Veerst med følgende beskrivelse: ”Mette Sørensdatter, Søren Nissens datter i Bække,  som tjener Peder Halkjær”. Ud fra aldersangivelsen på 39 ved folketællingen 1801 og alderen på 69, da Mette dør i 1832, antager jeg, at hun er født omkring 1762.

 

I kirkebogen for Bække nævnes i 1700-tallet mange gange en Søren Nissen – men Søren får ikke nogen datter med navnet Mette. Det nærmeste, vi kommer, er denne optegnelse fra 1762:

 

Den 1 aug. døbtes Søren Nissens pigebarn, fik det navn Anna. Førtes af mandens søsterdatter Mette. Faddere: Jørgen Stephansens hustru, Karen Hansdatter, Niels Mortensen, Christen Knudsen

 

Fødeåret 1762 er det rigtige – men Søren Nissen kalder altså i følge kirkebogen sin datter Anna, ikke Mette. Det er kun den pige, "mandens søsterdatter", der bærer barnet til dåben, der har navnet Mette. Men der er andre ting, som ikke stemmer. Da Søren Nissen dør i 1781 registreres han som 'aftægtsmand i Bække 78 år', dvs. han er født omkring 1703 og har altså været 59 år, da Mette bliver født omkring 1762. Navnet på Sørens hustru nævnes aldrig i kirkebogen, hverken i forbindelse med rækken af børnefødsler midt i århundredet, eller når hun står fadder ved andres dåbshandlinger. Hver gang anføres hun blot som ”Søren Nissens hustru”. Det samme gør sig gældende ved hendes død i 1784, hvor hun står opført som ”Søren Nissens enke i Bække 79 år”. Sørens hustru er dermed født omkring 1705 og har altså været 57, da Mette bliver født omkring 1762... Jeg slår efter i den scannede version af originalkirkebogen, og der er ingen tvivl: Alderen på Søren Nissens enke angives meget tydeligt at være 79 år, da hun dør i 1784 – så hun kan ikke være mor til et barn født omkring 1762.

 

Det eneste spor, vi har til Mettes baggrund, er oplysningen i kirkebogens liste over konfirmerede i 1777, da hun omtales som Søren Nissens datter i Bække. Men i følge samme kirkebog – der findes i afskrift på lokalarkiverbillund. dk og derfor er søgbar – døber Søren Nissen i Bække ikke nogen datter, der får navnet Mette. Vi kender ikke Mettes forældre og kan derfor desværre ikke sætte navne på det ottende af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.

          

Dermed har vi været rundt i alle grenene af stamtræet for Johannes’ mor, Laura Marie Jensen f. 1862 og som vi har set: Der er mange gode historier og rigtigt mange personer, som det kunne være spændende at hbave mødt i levende live, for eksempel Gregersen/Gregers/Greisdatter-familien i Vester Gesten, Lauritsen-slægten i Læborg-Vejen, Charlotte Spormann/Jeremias Michelsen/Ulrikke Jeremiasdatter-aktørerne I Føvling og Malt og Bække. Lauras forældre, hendes fire bedsteforældre og otte oldeforældre er alle landbrugere – og alle er født og opvokset på egnen omkring Vejen i Ribe amt. Længere nede i historien, blandt Lauras 16 tipoldeforældre og 32 tiptip oldeforældre, handler det også om landbrug og håndværk – og vi møder her mindst tre aner med rødder på forskellige lokaliteter uden for Ribe amt – henholdsvis Øster Starup, Smidstrup og Gadbjerg – alle i Vejle amt.
 
Oldemor Laura Marie Jensens historie – revisited. [Skrevet i juni 2009].
 
Som altid, når jeg har været omkring et særligt spændende hjørne af slægtshistorien, kommer jeg til at tænke på, om jeg nu også er helt sikker på alle sammenhængene fra generation til generation.
 

Oldemor Laura Marie Jensens anegalleri. Klik på billedet for at se en større udgave. 
 
En af de mest spændende historier handler om det ’uægte barn’ Jeremias Jensen Bruun og hans biologiske far, Jeremias Michelsen af Samsø – og i kortlægningen af denne saga er jeg helt sikker på alle anerne fra Ulrikke Jeremiasdatter og bagud, herunder både hele Jeremias-krøniken og historien om Kiesten Marie Jørgensdatters aner i Aatte og Føvling sogn, men jeg mangler for god ordens skyld at dobbelttjekke, om Ulrikke nu også er min oldemor Laura Marie Jensens farmor – eller med andre ord om Laura Maries far, Jens Thomsen, med sikkerhed er en søn af Ulrikke Jeremiasdatter og Thomas Jensen, se skemaet ovenfor.

  

Oldefar Jørgen Jensen Dinnesens hustru er Laura Marie Jensen. Fra blandt andet optegnelsen i Vamdrup kirkebog, da parret bliver gift i 1883, ved vi, at Laura Marie er født omkring 1862 i Vejen sogn, og at hun stammer fra et sted, der hedder Lundgaard.
 

 

16. september 1883: Ungkarl Jørgen Jensen Dynnesen af Vamdrup, 22 aar. Pige Laura Marie Jensen af Lundgaard, 21 aar. Vidner: Gaardmand S. Boesen af Bastrup (?) og klubvært M. Klausen af Vamdrup. [Vamdrup 1883-1889, opslag 142 ]
 
Laura Marie er en forholdsvis sjælden navnekombination, og ved folketællingen 1870 er der i hele Ribe amt kun to pigebørn under 10 år gamle med dette navn. Den ene er 3 år og hedder Lauridsen til efternavn, hende er det ikke, og den anden er 7 år og hedder netop Jensen. Det må være vores Laura Marie. Både navnet, alderen, stedet (Vejen sogn) og efternavnet (afledt af navnet på faderen) stemmer.
 
Ribe, Malt, Vejen, Vejen, Hus, 9, FT-1870, C3582
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Thomsen 42 Gift Husfader Maltbæk Sogn,Ribe Amt
Birgitte Hansen 41 Gift Husmoder Overnævntes kone Veien Sogn,Ribe Amt
Frederikke Jensen 13 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Ane Tomine Jensen 10 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Laura Marie Jensen 7 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Thomas Jensen 5 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
Anders Jensen 1 Ugift Overnævnets børn Veien Sogn,Ribe Amt
 
Der er altså ingen tvivl om, at vi her har fundet Lauras forældre. Slår vi efter i kirkebogen, fremgår det, at Laura Marie bliver født den 15. juli 1862, og at hendes forældre er Jens Thomsen og Birgitte Nielsen af Lundgaard Mark – altså den samme lokalitet, som nævnes, da Laura bliver gift med Jørgen i 1883. [Vejen 1859-1874, opslag 44] (I parantes bemærket skal det nævnes, at Lauras mor til efternavn skiftevis kaldes Hansen og Nielsen i kirkebøgerne. Hendes far er Hans Nielsen, og efter gammel skik skulle Birgitte derfor have efternavnet Hansdatter (eller i moderne form Hansen) – men ved dåben i 1829 får hun faktisk indskrevet i kirkebogen sin fars efternavn, Nielsen). I forbindelse med Laura Maries konfirmation i 1876 får vi de samme oplysninger. Laura er datter af Jens Thomsen og Birgitte Nielsen af Lundgaard Mark – og præstens ’Dom angaaende Kundskab og Opførsel’ for Laura Marie anføres i øvrigt at være henholdsvis Godt og Meget Godt. [Vejen 1875-1891, opslag 113]

 

Laura Maries far er altså med sikkerhed Jens Thomsen af Lundgaard Mark i Vejen sogn. Jens er i følge folketællingerne født i nabosognet Malt (eller Maltbæk), og ovenfor i afsnittet ’Farfar Johannes’ morfar, Jens Thomsen’ har vi fundet ham som 7-årig i folketællingen 1834.
 
Ribe, Malt, Malt, Maltbek, et hus, 50, FT-1834, C5400
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Tomads Jensen 42 Gift Indsidder, daglejer ved jordbrug
Ulrikke Jeremiasdatter 38 Gift Hans kone
Kjersten Maria Tomadsdatter 9 Ugift Deres barn
Jens Tomsen 7 Ugift Deres barn
Mette Maria Tomadsdatter 3 Ugift Deres barn
 
Jens er altså søn af parret Thomas Jensen (flere gange i kilderne nævnt som Thomas Jensen Thorsen) og Ulrikke Jeremiasdatter. Nu er Jens jo et ret almindeligt drengenavn, og efternavnet Thomsen er heller ikke så usædvanligt – så hvordan kan vi være 100 pct. sikre på, at det er den rigtige Jens Thomsen, vi her har fat i...?

  

Afgørende er i første omgang tid og sted. Vi ved fra mange kilder, at vores Jens Thomsen er født omkring 1827 i Malt sogn – og i dette sogn er der ved folketællingen 1834 kun én dreng i alderen 1 til 10 år med navnet Jens Thomsen/Tomsen eller noget, der ligner. I kirkebogen kan vi se, at Jens bliver født den 17. juni 1827, at han bliver opført med navnet Jens Tomsen, og at hans forældre opgives at være Indsidder Tomads Jensen og hustru Rikke Jeremiasdatter. Fadderne er blandt andre Kjersten Marie Jeremiasdatter og Søren Jeremiasen, altså henholdsvis søster og bror til barnets mor, Ulrikke. [Malt 1821-1842, opslag 8]

  

Jens kommer ud at tjene som ganske ung, og ved folketællingen i 1840 er han som 12-årig i tjeneste hos gårdmand Anders Jensen i Maltbæk. Ved næste tælling er Jens som 18-årig opført blandt tjenestefolkene hos pastor Fuglede i Vejen Præstegård, det samme er han som 23-årig ved tællingen i 1850, dog på dette tidspunkt fraværende, indkaldt til Krigstjeneste – og tilsvarende nævnes han også to år efter, da han i 1852 bliver gift med Birgitte Nielsen, som ’tjenende i Veien Præstegaard’.  Begge hans forældre – Thomas Jensen Thorsen og Ulrikke Jeremiasdatter – er da døde og optræder derfor af naturlige årsager hverken som forlovere ved brylluppet i 1852 eller som faddere ved nogen af Jens og Birgittes efterfølgende barnedåbshandlinger i Vejen kirke. Og dem er der mange af.

  

Jens Thomsen og Birgitte Nielsen bliver som tidligere nævnt gift i Vejen kirke den 30. april 1852. Fadderne er ’Aftægtsmand Hans Nielsen af Lundgaard’ og ’Væver Gregers Hansen ibid.’, altså henholdsvis Birgittes far og hendes broder. [Vejen 1821-1859, opslag 112] Kun fem uger senere bærer parret i juni måned 1852 deres første barn til dåben. Fem uger fra bryllup til barnefødsel, det er noget nær rekord i denne krønike... Vi kan kun gisne om årsagen til, at det unge par først bliver gift på dette sene tidspunkt, hvor Birgitte er særdeles højgravid. Måske har det noget at gøre med, at Jens jo har været indkaldt som soldat og deltaget i treårskrigen 1848-1851...? Under alle omstændigheder er barnet en dreng, der får navnet Hans og dermed er opkaldt efter Birgittes far, Hans Nielsen. [Vejen 1821-1859, opslag 27] To år senere døber parret i 1854 den næste søn. Han får navnet Thomas og er dermed opkaldt efter Jens’ far, Thomas Jensen. Fadderne ved den lejlighed er blandt andre ’Gmd. Greis Hansen af Veien’ og ’Kirsten Hansdatter af Gjestenmark’, sandsynligvis Birgittes bror og søster. [Samme, opslag 29] Lille Thomas dør desværre som spæd – og for at bevare navnerækkefølgen Thomas Jensen -> Jens Thomsen -> Thomas Jensen døber Jens og Birgitte, nu ’af Lundgaards Mark’, i januar 1865 den næstfødte søn Thomas. Og – som det fremgår af folketællingen 1870 ovenfor – denne Thomas II overlever heldigvis de spæde første år.

  

Jens Thomsen mister begge sine forældre – Thomas Jensen Thorsen og Ulrikke Jeremiasdatter – før han bliver gift med Birgitte Nielsen i 1852 og efterfølgende sammen med hende får en større børneflok. Men selv om barndomskårene er fattige, og Jens kommer ud at tjene som meget ung, glemmer han aldrig sine forældre. De lever i og med ham i alle årene – helt frem til Jens dør som 89-årig i 1917 og får følgende ord med på vejen i Vejen kirkebog: Død den 11. Juni 1917. Jens Thomsen, Aftægtsmand af Lundgaard Mark, Vejen Sogn, Malt Herred. Født i Malt Sogn og Herred. Forældre Arbejdsmand Thomas Thorsen og Hustru Ulrikke af Maltbæk, Malt Sogn. Efterlevendes Hustru Birgitte Nielsen. Sidste fælles Bopæl Lundgaard Mark. [Vejen 1903-1920, opslag 207]

  

Dermed er ringen sluttet, og vi véd nu med ekstra sikkerhed, at Ulrikke Jeremiasdatter er oldemor Laura Maries farmor.

 

 

Vamdrup kirke og vejen mod Bastrup, april 2007. '16. september 1883: Ungkarl Jørgen Jensen Dynnesen af Vamdrup, 22 aar. Pige Laura Marie Jensen af Lundgaard, 21 aar. Vidner: Gaardmand S. Boesen af Bastrup (?) og klubvært M. Klausen af Vamdrup'. [Vamdrup 1883-1889, opslag 142 ]
 
Sjovt nok er der ingen henvisninger til Laura Maries forældre, da hun og Jørgen Dinnesen bliver gift i 1883. Forloverne (her blot kaldet vidner) er henholdsvis ’Gaarmand Boesen af Bastrup’ og ’Klubvært M. Klausen af Vamdrup’. Jeg har flere gange tænkt, at fraværet af Lauras forældre er underligt – og ligeledes kan det undre, at brylluppet finder sted i Vamdrup, da vi jo ved, at Lauras far og mor er bosiddende i Vejen, ikke så langt væk. Men der er måske en forklaring. Brylluppet finder sted i september 1883, og der går faktisk kun tre måneder, til parrets første barn bliver født den 27. december samme år. Laura har altså været højgravid ved brylluppet – og måske har hendes forældre haft svært ved at acceptere denne i omverdenens øjne ”skamfulde omstændighed”...? Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men meget tyder på, at gamle Jens Thomsen har haft svært ved at forlige sig med, at hans 20-årige datter uden for ægteskab bliver gravid med en simpel malersvend.

  

Ved dåben af den førstefødte, datteren Dorthea Birgitte Dynnesen, i starten af året 1884 er begge Laura Maries forældre fraværende blandt fadderne. Derimod er Jørgens mor, i kirkebogen nævnt som ”Lars Dynnesens Hustru af Ørsted”, kommet tilrejsende fra Oksenvad sogn syd for den daværende dansk-tyske grænse. [Vamdrup 1883-1889, opslag 55] Laura Maries forældre er ligeledes fraværende ved de efterfølgende dåbshandlinger for sønnerne Peter Jensen Dynnesen og Lars Dinnesen i henholdsvis 1885 og 1888. Førstnævnte Peter er opkaldt efter Jørgens bror Peter Jørgensen Dynnesen, som er afgået ved døden året før, i 1884. Lars er opkaldt efter Jørgens far i Ørsted, Lars Dynnesen. Fra Lauras familie optræder ved disse to lejligheder kun hendes brødre, Thomas og Anders Jensen. [Vamdrup 1883-1889, opslag 19 og Gjesten 1876-1891, opslag 42] Først ved den fjerde barnedåb i 1890 er der tegn på forsoning. Sønnen Johannes Jørgen Dinnesen bliver båret til dåben, og nu nævnes ’Husmand Jens Thomsens Hustru Birgitte’ blandt fadderne. [Vejen 1875-1891, opslag 43] Jens Thomsen himself er øjensynligt blevet hjemme på husmandsstedet på Lundgaard Mark – men Laura Maries mor, Birgitte Nielsen, står altså fadder. Drengebarnet, der bliver døbt ved den lejlighed, dør som spæd og efterfølges året efter af en ny Johannes – nemlig Johannes Marinus Dinnesen, min farfar. [Vejen 1875-1891, opslag 48] Navnet Johannes stammer fra Jørgens anden bror, Johannes Kristian Dynnesen, som nogle år tidligere i 1887 er udvandret med sin familie til staten Michigan i Amerika.

  

Nu ved vi jo, at både Birgitte Nielsen og Jens Thomsen lever mange år endnu, til langt ind i det næste århundrede, så der har været masser af muligheder for at bygge bro og komme på fortrolig fod – og det må vi gå ud fra også er sket. Gamle Jens Thomsen er nok blevet forsonet med både sin datter Laura Marie og med sin svigersøn, malermester Jørgen Dinnesen. Om ikke andet, så fordi han selv og hustruen Birgitte jo var lige så hurtigt ude af starthullerne tre årtier tidligere – da de fik sønnen Hans kun fem uger efter deres bryllup i april 1852. Et mere håndfast tegn på forsoning er måske, at Laura Marie og Jørgen i år 1900 navngiver deres femte søn Jens – og dermed opkalder barnet efter Laura Maries far, Jens Thomsen.

  

Dermed er ringen igen sluttet. Traditionerne lever, og historien har det med at gentage sig selv – også i de bedste familier.   
 
 
Jørgen Dinnesen og Laura Marie Dinnesen, portrætter malet af Jørgen Dinnesen ca. 1925.
 
Johannes’ far, Jørgen Jensen Dinnesen.
 
Resten af historien kender vi næsten allerede. Vi véd fra Dinnesens krønike, at Johannes’ far, Jørgen Jensen Dinnesen, er født den 13. marts 1861 i landsbyen Ørsted i Oksenvad sogn. Haderslev amt – og at Jørgens forældre, og dermed Johannes’ bedsteforældre, er Lars Dynnesen født 1820 og Dorthea Jørgensdatter født 1816. Parret bliver gift i Oksenvad kirke den 8. juli 1852.
 
Johannes’ farfar, Lars Dynnesen.
 
Fra Dinnesens krønike ved vi, at Lars Dynnesens forældre er Dynnes Larsen født 1798 i Nørre Vejrup og Johanne Mogensdatter født 1794 i Aastrup. Dette par er det tredje af Johannes’ fire oldeforældrepar.
 

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1820: 26. december døber indsidder Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatter i Nørre Vejrup sønnen Lars, født den 10. november 1820. Den første af fadderne er pigen Kjersten Marie, afgangne Lars Dynnesens datter. [Vejrup 1788-1824, opslag 121].
 
I forbindelse med Dinnesens krønike har jeg fundet Johanne Mogensdatter ved folketællingen 1801 i nedenstående familie, men har hidtil forsømt at kigge nærmere på Johanne’s forældre og deres baggrund. Det rådes der bod på i det følgende.
 
Johanne Mogensdatter af Terpling.
 
Ribe, Gørding, Aastrup, Aastrup, , , 42, FT-1801
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Mogens Jensen, 56 , Gift, Husbond, Bonde og Gaardbeboer,
Mette Larsdatter, 45 , Gift, Hans Kone, ,
Jens Mogensen, 20 , Ugift, Deres søn, ,
Karen Mogensdatter, 11 , Ugift, Deres datter, ,
Johanne Mogensdatter, 8 , Ugift, Deres datter, ,
Lars Mogensen, 4 , Ugift, Deres søn, ,
Anders Mogensen, 2 , Ugift, Deres søn, ,   
 
Faderen er gårdmand – og Mogens Jensen født 1745 og Mette Larsdatter født 1756 er det femte af Johannes’ otte tipoldeforældrepar. Fra januar 2008 er en komplet afskrift af Aastrup sogns kirkebog i perioden fra 1692 til 1814 tilgængelig via lokalarkiverbillund.dk – og nu er det uden videre muligt at søge flere oplysninger om denne gren af slægten. Mogens og Mette bliver gift i Aastrup kirke den 3. juli 1777:
 
1777 d. 3 jul. Mogens Jensen af Sønderskov i Føvling sogn og Mette Lasdatter af Terpling, Las Nielsens ældste datter sammesteds. Forlovere: Eskild Madsen Nørbølling og Nis Hansen Nørbølling. [Viede i Åstrup sogn 1692-1814 på lokalarkiverbillund.dk]
 

 

Mit eget foto af Aastrup Kirke, maj 2009.
 
Oplysningen om Mogens Jensens baggrund i Sønderskov i Føvling sogn giver et oplagt spor til at lede en generation længere tilbage. Mogens er et forholdsvis ualmindeligt drengenavn på dette tidspunkt i historien. Jeg åbner kirkebogen for Føvling sogn – som desværre er meget falmet og svær at læse på den relevante tid omkring 1745 og 1746. Jeg finkæmmer møjsommeligt optegnelserne – forfra og bagfra og tilbage igen – men finder ingen Mogens i årene 1744, 1745, 1746 eller 1747. Underligt. Måske er oplysningen om Føvling forkert, måske er Mogens i virkeligheden blevet døbt i et andet sogn...? Jeg finder ’Sønderskov’ på et detaljeret kort over egnen og finder ud af, at andre kirker end lige præcis Føvling faktisk ligger nærmere dette sted ved Kongeåen, eksempelvis Malt og Folding. Jamen, hallo! Måske er angivelsen af Føvling en fejl, måske er Mogens’ hjemstavn i virkeligheden Folding...? Jeg åbner Foldings kirkebog, som faktisk starter i 1745, samme år som Mogens sandsynligvis er født, og ganske rigtigt, Mogens kommer fra Folding, ikke Føvling. ”Feb. 1746 blev Jens Andersens Søn i Nørbølling døbt i Folding Kirke og kaldet Mogens”. [Folding kirkebog 1744-1787, opslag 16]. Jens Andersen er yderligere en af Johannes’ 32 tiptip oldeforældre. Moderens navn er som sædvanlig ikke nævnt. 

  

Parret Mogens Jensen og Mette Larsdatter får i løbet af perioden 1777 til 1797 i alt 10 børn, og i forbindelse med dåben af datteren Ingeborg i 1779 får vi bekræftet ovenstående opdagelse, nemlig at Mogens Jensen stammer fra Folding sogn.
 
1779 d. 24 maj blev Mogens Jensens hustru Mette Lasdatter af Terpling forløst med en datter, som den 27 ejusdem blev af degnen efter præstens ordre hjemmedøbt og kaldet Ingeborg, dåben confirmeret i kirken dom 4 p trin. Faddere: barnets faster fra Nørbølling i Folding sogn bar det, Peder Munk, Niels Lassen, Morten Nielsens og Niels Christensens hustruer alle af Terpling.
 
 
Folding kirke fra juni 2008. Kirkens markante og meget smukke beliggenhed – på en banke i landskabet og omgivet af to gravhøje fra oldtiden – beviser, at selve dette sted også før kristendommen altid har været helligt. 
 
Optegnelsen i Aastrup kirkebog fortæller, at det er barnets faster fra Nørbølling i Folding sogn, der bærer det – og barnets faster er jo Mogens’ søster – og dermed er tilknytningen til Nørbølling og Folding hævet over enhver tvivl. Desværre er kirkebogen for Malt og Folding sogne i 1700-tallet i en miserabel forfatning, og det er ikke umiddelbart muligt at finde navnet på Mogens Jensens mor. Hun bliver nævnt blandt fadderne ved en række dåbshandlinger i perioden 1745 til 1765, men hver gang blot som ’Jens Andersens Hustru’, altså uden sit eget navn.

  

Jeg prøver at Google på ’Mogens Jensen Terpling’ og støder derved på en slægtshjemmeside på yourbeginnings.com, der hedder Meilandt, og som lister netop Mogens Jensen og Mette Larsdatter blandt familiens aner. Hvor min farfar Johannes og jeg nedstammer fra parrets datter Johanne f. 1794, nedstammer denne familie fra Johannes storesøster Maren f. 1783. Slægtstræet bekræfter, at Mogens Jensens far er Jens Andersen og fortæller endvidere, at navnet på Jens Andersens hustru er Anne Nielsdatter. Hvordan og hvor, man har fundet frem til navnet, fremgår ikke. Jens Andersen og Anne Nielsdatter bosiddende i Nørbølling i Folding sogn er det niende af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.
 

Men tilbage til Mogens Jensens hustru, Mette Larsdatter. Da jeg opdager afskriften af Aastrup sogns kirkebog er det fristende at gå denne gren af slægten efter i sømmene. Johanne Mogensdatter er født den 14. august 1794, og fra registreringen af hendes forældres bryllup i 1773 (se ovenfor) véd vi, at mens faderen Mogens Jensen er tilflytter til sognet, er moderen Mette Larsdatter barnefødt i Terpling, Aastrup sogn. Mogens og Mette bliver i løbet af perioden fra 1779 til 1799 forældre til en større børneflok, og Johanne bliver født som nummer otte af i alt ti søskende.
 

Målebordskort fra midten af 1800-tallet over egnen omkring den lille flække Terpling i Aastrup
sogn. Aastrup kirke ligger et stykke vej nord for Glejbjerg. De røde områder på kortet er hedearealer. Klik på kortet for en se større udgave.
 
1756 d. 8 okt. blev Las Nielsens hustru i Terpling forløst med en datter, døbt dom 17 p trin og kaldet Mette. Faddere: Anne Sørensdatter af ? bar det, Kirsten Nielsdatter af Terpling, Niels Olufsen, Morten Christensen, Laurids Pedersen alle af Åstrup.   
 
Mette er født den 8. oktober 1756, og hendes far er Las Nielsen af Terpling. På dette tidspunkt i historien nævnes navnet på moderen sjældent i kirkebogen, hun registreres som regel kun som ”Las Nielsens hustru” eller nogle gange ”Lars Nielsens hustru”, for det skifter en hel del i årenes løb, om Mettes far bliver kaldt Las eller Lars. Faktisk skal vi helt frem til året 1790, før der i kirkebogen bliver sat navn på Mettes mor. I forbindelsen med dåben af Jens Lassens datter Maren i januar 1790 nævnes det, at ”Lars Nielsens hustru Maren Jensdatter i Terpling bar barnet”. Lars og Maren får i perioden 1753 til 1774 i alt ti børn, tre døtre og syv sønner. To af børnene dør som spæde. Den ældste søn født i 1755 kaldes naturligvis Niels og viderefører dermed som Niels Larsen faderens to navne i omvendt rækkefølge. Mette er nummer tre i børnerækken og Lars og Marens ældste datter. Giftermålet mellem Lars Nielsen og Maren Jensdatter er ikke opført i Aastrup sogns kirkebog, heller ikke Marens dåb – og vi må derfor konkludere, at hun stammer fra et af nabosognene, og at det ikke fra afskriften af Aastrups kirkebog er muligt at finde navnene på hendes forældre.
 

Terpling i maj 2009.
 
Af listen over begravede i Aastrup sogn i perioden fra 1692 til 1814 fremgår, at aftægtsmanden Lars Nielsens hustru Maren Jensdatter dør i Terpling den 3. september 1797 og bliver begravet ”dom 13 p trin” 67 år og 8 måneder gammel. Maren er med andre ord født i 1730. Ægtemanden Lars Nielsen ikke alene overlever hustruen, han er øjensynligt en særdeles livskraftig mand og når inden sin egen død i juni 1811 at blive gift yderligere ikke mindre end tre gange – i 1798 med enken Maren Hansdatter (som dør i januar 1802 62 år gammel), i oktober 1802 med enken Mette Jensdatter (som dør i april 1809 68 år gammel), og i september 1809 med ”pigen Mette Pedersdatter fra Ilsted i Gørding sogn”.
 

 

Klip fra Aastrup kirkebog 1811: Den 9. juni døde aftægtsmanden Lars Nielsen i Terpling og blev begravet (...) 77 år gammel. [Aastrup 1747-1815, opslag 85].
 
Men til slut må selv Lars give op, og han dør den 9. juni 1811, i følge kirkebogen ”77 år og 8 måneder og 2 dage” gammel. I afskriften af kirkebogen står navnet opført som Jens Nielsen, men det er en skrivefejl. I originalen læser man tydeligt navnet Lars Nielsen, se illustrationen ovenfor. Med parret Lars og Maren har vi navne på det tiende af Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar – Lars Nielsen født 1733 og Maren Jensdatter født 1730.

 

I modsætning til hustruen Maren er Lars født og opvokset i flækken Terpling i Aastrup sogn, så i hans tilfælde kan vi finde yderligere et led længere tilbage i slægten, til min farfar Johannes’ 3xtip oldeforældre.
 

 

Ovenstående originalklip fra Aastrup kirkebog 1692-1778, opslag 63 oversættes til følgende: ”1733 d. 11 October blev Niels Sørensens Søn i Terpling født, Dom 20 a Trinitate døbt den 18 Ejusdem og kaldet Las. Faddere: Kirsten Lauridsdatter af Alslev Sogn og By bar det, Jep Madsen Toft holt det over, Johanne Lasdatter, Niels Jørgensen af Aastrup, Peder Nielsen mig tjenende”.
   
Lars er født den 11. oktober 1733, og i følge kirkebogen er han altså døbt Las og ikke Lars. Han far er Niels Sørensen i Terpling. Moderens navn er som sædvanlig ikke nævnt – men ved en dåbshandling i 1755 nævnes, at ”Niels Sørensens hustru Kirsten Larsdatter i Terpling bar det”. Dermed har vi navne på begge forældre. Kirkebogen nævner fire børnefødsler for parret: Kirsten f. 1728, Søren f. 1730, Las f. 1733 og Søren f. 1739. Den første Søren dør som 7-årig i 1737, og navnet gives derefter videre til næstfødte drengebarn – der derefter som Søren Nielsen kan videreføre faderens to navne i ombyttet rækkefølge. Af listen over begravede i Aastrup sogn fremgår det, at Niels Sørensen dør den 1. januar 1774 70 år gammel, og at Niels Sørensens hustru Kirsten Lasdatter dør den 26. marts 1782 ”noget over 80 år gammel” – og dermed kan vi sætte årstal på dette par, et af Johannes 32 3xtip oldeforældrepar – Niels Sørensen født 1704 og Kirsten Larsdatter født 1700. Ingen at de to er døbt i Aastrup kirke.   
 
1794 d. 14 aug. blev Mogens Jensens hustru Mette Larsdatter i Terpling forløst med en datter, som blev dom 9 a trin døbt i Aastrup kirke og kaldet Johanne. Faddere: Michel Thomsens hustru i Vejsig Karen Mortensdatter bar barnet, Karen Svenningsdatter i Terpling gik hos, Christen Kolbæk, Peder Munk begge af Terpling og Søren Mortensen af præstegården.
 
Dermed har vi gravet så dybt, det i denne omgang lader sig gøre, i anerne for Johanne Mogensdatter, der – som vi har set i Dinnesens krønike – i oktober 1819 bliver gift med Dynnes Larsen af Nørre Vejrup, men hvem hun i 1820 får sønnen Lars Dynnesen, som er Johannes’ farfar og min tipoldefar.
 

Klip fra Vejrup kirkebog 1798: Den 12. august døber Lars Dynesen og Mette Nielsdatter deres søn Dynnes. [Vejrup 1788-1824, opslag 90].
 
Johanne møder som 24-årig omkring 1818 den kun 21-årige Dynnes Larsen. Dynnes er født i Nørre Vejrup, og parret bliver gift i Aastrup kirke den 15. oktober 1819.
 
15. oktober 1819
Dynnes Larsen af Endrup Mølle – af bondestand – 22 år
Johanne Mogensdatter af Terpling – bondepige – 24 år
Forlovere: Jes Nielsen af Nørre Vejrup og Mogens Jensen af Terpling
 
Året efter får parret sønnen Lars Dynnesen, og kort efter Lars bliver døbt i Vejrup kirke i 1820, sker der det tragiske for den lille familie, at den unge nygifte og nybagte far Dynnes dør som kun 24-årig i 1821. Johanne er altså nu alene med sønnen Lars. Hun skaffer sig kort efter et arbejde som husbestyrerinde og bosætter sig i Darum, sydvest for Aastrup og Vejrup sogne. Nemt har det garanteret ikke været for Johanne pludselig at stå alene med både forældre- og forsørgeransvaret.  Det er derfor ikke overraskende, at hun allerede i 1823 bliver gift igen, nu med 'Ungkarl Peder Hansen af Darum'.
 
Ungkarl Peder Hansen af Darum – indsidder – 38 år
Enkekone Johanne Mogensdatter af Aastrup Sogn – 29 år
  

 

Mit eget foto af Darum kirke, november 2005.
 
Men desværre varer lykken for Johanne og lille Lars kun kort.  Peder Hansen etablerer sig som husmand i Store Darum, og efter datteren Anne Katrine er født i 1824, bliver Johanne hurtigt gravid igen og føder den 14. august 1825 datteren Mette. Men her går det helt galt for den nyetablerede familie. På grund af komplikationer i forbindelse med fødslen dør Johanne kun to uger senere og bliver begravet i Darum den 3. september, samme dag som datteren Mette bliver døbt. Blandt fadderne nævnes Jens Mogensen af Aastrup, Peder Hermansen af Vejrup og Anders Mogensen af Aastrup – og det er selvfølgelig udtryk for, at familien er kommet tilrejsende fra Nørre Vejrup og Aastrup for at tage afsked med Johanne og give trøst til Peder Hansen, som nu er alenefar med tre små børn, heriblandt den 5-årige Lars Dynnesen, der nu har mistet begge sine biologiske forældre. Anders og Jens Mogensen fra Aastrup er Johanne Mogensdatters to brødre, jfr. Mogens Jensens familie i folketællingen 1801 ovenfor.
 

Straks efter Johannes død forsætter ulykkerne med at ramme familien, da lille nyfødte Mette dør den 17. oktober og bliver begravet den 22. oktober kun seks uger efter sin mor. På lidt længere sigt lykkes det heldigvis Peder Hansen at finde en ny kæreste, og to år efter bliver han i 1827 gift med Margrethe Jørgensdatter. Det er herefter i denne familie, Lars Dynnesen som parrets stedsøn vokser op – og alt tyder heldigvis på, han har haft det trygt og godt hos Peder og Margrethe, fuldt ud som havde han stadig haft sine biologiske forældre. Lars er ifølge folketællingerne og krigsdagbogen tæt knyttet til hjemmet i Store Darum, helt frem til han bosætter sig med Dorthea Jørgensdatter i Oksenvad i 1852, og da Lars og Dortheas første søn bliver født i 1856, døbes han med navnet Peter og er dermed opkaldt efter Lars’ faktiske far, fra han er 4 år gammel, Peder Hansen Kudsk i Store Darum.  
  

 

Vejrup Kirke anno 1910. Her er mange af forfædrene på Johannes’ fædrene side blevet døbt, konfirmeret,
gift og begravet.
 
Lars Dynesen og Mette Nielsdatter af Nørre Vejrup.
 
Fra Dinnesens krønike ved vi, at Dynnes er søn af Lars Dynesen født i Vejrup 1751 og Mette Nielsdatter født i Vejrup 1757 – det sjette af Johannes’ otte tipoldeforældrepar.
 

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1751: Dynes Pedersens søn i N. Vejrup Las (senere kaldet Lars) bliver døbt i Vejrup kirke. [Vejrup 1733-1788, opslag 12].
 
Lars Dynesen er født i Vejrup i 1751, og hans fars navn er Dynes Pedersen. Dynes Pedersen er ifølge Vejrup kirkebog født i 1717. Han bliver gift med Inger Larsdatter og får mindst tre børn – Peder født 1741, Else født 1742 og Lars født 1749. I kirkebogen nævnes desuden en dødfødt datter i 1745. Peder dør allerede i 1743, kun 2 år gammel og Else i 1745, 3 år gammel. Lars overlever, heldigvis.
 

Fortegnelsen over vielser mangler desværre i Vejrups kirkebog i en lang periode i 1700-tallet – men der findes en afskrift af ”Forloverprotokol for Gørding-Vejrup” i  perioden 1721-1798. [se vejruparkiv.dk] Dynes Pedersen og Inger Larsdatter er sandsynligvis blevet gift omkring 1739, men parret er ikke nævnt i forloverprotokollen, og vielsen må derfor have fundet sted i et af nabosognene. ’Dynes Pedersens Hustru Inger Larsdatter af N. Weirup’ dør som 68-årig i marts 1775 [Vejrup kirkebog 1733-1778, opslag 45], det vil sige hun er født i 1707 og er dermed ti år ældre end Dynes. Hun er ikke døbt i Vejrup kirke, hvilket jo yderligere underbygger, at hun stammer fra et andet sogn. Dynes Pedersen dør som 80-årig i 1797. Dynes Pedersen og Inger Larsdatter er det ellevte af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.
 

Mette Nielsdatter er Lars Dynesens anden hustru. Den første hustru, Anne Marie Jensdatter, dør i 1781 som 35-årig. Lars bliver næsten med det samme gift igen – og allerede året efter, i 1782, bliver en søn med navnet Dionysius døbt og registreret således i kirkebogen: ”Lars Dynesen og Mette Nielsdatters søn af Nørre Vejrup, Dionysius. Peder Pedersens hustru i Lochisgaard bar det. Faddere: Søren Hansen i Sønder Vejrup, Mathias Pedersen ibid., Christian Lundholms kone af Vibæk, Morten Christensen i Nørre Vejrup”. Sønnen dør som spæd samme år. Lars har altså i 1781 mistet hustruen Anne Marie og er samme år blevet gift med Mette Nielsdatter.
 
At Enke-Manden Lars Dynesen af N. Veirup og dend Gudfrygtige Pige Mette Niels Datter ibid ere hinanden ubeslægtede og ubesvogrede, ja aldeles intet er, som deres forehavende Ægteskab i nogen Maade kand være hinderlig, godsige vi underskrevne tvende Danne-Mænd, som sande Forlovere. Cop. d. 26. Oct. 1781. N. Veirup d. 4. Oct. 1781. Niels Hansen, Christen Hansen. [Forloverprotokol for Gørding-Vejrup 1721-1798].
 
Lars Dynesens første kone, Anne Marie Jensdatter, føder i perioden 1774 til 1781 fem børn – og hans anden kone, Mette Nielsdatter, i perioden 1782 til 1800 yderligere fjorten børn. I alt altså ikke mindre end nitten fødsler i løbet af 26 år. Mindst halvdelen af børnene dør som spæde, og formodentlig er det fra ægteskabet med Mette Nielsdatter kun Niels, Dynnes og Kiesten Marie, der lever til de bliver voksne. Lars selv dør i 1817 som cirka 66-årig. [Vejrup 1812-1826, opslag 36].
 

Klip fra Vejrup kirkebog 1756: Niels Jessens datter af Nørre Vejrup, Mette, bliver døbt i Vejrup kirke. Det er Thomas Davidsens hustru Maren af Høe, som bærer barnet. [Vejrup 1733-1788, opslag 17].
 
Mette Nielsdatter er født i 1756 som datter af Niels Jessen i Nørre Vejrup. Hun er dermed fem år yngre end ægtemanden Lars Dynesen. Vi finder begge hendes forældre i denne husstand i Nørre Vejrup ved folketællingen 1787.
 
Ribe, Gørding, Vejrup, Nørre Vejrup, , 16.Fam, FT-1787, C1729
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Jessen 56 Gift Mand Bonde og Husmand
Kirsten Hansdatter 58 Gift Kone
 
Faderen Niels Jessen er bonde og husmand og født omkring 1730, moderen Kirsten Hansdatter er født omkring 1728. Niels Jessen og Kirsten Hansdatter er det tolvte af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældre. Parret er gift omkring 1755, men ikke i Vejrup sogn.

 

I alt registreres 16 husstande i Nørre Vejrup ved folketællingen i 1787: Peder Nielsen og Maren Hansdatter (5 personer), Margrethe Madsdatter, enke (5), Jens Pedersen og Else Pedersdatter (2), Christian Hansen og Ellen Jensdatter (5), Peder Hansen og Else Mortensdatter (5), Morten Christensen og Lene Andersdatter (3), Laust Michelsen og Mette Nielsdatter (4), Anders Jensen og Kirsten Christensdatter (2), Otto Ibsen og Johanne Pedersdatter (8), Lars Dynesen og Mette Nielsdatter (6), Niels Enevoldsen og Karen Hansdatter (2), Jens Madsen og Ane Michelsdatter (2), Søren Nielsen og Ana Hansdatter (3), Jørgen Hansen og Maren Jensdatter (4), Mads Jensen og Sicilie Pedersdatter (5) og Niels Jessen og Kirsten Hansdatter (2) – altså tilsammen kun 63 sjæle.

 

To af de 16 par er blandt mine 32 tip-tip-tip oldeforældrepar: Farmor Mathea nedstammer fra parret Jørgen Hansen og Maren Jensdatter, og farfar Johannes fra parret Lars Dynesen og  Mette Nielsdatter. Et tredje af de 16 par, nemlig Niels Jessen og Kirsten Hansdatter, er faktisk Mette Nielsdatters forældre og dermed et af mine 64 4xtip oldeforældrepar. Og endelig: Jens Madsen, som i 1787 er gift med Ane Michelsdatter og indtil 1773 har været gift med Anne Hansdatter, er far til Jørgen Hansens hustru Maren Jensdatter og dermed også en af mine 4xtip oldefædre.

 

Ved den efterfølgende folketælling i 1801 bor parret Niels Jessen og Kirsten Hansdatter på aftægt hos sønnen Jes, stadig i Nørre Vejrup.

 

Ribe, Gørding, Vejrup, Nør. Vejrup, , 11. fam, FT-1801, B9153
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jes Nielsen 41 Gift Mand Huusmand med jord, har Formue
Johanne Sørensdatter 45 Gift hans Kone
Søren Jessen 7 Ugift Deres Børn
Niels Jessen 4 Ugift Deres Børn
Niels Jessen 73 Gift Mandens Forældre For aftægt af Sønnen
Kiesten Hansdatter 77 Gift Mandens Forældre
 

 

Vejrup kirke anno 2005 [mit eget foto].
 
De ældste Dinnesen-generationer.
 

 

 
I Dinnesens krønike har jeg vedrørende Dinnesen-slægten i lige fædrene linje ledt tilbage til Vejrup sogns første kirkebog, som starter i 1676 – og for oversigtens skyld gentages de vigtigste af konklusionerne her. Udgangspunktet er registreringen af husstanden for Lars Dynesen og Mette Nielsdatter i folketællingen 1787.
 
Ribe, Gørding, Vejrup, Nørre Vejrup, , , 10.Fam, FT-1787
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Lars Dynesen, 38, Gift, Husbond, Bonde og Gaardmand,
Mette Nielsdatter, 30, Gift, Madmoder, ,
Jens Larsen, 12, Ugift, Hans barn af 1 Ægteskab, ,
Inger Larsdatter, 10, Ugift, Hans barn af 1 Ægteskab, ,
Niels Larsen, 1, Ugift, Deres barn, ,
Dynes Pedersen, 70, Enkemand, Husbondens fader, Indsidder,
 
Husbonden Lars Dynesens gamle far stadig lever på tidspunktet for folketællingen i 1787. Hans navn er Dynes Pedersen, og når han samtidig som ”indsidder” på aftægt er del af husstanden, kan det kun være udtryk for, at Lars har overtaget den fædrene gård – hvor Dynes altid har boet – og som sikkert igen er gået i arv fra hans far. Som vi nu ved må have navnet Peder...
 

Teorien om en slægtsgård i Nørre Vejrup får jeg efterfølgende bekræftet. Vejrup Sognearkiv har fra Landsarkivet i Viborg og Dommerkontoret i Holsted indsamlet oplysninger om boelsteder og jorder på egnen, og af optegnelserne om Matrikel 7a i Nørre Vejrup fremgår, at ejendommen den 29. september 1796 bliver overtaget af Lars Dynesen og Mette Nielsdatter. Det stemmer på en prik med mine undersøgelser. Dynes Pedersen dør i følge kirkebogen i netop 1796 80 år gammel – han "druknede i Aaen", fortæller kirkebogen [Vejrup 1788-1824, opslag 166] – hvorefter Lars og Mette altså overtager gården formelt, efter allerede i tiden forud at have drevet den i mange år.

  

 

Målebordskort over Nørre Vejrup omkring 1850. Matrikel 7a er skrevet ind på kortet, nogle hundrede meter
nordvest for Vejrup kirke.
 

Lars Dynesen er næsten 50 år i 1796, og han vælger i 1811 som 62-årig at gå på aftægt og – stadig ifølge oplysningerne fra Vejrup Sognearkiv – at overdrage gården til sønnen Niels Larsen f. 1785. Niels og hans kone Johanne Madsdatter driver den frem til 1821, hvor gården uvist af hvilke grund bliver solgt ud af familien til Lambert Gregersen og Kjersten Pedersdatter.
 

 

Slægtsgården i Nørre Vejrup – Matrikel 7a – anno 2005.
 

I året 2005 eksisterer ejendommen faktisk endnu, nemlig  på den moderne adresse Storegade 54 i den nordvestlige udkant af Nørre Vejrup. Bygningerne er ikke de oprindelige. Stuehuset er fra cirka 1850 og avlsbygningerne fra 1911 – men på præcis dette sted, Matrikel 7a, boede altså Lars Dynesen, Mette Nielsdatter og husbondens fader, indsidder Dynes Pedersen ved folketællingen i 1787, hvor Dynes var 70 år gammel.
 

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1717: Døbt Peder Dynesens barn af Nørre Vejrup navnlig Dynes. Blandt fadderne nævnes Peder Dynesens bror Michel Dynesen, og det er hustruen til den anden bror, Niels Dynesen, der bærer barnet. [Vejrup 1709-1722, opslag 31].
 

Dynesen af Nørre Vejrup.

 

Ud fra disse oplysninger slår jeg op i kirkebogen for Sdr. Gørding og Vejrup sogne – og i fortegnelsen over døbte finder jeg følgende under året 1717: ”Dom.: 23 á Trin: Døbt Peder Dynesens barn af Nør:Weirup kaldet Dynes”. [Vejrup 1709-1722, opslag 31]. Teksten nævner også alle fadderne og hvem, der bærer barnet – men ikke navnet på moderen. Dynes Pedersens far hedder altså Peder Dynesen – og vi har dermed fundet endnu et eksempel på, at fornavn og efternavn vendes rundt fra genereration til generation. Peder Dynesen f. 1682 -> Dynes Pedersen f. 1717 -> Lars Dynesen f. 1751 -> Dynnes Larsen f. 1798 -> Lars Dynnesen f. 1820.
 

Jeg gætter på, at Peder Dynesen har været 20-25 år, da Dynes bliver født i 1717 og finkæmmer derfor fødselsregistret fra 1690 og fremefter for at finde hans dåbsregistrering og dermed navnet på hans forældre, men det lykkes i første omgang ikke helt, som jeg havde tænkt. Dynesen-navnet optræder dog særdeles ofte i kirkebogen, og efterhånden begynder der at danne sig et mønster. Nørre Vejrup er et lille samfund på dette tidspunkt i historien, bestående af kun 10-15 familier og under 100 sjæle, og praktisk talt hver anden gang, der er barnedåb i sognet, nævnes et eller flere Dynesen-navne blandt fadderne. Fra cirka 1700 er det med korte intervaller enten Peder eller en af hans brødre Niels eller Michel, som står opført som far til barnet. Sjovt nok findes i Vejrup sogn omkring år 1700 to personer med navnet Peder Dynesen, og for at undgå forvekslinger begynder præsten fra omkring 1710 at benævne den ene 'Peder Dynesen den ældre' og vores ane, faderen til Dynes Pedersen f. 1717, 'Peder Dynesen den yngre'.

 

 

Hele den første side af Vejrups ældste kirkebog, som starter i 1676. Næstnederste dåb er Dines Michelsøns barn i N. Weirup noe (=kaldet) Michel. [Sdr. Gørding-Vejrup 1676-1720, opslag 140]. 

 

Meget tyder på, at Peder er født nogle år tidligere end først antaget – og jeg går derfor tilbage og starter helt forfra i Vejrup Sogns kirkebog, som tager sit udgangspunkt i året 1676 med følgende let læselige overskrift og indgangssætning fra sognepræstens hånd: ” In noe Jesú. Børn døbte udi Weirup Sogn”. På side 1 er nævnt Michel f. 1678, på side 2 Niels f. 1680 og allerede på side 3 Peder f. 1682: ” Dom. 24 post Tr. Dines Michelsens B. i N.W. noe Peder”. [Vejrup 1676-1720, opslag 142].

 

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1682. Der døbes i alt seks børn i Vejrup sogn det år, fire piger og to drenge. Den sidste i listen er ’Dines Michelsøns barn i Nørre Vejrup noe Peder’. [Vejrup 1676-1720, opslag 142]. 
 

Peders far er altså Dines Michelsen, senere i kirkebogen stavet med y, altså Dynes Michelsen. Navnet på Dynes Michelsens hustru nævnes ikke i forbindelse med dåben af parrets børn, men der optræder i samme periode som Dynes ofte en 'Maren Dyniskone' i kirkebogen. Jeg tror, det er hende – og navnet på Dynes Michelsens hustru er altså Maren. Dette par er et af farfar Johannes' 64 4xtip oldeforældrepar – og Dynes Michelsen er den ældste kendte stamfader i Dinnesen-slægten.

 

Her er navnene på de ældste kendte forfædre sakset fra

Vejrup kirkebog i forskellige udgaver: Dynes Michelsen (den

sidste krusedulle betyder konsekvent 'sen' eller 'søn') og

Maren Dyniskone. [Vejrup 1676-1720, opslag 159 til 164]

Kirkebogen for dobbeltsognet Sdr. Gørding / Vejrup fra årene omkring år 1700 er relativt kortfattet, til tider falmet, ofte rodet og uorganiseret og på en del af siderne skrevet med løs og krøllet håndskrift – men da jeg i januar-februar måned 2011 vender tilbage til bogen efter en længere pause, støvsuger jeg systematisk siderne for alle oplysninger, jeg kan finde om slægtens ældste stamfader Dynes Michelsen. Det er ved denne lejlighed, jeg får styr på Dynes' børneflok på i hvert fald fem – fire drenge og en pige – alle født i 1670'erne og 1680'erne. En af sønnerne har jeg hidtil ignoreret, fordi jeg var i tvivl om navnet – men nu lykkes det via DIS-forum at få tydet navnet til Esche født 1685. [Vejrup 1676-1720, opslag 143] Esche er den yngste af de fem søskende, og når han senere som voksen i 1710'erne nævnes i kirkebogen omtales han ofte som 'Esche Dynesen af Endrup Mølle'. [Vejrup 1676-1720, opslag 181] Børneflokken er i kronologisk rækkefølge Woldborg Dynesdatter f. før 1676, Michel Dynesen f. 1678, Niels Dynesen f. 1680, Peder Dynesen (den yngre)  f. 1682 og Esche Dynesen f. 1685. Som nævnt optræder i samme periode også en 'Peder Dynesen den ældre'. Han kan i princippet være en endnu ældre broder til de nævnte fem, men jeg tror det ikke. Det er ikke sandsynligt, at Dynes Michelsen og hustru Maren har givet samme fornavn, Peder, til to sønner, der begge lever.

 

Her har jeg sakset navnene på søskendeflokken fra Vejrup kirkebog

i perioden 1700 til 1712: Woldborg Dynesdatter f. før 1676, Michel

Dynesen f. 1678, Niels Dynesen f. 1680, Peder Dynesen (den yngre)

 f. 1682 og Esche Dynesen (af Endrup Mølle) f. 1685. [Vejrup 1676-1720,

opslag 159 til 181]

 

Vores ane, Peder Dynesen (den yngre) født 1682, er altså den midterste i søskendeflokken. Peder bliver gift omkring 1710 og har ligesom sin far og brødrene Michel og Niels et lille landbrug i Nørre Vejrup. Vielsen er ikke registreret i Vejrup kirkebog, men af forskellige dåbsoptegnelser i samme kirkebog fremgår, at navnet på hustruen er Kirsten. Hun omtales ikke med sit eget efternavn, men altid som 'Kirsten Peder Dynesen'. [Vejrup 1676-1720, opslag 182] Peder Dynesen f. 1682 og hustru Kirsten er et af farfar Johannes' 32 3xtipoldeforældre.

  

Klip fra to dåbshandlinger i Vejrup kirke. Øverst er Kirsten Peder Dynesen blandt fadderne

ved en dåb i 1713, nederst døber Peder Dynesen (og hustruen Kirsten) datteren Anne

i 1714. [Vejrup 1676-1720, opslag 179 og 181]

 

Peder Dynesen og hustru Kirstens første barn er datteren Maren f. 1712 (død 1715), og herefter følger Anne f. 1714 (død samme år) og Anne f. 1715 frem til Dynes f. 1717, Maren f. 1720 og Jens f. 1721. Som listen viser, er spædbørns-dødeligheden stor – og når en falder bort i en tidlig alder, bringes samme navn ikke sjældent tilbage i spil ved næstfølgende lejlighed. Parrets fjerde barn Dynes Pedersen født 1717 er vores ane, som senere bliver far til Lars Dynesen født 1751.

Finkæmningen af Vejrup sogns ældste kirkebøger giver den oplysning, at den ældste stamfader Dynes Michelsen lever til 1723, hvor han er 89 år gammel. [Vejrup 1721-1740, opslag 27] Dynes er altså født 1633 eller 1634. To sider længere fremme i kirkebogen fremgår desuden, at hustruen Maren Dyneskone lever til 1727, hvor hun er 86 år gammel. [Vejrup 1721-1740, opslag 29] Maren er dermed født i 1640 eller 1641. De sidste leveår bor det gamle par sikkert på aftægt hos en af sønnerne i Nørre Vejrup – Michel, Niels eller Peder.

 

Vejrup 1723: "Dca (Dominica = Søndag) 14. p. (post = efter) Trinit (14. efter Trinitatis = 29. august i 1723) sept: (=sepultus, begravet) Dynis Michelsøn æt: (ætatis = alder) 89. [Vejrup 1721-1740, opslag 27]

Vejrup 1727: "Dca (søndag) Sexag. (Sexagesima = 16. febr. i 1727) sep. (begravet) Maren Dynis Kone i N. W æt: 86" [Vejrup 1721-1740, opslag 29]

 

Dermed har vi afsluttet dette nye dyk, i februar 2011, ned i krøniken om Dynesen-rødderne i Vejrup sogn i Ribe amt i 1600- og 1700-tallet. Set under et er stringensen i navnefølgen på Dinnesen-slægten i lige fædrene linje mere end almindeligt påfaldende. Dynes Michelsen f. 1634-> Peder Dynesen f. 1782-> Dynes Pedersen f. 1717-> Lars Dynesen f. 1751-> Dynnes Larsen f. 1798-> Lars Dynnesen f. 1820-> Jørgen Dynnesen f. 1861-> Johannes Dinnesen f. 1891-> Gunnar Dinnesen f. 1916-> nærværende skribent (mig) f. 1949.

 

Kernen i efternavnet Dinnesen går i form af ’Dines’ eller ’Dynnes’ igen i navnene på hver eneste af stamfædrene lige så langt tilbage i tiden, som det er muligt at spore slægten. Ni generationer før mig. Registreringen i kirkebøgerne tager sin begyndelse i hele det danske område midt i 1600-tallet, og med Peder Dynesen nævnt allerede på side 3 i Vejrup Sogns ældste kirkebog som søn af Dynes Michelsen, kan vi ikke komme længere bagud i tiden. Navnerækken er på forunderlig vis udtryk for et målbevidst ønske om hele tiden at videreføre slægtsnavnet til den næste generation. De stamfædre, der har Dynesen eller Dynnesen som efternavn, navngiver konsekvent en af deres sønner, typisk den førstefødte, Dynes eller Dynnes og sikrer derved, at navnet bliver båret videre.

 

Et kig ind i stalden på den gamle slægtsgård i Nørre Vejrup anno 2005.

Tilbage i denne krønike er kun at kortlægge baggrunden for farfar Johannes’ farmor, Dorthea Jørgensdatters.
 
Johannes’ farmor, Dorthea Jørgensdatter.
 
Fra en meget detaljeret optegnelse i kirkebogen, da Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter bliver gift i Oksenvad, kender vi allerede navnene på Dortheas forældre:
 
Gift i Oksenvad kirke den 8. juli 1852:
Ungkarl Lars Dynnesen, ægte søn af Dynnes Larsen og Johanne Mogensdatter, født og døbt i Vejrup 10. november 1820, vaccineret 30. juni 1824 af Hansen i Ribe, konfirmeret i Darum 1835, og pigen Dorthea Jørgensdatter, ægte datter af Jørgen Jensen og Maren Christensdatter, født i Tjæreborg 5. april 1816, vaccineret 28. november 1817 af Monrad i Varde, og konfirmeret i Tjæreborg 1830. [Oksenvad 1783-1860, opslag 606]
 
Dortheas forældre er Jørgen Jensen og Maren Christensdatter, som vi finder i Tjæreborg i folketællingen 1801:
 
Ribe, Skast, Tjæreborg, Tiereborg Bye, , 29 Familie, FT-1801, B7790
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jørgen Jensen 33 Gift Huusbonde Huus Mand med Jord og TømerMand
Maren Christensdatter 26 Gift Hans Kone
Magrethe 2 Deres Børn
Jens 1 Deres Børn
Christian Jensen 26 Ugift Hans Broder Tømmermand
 
Jørgen er husmand med jord og tillige tømrer. Parret har to små børn og er sikkert blevet gift cirka tre-fire år tidligere. Jeg kigger i kirkebogen for Sneum-Tjæreborg sogne, men finder ikke Jørgen og Maren i copulationsregistret. Under alle omstændigheder er Jørgen Jensen født 1768 og Maren Christensdatter født 1775 det fjerde og sidste af Johannes’ oldeforældrepar.
 
Maren Christensdatter af Skads.
 
Der er en Maren Christensdatter i Tjæreborg i folketællingen 1787. Hun er 13 år gammel og tjenestepige, så optegnelsen fortæller ikke navnene på hendes forældre. Jeg antager, hun er født i Tjæreborg omkring 1775 og prøver at lede i kirkebogen. Men desværre uden held. Jeg finder ingen Maren Christensdatter døbt i Sneum-Tjæreborg sogne i årene fra 1773-1776, hvor vores Maren i følge folketællingerne 1801 (26 år, dvs. f. 1775), 1834 (61 år, dvs. f. 1773) og 1840 (66 år, dvs. f. 1774) må være født. Først i 1779 findes en Maren, som er datter af en Christen – men det kan ikke være hende, vi leder efter. Årstallene stemmer ikke. Vores Maren skal nok findes i et af nabosognene.
 

 

Moderne kort over egnen omkring Esbjerg. I dette afsnit kommer vi rundt om Tjæreborg, Skads, Guldager og Sædding.
 
Jeg kigger på kortet over sognene i området – Sneum, Esbjerg, Vester Nykirke, Skads og Bryndum og tænker, at Sneum har jeg jo allerede checket sammen med Tjæreborg, og Esbjerg er det nok ikke... Måske Skads? Jeg åbner kirkebogen, og nu er der et bud.
 
   
I 1774 døbes Christen Frandsens barn af Schads og kaldet Maren. [Skads 1748-1814, opslag 76]
 
I januar 1774 døbes i Skads kirke Christen Frandsens barn kaldet Maren. Årstallet stemmer – og navnene Maren og Christen jo også. Stedbetegnelsen ’Schads’ er blot den gamle stavemåde for vore dages ’Skads’. Hmm, tænker jeg. Hvis det nu er her vores Maren er født, så er det måske også her – i Skads sogn – at hun efterfølgende i slutningen af 1790’erne bliver gift med sin Jørgen. Og ganske rigtigt. På den allersidste side i Skads kirkebog 1748-1814 finder jeg registreringen af Jørgen og Marens giftermål i 1798.
 

 

Jørgen Jensen og Maren Christensdatter, trolovet den 24. januar og gift
den 23. februar 1798. [Skads 1748-1814, opslag 282.]
 
Der er altså ikke længere nogen tvivl. Jeg har fundet den Maren Christensdatter, jeg leder efter. Nu er det nemt at finde hendes forældre, bosiddende i Skads sogn, i folketællingerne. Der er på dette tidspunkt i historien kun én Christen Frandsen, som er familiefar, i Skast herred, Ribe amt.
 
Ribe, Skast, Skast, Skads by, En Gaard, , FT-1787, C4166
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Frandsen 45 Gift Mand Bonde og Gaardbeboer
Magrethe Madsdatter 46 Gift Kone
Frands -- 16 Ugift Barn
Mads---- 15 Ugift Barn
Ane--- 11 Ugift Barn
Søren-- 7 Ugift Barn
Hans--- 4 Ugift Barn
Christen-- 1 Ugift Barn
 
Maren er ikke med i registreringen – men som vi tidligere har set: Det er jo fordi, hun som 13-årig er ude at tjene i nabosognet Tjæreborg. Samme familie registreres samme sted fjorten år senere ved folketællingen i 1801.
 
Ribe, Skast, Skast, Schads Bye, , 2den Familie, FT-1801, B7787
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Frandsen 59 Gift Huusbonde Bonde og Gaardmand
Margarethe Madsdatter 59 Gift Hans Kone
Laust Christensen 24 Ugift Deres Børn hiuler
Anne Christensdatter 25 Ugift Deres Børn
Hans Christensen 18 Ugift Deres Børn Skrædder
Christen Christensen 15 Ugift Deres Børn
 
 
Skads kirke, januar 2008. [Mit eget foto].
 
Christen er gårdmand i Skads by – og to af hans hjemmeboende voksne børn er henholdsvis ’hjuler’, dvs. hjulmager, og skrædder. Christen Frandsen født 1743 og Magrethe Madsdatter født 1742 er det syvende af Johannes’ otte tipoldeforældrepar.
 

Et kig i kirkebogen afslører, at både Christen og Magrethe er født og opvokset i Skads. De er næsten jævnaldrene og født i henholdsvis 1743 og 1742. Som det fremgår af folketællingen 1787 ovenfor er parrets ældste søn Frands født i 1771 – og det korresponderer fint med, at Christen og Magrethe i følge kirkebogen bliver gift i december måned 1769. [Skads 1748-1814, opslag 271]. Magrethe Madsdatter bliver døbt den 14. maj 1742. Hendes far hedder Mads og har et et usædvanligt efternavn, som jeg har svært ved at læse, selv om skriften er tydelig nok, og navnet står anført på samme måde flere gange i kirkebogen.
 

 

”Begravet Mads Friises Hustru Anne Nielsdatter af Schads, at: 81 Aar, mindre 7 Maaneder,
1 Uge, 2 Døgn”. [Skads kirkebog 1748-1814, opslag 242]
 
Via et indlæg på slægtsforskersiden DIS-Forum får jeg med det samme hjælp til tydningen. Mads Friis er navnet, og i kirkebogen står der Mads Friises Barn Magrethe. [Skads 1640-1747, opslag 129] Moderens navn oplyses ikke, og jeg må lede længe i begravelsesregistret mange år senere for at kunne se følgende optegnelse i starten af året 1779: ”Begravet Mads Friises Hustru Anne Nielsdatter af Schads, at: 81 Aar, mindre 7 Maaneder, 1 Uge, 2 Døgn”. [Skads 1748-1814, opslag 242] Anne Nielsdatter er altså født i 1698 – og vi har dermed navnene på det trettende af Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar – Mads Friis født cirka 1700 og Anne Nielsdatter født 1698.
 

Christen Frandsen bliver døbt den 20. marts 1743 og er søn af Frands Christensen af Schads. [Skads 1640-1747, opslag 132] At dømme efter navnene er Christen sandsynligvis Frands’ ældste søn. Kirkebogen for Skads og Jerne sogne er meget rodet og ustruktureret på dette tidspunkt i historien – men det lykkes faktisk at finde registreringen af Frands Christensen vielse ni år tidligere i 1734, og dermed navnet på Christens mor. ”14. maj trol., 10. oct. copul., Frands Christensen af Schads, Maren Laustdatter af Briksbøl(?)”. [Skads 1640-1747, opslag 96] Da jeg Googler på ’Frands Christensen Skads’ støder jeg på en hjemmeside for Connie og Henning Jørgensens slægt – hvor der er henvisninger til både Frands Christensen og Maren Laustdatter. Familien Jørgensen nedstammer øjensynligt fra parrets datter Mette Frandsdatter f. 1736. Om Frands oplyses, at han bliver begravet i Skads den 28. april 1747, og om Maren, at hun er født omkring 1711 og bliver begravet i Skads den 7. september 1766. Frands Christensen og Maren Laustdatter, begge født omkring år 1700 i Skads sogn eller nærmeste omegn er det fjortende af Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar. Denne gren af slægten – Dorthea Jørgensdatters aner på mødrene side – har altså dybe rødder i Skads sogn tæt ved Vesterhavet. 
 
Jørgen Jensen af Guldager.
 
Nu mangler vi bare den tilsvarende øvelse på Dorthea Jørgensdatters fædrene side, det vil sige finde forældrene til Maren Christensdatters mand, Jørgen Jensen. Af vielsesoptegnelsen ovenfor fremgår, at han stammer fra Siedding (dvs. Sædding) i Guldager sogn, og da vi ved, han er født omkring 1768, må vi kunne finde ham i kirkebogen. Og den antagelse viser sig også at være korrekt.
 

 

Jørgen Jensen (optegnelsen til højre) bliver døbt i Guldager kirke den 5. november 1769. Bemærk præstens fornemme kalligrafi med børnenes navne.  I nogle kirkebøger er det på dette tidspunkt almindeligt, at præsten følger op på de nye medlemmer af menigheden og noterer ud for deres navne, hvis de ikke overlever spædbarnsalderen. I venstre spalte er her noteret ’død’ ud for både Søren og Dorthe. [Guldager 1761-1803, opslag 26]
 
Af optegnelsen i kirkebogen fremgår, at Jørgens far hedder Jens Jensen og bor i ’Sæden’, altså Sædding – som i dag er en forstad til Esbjerg i den nordlige udkant af byen. Den, der bærer barnet, nævnes at være Søren Jensen hustru i Tobøl, en lille flække vest for Guldager, og blandt fadderne nævnes blandt andre ’barnets mor og brødrene Peder og Søren Jørgensens sønner fra Sæden’. Men navnet på moderen er ikke nævnt. Vi må altså tilbage til folketællingen 1787 for at se, om vi kan finde navnet på Jens Jensens hustru og dermed Jørgens mor.
 

Det viser sig imidlertid at være svært. Der er ingen Jens Jensen i Guldager sogn i 1787 – og ingen Jens Jensen i hele Skast herred, som ligner det rigtige match. Jørgen er 18 år gammel i 1787 og formodentlig ude at tjene – og søgninger på hans navn hjælper heller ikke. I folketællingen 1801 ovenfor bor Jørgens lillebror, Christian Jensen, 26 år gammel, hos Jørgen og Maren, men heller ikke den oplysning sætter mig på sporet af moderen. Af kirkebogen fremgår, at Jens Jensen døber datteren Edel i 1771, og her nævnes ’barnets morbror Morten Jørgensen blandt fadderne. Det må betyde, at Jørgens mor er en Jørgensdatter... Jeg finder en Ane Jørgensdatter, 44 år gammel og enke med børnene Mette Jensdatter 9 og Kirsten Jensdatter 6, i Guldager sogn 1787 – måske er hun den, jeg leder efter? Hvis jeg kan finde Mette og Kirsten i dåbsregistret i henholdsvis 1778 og 1781, og hvis deres far er Jens Jensen – så er mysteriet løst. Men nu er statens arkivalieronline.dk minsandten gået ned... Nå. Jeg leder videre i morgen.
 

Da arkivalieronline.dk samme aften kommer op igen, viser teorien sig at holde stik. Det er den rigtige Jørgensdatter, jeg har fundet.
 

 

Døbt i Guldager kirke den 18. april 1779: Jens Jensens og Anne Jørgensdatters barn af
Sædding kaldet Mette. Blandt fadderne nævnes barnets morbroder Peder Jørgensen.
[Guldager 1761-1803, opslag 73]
 
Kirkebogen fortæller, at Jens Jensen dør som 50-årig i 1783 [Guldager 1761-1803, opslag 157], og folketællingen 1801 nævner Anne i Sædding som nu 60 år gammel og en, som ”Faaer Ophold og er Daglejer”. Efterfølgende fremgår det af kirkebogen, at Anne som ”Aftægtskone i Sædding og Enke efter Jens Jensen” dør som 74-årig i november 1815. [Guldager 1814-1821, opslag 65] Jens Jensen født 1733 og Ane Jørgensdatter født 1742 er det ottende og sidste af Johannes’ otte tipoldeforældrepar.
 

Da Jens Jensen dør som 50-årig i 1783, opføres han med navnet Jens Jensen Lumborg i kirkebogen. Tilnavnet Lumborg henviser til det sted, Jens stammer fra, og svarer til følgende optegnelse, da han og Anne Jørgensdatter bliver gift i Guldager kirke i 1769: ”Den 24. October blev Jens Jensen fra Lumborg Sogn og Anne Jørgensdatter i Sæden brudeviede”. [Guldager 1761-1803, opslag 174] Problemet er kun, at der ikke findes noget sogn, der hedder Lumborg. Det nærmeste er Lomborg i Ringkøbing amt, og i følge Lomborg kirkebog 1716-1760 [opslag 37] er der faktisk en dreng med navnet Jens Jensen, der bliver født i 1733. Faderens navn er Jens Hiortkiær. Jens kommer altså langvejs fra. Lomborg ligger ved Vestkysten nord for Nissum Fjord og mange mil fra Sædding og Guldager. Måske har Jens som eksempelvis handelsmand eller kræmmer blot været på gennemrejse, da han og Anne møder hinanden i begyndelsen af året 1769. I hvert fald er det påfaldende, at datoen for deres bryllup i oktober måned samme år ligger blot to uger før, sønnen Jørgen bliver født den 5. november 1769... Noget kunne tyde på, at Jens har taget et længere tilløb, før han er rejst til Guldager og har stiftet familie sammen med Anne i Sædding. Ud over Jørgen f. 1769 får parret i perioden frem til 1781 i alt seks børn. Desværre nævnes ingen steder i kirkebogen noget om Jørgens erhverv. For at sætte navne på begge Jens Jensens forældre, mangler jeg at gennemsøge kirkebogen for Lomborg sogn. Indtil da har vi kun navnet på Jens’ far. Jens Hiortkiær er første halvdel af det femtende af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældre.
 

 

Moderne foto af Guldager Kirke.
 
I modsætning til Jens Jensen er hustruen Anne Jørgensdatter født og opvokset i Sædding. Hun bliver i følge kirkebogen døbt i Guldager kirke i slutningen af året 1741, og hendes far er Jørgen Sørensen af Sæden. [Guldager 1721-1750, opslag 63] Moderens navn er ikke nævnt – og da desuden kirkebogen i denne periode indtil 1750 ikke registrerer vielser, er det lidt som at finde en nål i en høstak at lede efter oplysninger om Annes mor. Det mest oplagte er at prøve at finde ”Jørgen Sørensens hustru” i listen over døde i sognet – men det hjælper desværre heller ikke. Da hun dør i 1778, står hun i kirkebogen blot opført som ”Jørgen Sørensens Enke i Sæden, 69 Aar gl.” Jørgen selv dør i 1776 som 57-årig. [Guldager 1761-1803, opslag 68 og 52] Jørgen Sørensen f. 1719 er halvdelen af det sekstende og sidste af farfar Johannes’ 16 tiptip oldeforældrepar.
 

Hermed har vi afsluttet historien om Johannes’ farmor Dorthea Jørgensdatters baggrund. Dorthea er selv født i Tjæreborg, og som vi nu har set stammer næsten alle hendes aner på både mødrene og fædrene side fra egnen omkring Sædding, Guldager og Skads – nogle småbyer, der i dag overskygges af områdets store by Esbjerg, som selv faktisk er af betydeligt nyere oprindelse. Wikipedia fortæller, at Esbjerg er opstået omkring den havn, som staten fra 1868 byggede som erstatning for havnen i Altona, der havde været det danske monarkis vigtigste nordsøhavn, men som var gået tabt i forbindelse med hertugdømmernes afståelse i 1864. Før denne tid var området en øde og egn med sparsom befolkning.
  

 

Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet. Seding (=Sædding), Guldager og Skads er markante stednavne. Esbjerg er nævnt som en flække ved havet sydvest for Jerne kirke.
  
En samlet oversigt over farfar Johannes’ anegalleri kan ses her.
 
Johannes’ farfar og farmor, Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter.
 
Johannes’ farfar og farmor, Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter, har jeg allerede skrevet meget om i Dinnesens krønike. Lars deltog som landsoldat i treårskrigen fra 1848 til 1851, og hans dagbog fra krigsårene er i januar 2006 publiceret her på siden. Siden krøniken er der kommet flere data i folketællingerne på nettet, og også Oksenvad sogns kirkebog er i dag online, så jeg nu kan vise en afbildning af den meget detaljerede registrering i forbindelse med brylluppet i 1852. Lars og Dorthea bliver trolovet i Oksenvad den 4. januar 1852 og gift den 8. juli samme år.
 

 

Oksenvad kirke den 8. juli 1852: Ungkarl Lars Dynesen, ægte søn af Dynes Larsen og Johanne Mogensdatter, født og døbt i Vejrup 10. november 1820, vaccineret 30. juni 1824 af Hansen i Ribe, konfirmeret i Darum 1835, og pigen Dorthea Jørgensdatter, ægte datter af Jørgen Jensen og Maren Christensdatter, født i Tjæreborg 5. april 1816, vaccineret 28. november 1817 af Monrad i Varde, og konfirmeret i Tjæreborg 1830. [Oksenvad 1783-1860, opslag 606]
  
I Dinnesens krønike fandt jeg Lars og Dorthea som tjenestefolk i denne store husholdning hos præsten i Darum, Vestjylland.
  
Ribe, Gørding, Darum, Stordarum, , Præstegården, 1, FT-1845
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Peder Jurgensen, 44, Gift, , Sognepræst til Darum og Bramminge., Kolding
Sophie Konraddine Jurgensen F. Brøndsted, 35, Gift, , hans Kone, Hvidding sogn Haderslev Amt
Christine Sophie Jurgensen, 15, Ugift, , deres Børn, Agersøe sogn Sorø Amt
Charlotte Hedevig Jurgensen, 14, Ugift, , deres Børn, Agersøe sogn Sorø Amt
Amalie Gabriella Jurgensen, 13, Ugift, , deres Børn, Agersøe sogn Sorø Amt
Gerhardt Theodor Benedict Jurgensen, 11, Ugift, , deres Børn, Darum
Peter Gotleb Jurgensen, 7, Ugift, , deres Børn, Darum
Alfred Kætheras Jurgensen, 2, Ugift, , deres Børn, Darum
Rudolffine Marie Øllegaard won Jermin, 23, Ugift, , frøken, Veirum Ringkøbing amt
Dorthea Jørgensen, 29, Ugift, , Tjenestefolk, Tjærreborg Ribe Amt
Marie Jensen, 16, Ugift, , Tjenestefolk, Øsse Ribe Amt
Lars Dinnesen, 25, Ugift, , Tjenestefolk, Veirup Ribe Amt
Niels Mogensen, 16, Ugift, , Tjenestefolk, Tjærreborg Tjæreborg
 
Vi befinder os her tre år før, Lars drager i krig, og syv år før parret bliver gift i Oksenvad kirke den 8. juli 1852. De to unge er i tjeneste hos Peder Jürgensen – sognepræsten i Darum og Bramminge, og det er altså her i præstegården, at Lars og Dorthea møder hinanden, og gnisten bliver tændt. Jeg havde under arbejdet med krøniken forskellige teorier om, hvorfor parret efter treårskrigen bosætter sig i lige præcis Oksenvad sogn, temmelig langt fra hjemstavnen omkring Darum og Tjæreborg – men siden da er den rigtige forklaring dukket op i Lars’ søn Jørgen Dinnesens erindringer, skrevet i 1935 og publiceret her på siden i december 2006.
  

 

Moderne foto af Darum præstegård. Bygningen er fra 1700-tallet og i dag fredet.
 
Jørgen fortæller, at ”Min fader, Lars Dinnesen, er født i Store Darum og min moder i Tjæreborg – Jylland. Mine forældre, som begge tjente i Darums præstegård, fader som præstens kusk og moder som pige, agtede, efter faders hjemkomst fra krigen 1848-50, at gifte sig. Præsten, pastor Jørgensen, skulle imidlertid flytte til Sønderjylland, hvor han var kaldet til Oksenvad-Jels pastorat i Haderslev Amt, og han tilbød de ikke helt unge forlovede at flytte med og hjælpe dem med at få ejendom der i nærheden. En ejendom i Ørsted, Oksenvad sogn, blev købt for en lille sum plus en meget stor aftægt til de tidligere ejere, et par gamle ægtefolk”.
 

Som det også fremgår af folketællingen 1845 ovenfor hedder præsten i Jørgens beretning i virkeligheden ikke Jørgensen, men Jürgensen med umlaut – og en formodning kunne derfor være, at han muligvis er af tysk afstamning, og at det er derfor, han i den brydsomme tid omkring 1850 vælger at påtage sig pastoratet i grænseegnene i Haderslev amt – men det er ikke tilfældet, hvilket man kan forvisse sig om ved at læse pastor Jürgensens hustrus erindringer på Internettet.
 

 

Peter Jürgensen (1802-76) og Sophie Conradine Brøndsted (1810-92).

 

På hjemmesiden bronsted.dk findes en elektronisk version af provst Gerhard Brøndsteds datter Sofie Conradine Jürgensens erindringer, stenograferet omkring 1890 af hendes dattersøn, rigsdagsstenografen Olav Høgsbro, mens de blev fortalt. Fru Jürgensen var da 80 år. Udgivelsen knap 18 år senere under titlen ”Oldemors Erindringer” (Odense 1908) kan således bedst sammenlignes med en afskrift fra et lydbånd, og blandt andet herved er erindringerne helt unikke. Erindringerne omfatter fortællerens barndom i Varde 1810-25, ungdomstiden i Asminderød 1825-29, hvor faderen var blevet provst og slotspræst, og siden som præstehustru på Agersø til 1834, i Darum til 1847 og i Oksenvad til 1859. [Sofie Conradine Jürgensens erindringer på brondsted.dk] Pastor Jürgensen med familie flytter fra Darum til Oksenvad umiddelbart før treårskrigen fra 1848 til 1851, og i erindringerne fortæller fru Jürgensen vidt og bredt om trakasserierne og besværlighederne med mange af sognets fineste og fornemste familier, hvoraf en stor del var tysksindede hvilket overhovedet ikke faldt i præsteparrets smag. Nedenfor bringes et lille klip fra erindringerne.
 
 
Mit eget foto fra april 2007 af Oksenvad kirke. 
 
I den påfølgende Vinter omgikkes vi alle de værste Slesvig-Holstenere der var. De kom til os, og vi til dem. Et Selskab står især tydeligt for mig; vi kunde godt mærke, at det begyndte at ulme dernede. På en Herregård en halv Mil fra os, som ejedes af Lorentzen, var vi til Fest; både Herren og Fruen, der hed Langheim, var fødte i København. Festen stod i Anledning af hans Broders Forlovelse med en tysk Dame. Vi var de eneste dansktalende. Til min store Forundring kom Værten og tog mig til Bords; jeg skulde altså være Nr. 1; deraf fulgte, at Fader tog Værtinden til Bords. Som vi dér sidder, havde jeg Værten på min ene Side og en Possel-Koch på den anden. Denne ejede to store Gårde i Jels Sogn. Passiaren gik livligt også mellem mig og mine Naboer, men på en Gang slår Broderen på sit Glas og siger: ”Jeg véd, at min Skål skal komme, men før den kommer, vil vi drikke Slesvig-Holstens Skål,” og så sang de: ”Schleswig-Holstein meerumschlungen” med stor Kraft, og så begyndte de at klinke. Jeg blev siddende, og Fader blev også siddende helt lænet tilbage i sin Stol. Jeg klinkede dog med dem, men Fader rørte ikke sit Glas. Så siger Possel-Koch: ”Se Deres Mand vil ikke drikke den Skål”. ”Ja, til min store Glæde,” svarede jeg. ”Vi skal nok få ham til at skrive under til det tyske Parti.” ”Ja, det skal da være som Lig, når de tager hans kolde Hånd, for på anden Måde får de ham ikke til at skrive under.” ”Det var som Satan,” sagde han. Men Værten sagde ingenting. Der blev råbt ”Hoch, hoch,” og hvert et Ord var på Tysk; jeg svarede mine Naboer på Dansk, medens de talte Tysk til mig. (...) Så vilde vi have været bort straks efter, men Sofie og Charlotte bad om endelig at måtte blive; det gjorde vi så også. De vedblev forresten at komme til os bagefter, ligesom de også bad os over til sig. Men Stemningen var forfærdelig trykket; vi kunde godt mærke, at de vilde sledske os til at blive tyske. Da Fruen senere fik en lille Dreng, gjorde jeg en Barselvisit hos dem. Da jeg kom der, lå hun med en lille Søn i Armen, som hun præsenterede for mig. ”Ja, De kan tro, jeg er glad ved ham, sikke Næver; han kan rigtignok komme til at slå de danske alvorligt.” ”Det er det samme som at Vise mig Døren,” sagde jeg. Så rejste jeg mig op og gik.
 
 
Oksenvad kirke den 1. april 2008. Lars og Dorthea er gift i Oksenvad kirke den 8. juli 1852, og Jørgen Dinnesen er døbt her den 1. april 1861.
 
Da jeg støder på disse meget udførlige erindringer på Internettet, tænker jeg selvfølgelig, at fru Jürgensen måske har nogle gode og oplysende historier om mine tipoldeforældre Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter, men det er desværre knap nok tilfældet. Erindringerne slutter i 1850, altså før krigsafslutningen – og dermed også før Lars og Dorthea i 1852 bliver gift og, på opfordring af pastor Jürgensen, bosætter sig i Ørsted i Oksenvad sogn. Men et par detaljer er der måske.
 

Fra tiden i Darum omkrig 1846 fortæller fru Jürgensen en lille episode om sønnen Gerhard: ”En Aften sad vi og spiste Mælk og Brød; Gerhard fik et Stykke Brød forkert i Halsen, så han blev aldeles blå og sad foroverbøjet og stirrede. Så gav Stuepigen Dorthe ham sådan en på Siden af Hovedet, at Klumpen fløj ud af ham.” Jeg gætter på, at Dorthe i denne historie er lig med min tipoldemor Dorthea. Fra Jørgen Dinnesens erindringer ved vi, at hans far Lars var præstens kusk – og igen fra tiden i Darum omkring 1846 fortæller fru Jürgensen følgende lille historie, hvor netop kusken – og dermed sandsynligvis Lars – er en af personerne.
 
De morsomste af børnenes Fornøjelser var dog at være med til at køre Hø sammen i Marsken. Så stod de på Læstestangen, hvormed det skovledes sammen. Til deres Sommerfornøjelser hørte også Badeturene med Tante Trine og Tante Anna. Når Kusken kørte en Karet et godt Stykke ud i Vandet, hvor der var så dybt, at Vandet gik til Navet, så vendte han hele Karossen om, så det hele Skærmbrædt, de havde, var Døren, der var slået op. Imens sad Kusken på Bukken med Ryggen til. Han var overmåde dydig og vendte sig aldrig om. En Gang var de gået afklædt ud i Vandet, så kom der en Toldbetjent ridende. Da han så Karlen på Vognen og Tøjet på Strandbredden, blev han i sin Kådhed ved med at ride på det samme Stykke Strandbred. Tante Trine blev dårlig deraf, fik Mavekrampe og måtte til Sengs, da hun kom hjem.
 
Fra sin egen barndom og tiden i Ørsted fortæller Jørgen Dinnesen, at ”vi var kun tre børn, drenge, i ægteskabet, men da den store aftægt tog det meste af indtægten, var der ingen flothed i hjemmet. Min fader havde lært bødkerhåndværket og nedsatte sig som bødker. Mor lærte kogekunst efter bøger, og tog så ud som kogekone. Ved begges flid og udholdenhed holdt de det gående, og da aftægtsfolkene døde efter 15 års forløb, blev tilværelsen lidt lysere. Vi drenge måtte hjælpe til. Om sommeren måtte de to ældste tjene som kohyrder og om vinteren gå i skole. Jeg, som den yngste, måtte agere husholder, når moder var ude at koge til gilder, som dengang tog det meste af en uge. Samtidig hjalp fader i Ørsted at passe kreaturer”.
 

 

Mit eget foto fra april 2007 af Ørsted gamle skole. Her gik Jørgen i skole fra cirka 1868 til 1875.
 
Til ejendommen var der kun fem-seks tønder land med lidt mose, hvor vi selv lavede vore tørv. Føden i hjemmet blev tit lidt tarvelig. Kun når moder kom hjem fra gilderne havde hun i reglen altid kage, steg og lignende med, og så levede vi højt på det et par dage. Min særlige bestilling var da at tælle alle de mange småpenge, moder havde tjent. Det var nemlig skik, at der ved større gilder blev indsamlet til kogekonen, musikken og lignende, og det gav sommetider ikke så lidt endda, især dengang vi havde dalere, mark og skilling – og med et særligt smil satte moder så den lille lærredspose på bordet. ”Tæl nu Jørgen”, sagde hun, og mine små rappe fingre var ikke længe om at få facit frem, sommetider op imod 10 dalere (kr. 20,-) i lutter småpenge.
 

Fader og moder holdt ud i deres gerning til vi drenge var blevet voksne og udvandrede til Danmark, da fader ønskede dette. Vi skulle ikke være tyske soldater. Dem havde fader i 1848-50 kæmpet imod som fjender, og hans kæreste fortællinger var gerne de krigsbedrifter og slag han havde været deltager i, og han var meget stolt af sin krigsmedalje med Kristian den 8. og Frederik den 7.’s billede, og som han som veteran gerne tog på ved særlige festlige lejligheder på den danske side grænsen, da intet dansk mærke måtte bæres i Ørsted.
 
Efter krigen i 1864 bliver hele Slesvig op til Kongeåen en del af det tyske rige, inklusive Haderslev amt og dermed også Ørsted i Oksenvad sogn. Lars og Dortheas tre drenge – Peter født i 1856, Johannes født i 1858 og Jørgen født i 1861 – udvandrer alle til Danmark, kort før de fylder 18 – og i sine erindringer fortæller Jørgen detaljeret om, hvor besværligt det kunne være som optantbarn at besøge forældrene syd for grænsen. Den ældste søn Peter kommer i lære som maler, men dør som kun 28-årig i maj 1884. Den mellemste søn Johannes udvandrer, som vi har set i sektion 1 af denne krønike, i maj måned 1887 til Amerika. Tilbage i nærheden, om end altså nord for grænsen, har Lars og Dorthea kun den yngste søn Jørgen. Han fortsætter med at komme på besøg så ofte, han kan – og ved en af de senere lejligheder foreviger han sine gamle forældre med de to portrætmalerier gengivet nedenfor.
  
  
Sønnen Jørgen Jensen Dinnesens portrætter dateret 1894 af forældrene Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter. Lars er på dette tidspunkt 74 år gammel, Dorthea 78. Dorthea dør efterfølgende i maj 1897 som 81-årig, Lars i december 1901 ligeledes som 81-årig.
  
Lars og Dorthea bliver boende i Ørsted syd for Kongeåen og kommer ikke til at opleve genforeningen i 1920. Dorthea dør som 81-årig den 13. maj 1897 og bliver begravet den 20. maj 1897 på Oksenvad kirkegård. Lars Dinnesen dør fire år senere, ligeledes som 81-årig, den 1. december 1901 og bliver begravet den 10. december 1901 på Oksenvad kirkegård. Jeg har forsøgt via Oksenvad lokalhistoriske forening, om husmandsstedet i Ørsted kan stedfæstes, men foreløbig uden resultat. Dog er fremkommet den oplysning, at Lars i 1854 opretter en obligation på 400 Rd. til Hans Hansen Fabrin, og det stemmer med oplysningerne i sønnen Jørgens erindringer: ”En ejendom i Ørsted, Oksenvad sogn, blev købt for en lille sum plus en meget stor aftægt til de tidligere ejere, et par gamle ægtefolk.” Slår man op i folketællingerne på Internettet er Hans Fabrin registreret flere gange, som barnefødt i Ørsted, og det fremgår, at han har været 73 år gammel i 1854, hans hustru Kirstine 62. Ved folketællingen 1860 registreres Lars Dinnesen, hustruen Dorthea og de to børn Peter og Johannes som bosiddende i Ørsted, hus ”29 F1” – og Hans Fabrin og hustru Kirstine som bosiddende i hus ”30 F2”. Jeg går ud fra, det må betyde, at de to huse har ligget ved siden af hinanden, og at Hans Fabrin og hustru er de ”gamle ægtefolk”, som Jørgen omtaler.
 

Slægtsnavnet Dÿnnesön – håndskrevet med pen og blæk af min tipoldefar Lars Dynnesen

i 1852. [Se Lars Dynnesens krigsdagbog]

I foråret 2007 lægger jeg selv vejen forbi Ørsted og Oksenvad og tager nogle af de fotografier, som er brugt ovenfor i dette afsnit – men det er først ved et spil af nogle andre tilfældigheder, at jeg i februar 2008 får bundet den endelige sløjfe på historien om Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatter...

 

En dag får jeg en e-mail fra en efterkommer efter Jørgen Dinnesens ældste datter, Dorthea Dinnesen, der i det første tiår af 1900-tallet bliver gift med arkitekt August Schlosser og flytter med ham til Aarhus, hvor Schlosser har et patentbureau på Strøget. E-mailen fortæller, at Dorthea får syv børn, og at en række af efterkommerne stadig i Aarhus-området. ”I 1920’erne går August fallit”, fortæller Inger Schlosser Dehn i sin mail. ”Han havde en makker, som vist ikke havde helt rent mel i posen, og mormor måtte sælge alt, de havde stor villa i Brabrand, bil osv. August døde i 1927, kom i de fattiges jord, men da børnene begyndte at tjene penge, fik man ham flyttet til et bedre sted, Nordre Kirkegård, hvor der er lavet en meget kunstfærdig sten. Brudstykker af gamle gravsten ligger under bænken på gravstedet, de kommer fra Gørding eller Bramminge. De er fra Dinnesen-siden”. Den sidste oplysning om 'brudstykker af gamle sten fra Dinnesen-siden' pirrer for alvor min nysgerrighed, og næste dag tager jeg bussen op til Nordre Kirkegård i Århus, finder Schlosser-stedet tæt ved kapellet og undersøger den sten, der ganske rigtigt ligger under bænken på gravstedet. Stenen har følgende inskription: ”Lars Dinnesen, Dorthea Dinnesen f. Jørgensen og Peter J. Dinnesen”. 
  

 

Stenen på Nordre Kirkegård i Århus, februar 2008. Inskriptionen lyder: ”Lars Dinnesen, Dorthea Dinnesen f. Jørgensen og Peter J. Dinnesen”. Stenen har ingen årstal og er et brudstykke af den oprindelige gravsten fra Oksenvad kirkegård. Der er tydelige brudflader i både venstre og højre side. [Eget foto].
  
Stenen har ingen årstal – men der jo ingen tvivl om, hvem vi her har med at gøre. Det er Lars og Dorthea, landsoldaten og hans hustru, Lars Dynnesen født den 10. november 1820 i Nørre Vejrup, Dorthea Jørgensdatter født den 5. april 1816 i Tjæreborg. I 1840’erne er begge i tjeneste hos Pastor Jürgensen i Darum, og her bliver de kærester. Men Lars indkaldes til krigstjeneste og deltager i treårskrigen fra 1848-1851, så parret bliver først gift den 8. juli 1852, hvor de bosætter sig i Ørsted, Oksenvad sogn, i Haderslev amt. Lars og Dorthea får tre børn: Peter Jørgensen Dinnesen f. 1856, Johannes Christian Dinnesen f. 1858 og Jørgen Jensen Dinnesen f. 1861. Peter dør som kun 28-årig i 1884 (det er ham, der er det tredje navn på stenen), Johannes udvandrer til Amerika, og Jørgen bliver uddannet som maler og bosætter sig først i Vejen og siden i Gørding og Bramming, hvor han virker som malermester til sin død i 1935. Uden for alvor at tro, den fandtes, har jeg faktisk i lang tid ledt efter netop denne sten. Blandt andet har jeg for mindre end et år siden stået og gransket alle de gamle sten på Oksenvad kirkegård. Og så finder jeg minsandten stenen, mindesmærket over Lars og Dorthea, her i Århus... Det er intet mindre end fantastisk.
 

Men historien har en fortsættelse. I løbet af den efterfølgende korrespondance spørger Inger, om jeg har et forslag til en bedre placering af Dinnesen-stenen end gravstedet på Nordre Kirkegård. Jeg synes jo, stenen er et klenodie, som fortjener en mere fremtrædende plads end halvt i skjul under en bænk – så jeg foreslår at bringe den hjem til Oksenvad, hvor både Lars, Dorthea og sønnen Peter i sin tid blev begravet. Schlosser-familien synes, det er en god ide, og jeg sender derefter en anmodning til menighedsrådet i Oksenvad, som godkender forslaget – og stenen bliver nu bragt tilbage til Oksenvad og opstillet blandt de andre gamle monumenter på kirkegården. Den 1. april 2008 mødes jeg med kirkeværge Didde Work på Oksenvad Kirkegård. Hun får overdraget stenen, og et par flinke graverassistenter hjælper med at få den stillet op blandt de andre gamle sten ved gavlen af den fine gamle kirke. Runerne er ristet og ringen sluttet. Stenen over tipoldeforældrene Lars og Dorthea er vendt hjem til Oksenvad. Se hele historien her.

 
 
Stenen på Oksenvad Kirkegård, april 2008.
 
Inger Schlosser Dehn har fundet stenen i dødsboet for Irwing Schlosser, der er yngste søn af Dorthea Schlosser f. Dinnesen. Irwing boede i mange år hos sin mor i Skovgaardsgade i Aarhus, og de to lavede sammen en del udflugter til mærkesteder for slægten. Sandsynligvis har de overtaget stenen i forbindelse med, at gravstedet i Oksenvad på et tidspunkt er blevet sløjfet.

Lars Dynnesen og Dorthea Jørgensdatters søn Jørgen Dinnesen bliver i 1883 gift med Laura – og parret bosætter sig omkring århundredeskiftet først i Gørding og dernæst i Bramming, hvor Jørgen i mange år fungerer som malermester. Hans søn Johannes bliver i 1913 udlært som malersvend i faderens malerforretning, og Johannes overvejer som tidligere nævnt omkring dette tidspunkt at følge i sin farbrors fodspor og udvandre til Amerika – men i mellemtiden forelsker han sig og bliver kærester med Mathea.
 
Dermed har vi afsluttet analysen af farfar Johannes’ aner i Ribe amt. Vi har fundet ned til samtlige 16 tiptip oldeforældrepar, dog har vi for to af parrene kun navn på den mandlige halvdel. Men 30 af de 32 tiptip oldeforældre kender vi, desuden samtlige 16 tipoldeforældre, alle 8 oldeforældre samt 4 bedsteforældre og 2 forældre – i alt 60 af 62 personer i de fem generationer før Johannes født 1891.

 

Stenen på Ndr. Kirkegård i Aarhus, februar 2008 – skjult under en lille stenbænk på Schlossers familiegravsted.
 
En samlet oversigt over farfar Johannes’ anegalleri kan ses her.
 
Det samlede billede af Johannes’ slægtsmæssige baggrund er en stor overvægt af landbrugere, både husmænd og gårdmænd, samt en del håndværkere (malere, bødkere, vævere). Ingen i Johannes’ bagland har en boglig uddannelse – men med et par betlere som mulige undtagelser ser alle ud til at være retskafne mænd og kvinder, som tilsyneladende er velfungerende og godt integreret i datidens landsbysamfund.
    
Tilbage til Mathea og Johannes.
 
Mathea og Johannes bliver som tidligere nævnt gift den 25. april 1915 i Jerne kirke. [Jerne 1911-1920, opslag 137] Parret bosætter sig i Andst, hvor Johannes driver egen malerforretning indtil 1923, da han overtager en malerforretning i Gørding. Parret får tre børn – Gunnar Jørgen født i 1916 [Andst 1907-1921, opslag 51], Edith Inga Laura født i 1917 og Hans Verner født i 1925. Et fjerde barn, Ellinor født cirka 1920, dør som spæd. Sandsynligvis har der været tale om trange kår, men Johannes arbejder ihærdigt for at skaffe det fornødne til familien, og Mathea er en god og kærlig mor, som tager sig af børnene og alt det huslige.
 

Foto af Mathea og Johannes med børnene Gunnar og Edith, cirka 1923. Fotoet er blevet brugt som postkort, og på bagsiden har Mathea skrevet en hilsen til  Hr. Landmand Holger Laugesen, Gamst pr. Vejen : Kære Venner. Et lille Livstegn fra gamle Venner. Hvorledes har I det? Haaber I er raske. Vi har det godt. Nu er eders lille Jenny vel stor? Vi maatte jo af med vor lille Ellinor. Det vilde glæde os at høre lidt fra jer. Mange kærlige Hilsner til jer alle fra Venner i Gørding. Afs. Maler Dinnesen, Gjørding”.
 
Men lykken varer desværre alt for kort. I 1927 bliver Mathea alvorligt syg og indlagt på sygehuset i Esbjerg – og da hun kort efter dør den 14. juli 1927, er hun kun 37 år gammel. Savnet er voldsomt, og situationen for de efterladte noget nær en katastrofe. Johannes er nu som 35-årig alenefar med tre børn på henholdsvis 11, 10 og 2 år. Familien er sikkert trådt til og har hjulpet med at passe den mindste, Hans Verner, men situationen har bestemt ikke været nem. Edith har en tid plads i Esbjerg, og styrer herefter i to år huset for sin far. Gunnar fortsætter skolegangen efter 7. klasse og får i 1932 en præliminæreksamen. Derefter kommer han i lære som mejerist og starter efterfølgende en uddannelse ved Statsbanerne. Johannes knokler det bedste, han har lært, men uden Mathea bliver livet nok aldrig helt, hvad han havde håbet.
 

Foto af Mathea, formodentlig fra sidste halvdel af 1910’erne.
 
Fra Johannes’ gemmer er bevaret et lille brev skrevet af Mathea, da hun i 1927 er indlagt på sygehuset. Johannes har båret rundt på brevet altid, og det er sikkert de sidste linjer fra Matheas hånd.
 
Esbjerg Mandag Formiddag

Kære der hjemme.

Nu kan jeg snart ikke vente med at skrive længere, jeg længes snart efter at høre fra jer der hjemme. Hvordan har lille Dreng det, jeg længes efter ham, jeg håber han er godt tilfreds, han mangler vel ikke Mor alt for meget.

Jeg troede at du lille Far havde kommen her ned i gaar, jeg havde ingen fremmede i gaar Eftermiddag andet end Emma og Ravn, Marens Vedsted og Ejnar var her om Formiddagen. Jeg har det jo ellers godt, hvornaar jeg skal ind ved jeg ikke endnu, det gule skal fortage sig noget mere, bare det var godt overstaaet, det er så grimt at ligge og tænke paa.

I Dag er Gunnar vel til udflugt, det er jo godt at det er saadan fint vejr, Edith havde jo ogsaa godt Vejr. Nu vil du nok være en sød Pige lille Søster og hjælpe Anna at passe lille Bror, pas endelig paa Trappen og Vinduet.

Skriv et par Ord lille Far. Saa vil jeg slutte for den gang med mange kærlige Hilsener til jer alle fra Mor.

Hils Fru Pedersen.

Det er værst om aftenen, da mangler jeg lille Bror, jeg kan ikke falde i Søvn.
 
Fra samme gemmer findes fotografiet af Mathea ovenfor. Det har tilhørt min far, Gunnar. På bagsiden af billedet har han med et legetøjs-gummistempel stemplet ”Gunnar J. Dinnesen. Gørding St. 10 Aar.” Savnet af Mathea har både for Johannes og alle tre børn været enormt.
  

Stenen på gravstedet i Gørding en dag i 1990’erne. Gravstedet er i dag sløjfet.
 
Johannes fortsætter i første omgang malervirksomheden i Gørding, men fra 1938 bliver han ansat som malermester ved Statsbanerne, og herefter fører han ifølge min mors erindringer de næste år sammen med sønnen Hans Verner lidt af et rakkerliv som omrejsende maler i store dele af Jylland. [Jfr. Anna Dinnesens erindringer ”Mit liv” her på siden] Efter krigen, hvor Hans Verner i 1946 bliver gift med Ella og bosætter sig i Silkeborg, bor Johannes resten af sine dage sammen med sin yngste søn og dennes familie i Silkeborg, hvor Johannes i 1950’erne er beskæftiget som specialist i maling af møbler. [Jfr. "Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen"] Efter en pause i 1950'erne fortsætter Johannes fra starten af 1960'erne sin yndlingsbeskæftigelse med i fritiden at male malerier, se Johannes M. Dinnesen galleriet her på hjemmesiden.
 
 
Maleri af Johannes M. Dinnesen, 1968.
   
Johannes er ved rimeligt godt helbred, selv da han bliver gammel, og følger engageret med i både familie- og samfundslivet – men til sidst må han opgive ævred og dør som næsten 89-årig den 31. marts 1980 i Silkeborg. Ikke alle hans drømme bliver livet igennem opfyldt, og det er et hårdt slag, da hans ældste søn Gunnar dør som kun 59-årig i 1975. Johannes fortryder ikke noget og havde sikkert gerne gjort det hele om igen, hvis han havde fået chancen – men ligesom mange andre, der kommer op i årene, er det ikke underligt, at også Johannes i sine sidste år kommer til at spekulere over de valg, han har truffet som ungt menneske, og som han på sine gamle dage kan se har fået så afgørende betydning – herunder dengang i starten af 1910’erne, da han mødte Mathea og satte stigen op til hendes gavlvindue.
 

Da Johannes med varme i stemmen en dag sidst i 1970’erne fortæller historien, som var den oplevet i går, kan man i hans smil og funklende øjne tydeligt se, at forelskelsen stadig lever, og at den gensidige tiltrækning dengang har været så stærk, at den selvfølgelig var uimodståelig – men hvad hvis han ikke havde fået arbejde i huset, hvor Mathea tjente? Hvad hvis han aldrig havde mødt hende? Hvad hvis han havde gjort alvor af sin amerikanske drøm og planen om at udvandre? Hvordan havde livet mon så formet sig?
 

Historien slutter her – men vi lader Johannes’ forståelige undren over tilfældets mystik stå et øjeblik. Svaret, som man siger, blæser i vinden.
 
  
                                                                                          
Johannes M. Dinnesen, 1966.
 
Hermed slutter den anden og sidste sektion af krøniken ”Tilfældets mystik”. Første sektion omhandler farmor Matheas slægt i Ribe Amt. Klik på link’et for at gå til dette afsnit.

 

Kilder:
Oplysninger i email fra korrespondance med Wendy Hansen Hudson fra ’DANE – Danish Archive North East’, USA, 23. december 2006.
”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen – husmand i Jernvedlund, Jernved sogn – født 1828”, udarbejdet af Dansk Slægtsforskning i Fredericia 1957 og ajourført 1982.
H.P.H. Novrup: "En Slægts Historie", Varde 1929.
Personal over Peder Vedsted, kirkesanger for Nykirke og Faaborg Sogne, Vardesyssel årbog 1985.
Kirkebøger på arkivalieronline.dk.
Afskrift af kirkebøger på lokalarkiverbillund.dk.
Folketællingerne i Dansk Demografisk Database.

 
 

Denne krønike er © 2011 Niels J. Dinnesen | Template design by Andreas Viklund