Tilfældets mystik

Grethe Mette Clemmendsdatter dør i 1852 kun 50 år gammel [Vester Nykirke døde k 1851-1873, opslag 1].

Ved folketællingen 1860 registreres Peder Vedsted som enkemand og aftægtsmand, 61 år gammel. Han bor i et hus i Vong med datteren og vores ane Mette Vedsted, der er  27 år og ugift. Som vi har set ovenfor bliver Mette året efter i december 1861 gift med Søren Nis Pedersen.

Ribe, Skast, Vester Nykirke, Vong By, Et Huus, 67 F2, FT-1860, D5967
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peder Vedsted 61 Enkemand Aftægtsmd.. Tømrer. Huusfader Her i Sognet
Mette Vedsted 27 Ugift hans Datter. som Tjenestepige Her i Sognet

Peder Vedsted lever i følge H.P.H. Novrup til maj måned 1873, hvor han er 74 år gammel.  

H.P.H. Novrup (se nedenfor i afsnittet "Vedsted af Raunsø") skriver følgende om Peder Vedsted og Grete Mette Clemmensdatter: "Peder Vedsted’s Søn, Peder Pedersen Vedsted, f, 1. Marts 1799, d. 9. Maj 1873, var Snedker og boede paa et Husmandssted i Vong. Hans Kone hed Grete Mette Clemensdatter, f. 1801. Hun var Væverske fra Ungdom af. De havde 11 Børn, hvoraf de 6 døde tidlig, de fire Sønner lærte Snedkerprofessionen, nemlig Clemen Peder Vedsted, Ribe, Peder Michael Vedsted, Søren Vedsted, f. 15. April 1831, d. 25. Januar 1922, August Vedsted, f. 11. Oktober 1847, d. 2. Juli 1918, de tre sidste var Snedkermestre i København. Datteren Mette Vedsted var gift og boede paa Endrup Mark."

Peder Vedsteds død ses ikke i Vester Nykirke kirkebog. Det er fordi, han efter 1860 forlader sognet og ved FT-1870 er bosat i København hos sønnen Peder Michael Vedsted. Stavemåderne varierer på dette tidspunkt, og i folketællingen skrives Peder som Peter og Vedsted som Wedsted.

København, København (Staden), Nørregade, Nørre, , 61, FT-1870, E2151
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peter Michael Wedsted 44 G Huusfader Snedker Vester Nykirke. Ribe Amt
Karen Jensine Wedsted 37 G Huusmoder Kjøbenhavn
Margrethe Nicoline Wedsted 3 U Datter Kjøbenhavn
Ingeborg Pouline Wedsted 2 U Datter Kjøbenhavn
Christine Eggerdine 0 U Datter Kjøbenhavn
Emma Augusta Riege 15 U Tjenestetyende Kjøbenhavn
Peter Wedsted 70 E I huset hos sønnen Snedker Vester Nykirke. Ribe Amt

Ved den efterfølgende folketælling i 1880 er gamle Peder Vedsted f. 1799 fraværende og formodentlig i mellemtiden død. Med i husholdningen er vores ane Ingeborg Pedersens bror Peder Vedsted Pedersen, som er i snedkerlære hos sin morbror Peder Michael Vedsted.

Novrup har ingen kildehenvisning, men dødsdagen den 9. maj 1873 er faktisk korrekt. 

Peder Vedsted f. 1799 dør i København den 9. maj 1873. [Sankt Johannes døde m 1861-1879, opslag 182]

Peder Vedsted - her skrevet som Peter Wedsted - dør den 9. maj og bliver begravet fra Sankt Johannes kirke i København den 18. maj 1873. Han er Snedker og Enkemand, bosiddende Ravnsborggade 21 på Nørrebro, 74 Aar.

    
Grethe Mette Clemensdatter af Vong.
 
I Vester Nykirke kirkebog får jeg bekræftet, at Mette Vedsteds mor, Grethe Mette Klemmensdatter er født i 1801 – kort efter den folketælling, der blev gennemført samme år. Hun er derfor ikke nævnt i tællingen.

Clemen Pedersen og Ingeborg Christensdatters datter Grethe Mette f. den 13. september bliver døbt i Vester Nykirke den 15. september 1801.

Efter jeg har skrevet førsteudgaven af denne krønike, opdager jeg i begyndelsen af 2008, at der findes en afskrift af Vester Nykirke-Faaborg kirkebog i perioden 1715 til 1814. [horsboel.dk] Afskrifterne letter i høj grad søgningerne i kirkebogen.

1801 d. 25 okt. Dom. 21 p. Fest. Trinit. Clemen Pedersen og H. Ingeborg Christensdatter af Vong deres datters daab confirmeret navnlig Grethe Mette. Baaren af Mads Uggelvigs datter fra Opsneum. Fadd. Peder Madsen fra Opsneum, Niels Juul Ladefoged paa Endrupholm, Iver Ollesen fra Post Huuset, Grethe Mette Ibsdatter og Jomfr. Bage paa Endrupholm. Født 13 Sept. og døbt d. 15 Sept.

Grethe Mettes forældre er Clemen Pedersen og Ingeborg Christensdatter af Vong. [Vester Nykirke 1759-1805, opslag 181]

Folketællingerne i 1787 og 1801 registrerer parret i samme sogn, og det fremgår endvidere, at Clemen eller Clemmen (navnet staves hver gang lidt forskelligt) har arbejde på herregården Endrupholm, i 1787 med at ”grave og bortføre jord og mergel” og i 1801 som ”gartner”, og at Ingeborg er væverske. Vi har hermed navnene på det første af farmor Matheas otte tipoldeforældrepar, Clemen Pedersen født 1751 og Ingeborg Christensdatter født 1760.

Ribe, Skast, Vester Nykirke, Vong, , 24 Familie, FT-1801, B7791
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Clemmen Pedersen 50 Gift Tieneste Folk Gartner
Ingeborg Christensdatter 42 Gift Huusmoder Huus Kone med Jord
Mette Marie Clemensdatter 18 Ugift Hendes Børn
Peder Clemensen 8 Hendes Børn
Margretha Clemensdatter 5 Hendes Børn

Ingeborg Christensdatter af Vong.

Clemen Pedersen og Ingeborg Christensdatter bliver gift i Vester Nykirke kirke den 1. december 1780 og nævnes at være ’af Vong’. Parret får i alt 7 børn i perioden 1781 til 1801: Christen f. 1781, Mette Marie f. 1783, Tøger f. 1786, Peder f. 1790, Peder f. 1793, Margrethe f. 1797 og Grethe Mette f. 1801. [Schmidt Family Tree] Vores ane Grethe Mette Clemensdatter er altså den yngste i flokken.

Både Clemen og Ingeborg er født i sognet, Ingeborg Christensdatter i juli måned 1760.
  
1760 d. 20 jul. Samme dag døbt Christen Ugelvigs datter fra Vong med navn Ingeborg. Baaren af Lars Crensens huustroe fra Opsneum. Fadderne: Andreas Møllers huustroe fra Aalbek Mølle, Anne Moustdatter og Hans Moustsen fra Vong, it. Hans Eeg fra Aalbek Mølle.
 

Vejen fra Vong mod Ravnsø og Vester Nykirke, januar 2008. [Mit eget foto].
  
Ingeborgs far er altså Christen Ugelvig, nogle gange kaldes han i kirkebogen Christen Nielsen Ugelvig. Navnet Ugelvig er usædvanligt, men findes faktisk den dag i dag som slægtsnavn. Oprindelsen skyldes lokaliteten Ugelvig i Jerne sogn vest for Nykirke, og Christen kommer altså derfra. Han bliver gift første gang i 1729 med Maren Madsdatter, men hun dør i 1745 og kan dermed ikke være mor til Ingeborg f. 1760.

Christen Nielsen Ugelvig og Margrete Christensdatter af Jerne.

Efter hustruens død i 1745 bæres Christen Ugelvigs næste barn til dåben i Vester Nykirke i 1748. Der er tale om en søn, der får navnet Christen. Christen Ugelvig er altså i mellemtiden blevet gift for anden gang. Navnet på den nye hustru nævnes ikke ved dåben af Christen i oktober 1748, heller ikke ved de efterfølgende dåbshandlinger for døtrene Kirsten, Johanne og Ingeborg i årene 1754, 1758 og 1760.

Dog nævnes i forbindelse med sønnen Christens dåb i 1748, at barnet bliver båret af ’moderens søster fra Jerne’, og det kunne jo tyde på, at Christen har hentet sin anden hustru i hjemstavnen Ugelvig i Jerne sogn.

Det bliver bekræftet ved et opslag i Jerne-Skads kirkebog. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 260] 'Christen Nielsen og Magrete Christensdatter' bliver trolovet i februar 1746 og gift den 12. april i Jerne kirke. Christen Nielsen Ugelvig og Margrete Christensdatter er det første af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

Klip fra Jerne-Skads kirkebog 1746. 'Christen Nielsen af Vong og Magrete Christensdatter af Ugl' bliver

trolovet i februar og copuleret den 12. april. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 260]

I en periode fra cirka 1760 nævnes blandt fadderne i Vester Nykirkes kirkebog ofte en Maren Ugelvig, én gang omtalt med det fulde navn Maren Christensdatter Ugelvig. Jeg overvejer derfor, om dette måske kunne være Christen Ugelvigs hustru, at hustruen altså hedder Maren og ikke Margrete. Men det er ikke tilfældet. Den nævnte Maren Ugelvig er Christens datter, født 1743.

Samme Maren Christensdatter bliver i året 1770 gift med enkemanden Jens Sørensen af Nørre Grisbæk og flytter i den forbindelse ind på ægtemandens gård i Vejrup sogn. Det stemmer med, at navnet Maren Ugelvig i 1769 kort før hun bliver gift med Jens Sørensen optræder for sidste gang blandt fadderne ved diverse dåbshandlinger i Nykirke sogn.

Jerne kirke. Christen Ugelvig og Margrete Christensdatter bliver gift i denne kirke den 12. april 1746.

Navnet på Christen Ugelvigs anden hustru er altså Margrete Christensdatter, og dette par er som sagt det første af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

Af Vester Nykirke kirkebog fremgår, at Christen dør i 1785 som 77-årig. Det vil sige, at han er født i 1708. Hustruen Margrete Christensdatter dør i året 1786 som 67-årig, og hun er dermed født omkring 1719.

D: 13. Maij begrav: Christen Uggelvig af Wong æt: 77. [Vester Nykirke 1759-1805, opslag 125]   

Christen Ugelvigs forældre er Niels Jensen (1674–1715) og Ingeborg Christensdatter (1685–1766). Parret bliver gift i året 1705 i Jerne kirke. Niels Jensen og Ingeborg Christensdatter er et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. Vores Ingeborg f. 1760 er altså opkaldt efter sin farmor – og samme navn går tre generationer senere videre i denne gren af slægten til Matheas mor, Ingeborg Pedersen f. 1864.

Hjemmesiden vnsa.dk oplyser, at Niels Jensens forældre er Jens Christensen før 1654–efter 1703 og Johanne Hansdatter cirka 1637–efter 1701. Dette par er dermed et af farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar. Ingeborg Christendatters forældre er Christen Olufsen cirka 1639–1716 og Anne Hansdatter cirka 1645–cirka 1702. Også dette par er dermed et af farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar.

Niels Jensen og Ingeborg Christensdatter får i følge samme hjemmeside i perioden 1706 til 1712 følgende børn: Appelone Nielsdatter f. 1703, Jens Nielsen Ugelvig f. 1706, Christen Nielsen Ugelvig f. 1708, Maren Nielsdatter f. 1710 og Laust Nielsen Ugelvig f. 1712, alle døbt i Jerne kirke.

Niels Jensen dør som 41-årig i 1715. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 21]. Hustruen Ingeborg Christensdatter gifter sig herefter igen, endda to gange, først med Søren Sørensen i 1715, dernæst med Christen Hansen Spangsberg i 1717. Med Søren Sørensen får Ingeborg et barn i 1716 og efterfølgende med Christen Hansen Spangsberg yderligere fire børn i perioden 1719 til 1727.

Af Ingeborg Christensdatters børneflok på i alt 9 børn (med 3 ægtemænd) er det som sagt sønnen Christen Nielsen Ugelvig f. 1708, der er vores ane.

Klip fra Jerne kirkebog 1719. Den 22. januar døber Christen Hansen Moes af Ugelvig datteren Margrette i Jerne kirke. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 72]

Hjemmesiden vnsa.dk har desuden oplysninger om anerne for Christen Ugelvigs hustru nummer to, vores ane Margrete Christensdatter f. 1719. Hendes forældre er Christen Hansen Mose (1674-1728) og Johanne Svendsdatter (1693-1771). Parret bliver gift den 5. maj 1715 i Darum kirke. [Darum 1704-1757, opslag 18] Christen Hansen Mose og Johanne Svendsdatter er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar.

Parret får i følge den nævnte Schmidt hjemmeside (v/ Kaj Schmidt) følgende børn i perioden 1716 til 1727: Hans 1716, Anne 1717, Margrete 1719, Hans 1721, Ingeborg 1723 og Sven 1727, alle døbt i Jerne kirke. Desuden oplyses, at navnet på Johanne Svendsdatters far er Svend Andersen f. cirka 1650. Svend Andersen er dermed yderligere en af farmor Matheas 64 4xtip oldefædre.

Oplysningerne på hjemmesiden vnsa.dk bekræftes faktisk af Jerne sogns kirkebog, som i årene omkring 1700 ellers er i meget dårlig stand. Her kan man for året 1719 læse, at Christen Hansen Moes af Ugelvig den 21. januar får døbt sin datter 'Margrette' i Jerne kirke. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 72]

Clemen Pedersen f. 1751.

Som tidligere nævnt er også den anden halvdel af tipoldeforældreparret Ingeborg Christensdatter og Clemen Pedersen, født i Vester Nykirke sogn. Clemen Pedersen er født i 1751 – altså ni år før Ingeborg, der er fra 1760.
 
1751 d. 21 feb. Dominic. Qvinq. døbt Peder Hansens søn af Gaardhuset Sc. Clemen. Baaren af Margrethe Michelsdatter. Fadd: Michel Clemensen, Bennit Hansen, Maren Iwersdatter og Chresten Nielsens hustrue alle af Vong.
 
Clemen er døbt i februar måned 1751, og hans far er Peder Hansen ’af Gaardhuset’. Samme Peder Hansen er gift i Vester Nykirke, så med afskriften af Vester Nykirke kirkebog på horsboel.dk er det nemt at finde navnet på Clemens mor.
 
1743 d. 8 okt. hafde Peder Hansen og Mette Clemmensdatter udi Gaardhuset i Nykirke sogn trolowelse. Gift d. 8 nov.
 

Vejen fra Ravnsø mod Vester Nykirke, mit eget foto fra januar 2008.

 
Peder Hansen og Mette Clemmensdatter er det andet af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. Sønnen Clemen f. 1751 er opkaldt efter sin morfar. Jeg finder ikke umiddelbart hverken Peder eller Mette i fødselsoptegnelsen i kirkebogen (som starter i 1715), men begge er nok født omkring 1710.

Efter Maren i 1744 og Clemen i 1751 får parret tilsyneladende ikke døbt flere børn i Vester Nykirke – men Peder Hansen f. cirka 1710 og Mette Clemmensdatter f. cirka 1715 er under alle omstændigheder det andet af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

Mette Clemmensdatter nævnes flere gange under eget navn i Vester Nykirke kirkebog blandt fadderne ved forskellige dåbshandlinger i 1750'erne, blandt andet ved denne:

1755 d. 8 maj. Festo Ascens. Xti døbt Kiersten Hundbechs uægte søn ved nafn Peder. Og blev udlagt til barnefader Ole Sørensen Soldat af Vongh, som er gift. Baaren af Jordemoderen Mette Clemmensdatter. Fad: Chresten Nielsen, Niels Skrædder, Kirsten Peders etc.

Ligesom i dette eksempel er det flere gange Mette Clemmensdatter, der bærer barnet, når en enlig mor får døbt sit 'uægte barn'. Mette har formodentlig ydet en social indsats i lokalsamfundet – og ved den nævnte barnedåb i 1755 benævnes hun som 'Jordemoderen Mette Clemmensdatter'. I datidens bondesamfund kunne en kvinde få titel af jordemoder, når hun havde vist sig som en dygtig og erfaren fødselshjælper.

Jeg har ikke med sikkerhed fundet hverken fødsels- eller dødsår for Peder Hansen og Mette Clemmensdatter i Vester Nykirke kirkebog – og har ingen spor efter deres forældre. Clemen-navnet optræder i andre sammenhænge i perioden, blandt andet deltager en Michel Clemensen som fadder ved dåben af Clemen i 1751. Han er måske en bror til Mette...?

Vester Nykirke, mit eget foto fra januar 2008.

I listen over konfirmerede i Vester Nykirke sogn [også denne findes i afskrift på horsboel.dk] står sønnen Clemen opført i 1769 som 'Peder Ibsens søn Clemen' af Vong. Det kan være en skrivefejl, men 'Ibsen' er under alle omstændigheder underligt. Måske optræder vores ane Peder Hansen også som Peder Ibsen i kirkebogen...? For sjovs skyld prøver jeg nu, om folketællingen 1787 kan bidrage mere flere detaljer om Clemen-familien i Vester Nykirke sogn.

Ribe, Skast, Vester Nykirke, Vong bye, , , FT-1787, C4271

Ingeborg Christensdatter 27 Gift Madmoder Vævsker

Christen Clemensen 6 Hendes Børn

Mette Marie Clemensd 4 Hendes Børn

Thøger Clemens 2 Hendes Børn

Peder Ibsen 80 Gift Hendes Mands Forældre Inderste og Almisselem

Mette Marie Clemendsdatter 84 Gift Hendes Mands Forældre

Efter at have overtaget sin faders embede gifter Peder sig nogle år senere med Bodil Kirstine Bech, som i følge Novrup-hjemmesiden er datter af kirkesanger Bech fra Tømmerby. Tømmerby er en lokalitet et par kilometer vest for Bramming, og hvis oplysningen om kirkesanger Bech er korrekt, er Peder og Bodil Kirstine formodentlig blev gift i en af kirkerne i nærheden af Tømmerby.

Jeg åbner først kirkebogen for Darum-Bramming, uden resultat, og derefter bogen for Tjæreborg-Sneum. Peder Vedsted og Bodil Kirstine Bech bliver gift i Sneum kirke den 17. juni 1786. [Sneum-Tjæreborg 1736-1814, opslag 60] Ud fra oplysningerne har brudens far formodentlig været degn og kirkesanger i netop Sneum, og det bliver bekræftet af Nygaards Sedler. Nygaard nævner, at Laurids Bech, degn i Sneum, bliver begravet den 2. september 1783, 67 år gammel. [Sneum 1734-1814, opslag 126]

 Sognedegn Peder Vedsted Raunsøe bliver den 17. juni 1786 gift i Sneum kirke med

Boel Kristine Bech.

Peder Vedsted og Bodil Kirstine Bech får to børn, Anna Kirstine f. 1787 og Michael f. 1789. Datteren dør som spæd, og i 1791 dør også den unge hustru, Bodil Kirstine Bech, kun 30 år gammel. Peder er som enkemand alene med sønnen Michael, og senere samme år i 1791 bliver han gift igen, nu med Mette Pedersdatter fra Tomp Mølle. 

1791 d. 14 okt. trolovet enkemanden degnen Peder Vedsted i Raunsøe og pigen Mette Pedersdatter fra Tomp Mølle. Gift d. 25 nov.

Parrets første barn er en datter født den 6. maj 1793. Hun får navnet Bodil Kirstine, og er dermed opkaldt efter sin fars afdøde hustru, Bodil Kirstine Bech. Hvis en kvinde døde, og husbonden blev gift igen, var det i mange år sædvane, at den førstefødte datter i det nye ægteskab fik navn efter sin fars afdøde hustru. Efterfølgende får Peder Vedsted og Mette Pedersdatter børnene Margrethe f. 1796 og vores ane Peder f. 1799, se også folketællingen 1801 ovenfor.

1793 d. 12 maj. Siette Søndag efter Paaske publiceret i Nyekirke degnen Peder Vedsted og H. Mette Pedersdatter deres datters daab navnlig Bodel Kirstine. Baaren af Jomfr. Winther i Præstegården. Fadd. Hr. Gabriel Friis, Forvalter Sørrensen, Peder Hiorth, Mons. Povelsen, Jomfr. Engeltoft, Madamme Friis. Født 6 May.

1796 d. 6 mar. Samme Søndag døbt i Nyekirke Degnens Peder Vedsteds og H. Mette Pedersdatter af Raunsøe deres datter navnlig Margrethe. Baaren af Frøken Teilmann. Fadd. Hr. Fosh paa Endrupholm, Niels Skytte, Jomfr. Schierning paa Endrupholm, Madamme Friis, Madamme Hiorth, Præstens kone, Kirsten Knudsdatter af Raunsøe. Født 1ste Mart.

1799 d. 25 mar. Mariæ Bebudelsesdag publiceret Degnen Peder Vedsted og H. Mette Pedersdatter af Raunsøe deres søns daab navnlig Peder. Baaren af Jomfr. Tranberg. Fadd. Hr. Teilmann, Peder Hiorth, Sørren Kudsk paa Endrupholm, Jomfr. Winther af Raunsøe Præstegaard, Regina Jensdatter af Raunsøe. Født 1 Mart. Døbt 2 Mart.  

 
Mit eget foto af Vester Nykirke kirke, november 2018. Den oprindelige bygning er fra 1100-tallet. Min 3xtip-oldefar Peder Vedsted, og før ham hans far Michael Vedsted, var ”degn til Nykirke og Faaborg” i anden halvdel af 1700-tallet. Faaborg kirke ligger cirka 10 kilometer nord for Nykirke, se kortet ovenfor i denne krønike.
   
"Peder Vedsted var en tro embedsmand, opfyldte troligen sine kirkepligter omsmykket i fred og venskab med sine sognefolk. Var derfor også agtet af alle retskafne og rettænkende. Han var en god ægtefælde, thi han dannede det således for sin kone, at hun, om hun havde blevet den længstlevende kunde uden næringssorg have henlevet sine alderdomsdage. Han var en god fader for sine børn, opdrog dem i dyd, og efterlod dem en ikke ubetydelig arv, i forhold til sine kaldsindkomster, desuden en sparsomhed og nyttig virksomhed". [Personal over Peder Vedsted 1823]

1823. Begravet den 21. Oktober Peder Wedsted Kirkesanger til Nykirke og Faaborg Sogne i 39 Aar boende i Raunsøe, 79 Aar. [Vester Nykirke døde m 1813-1834, opslag 4]  

H.P.H. Novrup (se nedenfor) fortæller i sin bog ”En slægts historie" følgende om Peder Vedsted: "Peder Vedsted døde 14. Oktober 1823, 79 Aar gl., og hans Hustru Mette 4. August 1815, 54 Aar gl. Deres ældste Datter Bodil Kirstine blev gift 1818 med Seminarist Hans Michael Jensen Raunsø, der blev sin Svigerfaders Efterfølger i Embedet 1820, men han døde allerede 27. Januar 1822, kun 27 Aar gl., og et Par Maaneder efter døde deres yngste Barn, tidligere var der død en lille Datter, Ane Rosine Raunsø, der var opkaldt efter Pastor Blangsteds Hustru. (...) Bodil Kirstine Raunsø sad Enke et halvt Aar og blev saa gift med Seminarist Christen Madsen Biltoft, der altsaa i Grunden fik Embedet med sin Kone. Peder Vedsted’s anden Datter Margrethe, f. 1. Marts 1796, blev gift 1817 med Hjuler Jens Mathiasen Wind af Jedsted, de blev Gaardfolk i Høe, Bramminge Sogn. (...) Peder Vedsted’s Søn, Peder Pedersen Vedsted, f, 1. Marts 1799, d. 9. Maj 1873, var Snedker og boede paa et Husmandssted i Vong. Hans Kone hed Grete Mette Clemensdatter, f. 1801".

Vester Nykirke, november 2018. 

Ved folketællingen i 1801 nævnes degnen Peder Vedsteds husstand som den '2den Familie' i Ravnsø. 

Ribe, Skast, Vester Nykirke, Raunsøe, , 2den Familie, FT-1801, B7791
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Vedsted 57 Gift Huusbonde Degn til Nye Kirke og Faaborg
Mette Pedersdatter 40 Gift Hans Kone
Michael Pedersen 12 Hans Søn i første Ægteskab
Bodild Kirstine Pedersdatter 7 Deres Børn
Margretha Pedersdatter 5 Deres Børn
Peder Pedersen 2 Deres Børn
Anna Jesdatter 16 Tieneste Pige

Den '1ste Familie' i Ravnsø er præsten Maths Blangsteds husstand.

Ribe, Skast, Vester Nykirke, Raunsøe, , 1ste Familie, FT-1801, B7791
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Maths Schierning Blangsted 50 Gift Huusbonde Sogne Prest
Anna Rosina Bøtcher 48 Gift Hans Kone
Friderica Scholostiia?? Vinther 27 Ugift Konens Broders Sted Datter
Anna Elisa Pontoppidan 15 Ugift Mandens Systerdatter
Detlev Blangsted Pontoppidan 21 Ugift Mandens Syster Søn Student
Jørgen Pedersen 33 Ugift Tieneste Folk
Anders Andersen 30 Ugift Tieneste Folk (…) Yderligere 6 tjenestefolk

Registreringen er udtryk for, at både præsten og degnen har embedsbolig i præstegården, som i 1801 lå i Ravnsø. Bygningerne findes stadig, men gården blev i 1860 nedlagt som præstegård og herefter indrettet til fattiggård. 

Mit eget foto fra maj 2009 af den gamle præstegård i Ravnsø, som i slutningen af 1700-tallet også rummede boligen for degnen ved Vester Nykirke, først Michael Vedsted, derefter sønnen Peder Vedsted.

Hvor Peder som tidligere nævnt i 1778 overtager embedet som degn fra sin far Michael Vedsted, går embedet efter Peders død i 1823 ikke direkte i arv. Peder mister i 1804 sin ældste søn Michel f. 1789, da sønnen kun er 15-år gammel, og den anden søn Peder f. 1799, som er vores ane, bliver udlært som snedker. [Vester Nykirke 1759-1805, opslag 191].

I stedet er det på en måde datteren Bodil Kirstine f. 1793, der overtager faderens degneembede. Ikke personligt – for kvinder havde ikke adgang til embedet som degn på dette tidspunkt i historien – men via sine ægtemænd, først seminarist Hans Michael Jensen i 1820, og efterfølgende seminarist Christen Madsen Biltoft i 1822.

Begravet den 21. Oktober Peder Wedsted Kirkesanger til Nykirke og Faaborg Sogne i 39 Aar boende i Raunsøe, 79 Aar. [Vester Nykirke døde m 1813-1834, opslag 4]  

Peder Vedsted dør 79 år gammel den 14. oktober 1823. Kirkebogen nævner, at han var kirkesanger til Nykirke og Faaborg i 39 år og boede i Raunsøe. [Vester Nykirke 1813-1834, opslag 50]

Googler man på Vedsted-navnet, kan man se, at der er mange efterkommere efter degnen Peder Vedsted, heriblandt en gren, der efter datteren Bodil Kirstine Vedsted og hendes mand Christen Madsen Biltoft har sat spor så langt væk som Australien og USA.

H.P.H. Novrup om Vedsted-slægten.

H.P.H. Novrup cirka 1920.

I arbejdet med Vedsted-slægten støder jeg på en slægtshjemmeside (schioldan-web.dk), som administreres af Lone Schioldan. En onkel til Lone Schioldans farmor, en mand ved navn Hans Peder Hansen Novrup, har i 1929 udgivet en lille bog med titlen ”En slægts historie”.

H.P. Hansen Novrup er skolelærer og slægtsinteresseret, og i bogen fortæller han om sine fire bedsteforældre og deres respektive slægter. Hans mormor er sognedegnen Peder Vedsteds datter Bodil Kirstine Vedsted født 1794; deraf interessen for Vedsted-slægten. Samme mormor er storesøster til vores ane Peder Vedsted født 1799.

Schioldan-hjemmesiden indeholder uddrag fra bogen, hvor Novrup beretter om blandt andet Vedsted-slægten. Nogle af oplysningerne har han fra kirkebøgerne, andre ting er historier, han har fået fortalt af sine forældre, bedsteforældre og andre medlemmer af familien. Et generelt problem for bogen er, at den er uden kildehenvisninger.

Jeg kontakter i foråret 2008 Lone Schioldan og får tilsendt yderligere uddrag af Novrups bog – og efterfølgende hjælper vi hinanden med at scanne og konvertere teksten, så hele bogen bliver tilgængelig på nettet, også her på dinnesen.com: H.P.H. Novrup: En Slægts Historie. I det følgende citeres fra afsnittet "Vedstedslægten".
    
 
Den gamle gitterlåge til Vester Nykirke kirkegård, januar 2008. 
    
"Slægten Vedsted stammer fra Vester Vedsted ved Ribe, og den ældste af Slægten, som vi véd noget om, er Peder Mikkelsen Degn, der døde i Vester Vedsted 19. Septbr. 1773, 86 Aar 4 Mdr. 3 Dage gammel, han maa altsaa være født 1687, men hans Fødsel er ikke noteret i V. Vedsted Kirkebog, saa han er nok ikke født dér i Sognet; maaske stammer han fra Hvidding eller Raunsø, thi da hans Søn Michael døbtes, staar Peder Hansen, Lundsmark, Jens Madsen, Hvidding, og Dorethe Andersdatter, Raunsø, Faddere. Om han har været Degn, eller han har baaret Navnet Degn, er der ingen Oplysninger om.

Vester Vedsted 1715: Den tredje søndag efter Trinitatis døbes Peder Mikkelsen Degns søn

med navn Michael, som var født den 5. juli om eftermiddagen. [Vester Vedsted 1665-1761]

Novrup har læst den nederste stedangivelse for Dorethe Andersdatter som 'Raunsø', men

det er ikke korrekt. Stedet er Raahie, en lokalitet tæt ved Vester Vedsted, i dag kaldet Råhede.  

Michael Vedsted, f. i V. Vedsted 5. Juli 1715, har sikkert været et velbegavet ungt Menneske, da han kom til at studere; Folk paa Landet gik sjælden den Vej i de Tider. 21 Aar gl. tog han Studentereksamen fra Ribe Latinskole, og her tog han Navnet Vedsted. Han er næppe kommen videre med sine Studeringer, for da han var 29 Aar fødtes hans Søn Peder, og da var han Degn i Nykirke og Faaborg med Bopæl i Raunsø; her døde han 12. Juli 1785, 70 Aar gl. Hans Hustru, der hed Margrethe, var født 1708 og altsaa 7 Aar ældre end han; hun døde 2. Decbr. 1795, 86 Aar 10 Mdr. gl., muligvis har han faaet Embedet med hende. De havde tre Børn — maaske flere, nemlig Peder, Ellen og Povel; den sidste viedes 11. Juli 1777 til Jomfru Giertrud Brygger.
   
Peder Vedsted indsattes 1778 til sin Faders Medhjælper og Efterfølger som Sognedegn for Nykirke–Faaborg. Ved denne Lejlighed talte Sognepræsten over Joh. 21, 15; »Vogt mine Lam«. Peder Vedsteds første Hustru hed Bodil Kirstine, som blev Moder til to Børn, der dog ikke blev voksne, og hun døde i Juli 1791, 30 Aar gl. P. Vedsted fandt sig snart en anden Kone, men forinden Brylluppet kunde finde Sted, maatte han holde Skifte med sine Børn, hvorfor der allerede blev afholdt Auktion 14. Septbr. 1791 i Raunsø Degnebolig over alle Boets Ejendele. P. Vedsted købte selv nogle Ting, men Auktionsprotokollen viser, at Huset nærmest er blevet ryddet og Genstandene spredt for alle Vinde. Hans anden Kone var Mette Pedersdatter, en Datter af Peder Christensen, Tomp Mølle, Faaborg Sogn, hun var født 1762 og saaledes 18 Aar yngre end Manden; deres Bryllup stod 25. Novbr. 1791, godt og vel 4 Maaneder efter Bodil Kirstines Død — det Sørgeaar blev noget kort. I dette Ægteskab blev der tre Børn: Bodil Kirstine, Margrethe og Peder Pedersen Vedsted.

Endrupholm, november 2018. [Mit eget foto] 

"Degnene Vedsted har sikkert følt sig tiltrukket af det Liv, der førtes i Funktionærkredse ved Herregaarden Endrupholm. Et Blik paa Fadderne til P. Vedsteds Børn. giver et Fingerpeg i denne Retning. Det første Barn, Anna Kirstine, blev baaren til Daaben af Præstens Hustru Madam Anna Rosine Blangsted, og Fadderne var Jens Agerbæk, Jomfru Anna Tranberg, Peder Hjorts Kone fra Endrupholm og Anna Cathrine Johansen, Raunsø Præstegaard. Ved Michaels Daab var alle Faddere fra Endrupholm, og ved Bodil Kirstines bar Jomfru Winther i Præstegaarden, og de andre Faddere var Gabriel Friis, Forvalter Sørensen, Peder Hjort, Monseur Povelsen, Jomfru Engelstoft og Madam Friis.
 

Margrethe nød endog den Ære at blive holdt over Daaben af Frøken Teilmann, og som Faddere finder vi Foss, Niels Skytte, Jomfru Schierning, Mad. Friis, Hjort, Præstens Kone samt Kirsten Knudsdatter, Raunsø. Naar undtages de sidstnævnte, viser de andre tydelig hen til Endrupholm, og her har Degnens særlige Omgangskreds sikkert været at Finde. Man kan her lægge Mærke til, at Herskabets Datter er Frøken, de andre Jomfruer. [Peder blev baaren af Jomfr. Tranberg. Fadderne var Hr. Teilmann, Peder Hiorth, Sørren Kudsk paa Endrupholm, Jomfr. Winther af Raunsøe Præstegaard, Regina Jensdatter af Raunsøe. Født 1 Mart. Døbt 2 Mart. 1799.]
 

Peder Vedsted optræder som degn ved Vester Nykirke og Faaborg sogne ofte som forlover for unge par, der skal giftes, og ved disse lejligheder prenter han sin karakteristiske signatur i kirkebogen, her dateret Raunsøe Præstegaard den 25. Marts 1809. [Vester Nykirke 1806-1813, opslag 8]

Peder Vedsted døde 14. Oktober 1823, 79 Aar gl., og hans Hustru Mette 4. August 1815, 54 Aar gl. Deres ældste Datter Bodil Kirstine blev gift 1818 med Seminarist Hans Michael Jensen Raunsø, der blev sin Svigerfaders Efterfølger i Embedet 1820, men han døde allerede 27. Januar 1822, kun 27 Aar gl., og et Par Maaneder efter døde deres yngste Barn, tidligere var der død en lille Datter, Ane Rosine Raunsø, der var opkaldt efter Pastor Blangsteds Hustru. (...)
 
Bodil Kirstine Raunsø sad Enke et halvt Aar og blev saa gift med Seminarist Christen Madsen Biltoft, der altsaa i Grunden fik Embedet med sin Kone. Peder Vedsted’s anden Datter Margrethe, f. 1. Marts 1796, blev gift 1817 med Hjuler Jens Mathiasen Wind af Jedsted, de blev Gaardfolk i Høe, Bramminge Sogn. (...)
    

"Peder Vedsted’s Søn, Peder Pedersen Vedsted, f, 1. Marts 1799, d. 9. Maj 1873, var Snedker og boede paa et Husmandssted i Vong. Hans Kone hed Grete Mette Clemensdatter, f. 1801. Hun var Væverske fra Ungdom af. De havde 11 Børn, hvoraf de 6 døde tidlig, de fire Sønner lærte Snedkerprofessionen, nemlig Clemen Peder Vedsted, Ribe, Peder Michael Vedsted, Søren Vedsted, f. 15. April 1831, d. 25. Januar 1922, August Vedsted, f. 11. Oktober 1847, d. 2. Juli 1918, de tre sidste var Snedkermestre i København. Datteren Mette Vedsted var gift og boede paa Endrup Mark.
 

August Vedsted havde en Datter, der naaede den anselige Vækst af 77 Tommer eller godt 2 Meter. Hun rejste rundt i Udlandet sammen med en Dværg, der kun var halvt saa høj og lod sig se for Penge. Hun døde i en yngre Alder af Tuberkulose. Der er flere af Slægten, der har været ret høje.

Mit eget foto fra landsbyen Novrup ved Esbjerg i januar 2008.

Vester Nykirke anno 2018. 

I forbindelse med gennemgangen af afsnittet om Vedsted-slægten i Ravnsø besøger jeg i november måned 2018 Vester Nykirke og får ved den lejlighed mulighed for også at se kirkens indre. Det er graveren, der låser døren op for mig. Jeg har før mit besøg kontaktet menighedsrådsformanden, som giver mig graverens telefonnummer.

Michael Wedsted var degn ved Vester Nykirke og Faaborg kirker fra 1744 til 1778 og sønnen Peder Wedsted fra 1778 til 1820. Degnen havde dengang tjenestebolig i præstegården, som lå i Ravnsø to kilometer fra kirken.

Vester Nykirke, november 2018. [Mit eget foto]. 

Det er første gang, jeg oplever kirkens indre, og det er meget interessant. Kirkerummet er flot, og det er bemærkelsesværdigt, at næsten alt inventar er det samme i dag som på Michael og Peder Vedsteds tid. Både alter, døbefont, prædikestol, salmenummertavler, kirkebænke og stolegavle er bevaret. Kun er farverne nok mere sprælske, end de var oprindelig.
 
Når man træder ind i kirkerummet, er der til venstre mod midtergangen en plads, hvor jeg forestiller mig, degnen har stået og taget imod. Ved samme plads er der på gavlen monteret en lille skriveplade, hvor en person for mange år siden har skåret sine initialer med store bogstaver. 'P.W.D. A·1785', står der.

Inskriptionen omtales i Nationalmuseets detaljerede skrift om Vester Nykirke, publiceret i 1989: ”Til det vestre indgangspanel slutter sig en lille, gammel hylde, hvori er indskåret versalerne »P.W.D./ A. 1785” (side 1733). Men skribenten har ikke noget bud på ophavsmanden.

Det har jeg. Jeg tænker straks, at P.W.D. står for Peder Wedsted Degn, min 3xtipoldefar.

'P.W.D. A·1785' – skåret i degnens skrivepult. 
 

Initialerne må være skåret af en, der kunne tillade sig det. Tegnene er store og meget synlige, og hvis inskriptionen i samtiden havde været upassende, var den blevet fjernet. 

P.W.D. anno 1785. P.W.D. for Peder Wedsted Degn. Også årstallet giver mening. Peder Wedsted var degn til Nykirke og Faaborg fra 1778 til 1823.

Jeg ved ikke, hvad Peder har tænkt i 1785, da han skar disse bogstaver og tal. Hans far Michael Vedsted dør dette år, og året efter bliver Peder i Sneum kirke gift med Bodil Kirstine Bech. Parret får deres første barn – datteren Anna – i 1787, derefter sønnen Michael i 1789.

At finde Peder Wedsteds initialer skåret i træ ved degnens pult er hele rejsen værd. Et historiens vingesus af dimensioner.
 

Vester Nykirke set fra nord, november 2018. [Mit eget foto]

    
Sognedegn Michael Vedsted f. 1715.

Fra begravelsestalen i 1823 og Novrups oplysninger ovenfor ved vi, at Peder Vedsted f. 1744 i året 1778 får overdraget degneembedet efter sin far, Michael Vedsted f. 1715.

Michael Vedsted bliver i Darum kirke den 26. april 1742 gift med Margrethe Sørensdatter af Darum, og opslaget i kirkebogen fortæller, at Michael på dette tidspunkt er degn i Grimstrup sogn vest for Nykirke.

Klip fra Darum kirkebog 1742: Den 26. april bliver Michael Vedsted Degn udi Grimstrup

gift med Margrethe Sørensdatter af Darum. [Darum 1704-1757 ny udgave, opslag 25]

Før Michael overtager embedet i Vester Nykirke, er han altså degn i Grimstrup. Det bliver bekræftet af opslagsværket Nygaards sedler, der har flere indgange på navnet Michael Vedsted.

Nygaard nævner, at Michael bliver gift første gang i 1740 med en Kristine Sørensdatter af Varde, og at dette par året efter får en navnløs søn, der bliver begravet den 28. november 1741. [Nygaards sedler]

Grimstrup kirke, november 2018. [Mit eget foto].

På Det Lokalhistoriske Arkiv for Aarre sogn findes en afskrift af de ældste kirkebøger for Aarre-Grimstrup sogne, og her kan jeg se, at Michael Vedsteds første hustru Kristine Sørensdatter bliver begravet den 15. december 1741, altså to uger efter den dødfødte søn. [Aarre 1654 til 1814]

Vielsen af Michael Vedsted og Kristine Sørensdatter er registreret i Aarre-Grimstrup kirkebog, og en tydning af den svært læselige tekst findes i DIS-forum fra januar 2008: "12. Aug: Michael Wedsted udi Grimstrup Bye hæderlige Sognedegn til Grimstrup og Aarre Menigheder och Gud- og Dyd Elskende Jomfrue Christine Sørensdatter af Warde". [DIS-forum 2008]

12. Aug: Michael Wedsted udi Grimstrup Bye hæderlige Sognedegn til Grimstrup og Aarre Menigheder och Gud- og Dyd Elskende Jomfrue Christine Sørensdatter af Warde. [Grimstrup 1706-1785, opslag 86]

I DIS-forum diskuteres det, om fødesognet for jomfru Christine Sørensdatter skal læses som Warde eller Aarre. Jeg har i januar 2015 kigget i Grimstrup 1706-1785 ny udgave og hælder mest til, at stednavnet er Warde. [Grimstrup 1706-1785 ny udgave, opslag 86]

12. Aug: Michael Wedsted hæderlig Sognedegn til Grimstrup og Aarre Menigheder och Dyd- og Gud-Elskende Jomfrue Christina Sørensdatter af Warde". [Aarre 1709-1785, opslag 27]

I anden forbindelse støder jeg i april 2020 på en optegnelse om samme bryllup i Aarre kirkebog. Her fremgår meget tydeligt, at Christine Sørensdatter er 'af Warde'. [Aarre 1709-1785, opslag 27]

Fem måneder efter den unge hustrus død bliver Michael Vedsted i april måned 1742 gift med Margrethe Sørensdatter af Darum – og året efter får Michael og hans anden hustru datteren Kirstine, der bliver hjemmedøbt den 27. april, og som kort efter får dåben konfirmeret i Grimstrup kirke. [Grimstrup 1706-1785 ny udgave, opslag 92] Med navnet Kirstine er datteren, som traditionen byder, opkaldt efter sin fars afdøde hustru, Kristine Sørensdatter.

Klip fra Grimstrup 1743: Dåben af Michael Vedsteds datter Kirstine. [Grimstrup 1706-1785 ny udg., opslag 92]

Som Novrup nævner i det lange citat ovenfor, har degnene Vedsted sikkert følt sig tiltrukket af det liv, der førtes i funktionærkredse omkring præstegårdene og ved den nærliggende herregård Endrupholm.

Jeg har ikke tydet hele teksten i forbindelse med dåben ovenfor af Michael Vedsteds datter Kirstine i 1743, men det fremgår, at pigen bliver båret af Anne Benedicta Curtz, som er datter af sognepræsten i Darum og Bramming sogne, Hr. Poul Curtz.  Desuden nævnes Hans Rosis datter af Gørding præstegård og en Mons. Ravnhøj på Endrupholm – allesammen navne, der borger for, at Michael Vedsted i 1740'erne har en betydelig status i lokalsamfundet.

Som det fremgår nedenfor, er Michael Vedsteds anden hustru Margrethe Sørensdatter datter af Søren Frandsen, som er birkeskriver i Darum. Måske er ægteskabet kommet i stand gennem bekendtskaber i, hvad Novrup kalder funktionærkredse – i dette tilfælde mellem præster, degn og birkeskriver.

 
Vejen fra Ravnsø mod Grimstrup, januar 2008. 
  

Kort efter Michael Vedsteds bryllup nummer to og fødslen af datteren Kirstine i 1743 forlader den lille familie Grimstrup og flytter nogle få kilometer mod syd til Raunsø, hvor Michael overtager degneembedet for Vester Nykirke og Faaborg sogn.

Michaels søn Peder Vedsted bliver døbt i Vester Nykirke den 25. oktober 1744: "D. 22. Søndag efter Trinit. døbt Degnens barn nafnlig Peder. Baaren af (Jørgen Fris Kone) fra Giørding. Fadd: Stuepigen fra Endrupholm, Stuepigen fra Bramming, Hans Christian Friis og Gartneren fra Bramming etc." [Afskrift af Vester Nykirke kirkebog]

Vester Nykirke, november 2018. [Mit eget foto] 

    
Efter sønnen Peder i 1744 døber Michael Vedsted og Margrethe Sørensdatter i den næste periode følgende børn.

1746 d. 20 mar. 4de Søndag i Faste døbt Degnen Mons. Wedsteds søn Sc. Søren. Baaren af Præstens kone Mad. Bøgh. Fad: Mons. Garp fra Aalunde, Mons. Hans Fogh, Mons. Frideriksøn fra Endrup etc.

1748 d. 2 feb. Fest. Puris. Mariæ døbt Sognedegnens Mons. Wedsteds søn Sc. Povel. Baaren af Madamel. Luetz fra Darum Præstegaard. Fadd: Welærværdige Hr. Povel Luetz, Mons. Luetz, Forvalter Amærsbøll fra Bramming og Jomfrue Hel af Ribe etc.

1749 d. 27 dec. 3die Juledag døbt Degnens Mons. Wedsteds datter nafnlig Ellen. Baaren af min datter Agnes Hedvig. Fad: Degnen fra Darum, Frands Sørensen af (Allerøe), Ridefogden paa Endrupholm Mons. Broeholt, Gartneren ibid., Een kone fra Darum Sc. Karen og Jomfrue Dan fra Endrup.

I følge Novrups oplysninger er Michael Vedsted student fra Ribe i 1736... Det er jo sensationelt – og faktisk første gang i min slægtsforskning, at jeg er stødt på en ane med en højere skoleuddannelse. Jeg har altid troet, jeg selv i 1969 var den første i min slægt, der fik en studentereksamen – men min 4xtip-oldefar Michael Vedsted kom altså 233 år før mig.

"Michael Vedsted, f. i V. Vedsted 5. Juli 1715, har sikkert været et velbegavet ungt Menneske, da han kom til at studere; Folk paa Landet gik sjælden den Vej i de Tider. 21 Aar gl. tog han Studentereksamen fra Ribe Latinskole, og her tog han Navnet Vedsted". [H.P.H. Novrup, 1929] 

Ribe gamle katedralskole ligger over for hovedindgangen til domkirken. På dette sted var der skole fra cirka år 1500 til 1856. Bygningen på billedet er fra 1724 og var altså ganske ny, da Michael Vedsted gik på skolen fra cirka 1730 til 1736. [Mit eget foto fra maj 2015]  

En efterkommer i Vedsted-slægten, Knud Erik Vedsted, sender mig i januar 2012 et foto af en side i bogen "Rektor Chr. Falster testimonier over elever i Ribe katedralskole 1723-1737", som opbevares på Landsarkivet i Viborg. Under rektors testimonium for dimittenden Joannes Andreæ Mahler står følgende tekst på latin: 'Hoc ipso anno pariter dimissus est Michael Petri Vedsted alias Stolt' – eller på dansk: 'I dette samme år er på samme måde dimitteret Michael Petersen Vedsted, alias Stolt'. Året – skrevet med romertal – er 1736.

Hvorfor Michael Vedsted som den eneste af årets 13 dimittender ikke får et personligt skudsmål, kan vi kun gisne om – men det er måske udtryk for, at Michael ikke har været en af sin årgangs førende disciple. Dog er han i følge teksten ovenfor i det mindste på niveau med i hvert fald Hans Andersøn Mahler.

Efterfølgende har jeg i september måned 2017 selv besøgt Rigsarkivet i Viborg og taget et nyt foto af opslaget i rektor Falsters håndskrevne bog, se nedenfor.

Klip fra "Rektor Chr. Falster testimonier over elever i Ribe katedralskole 1723-1737": 'Hoc ipso anno pariter dimissus est Michael Petri Vedsted alias Stolt' – eller på dansk: 'I dette samme år er på samme måde dimitteret Michael Petersen Vedsted, alias Stolt '. Året er 1736. [Mit eget foto fra Rigsarkivet i Viborg, september 2017] Klik på billedet for at se en større udgave.

I november 2017 lykkes det med hjælp fra Simon Laursen, der underviser i latin og græsk på Ribe Katedralskole, at få oversat ovenstående testimonium for Hans Mahler til dansk. Omtalen er overvejende positiv.

Mahler (og dermed Michael Vedsted) vil "utvivlsomt ikke bare få velvillig modtagelse ved jeres bord, men også vinde sig en plads, han ikke har grund til at ærgre sig over". Det er da noget. Det fremgår også, at Mahler (og dermed Michael) ikke har været blandt årgangens dygtigste. "At ville ligge over mere lærde folk indrømmer han er skamløst, tilfreds med det trin, som både jeres retsindighed og hans egne fortjenester tildeler ham".

 
Støttestenen ved gitterlågen ind til Vester Nykirke kirkegård er dateret 1757 og stammer fra den tid, hvor Michael Vedsted var degn til Nykirke og Faaborg. Mit eget foto fra januar 2008. 

Hermed er det lykkedes at sætte navne på det tredje af farmor Matheas 16 tiptip-oldeforældrepar, Michael Vedsted født 1715 og Margrethe Sørensdatter født 1709 – og endda også på yderligere en af hendes 64 3xtip oldefædre, Peder Mikkelsen født i maj 1687.

Som nævnt ovenfor bliver parret Michael Vedsted Degn og Margrethe Sørensdatter gift i Darum den 26. april 1742. [Darum 1704-1757, opslag 25]

Klip fra Darum kirkebog 1742: Den 26. april bliver Michael Vedsted Degn udi Grimstrup

gift med Margrethe Sørensdatter af Darum. [Darum 1704-1757 ny udgave, opslag 25]

Margrethe Sørensdatter af Darum.

Hjemmesiden darumsognearkiv.dk indeholder blandt andet historiske fortegnelser over ejerne af landsbyen Darums gamle gårde – og her kan jeg se, at Michael Vedsteds hustru Margrethe Sørensdatter er født og opvokset på ejendommen med den moderne adresse Thorsmarkvej 6.

Hendes far er Søren Frandsen, birkeskriver i perioden 1696-1760, og moderen er Ellen Hansdatter. Dette par er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. Margrethe Sørensdatter er født og døbt i Darum i 1709. Ligesom degnene fra Vester Vedsted har også Margrethes far, Søren Frandsen, som birkeskriver en boglig uddannelse.

Stadig i følge darumsognearkiv.dk er Søren Frandsen og Ellen Hansdatters første barn, Frands Sørensen, født i 1696, det vil sige parret er sandsynligvis blevet gift omkring 1694 eller 1695. Darum kirkebog starter i 1704, så den hjælper os ikke til at komme tidspunktet nærmere.

Sognearkivet fortæller videre, at Frans og Ellen dør i henholdsvis 1765 og 1742, og det bliver bekræftet af kirkebogen. Ellen Handatters alder nævnes ikke, da hendes begravelse registreres i 1742 [Darum 1704-1757, opslag 137] – men jeg antager, hun nok er født omkring 1670. Da Søren Frandsen dør i 1765 er han i følge kirkebogen 94 år gammel [Darum 1757-1800, opslag 105], det vil sige han er født i 1671.

Hunderup birks tingbog 1692-1699 fortæller, at 'Hans Frandsen i Store Darum på egne og bror Søren Frandsens vegne svarde, at Thomas Sørensen Nygaard, Darum er mig og min bror skyldig hver 20 rigsdaler'. Et andet sted nævnes 'Søren Frandsen, Darum gift med Ellen Hansdatter', og i en kommentar til tingbogen tilføjer en Hr. Mortensen, at 'Delefoged Frands Hansen i Lille Darum' sandsynligvis er de to brødre Hans Frandsen og Søren Frandsens far.

I så fald er Delefoged Frands Hansen af Lille Darum en af farmor Matheas 64 4xtip oldefædre. I følge Wikipedia var en delefoged 'en kongelig embedsmand i 1600- og 1700-tallet – varetog kongens interesser på tingene og havde en vis politimyndighed – kaldes også bondefoged'.

Ejendommen Thorsmarkvej 6 i Darum, 2005. Farmor Matheas tip tip oldemor Margrethe Sørensdatter f. 1709, som bliver gift med degnen Michael Vedsted i 1742, er opvokset på denne gård. Hendes far er birkeskriver Søren Frandsen (1671-1765) og hendes mor Ellen Hansdatter ca. 1670-1742.
  

Stolt af Vester Vedsted og Hviding.

Familienavnet Vedsted har rod i landsbyen Vester Vedsted ud for Mandø på den jyske vestkyst. H.P.H. Novrup sætter navn på, hvad han kalder stamfaderen til Vedsted-slægten, Peder Michelsen f. 1687 – og foreslår, at samme Peder – ligesom sønnen Michael Vedsted og sønnesønnen Peder Vedsted – formodentlig har haft embede som degn.

Antagelsen bekræftes af opslagsværket 'Nygaards Sedler', der de senere år er blevet offentliggjort på nettet, og som med håndskrevne sedler består af en fortegnelse over mere eller mindre kendte folk i det jyske område i 1700- og 1800-årne. Nygaard har et opslag på en 'Peder Mikkelsen, Degn, Vester Vedsted, 1711' – det må være vores ane, Peder Michelsen Degn, som han kaldes i Novrups bog.

Vester Vedsted kirke og præstegård, maj 2015. [Mit eget foto]

Hverken Novrup, Nygaard eller andre forskere i denne gren af slægten har noget bud på navnet på Peder Michelsens hustru. Jeg tænker, at han i degneembedet måske er blevet gift i netop Vester Vedsted, og slår derfor op i kirkebogen. Sønnen Michael er født i 1715, så vielsen må have fundet sted før dette tidspunkt – og minsandten, Peder Michelsen bliver gift i Vester Vedsted i året 1711. Navnet på hans hustru og dermed anden halvdel af dette, for farmor Mathea, 3xtip oldeforældrepar, er Birgithe Hansdatter. Sådan.

Klip fra Vester Vedsted kirkebog 1711 – Degnen Peder Michelsen bliver gift med enken

Birgithe Hansdatter. [Vester Vedsted 1665-1773, opslag 32]

Teksten er vanskelig at læse, og jeg indsender derfor klippet fra Vester Vedsted kirkebog til DIS-forum og får hjælp af skriftkyndige til at tyde hele teksten [DIS-forum januar 2012]: 'I Jesu navn! Anno 1711. Dom. Exaudi sammenviede jeg Degnen Peder Mikkelsen oc Birgithe Hansdatter Sl Hans Lassens Enke, efter at de tilforn Dom Septua-gesima vare ved mig trolovede. Hand leverede mig (Hr?) Clemens Fogs Skrivte Sedel Dat. Hvidding d. 28 Jan. A. 1711'. [Vester Vedsted 1665-1773, opslag 32]

Vester Vedsted kirke den 11. maj 2015 – næsten på årsdagen 304 år efter, Peder Michelsen og Birgithe Hansdatter bliver gift i denne kirke den 17. maj 1711. [Mit eget foto]

Navnet på hustruen er altså Birgithe Hansdatter, og Peder Michelsen og Birgithe Hansdatter er dermed det sjette af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. Vielsesdatoen 'Dom. Exaudi' er den latinske betegnelse for 6. søndag efter påske, hvilket i året 1711 er lig med søndag den 17. maj.

Vester Vedsted kirke i maj 2015. [Mit eget foto]

Peder Michelsen Degn dør i følge H.P.H. Novrup i Vester Vedsted den 19. september 1773, '86 Aar 4 Maaneder 3 Dage gammel'.

D 19 Septembr. om Aftenen Klokken 6 Döde Gamle Peder Michelsen

Degn i Wester-Wedsted og blev begraven d 24 Septembr. i hans Alders

86 Aar 4 Maaneder mindre 3 Dage. [Vester Vedsted 1767-1808, opslag 11]

Et opslag i kirkebogen bekræfter denne oplysning. [Vester Vedsted 1767-1808, opslag 11] Peder må derfor være født i 1687.

Bemærkningen i vielsesoptegnelsen ovenfor, at 'Hand leverede mig (Hr?) Clemens Fogs Skrivte Sedel Dat. Hvidding d. 28 Jan. A. 1711', er tankevækkende. Måske stammer Peder Michelsen fra netop Hviding sogn...?

Hviding kirke i maj 2015. [Mit eget foto]

Hviding er nabosogn til Vester Vedsted, og Hviding kirke ligger i det åbne landskab ved lokaliteten Råhede kun tre kilometer syd for Vester Vedsted.

Klip fra Hviding 1648-1706 ny udgave, opslag 28.

Et opslag i den ældste kirkebog for Hviding sogn i Tønder amt bekræfter, at Peder Michelsen er født her i 1687. Nederst i ovenstående klip fra listen over fødte anno 1687 anføres 'Dom: 4. P. T. Michel Stoltis Peder'.

Dåbsdagen fjerde søndag efter Trinitatis er i 1687 den 19. juni, det vil sige at Peder Michelsen er født før denne dato – og det svarer ganske nøjagtigt til oplysningen ovenfor i Vester Vedsted kirkebog, at Peder ved sin død den 19. september 1773 var '86 Aar 4 Maaneder mindre 3 Dage'. Tilbageregnet betyder dette, at fødselsdagen er den 16. maj 1687.

Og ikke nok med det. Betegnelsen i kirkebogen – 'Michel Stoltis Peder' får en klokke til at ringe i forhold til et foto, jeg har brugt ovenfor, og som gentages nedenfor. Peder Michelsens far har navnet Michel Stolt.

Klip fra "Rektor Chr. Falster testimonier over elever i Ribe katedralskole 1723-1737": 'Hoc ipso anno pariter dimissus est Michael Petri Vedsted alias Stolt' – eller på dansk: 'I dette samme år er på samme måde dimitteret Michael Petersen Vedsted, alias Stolt'. Året er 1736. [Mit eget foto fra Rigsarkivet i Viborg, september 2017] Klik på billedet for at se en større udgave.

Da Peder Michelsens søn Michael Vedsted mange år senere i 1736 bliver student fra Ribe katedralskole, omtales han i skolens protokol som 'Michael Petri Vedsted alias Stolt'. Michael Vedsted har altså viderebåret sin farfars navn og har blandt kammerater og lærere på skolen været kendt under tilnavnet Stolt.

Forbindelsen bagud i tiden er dermed bevist uden skyggen af tvivl. Peder Michelsen er født i Hviding i 1687, og Michel Stolt af Hviding er en af farmor Matheas 64 4xtip oldefædre.

Michel Stolt f. cirka 1657 -> Peder Michelsen f. 1687 -> Michael Pedersen Vedsted f. 1715 -> Peder Vedsted f. 1744 -> Peder Vedsted f. 1799 -> Mette Vedsted f. 1833 -> Ingeborg Pedersen f. 1864 -> Mathea Kristine Jensen f. 1889 – dermed otte generationer til og med farmor Mathea.

Klip fra Hviding kirkebog 1684. Søndag den 3. august 1684 bliver Michel Stolt gift med Dorethe Pedersdatter.

[Hviding 1648-1706 ny udgave, opslag 27]   

Et yderligere opslag i Hviding kirkebog fortæller, at Michel Stolt bliver gift i Hviding kirke den 3. august 1684, og at navnet på hustruen er Dorethe Pedersdatter. Parrets første barn er datteren Kirsten, der bliver døbt i Hviding kirke den 1. januar 1686, hvor hun registreres i kirkebogen som 'Michel Stoltis Datter Kirsten'. [Hviding 1648-1706, opslag 28]

Peder Mikkelsen f. 1687 er parrets andet barn. Hans mor er en Pedersdatter, og Peder er altså opkaldt efter sin morfar. [Hviding 1648-1706, opslag 27] Michel Stolt og Dorethe Pedersdatter er dermed et af farmor Matheas 64 4xtip olderforældrepar.

Den fritliggende Hviding kirke i Tønder amt, maj 2015. [Mit eget foto]  

Hviding kirkebog er desværre ekstremt kortfattet i 1600-tallet og omkring år 1700. Til gengæld er den velbevaret og forholdsvis nem at læse.

Efter dåben af Peder i 1687 nævnes Michel Stolt ikke i kirkebogen de efterfølgende år, det vil sige at han og hustruen Dorethe ikke får døbt flere børn i Hviding efter datteren Kirsten f. 1686 og Peder f. 1687. Det kan skyldes, at eventuelt efterfølgende børn er døbt i et andet sogn – men i året 1700 registreres i kirkebogen, at Dorethe dør den 29. juni.

Listen over afdøde i Hviding sogn år 1700. Det tredje

navn den 29. juni er 'Dorothe Stoltis paa Kloster'.

[Hviding 1648-1706, opslag 35]

Stamfader Peder Stolts hustru registreres som 'Dorothe Stoltis paa Kloster'. Hvis 'Kloster' er et stednavn, betyder det formodentlig Løgumkloster, som er en landsby, der ligger 35 km sydøst for Hviding. Fornavnet skrives her Dorothe, ikke Dorethe som nævnt ovenfor.

Kort efter bliver Michel Stolt gift igen – nu med en kvinde, der hedder Zidsel, og hvis efternavn er svært at tyde i kirkebogen. Jeg sender en kopi af optegnelsen ind til DIS forum på siden Slægt & Data og får det bud, at efternavnet er 'Kockg.', altså (formodentlig) Kockgaard.

Michel Stolt gift for anden gang i 1703.

Dom. 24. 1703, det vil sige den 18. november, bliver Michel Stolt gift i Hviding kirke med pigen Zidsel Kockgaard. [Hviding 1648-1706, opslag 36] Umiddelbart registreres de følgende år ingen børn af dette nye ægteskab døbt i Hviding kirke.

Det understøtter yderligere, at Michel Stolt måske har været bosiddende i et andet sogn end Hviding. Jeg har søgt i Vester Vedsted, men uden resultat. Andre nabosogne starter først kirkebøgerne i løbet af 1700-tallet.

Hviding kirke med altertavle fra 1500-tallet, maj 2015. Michel Stolt bliver gift i denne kirke med Dorothe Pedersdatter i 1684 og med Zidsel Kockgaard i 1703. [Mit eget foto]

Tilbage til Peder Michelsen Degn.

Michel Stolts søn Peder Michelsen f. 1687 bliver som nævnt ovenfor den 17. maj 1711 gift i Vester Vedsted kirke med enken Birgithe Hansdatter. Parrets først barn er datteren Dorothe, som bliver født den 17. oktober 1711, altså kun fem måneder efter forældrenes bryllup.

Peder Mikkelsens datter Dorothe døbt i Vester Vedsted 1711. [Vester Vedsted 1665-1761, opslag 81]

"Dom. XXI post Trinit. døbte jeg Degnens Peder Mikkelsens Datter, med navn Dorothe, som var fød Løverdagen d. 17. Octob. om aftenen k. 10. Fadderne vare: Michel Pedersen af Raahie (Råhede), Anders Nissen, Kirsten Niels Jepsens af Raahie, Maren Knud Pedersens, Else Mikkel Andersens D. i Høxbroe".

[Vester Vedsted 1665-1761, opslag 81]

Pigens fornavn Dorothe er interessant, hun er altså opkaldt efter sin farmor, Dorothe Pedersdatter, Michel Stolts første hustru, der døde i året 1700.

Navnene på fadderne får ingen klokker til at ringe. Hverken Peders eller Birgithes forældre bliver tilsyneladende nævnt – med mindre 'Michel Pedersen af Raahie' er et andet navn for Michel Stolt. Det samme er tilfældet ved dåben af de to næste børn Karen f. 1712 og Michel f. 1715. Ingen af disse optegnelser bidrager med nye oplysninger. [Dåbsoptegnelsen for Michael er gengivet ovenfor i Novrup-afsnittet om Vedsted-slægten].

Døbefonten i Vester Vedsted kirke, maj 2015. [Mit eget foto]

Peder Michelsens Degn dør i en alder af 86 år 4 måneder minus 3 dage den 19. september i 1773 og bliver begravet på Vester Vedsted kirkegård den 24. september. [Vester Vedsted 1767-1808, opslag 11]

Klip fra Vester Vedsted kirkebog anno 1773: Den 19. september døde gamle

Peder Michelsen Degn i Wester Wedsted. [Vester Vedsted 1767-1808, opslag 11]

Om hans søn Michael ved vi, at Michael Pedersen Vedsted f. 1715 bliver student fra Ribe som 21-årig i 1736, og at han er ansat som degn i Vester Nykirke, da sønnen Peder Vedsted bliver døbt i 1744. Michael afløses som degn i Vester Nykirke og Faaborg sogne af sønnen Peder Vedsted i 1778, og Michael dør i Raunsø 70 år gammel i 1785 og bliver begravet den 12. juli 1785 på Vester Nykirke kirkegård. [Vester Nykirke 1759-1805, opslag 125]

D: 12 Julij begrav: Degnen Monsr: Michael Wedsted i Rafnsöe æt: 70. [Vester Nykirke 1759-1805, opslag 125]

Birgithe Hansdatter af Vester Vedsted.

Vi  mangler de tilsvarende årstal og oplysninger for Peder Mikkelsens hustru Birgithe Hansdatter. Birgithe er som nævnt enke, da hun i 1711 bliver gift med degnen Peder Mikkelsen – og i kirkebogen kan vi se, at hun er blevet gift første gang (med Hans Lassen Roager) i året 1699. [Vester Vedsted 1665-1773, opslag 21] Parret får døbt deres første barn i Vester Vedsted kirke i året 1700 – en søn, der får navnet Hans. [Vester Vedsted 1665-1771, opslag 58]

Vester Vedsted kirke i maj 2015. [Mit eget foto]

Hvis Birgithe er født i Vester Vedsted, kan jeg måske finde hendes dåb i kirkebogen, der starter i 1665, altså 34 år før Birgithe bliver gift med Hans Lassen Roager i 1699. Det viser sig minsandten at være muligt. Der bliver kun døbt én Birgithe, hvis far hedder Hans, i den relevante periode, nemlig i 1670:

Klip fra Vester Vedsted kirkebog 1670.

Optegnelsen i kirkebogen er ganske kort: 'Dom. Sexag: (...) eodem die døbt Hans Kiøbmands Soldatis Birgete'. [Vester Vedsted 1665-1771, opslag 7] Navnet på faderen er altså Hans Kiøbmand Soldat, og Birgithe bliver døbt den 6. februar 1670. Hans Kiøbmand får flere børn i perioden, blandt andre Anne f. 1668 og Søren f. 1773 [opslag 6 og 9], og vi er så heldige, at hans vielse i 1666 som en af de allerførste optegnelser er registreret i kirkebogen, der som nævnt tager sin begyndelse i 1665.

Faktisk er der tale om kun den fjerde af vielsesoptegnelserne i Vester Vedsted kirkebog, altså nummer 4, nedskrevet af præsten Hans Rosenberg på den første side af 'Trolovelses og Sammenwielses bog udi Westerwedsted'.

Klip fra Vester Vedsted kirkebog 1666.

Den 4. februar 1666 bliver Hans Sørensen Soldat gift med Karen Pedersdatter. [Vester Vedsted 1665-1771, opslag 3] Dermed har vi navnene på yderligere et af farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar: Hans Sørensen Soldat og Karen Pedersdatter. Vi ved desuden, at Hans Sørensen har været soldat, og at han efterfølgende bliver købmand i Vester Vedsted og derfor i folkemunde kaldes 'Hans Kiøbmand' eller 'Hans Kiøbmand Soldat'.

Mange år senere, da datteren Birgithe i 1711 er blevet gift med degnen Peder Mikkelsen får Peder og Birgithes første to børn navnene Dorothe f. 1711 og Karen f. 1712. Den første er opkaldt efter sin farmor Dorothe Pedersdatter og den anden efter sin mormor, hustruen til Hans Sørensen Soldat, Karen Pedersdatter.

Hans Sørensen Soldat og Karen Pedersdatter døber ikke flere børn i Vester Vedsted kirke efter Søren f. 1673. Ligeledes har jeg ikke fundet deres dødsår registreret i denne kirkebog. Måske er parret omkring 1674 flyttet til et af nabosognene.

Vi er hermed nået længere tilbage i tiden end både Novrup og andre, der efter Novrup har interesseret sig for Vedsted-slægten. I første omgang har vi sat navne på begge Michael Vedsteds forældre Peder Mikkelsen Degn f. 1687 og Birgithe Hansdatter f. 1670 og dernæst fundet frem til Michael Vedsteds bedsteforældre Michel Stolt og Dorothe Pedersdatter og Hans Sørensen Soldat og Karen Pedersdatter af henholdsvis Hviding og Vester Vedsted. For at give et overblik har jeg samlet oplysningerne i en anetavle for farmor Matheas mormor Mette Vedsted f. 1833 her: Stamtræ for Mette Vedsted f. 1833.

Hviding kirke – marskens katedral – i maj 2015. [Mit eget foto]

Da jeg skrev ovenstående linjer i januar 2015, havde jeg aldrig besøgt disse egne syd for Ribe ved den jyske vestkyst, men det har jeg siden rettet op på. I herligt forårsvejr mandag den 11. maj 2015 tog jeg min mountainbike med toget til Bramming og lavede en udflugt med kameraet i cykeltasken til Ribe, Øster Vedsted, Vester Vedsted og Hviding – se fotoserien her.

Det er en interessant og smuk egn, og det var en herlig rundtur i det flade land, marsken. Jeg havde på forhånd lavet aftaler med gravere og kirkeværge, så jeg kunne komme ind i kirkerne i først Vester Vedsted og derefter Hviding. Begge er flotte og absolut et besøg værd.

Cykeltur i marsken den 11. maj 2015.

Et gammelt sagn fra denne egn er sjovt og interessant. Sagnet er for mange år siden meddelt af lærer Mortensen i Vester Vedsted til værket Danske Sagn, III, side 136, indsamlet af af Evald Tang Kristensen i starten af 1900-tallet. 

Her nede til nør i Øster Vedsted går Riber Å op i en bugt og omslutter noget land, der hedder Riber-Holme. I kanten af åen ligger der en stor sten. Når floden er inde, kan man ikke se den, men i ebben kan man gå ud på den. Den er omtrent en halvanden alen i tværmål og er en alen ovenfor jorden, er flad oven på og rund som en møllesten. Den kaldes da også Æ Quernsten eller Kværnstenen. På stenen er udhugget et stort K, og det skal betyde kæmpe. Dernæst er der fem huller, som er mærker af fem fingre. Der fortælles, at da Ribe Domkirke blev bygget, stod en kæmpe på Mandø og kastede stenen efter kirken, men den nåede ikke så langt. Egnen er ellers stenløs. (En alen er omtrent 66 cm)

Stenen blev i 1970 fjernet fra åløbet og ligger i dag på bredden ved en gangsti tæt ved åen vest for Øster Vedsted. 

Peder Christensen af Tomp Mølle.

Peder Christensen, Tomp Mølle, døde 1793 — 74 Aar gl. Hans Børn var: Christen, Mette, Herman, f. 1766, Anna, f. 1770, og Ellen. Christen Pedersen fik Møllen efter Faderen og var gift med Ellen Nielsdatter, der døde i Juni 1798, men inden Aarets Udgang blev han gift med sin Tjenestepige, Ellen Mortensdatter fra Vejrup, og deres første Barn fødtes 2. Marts 1799. [H.P.H. Novrup]
    

Ud over detaljerne om Vedsted-slægten fortæller Novrup os også navnet på faderen til degnen Peder Vedsteds 2. hustru, Mette Pedersdatter. Hendes far er Peder Christensen ’af Tomp Mølle’ født 1719.

I afskriften af Vester Nykirke kirkebog på lokalarkiverbillund. dk kan vi se, at samme Peder Christensen bliver gift med Ane Margrethe Hermannsdatter i 1749. Dette par er det fjerde af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

1749 d. 17 apr. hafde Peder Hermansen og Maren Chrestensdatter af Over Slebsager saavelsom Peder Chrestensen og Anne Margrethe Hermansdatter fra Tomp Mølle trolovelse og stod i Over Slebsager. Begge par gift d. 23 okt.
 

Mere om Peder Christensen og Ane Margrethe Hermannsdatter senere i denne krønike. Samme par optræder faktisk to gange i farmor Matheas anegalleri – og i næste omgang senere i krøniken graver vi et lag dybere og finder navne og fødselsår på begges forældre, altså farmor Matheas 3xtip oldeforældre.

  
Matheas morfar, Søren Nis Pedersen.
  
I mellemtiden tilbage til udgangspunktet. Farmor Matheas forældre er Jens Jørgen Jensen f. 1861 og Ingeborg Pedersen f. 1864, og med det ovenstående er vi halvvejs igennem anehistorien på Matheas mødrene side.

Ingeborg Pedersens forældre er som sagt husmand Søren Nis Pedersen og hustru Mette Vedsted – og med gennemgangen af Vedsted-krøniken har vi dækket historien for Ingeborgs mor og Matheas mormor, Mette Vedsted. Nedenfor kigger vi nærmere på rødderne for Ingeborgs far og Matheas morfar, Søren Nis Pedersen.

Mette Vedsted og Søren Nis Pedersen bliver gift i Vester Nykirke kirke den 24. december 1861, da Søren Nis er 32 år og Mette 28.

Ungkarl Søren Nis Pedersen bliver gift med pigen Mette Vedsted i Vong den 24. december 1861. [Vester Nykirke viede 1851-1873, opslag 4]

'Ungkarl Søren Niss Pedersen, 32 Aar, tjener (hos Gmd. Peder Mikkelsen) i Størsbøl'. 'Pigen Mette Wedsted i Wong, 28 Aar, tjener hos Faderen Peder Vedsted i Vong'. Parrets bosteder i henholdsvis Størsbøl og Vong bekræftes af folketællingen 1860. Forloverne er Gmd. Peder Mikkelsen i Størsbøl og Peder Vedsted i Vong.

Ribe, Skast, Vester Nykirke, Vong By, Et Huus, 67 F2, FT-1860, D5967
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peder Vedsted 61 Enkemand Aftægtsmd.. Tømrer. Huusfader Her i Sognet
Mette Vedsted 27 Ugift hans Datter. som Tjenestepige Her i Sognet
 
Ribe, Skast, Vester Nykirke, Størsbøl By, En Gaard, 71, FT-1860, D5967
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peder Mikkelsen 72 Enkemand Gaardmand. Huusfader Her i Sognet
Niels Christensen 43 Gift Medeier af Gaarden Her i Sognet
Karen Pedersen 44 Gift hans Kone Barløse pr. Odense
Karen Nielsen 12 Ugift deres Børn Her i Sognet  (... plus to børn)
Søren Niss Pedersen 30 Ugift Tjenestefolk Brørup Ribe Amt (... plus tre tjenestefolk)

Ægteskabet bliver kortvarigt, fordi ægtemanden dør allerede i 1866, og parret når kun at få tre børn sammen: Peder f. 1862, vores ane Ingeborg Pedersen f. 1864 og Søren f. 1866. Sidstnævnte dør som spæd i 1869. Datteren Ingeborg er vores ane.

Født den 2. maj 1864. Ingeborg Pedersen. Døbt i kirken den 24. juli. Forældre: Husmand Søren Nis Pedersen og hustru Mette Vedsted, 31 år, på Karagermark. Faddere: Ane Frederikke Pedersen af Vong, Peder Vedsted og Hans Nielsen af Karagermark, Søren Vedsted af Gørding Sogn. [Vester Nykirke 1851-1873, opslag 8]
 

Ægtemanden Søren Nis Pedersen dør som kun 37-årig den 26. marts 1866. [Vester Nykirke døde 1851-1873, opslag 6] Mette Vedsted bliver senere samme år gift med ungkarl Thomas Sørensen, men også Mette dør som meget ung, kun 35 år gammel, i 1869. [Vester Nykirke viede 1851-1873, opslag 7 og døde k 1851-1873, opslag 7]

Fra Ingeborgs dåbsregistrering i kirkebogen ved vi, at familien i 1864 bor et sted, der hedder Karagermark i Vester Nykirke sogn. [Vester Nykirke 1851-1873, opslag 8] Bytter man lidt om på bogstaverne, ligner det et sted, hvor kragerne vender – og under alle omstændigheder er der tale om så lille en lokalitet, at jeg ikke kan finde den på noget kort. Men vi befinder os omkring Vong et par kilometer sydvest for Vester Nykirke.

Søren Nis Pedersen er født i 1829 og nævnes i alle folketællingerne 1834, 1840, 1845 og 1850. Nedenfor er han i 1850 registreret i forældrenes husholdning som 22-årig og ”fraværende i krigstjeneste”:
 
Ribe, Skast, Vester Nykirke, Wong Bye, en Gaard, 15 a, FT-1850, C9170
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Holdensen 60 Gift Gaardmand, Huusfader Slesvig
Ingeborg Jørgensen 63 Gift hans Kone Brørup Sogn, Ribe amt
Holden Pedersen 25 Ugift deres Børn Do (Brørup Sogn, Ribe amt)
Johannes Pedersen 23 Ugift deres Børn, fraværende indkaldt til Krigstjeneste Do
Søren Nissen Pedersen 22 Ugift deres Børn, fraværende indkaldt til Krigstjeneste Do
Ane Frederikke Pedersen 20 Ugift deres Børn, fraværende, i besøg i Brørup Do
Karen Pedersen 17 Ugift deres Børn Do ( Brørup Sogn, Ribe amt)
Frederikke Cathrine Johannesdatter 83 Enke Huusfaderens Aftægtskone, der af ham forsørges Do
 

F. C. Lunds tegning af en feltvagt i efteråret 1850. Maleren F.C. Lund deltog som aktiv soldat i det meste af treårskrigen fra 1848-1851. Som landsoldater deltog to af mine otte tipoldefædre, Lars Dynnesen og Søren Nis Pedersen.
 
Optegnelsen giver en masse oplysninger, som gør det nemt at lede videre. Søren og hans bror Johannes er ligesom mange andre unge danske mænd indkaldt til krigstjeneste. De er landsoldater i treårskrigen 1848 til 1851 – sammen med blandt andre en anden af mine otte tipoldefædre, Lars Dynnesen.

Søren og hans søskende er født i Brørup sogn, det samme er hans mor, Ingeborg Jørgensen – mens hans far, Peder Holdensen, stammer fra Slesvig, altså fra syd for Kongeåen. Faderen er registreret som gårdmand, og familien driver midt i 1800-tallet et af de større landbrug i Vong, Vester Nykirke sogn, Skast herred. Faderen eller moderens gamle mor, Frederikke Cathrine, bor som 83-årig på aftægt på gården.

Ved den foregående folketælling i 1845 er familien bosiddende i Eskelund ved Brørup, og det fremgår endvidere, at Peder Holdensen er født i Lintrup sogn, Haderslev Amt. Moderen, Ingeborg, er i 1845 og længere bagud registreret med sit oprindelige efternavn, Jørgensdatter. Peder Holdensen født 1792 og Ingeborg Jørgensdatter født 1790 er det andet af farmor Matheas fire oldeforældrepar.

Peder Holdensen og Ingeborg Jørgensdatter bliver gift i Brørup kirke den 21. oktober 1820. [Brørup viede 1815-1825, opslag 3]

Parret bliver gift i Brørup kirke den 21. oktober 1820. [Brørup viede 1815-1825, opslag 3] Peder Holdensen er 'af Sønderskou Mølle', Ingeborg Jørgensdatter er af Eskelund. Forloverne er Peder Jørgensen af Sønderskov mølle og Ingeborgs far, gårdmand Jørgen Pedersen af Eskelund.

Peder Holdensen arbejder altså på Sønderskov mølle, og det er møllens ejer, Peder Jørgensen, som er en af forloverne. Møllen tilhørte herregården Sønderskov indtil 1804, hvor den blev solgt til Peder Kargaard Jørgensen, hvis slægt efterfølgende ejer møllen gennem syv generationer indtil 2001. [vejentilviden.dk] Møllen udbrændte i 2014.

På et tidspunkt efter vielsen overtager Peder Holdensen og Ingeborg Jørgensdatter gården i Eskelund efter Ingeborgs far, og ved folketællingen 1834 bor Ingeborgs forældre, Jørgen Pedersen og Frederikke Cathrine Johannesdatter, på aftægt på gården.

Ribe, Malt, Brørup, Eskelund, 15, en Gaard, 23, FT-1834, C6858
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Holdensen 42 Gift Gaardmand
Ingeborg Jørgensdatter 44 Gift hans Kone
Jørgen Pedersen 13 Ugift deres Børn
Jenge Pedersdatter 11 Ugift deres Børn
Holden Pedersen 10 Ugift deres Børn
Johannes Pedersen 8 Ugift deres Børn
Søren Nissen Pedersen 5 Ugift deres Børn
Ane Frederikke Pedersdatter 3 Ugift deres Børn
Karen Pedersdatter 1 Ugift deres Børn
Jørgen Pedersen 74 Gift konens Forældre hare Ophold af Gaarden
Frederikke Cathr. Johannesdatter 64 Gift konens Forældre hare Ophold af Gaarden
 

Mit eget foto af Brørup Gamle Kirke i juni 2008.

Ingeborg Jørgensdatters forældre bor i 1834 på aftægt på gården i Eskelund. Det samme er tilfældet ved folketællingen 1840.

Ribe, Malt, Brørup, Eskelund, En Gaard, 53, FT-1840, C3970

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Peder Holdensen 48 Gift Gaardmand

Ingeborg Jørgensdatter 50 Gift hans Kone

Jørgen Pedersen 18 Ugift deres Børn

Jenge Catrine Pedersdatter 17 Ugift deres Børn

Holden Pedersen 15 Ugift deres Børn

Johannes Pedersen 13 Ugift deres Børn

Søren Nis Pedersen 11 Ugift deres Børn

Ane Frederikke Pedersen 9 Ugift deres Børn

Karen Pedersen 6 Ugift deres Børn

Jørgen Pedersen 80 Gift Huusfaders Svigerforældre faae Aftægt

Frederikke Catrine Johannesdatter 70 Gift Huusfaders Svigerforældre faae Aftægt

Jørgen Pedersen dør som 87-årig i 1847 og bliver begravet på Brørup kirkegård. [Brørup døde m 1836-1851, opslag 7] Peder Holdensen og Ingeborg Jørgensdatter overtager kort før 1850 en gård i Vong Bye i Vester Nykirke sogn. Ingeborgs gamle mor Frederikke Cathrine Johannesdatter flytter med, se folketællingen 1850 nedenfor.

Ribe, Skast, Vester Nykirke, Wong Bye, en Gaard, 15 a, FT-1850, C9170
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Holdensen 60 Gift Gaardmand, Huusfader Slesvig
Ingeborg Jørgensen 63 Gift hans Kone Brørup Sogn, Ribe amt
Holden Pedersen 25 Ugift deres Børn Do (Brørup Sogn, Ribe amt)
Johannes Pedersen 23 Ugift deres Børn, fraværende indkaldt til Krigstjeneste Do
Søren Nissen Pedersen 22 Ugift deres Børn, fraværende indkaldt til Krigstjeneste Do
Ane Frederikke Pedersen 20 Ugift deres Børn, fraværende, i besøg i Brørup Do
Karen Pedersen 17 Ugift deres Børn Do ( Brørup Sogn, Ribe amt)
Frederikke Cathrine Johannesdatter 83 Enke Huusfaderens Aftægtskone, der af ham forsørges Do

Frederikke Cathrine Johannesdatter dør efterfølgende i Vong som 85-årig i 1854. [Vester Nykirke døde 1851-1873, opslag 2]

Frederikke Cathrine Johannesdatter dør i Vong i 1854. [Vester Nykirke døde 1851-1873, opslag 2]  

 I Vester Nykirke kirkebog får Frederikke Cathrine Johannesdatter disse ord med på vejen: 'Johannes Andersens Datter af Brørup Sogn, født der, opholdt sig i de sidste Aar hos Svigersønnen Peder Holdensen i Vong, var Enke efter Jørgen Pedersen, og fik Aftægt fra Eskelund i Brørup Sogn'.

Også Peder Holdensen og Ingeborg Jørgensdatter dør i Vong i 1850'erne og bliver begravet på Vester Nykirke kirkegård i henholdsvis 1854 og 1859. [Vester Nykirke døde m 1851-1873, opslag 2 og døde k, opslag 4] Peders alder er 62, Ingeborgs 68.

Mit eget foto af Brørup Gamle Kirke i juni 2008. 

Ingeborg Jørgensdatter af Eskelund.
    
Jørgen Pedersen født 1760 og Frederikke Cathrine Johannesdatter født 1770 er det tredje af Matheas otte tipoldeforældrepar. Vi ved fra en af de senere folketællinger, at Ingeborg Jørgensdatter er født i Brørup sogn – og i 1801, hvor hun er 11 år gammel, er det forældrene Jørgen og Frederikke, der bestyrer gården i Eskelund.
 
Ribe, Malt, Brørup, Eschelund By, , 12, FT-1801, B9192
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jørgen Pedersen 40 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Fridrike Cathrine Johannesdatter 30 Gift Hans kone
Ingeborg Jørgensdatter 11 Ugift Deres barn
Peder Jørgensen 8 Ugift Deres barn
Johanne Jørgensdatter 3 Ugift Deres barn
Johannes Andersen 74 Enke Konens fader Aftægtsmand
Cathrine Marie Pedersdatter 29 Ugift Husbondens søster Inderste, væverske
Erich Jensen 24 Ugift Lejet skolemester Krøbling, nyder almisse af Ribe hospital
  
I forbindelse med hendes dåb bekræfter kirkebogen navnene på Ingeborgs forældre: Jørgen Pedersen og Frederikke Cathrine Johannesdatter. Dog skriver præsten ved en fejl Andersdatter i stedet for Johannesdatter ved moderens navn. Ingeborg er født i 1790 og bliver døbt i Brørup kirke på dagen 'Omnium sanctorum festum', det vil sige Alle Helgensdag, den 1. november. [Brørup 1698-1792, opslag 121]

Fest: om: Sanct. blev døbt: Ingeborre. Forældre Jørgen Pedersen, Fridericka Catrine Andersdatter.

T: B: Jes Gregersens Koun bar barnet, Ellen Pedersdatter, Peder Smed, Johannes Andersen, alle

af Eskelund. Eodem Die (samme dag) blev Moderen introduceret. [opslag 121]

Som faddere nævnes Jes Gregersens Koun, Ellen Pedersdatter, Peder Smed og Johannes Andersen, alle af Eskelund. Som vi skal se nedenfor, er Johannes Andersen barnemoderen Fridericka Cathrine Johannesdatters far. 

At dømme efter folketællingen ovenfor er Ingeborg parrets første barn, og det viser sig at være korrekt. Jørgen Pedersen og Frederikke Cathrine Johannesdatter bliver gift i Brørup kirke den 25. juni 1789. [Brørup 1698-1792, opslag 143]

Den 6. December 1788 blev trolovet Ungkarl Jørgen Pedersen af Hulvad og Pigen Fridericka Cathrine Johannisdatter af Eskelund. [Brørup 1698-1792, opslag 143]

Optegnelsen i kirkebogen fortæller, at Jørgen Pedersen af Hulvad og Fridericka Cathrine Johannisdatter af Eskelund bliver trolovet den 6. december 1788 og gift den 25. juni 1789. Forloverne er for brudgommen Peder Jørgensen af Nyby og Jacob Pedersen af Hulvad og for bruden Johannes Andersen og Peder Iversen af Eskelund. Jørgen Pedersen har giftet sig til både Frederikke og hendes fædrene gård, og efter brylluppet bosætter parret sig på gården i Eskelund.

Frederikke er født i 1771 og dermed kun 17 år gammel, da hun bliver trolovet, og kun 18, da hun og Jørgen Pedersen bliver gift i 1789. Det er usædvanligt. Det er i 1700- og 1800-årene mere normalt, at brud og brudgom er over end under 25 års alderen. Der er ikke noget, der tyder på, at forholdet har været tvunget af omstændigheder. Parret er trolovet i 7 måneder før brylluppet – og herefter går der over et år, inden datteren Ingeborg bliver født i 1790.

Målebordskort fra 1880. Fra højre herregården Estrup, landsbyen Eskelund og øverst til venstre Hulvad. [Historiske kort på nettet]

Efter brylluppet i 1789 får Jørgen Pedersen og Frederikke Cathrine Johannesdatter i perioden frem til 1811 otte børn: Ingeborg f. 1790, Peder f. 1793, Johannes f. 1796, Johannes f. 1798, Jens f. 1801, Anders f. 1805, Mads f. 1807 og Johanne Cathrine f. 1811. Som vi skal se nedenfor, er Ingeborg opkaldt efter sin mormor Ingeborg Knudsdatter og Johannes efter sin morfar Johannes Andersen. Peder er opkaldt efter sin farfar Peder Jørgensen og Johanne efter sin farmor Johanne Pedersdatter.

Ved folketællingen i 1801 ovenfor bor Frederikkes far, Johannes Andersen, på aftægt på gården. En speciel konstruktion i dette år er, at familien huser en ung mand, Erich Jensen, der beskrives som ”krøbling, nyder almisse af Ribe hospital” og desuden kaldes ”lejet skolemester”. Måske har Jørgen og Frederikke på denne måde sørget for privatundervisning af børnene?

Slægtsforsker Torben Jespersen har lokaliseret gården, som i første halvdel af 1800-tallet bestyres af først Jørgen Pedersen og efterfølgende svigersønnen Peder Holdensen, se matriklerne 13b til 13f ovenfor. Selve gården lå i matrikel 13d på Estrup Mark, men bygningerne er siden fjernet. [Se mere om korrespondancen med Torben Jespersen nedenfor] 

Johannes Andersen af Eskelund.

Farmor Matheas anetavle er god at have ved hånden: Matheas aner.

Via navnet på Frederikkes far prøver jeg, om det i denne gren af familien er muligt at dykke et lag længere tilbage i tiden. Johannes Andersen er 74 år og enkemand i 1801, og ved folketællingen 14 år tidligere registreres han, ligeledes som enkemand, sammen med døtrene Fredericia Cathrine og Anna Dorthea på henholdsvis 14 og 13.

Ribe, Malt, Brørup, Eskelund, , , FT-1787, C6440

Johannes Andersen 60 Enke Hosbond Gaardbeboer
Fridericia Cathrine Johannesdatter 14 Ugift Barn af første Egteskab
Anna Dorthea Johannesdatter 13 Ugift Barn af første Egteskab

Kirkebogen fortæller, at Frederikke er født i 1771 og Anne Dorthe i 1773 [Brørup 1698-1792, opslag 97 og 99], men navnet på moderen nævnes ikke. Jeg leder derfor videre i vielsesregistret, og her fremgår det, at Johannes Andersen bliver gift med Ingeborg Knudsdatter den 1. juli 1768 [Brørup 1698-1792, opslag 139].

Parret nævnes at være 'af Hulvad Skov', og samme hjemsted opføres i forbindelse med dåben af døtrene Anne Dorthe I f. 1769 [opslag 96], Frederikke Cathrine f. 1771 og Anne Dorthe II f. 1773. Anne Dorthe I f. 1769 dør som spæd.

Mit eget foto af Brørup Gamle Kirke i juni 2008. Kirken ligger frit i det åbne land vest for den moderne by Brørup, der voksede frem efter anlæggelsen af jernbanen til Esbjerg i 1880'erne.
   

Parret får en fjerde datter Leene i 1775, og her nævnes Johannes Andersen som værende 'af Eskelund'. [opslag 102] Leene dør som spæd året efter. De følgende år nævnes Johannes Andersen ofte blandt fadderne, når der er dåb i kirken for en familie fra Eskelund. Johannes Andersen må omkring 1774 have overtaget den gård i Eskelund, som han efterfølgende i 1789 videregiver til datteren Frederikke Cathrine og hendes ægtemand Jørgen Pedersen.

Vi har dermed navnene på det femte af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar, Johannes Andersen født 1727 og Ingeborg Knudsdatter født omkring 1730. Ingeborg Knudsdatter dør i 1787 kort før folketællingen, men desværre oplyser kirkebogen ikke hendes alder. End ikke hendes navn bliver nævnt. Her står blot, at 'Dom. 3 p. Trinit. blev begravet Johannes Andersens Hustru af Eskelund'. [Brørup 1698-1792, opslag 127] Jeg er sikker på, at navnet på hustruen er Ingeborg Knudsdatter, jfr. også at datteren Frederikke i 1790 navngiver sin første datter (og vores ane) Ingeborg.

Johannes Andersen lever til han er 80 år gammel i 1807. [Brørup 1793-1814, opslag 25] Jeg har ledt efter dåben af Johannes og Ingeborg i de første sider af Brørup kirkebog, der starter i 1697, men uden resultat. Ingen af dem er tilsyneladende født i Brørup sogn.

Brørup Gamle Kirke i august 2016. [Mit eget foto]

Da jeg leder efter hjælp fra andre slægtsforskere i disse tråde i Brørup sogn, støder jeg på et ældre indlæg i DIS-forum, hvor Torben Jespersen i 2008 beder om hjælp til at tyde dåbsoptegnelsen for Frederikke Cathrine Johannesdatter f. 1771, som også er vores ane. Han nævner Johannes Andersen og Ingeborg Knudsdatter som Frederikkes forældre og mener, at Ingeborg er datter af Knud Olesen (Olufsen, Top) i Lindknud sogn, "men jeg er ikke sikker", tilføjer han.

Jeg kontakter i foråret 2016 Torben Jespersen pr. e-mail og får efter et par måneder et fyldigt svar vedlagt blandt andet en kopi af skiftet efter Ingeborg Knudsdatter i 1787. Torben Jespersen er stadig i tvivl om Ingeborgs forældre, men som det fremgår nedenfor, indeholder skiftet nogle oplysninger, der inspirerer til videre granskning. Mere herom senere.

Klip fra Brørup kirkebog 1771. Den 13. marts døbt Johannes Andersens datter Friderica Cathrine. [Brørup 1698-1792 ny udgave, opslag 97]

Teksten i kirkebogen er sjusket skrevet og vanskelig at tyde, da Frederikke bliver døbt i 1771. Jeg får hjælp fra skriftkyndige i DIS-forum på slaegtogdata.dk, og vi kommer herved frem til følgende: 'Den 13. Marts døbt Johannes barn af Hulvad Schov kaldet Friderica Cathrine. Jonfr (=Jomfr?) Biering fra Synderschov bar barnet. Jomfr Biering, Zacharies skøtte ibid. Peder olufs(en), Anders Tyges(en)? af Hulvad'.

På nettet findes et par historiske artikler om gårdene i Hulvad – og her fortælles, at der i 1700-tallet på lokaliteten Hulvad et par kilometer syd for landsbyen Gjerndrup er to gårde, Nedergaard og Overgaard, som kort efter 1774 bliver 'erhvervet af Peder Olesen og Anders Thygesen'. Det passer jo påfaldende præcist med de to sidste navne i listen over faddere ovenfor.

Navnet Biering, der sandsynligvis udtales Bjerring, går igen to gange. Måske har 'Jomfr. Biering' fra det nærliggende gods Sønderskov forbindelser til en Peder Biering, der i 1787 i følge Nygaards sedler er sognedegn i Maltbæk. 'Zacharias skøtte' er ligeledes ifølge Nygaards sedler lig med Zakarias Ivarsen, som i 1761 er skytte fra Nørholm og derfra i marts 1762 kommer til Sønderskov.

Jeg læser herefter hele teksten som følger: 'Den 13. Marts døbt Johannes (Andersens) barn af Hulvad Schov kaldet Friderica Cathrine. Jonfr (=Jomfr?) Biering fra Synderschov bar barnet. Jomfr Biering, Zacharies (Ivarsen) Skøtte ibid. Peder Olufs(en), Anders Tyges(en) af Hulvad'.

Sønderskov Hovedgaard i Brørup sogn, maj 2020. [Mit eget foto].

Optegnelsen i forbindelse med dåben af Friderica Cathrine i 1771 er interessant, fordi den viser, at vores aner Johannes Andersen og Ingeborg Knudsdatter har forbindelse til forholdsvis kendte personer i Brørup sogn. Det er ikke grever og baroner – men trods alt en Jomfru Biering af Sønderskov og kommende selvejerbønder Peder Olufsen og Anders Thygesen af Hulvad Gårde. Hulvads Overgaard og Nedergaard bliver frikøbt af de to nævnte fra godset Sønderskov i 1774.

Ved dåben af Johannes Andersens efterfølgende døtre Anna Dorthe f. 1769 og Leene f. 1775 optræder en 'Niels Andersen af Sikier' blandt fadderne. Andersen er jo et meget almindeligt efternavn, men Niels Andersen kan muligvis være en bror til Johannes.

Ingeborg Knudsdatter af Vittrup.

Skiftet efter Ingeborg Knudsdatter anno 1787 er tilgængeligt på nettet under 'Estrup og Skodborghus godser / Skifteprotokoller 1733-1801'. Som nævnt ovenfor får jeg i august 2016 en kopi af skiftet tilsendt af Torben Jespersen, der lige som jeg nedstammer fra parret Ingeborg Knudsdatter og Johannes Andersen via datteren Friderica Cathrine f. 1771 og hendes ægtemand Jørgen Pedersen f. 1760.

Starten af skifteprotokollen efter Ingeborg Knudsdatter efter hendes død i 1787.

Via DIS forum på slaegtogdata.dk har Jens Sørensen i august 2016 været så venlig at transskribere skiftet, og hele teksten kan derfor nu læses her: Skifte efter Ingeborg Knudsdatter 1787.

Skifteprotokollen bekræfter, at Ingeborg Knudsdatter efterlader sig enkemanden Johannes Andersen og to døtre, Friderica Cathrine Johannesdatter på 15 år og Anne Dorthe Johannesdatter på 12. Desuden fremgår det, at Ingeborg har en datter fra et tidligere ægteskab, nemlig Else Hansdatter på 20 år.

Før ægteskabet med Johannes Andersen i 1768 har Ingeborg været gift med Hans Christensen, der dør som 32-årig i 1767 og bliver begravet den 14. september i Brørup. [Brørup 1698-1792, opslag 93]

Med Hans får Ingeborg datteren Else Hansdatter, der bliver født i 1768 og døbt den 2. februar i Brørup kirke [Brørup 1698-1792, opslag 94]. Da husbonden Hans Christensen dør i 1767, er Ingeborg altså gravid med datteren Else.

Af skiftet fremgår, at en 'Christen Knudsen af Wittrup' er formynder for Friderica Cathrine og Anne Dorthe.  Christen Knudsen omtales som deres ’Morbroder’, det vil sige han er en broder til Ingeborg Knudsdatter. Vittrup er en lokalitet i Lindknud sogn cirka 10 kilometer nord for Brørup og Eskelund. Måske stammer Ingeborg Knudsdatter fra denne egn?

Vittrup i august 2016. [Mit eget foto]

Lindknud sogns kirkebøger fra 1698 til 1814 findes i afskrift på horsboel.dk, så det er nemt at efterprøve, om der i den relevante periode er døbt en pige med navnet Ingeborg, som har en far med fornavnet Knud. Det er der. Ingeborg Knudsdatter er døbt den 21. februar 1734.

Klip fra Lindknud kirkebog 1734. 'Knud Olufsens barn af Wittrup, kaldet Ingeborg' bliver døbt

på Septuagesima, dvs. den 21. februar. [Lindknud 1698-1792, opslag 43-44]

Hele teksten ved dåbshandlingen lyder som følger: "Domenica Septuagesima døbt Knud Olufsens barn af Vittrup, kaldet Ingeborg, baaret af hans kones søster i Asbo. Faddere: Hans Christensen, Peder Joënsen, Peder Sørensen, Maren Modvigs og Morten Sørensens hustru, alle af Vittrup."

Ingeborg Knudsdatters far er altså Knud Olufsen af Vittrup. Ud over Ingeborg f. 1734 får Knud Olufsen i perioden følgende børn: Karen f. 1716, Sidsel f. 1721, Oluf f. 1723 og Oluf f. 1725. Dåben af Ingeborgs ovennævnte bror Christen Knudsen ses ikke i kirkebogen. Formodentlig er dåben i 1725 for netop Christen, ikke Oluf, dvs. præsten har skrevet et forkert navn i kirkebogen.

Der to ting, der tyder på dette. For det første ses Oluf I f. 1723 ikke i listen over begravede i sognet – og for det andet er Christen i følge folketællingerne 1787 og 1801 født omkring 1725-27. Med hensyn til Christen Knudsens død og begravelse er der tilsyneladende også en fejl i kirkebogen. Den 25. maj 1801 begraves en Knud Christensen 76 år gammel – men der er ingen Knud Christensen med denne alder i Lindknud sogn i folketællingen den 1. februar 1801.

Ribe, Malt, Lindknud, Wittrup Bye, , 34, FT-1801, B7638
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Knud Christensen 41 Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer
Mette Jensdatter 32 Gift Hans kone
Christen Knudsen 10 Ugift Deres børn
Jens Knudsen 8 Ugift Deres børn
Karen Knudsdatter 5 Ugift Deres børn
Kiersten Knudsdatter 3 Ugift Deres børn
Peder Knudsen 1 Ugift Deres børn
Christen Knudsen 76 Gift Huusbondens fader Aftægtsmand
Karen Enevoldsdatter 75 Gift Huusbondens moder

Christen Knudsen har en søn ved navn Knud Christensen, som i 1801 har sin far med alderen netop 76 i aftægt. Det har sikkert været sønnen, der over for præsten har anmeldt dødsfaldet og præsten har så fejlagtigt skrevet sønnens navn i kirkebogen i stedet for det korrekte navn på den afdøde. Det er ikke en Knud Christensen, men Ingeborgs bror Christen Knudsen, der begraves den 25. maj 1801 som 76 årig, dvs. Christen er født i 1725.

Lindknud kirke i august 2016. [Mit eget foto]

En hjemmeside, der kaldes jrgensenweb, nævner, at et andet brugt navn i samtiden for Knud Olufsen er Knud Top. Desuden oplyses, at navnet på Knud Olufsens hustru og Ingeborgs mor er Else Christensdatter, som stammer fra Asbo i Bække sogn.

Fornavnet Else passer med, at Ingeborg døber sin førstefødte datter Else (Hansdatter). Hun er dermed opkaldt efter sin mormor. Desuden oplyser Torben Jespersen i vores korrespondance om skifteprotokollen, se ovenfor, at Ingeborg Knudsdatters søster Karen er gift med Jacob Iversen, og deres førstefødte pigebarn bliver døbt Else den 1. januar 1743. Også broderen Christen Knudsen har en datter døbt Else.

Både Knud Olufsen og Else Christensdatter nævnes i kirkebogen med angivelse af alder, da de dør i henholdsvis 1753 og 1758. Knud er i 1753 72 år gammel og Else i 1758 71, dvs. de er født i henholdsvis 1681 og 1687. Knud Olufsen (Top) 1681-1753 og Else Christensdatter 1687-1758 er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. Efternavnene borger for, at parrets to ældste sønner får navnene Oluf og Christen.

Landskab mellem Lindknud og Gjerndrup i august 2016. [Mit eget foto]

Mange af de nævnte sammenhænge bekræftes desuden af Lindknud kirkebog i 1750, da Ingeborg som 16-årig nævnes blandt fadderne ved dåben af Jens Christensens barn af Vittrup kaldet Søren. Ingeborg opføres her som 'Ingeborg Knudsdatter Top af Vittrup'.

Klip fra Brørup kirkebog 1768: 'Døbt Hans Christensens Enkes barn af Huulvad Schou kaldet Else'. [Brørup 1698-1792 ny udgave, opslag 94]

Da Ingeborg Knudsdatter mange år senere i 1768 døber sin og afdøde Hans Christensens datter Else lyder teksten i kirkebogen som følger: "Februar Purificatio (=Kyndelmisse, den 2. februar) døbt Hans Christensens Enches barn af Huulvad Schou kaldet Else. Faddere: Anders Thygesens Hustru, Peder Olufsen, Maren Pedersdatter alle af Huulvad, Christen Knudsen af Witterup."

Sidstnævnte Christen Knudsen er igen Ingeborg Knudsdatters storebror af Vittrup.

De øvrige navne svarer til fadderne, da Ingeborg Knudsdatter og Johannes Andersen tre år senere i 1771 døber datteren Friderica Cathrine, se ovenfor. Anders Thygesen og Peder Olufsen er på dette tidspunkt i verdenshistorien indehavere af to gårde i Hulvad syd for landsbyen Gjerndrup, Nedergaard og Overgaard, og Hulvad Skov er også hjemsted for Ingeborg Knudsdatter og begge hendes ægtemænd, først Hans Christensen og derefter Johannes Andersen.

Som det fremgår af fæsteprotokollen nedenfor, overtager Johannes Andersen i december 1767 fra netop afdøde Hans Christensen fæstet af et boel under Sønderskov kaldet 'Høy Huset'. Da han skriver kontrakt på det lille sted i Hulvad, får Johannes altså så at sige både Ingeborg og hendes endnu ufødte datter Else med i købet.

Vejen mod Vittrup i august 2016. [Mit eget foto]

Da jeg i august 2016 skriver dette afsnit om Ingeborg Knudsdatter af Vittrup, har jeg allerede i lang tid overvejet en udflugt til netop denne egn – og nu må det være på tide. Torben Jespersens e-mail nævnt ovenfor med en kopi af skiftet efter Ingeborg Knudsdatter i 1787 har for alvor skærpet motivationen.

Muligheden opstår allerede nogle få dage efter, jeg har skrevet dette, og fotos fra min cykelrundtur på egnen nord for Brørup – Eskelund, Hulvad, Gjerndrup, Lindknud og Vittrup – kan ses her: Fotoserie fra cykeludflugt i august 2016.

Johannes Andersens fæsteprotokol anno 1767.

Som nævnt ovenfor er fæsteprotokoller fra godset Sønderskov i perioden 1719-1796 tilgængelige i elektronisk form på nettet. Jeg finder Johannes Andersens fæste dateret den 28. december 1767, og med hjælp fra en skriftkyndig i DIS-forum på slaegtogdata.dk kan jeg gengive teksten her. Ejeren af Sønderskov er i 1767 en herre med det romersk-klingende navn Samuel Nicolaus Claudius.

Samuel Nicolaus Claudius til Synderschov kongelig Mayestæts Cancellie Raad Giør Vitterligt at have bortfæsted fra mig og hermed Stæder og bortfæster til Nærværende Johannes Andersen fra Sikier som med sit Rigtig Pas til mig er Ankommen, det førhen af Hans Christesen beboede i Hvolvadskov beliggende Huus Kaldet Høy Huuset, med tilliggende Kornhauge og de Stykker Agger Jord som formanden forhen har havt i Fæste og Brug med Græsning til een Koe eller to udi Heeden ved Huuset som Hannem aarlig paa de Stæder hvor ingen Græs kand slaaes eller Høe bierges, anviises, saa forundes Hannem ogsaa at grave nogle Tørv og Klyne, saalænge Marken kand taale det og det ikke skeer til Skade, som Hannem ogsaa aarlig anviises.

Derimod skal bemelte Johannes Andersen være forpligtet, at vogte og freede Hvolvadskov saaleedes at hværken paa dens Eng eller græsning, baade i hegnet og u-hegnet Tiid, ved fremmede Cræaturer Drivte, eller ogsaa paa anden optænkelig Maade, nogen Skade forøves. Ligesaa hand ogsaa naar mine Creaturer græsses i Hvolvadskov, og Engen bierges, i behøvende tilfælde skal være behielpelig.

Saa længe hand dette efterlever, og holder Huuset, som hand i goed Stand har imodtaget det, vedlige, er hans Hosbonde eller udskikkede hørig og lydig, og i øvrigt retter sig efter Hans Kongelige allernaadigste Lov og Forordninger, maae hand bemelte Huus nyde bruge og beholde, hvilket hans i vidrig Fald skal have fortabt, og desuden være tilbørlig Straf underkast, og desuden, skulle hand ikke forrette sin Tieneste som skee bør, eller hans Husbond ikke finder for got at lade ham blive ved Huuset Længere skal hand efter et Halv aars opsigelse være forbunden til at flytte bort og giøre Huuset Rydelig, da det ogsaa skal være ham tilladt efter et half aars opsigelse at blive entleediget fra dette Fæste om hand andenstæds paa Godset kand søge sin lykke.

Ved Stædets aftrædelse leverer hand 1 Td Rug sæd i Marken, forsvarligt og Vel Handlet ligesom Hand ved antrædelsen har imodtaget.

Til Bekræftelse under min Haand og Seigl. Synderskov dend 28 December 1767. S. N. Claudius  (L. S.) [= Loco Sigilli, seglets sted]

(Lige)lydende originale Fæstebrev er mig leveret som (jeg i) aller Maader Lover at holde mig efterrettelig.

Johannes Andersen

Det er interessant at læse, hvordan en fæstebonde på denne tid bliver bundet på hænder og fødder, når han får tildelt et sted at bo af godsejeren. I dette tilfælde er der tale om et hus med ganske lidt jord, hvor der er plads til en ko eller to, og desuden ret til at grave nogle tørv og klyne. Til gengæld skal fæstebonden stå til rådighed som arbejdskraft for godsejeren, herunder til hjælp med kreaturer og bjergning af græs fra engen.

Johannes Andersens fæstebrev anno 1767 ved godset Sønderskov.

På danskeherregaarde.dk findes en lille artikel om Sønderskovs ejerhistorie og her fortælles, at ovennævnte Samuel Nicolaus Claudius gifter sig til Sønderskov i 1750. Bruden er Christine Margrete Bachmann, som i 1747 har overtaget gården efter sin far, Hans Bachmann.

Sønderskov Hovedgaard, maj 2020. [Mit eget foto]

"Claudius ønskede at forbedre gårdens drift og gik i gang med at øge fæstebøndernes hoveri", fortæller artiklen. "Fæstebønderne klagede over det øgede hoveri, og myndigheder gav – til Claudius store fortørnelse – dem delvist ret i deres klager. Claudius blev derfor pålagt at indskrænke hoveriet, og i frustration herover valgte han i 1769 at sælge Sønderskov".

Claudius forekommer at være et usympatisk bekendtskab, og det er forståeligt at bønderne gjorde oprør. Da myndighederne gav bønderne ret, valgte Claudius i en slags protest at sælge godset. Exit Claudius.

Hulvad Skov og 'Høghus vadested'.

En artikel på Hulvadgaards hjemmeside om gårdens historie er interessant og nævner blandt andet det hus, som Johannes Andersen fæster ovenfor, 'Høghus' ved vadestedet over Holsted Å.

"Hulvej" og "Hulvad" er gamle naturnavne, som vidner om de dybe vejslugter, som blev skåret af skrænterne ved århundreders færdsel. Præcis hvornår der bygges bro ved Hulvad vides ikke. I 1606 skrives det Huluad. I 1664 Hioluad og i 1688 Holwadsbye. Hulvad Skov omtales i 1638 og kaldes Hessel. Denne skov blev ødelagt i svenskekrigen og i 1683 hedder det "Hulvad Skov som er afhugget og bruges alene til græsning".

Den oprindelige skov strakte sig fra bakken vest for gården og mod sydøst. På et kort fra 1801 er der kratskov og egetræer. En mand, der var født i 1798, har til Olaf Nielsen berettet, at der i de små krat, der endnu findes, i hans bedstefaders tid blev hugget svære bjælker, navnlig i den såkaldte Jespers Højskov. I slutningen af 1700-tallet købte de 2 gårdejere i Hulvad skoven fra Sønderskov sammen med det lille skovfogedsted Høghus. Derfor kaldes vadestedet øst for Hulvadgaarde langt op i tiden Høghus vadested.

Andre opslag på nettet fortæller, at teksten ovenfor er hentet fra en bog om Malt Herred udgivet i 1870 og publiceret i scannet udgave på ronlev.dk. Forfatteren er arkivar dr. phil. O. Nielsen.

Sønder Hulvad (eller Hulvad Overgaard) i august 2016. Hovedbygningen har dateringen 1781. [Mit eget foto]

Jeg har ledt efter 'Høghus' på gamle matrikelkort, men uden resultat. Det nærmeste, vi kommer, er oplysningen ovenfor, at 'vadestedet øst for Hulvadgaarde langt op i tiden (kaldes) Høghus vadested'.

Anders Nielsen og Anne Dorthe Johannesdatter af Siekier.

Af Johannes Andersens fæste dateret den 28. december 1767 fremgår, at han stammer fra Siekier i Holsted sogn.

Sekærvej ved Holsted, april 2020. [Mit eget foto]

Hjemstedet Sikier (i dag Sekær) er en lokalitet i Brørups nabosogn mod vest, Holsted, og det er måske her vi skal finde Johannes' forældre. Vi har set ovenfor, at Johannes er 80 år gammel, da han dør i 1807, og han må derfor være født omkring 1827. Det viser sig at være korrekt.

Johannes Andersen er døbt i Holsted kirke i januar 1728. [Holsted 1703-1758, opslag 52] Navnet på hans far er 'Anders Nielsen af Siekjær'. Dermed har vi flere ting, der peger i samme retning, og som stemmer med oplysningerne ovenfor. Fornavnet på faderen er Anders, fødselstidspunktet er januar 1728 og hjemstedet Siekier/ Siekjær.

Dom. 2 p. Ephiphania (= 2. søndag efter Hellig tre Konger, dvs. den 18. januar 1728) blev Anders Nielsens Drengebarn af Siekjær døbt og kaldet Johannes. Patrini: Christen ? og Hustru af Siekjær. [Holsted 1703-1758, opslag 52]. 

For at finde flere oplysninger om Johannes Andersens far Anders Nielsen og forhåbentlig sætte navn på Johannes' mor leder jeg bagud i kirkebogen fra dåben af Johannes i 1728.

Både 'Anders Nielsen af Siekjær' og 'Anders Nielsens Hustru af Siekjær' nævnes flere gange i kirkebogen blandt fadderne ved dåbshandlinger i Holsted kirke – og parret får selv døbt en række børn i perioden: Niels f. 1725 (min antagelse ovenfor, at 'Niels Andersen af Sikier' er en bror til Johannes Andersen, er altså korrekt), Anna Margrethe f. 1724, Anna f. 1720, en datter (navn ulæseligt) f. 1718 og Karen f. 1715. [Holsted 1703-1758, opslag 50, 48, 44, 41, 38]

Holsted gamle kirke, tegning af Magnus Petersen 1875. Kirken blev blev nedrevet i 1880 og en ny kirke indviet i 1885.

For at finde navnet på Anders Nielsens hustru, leder jeg efter Anders i listen over copulerede – og på et tidspunkt tror jeg, det lykkes. En Anders Nielsen bliver i 1715 gift med Maren Erichsdatter af Sdr. Holsted [Holsted 1703-1758 udgave, opslag 125 og 111] – men ved nærmere eftertanke er der for mange ting, som ikke stemmer. Jeg opgiver teorien og sletter i august 2016 den pågældende tekst fra krøniken.  

Anders Nielsen og Anne Dorthe Johannesdatter af Siekjær.

Anders Nielsen og hustru får som nævnt ovenfor følgende børn i perioden efter 1715: Karen f. 1715, en datter (navn ulæseligt) f. 1718, Anna f. 1720, Anna Margrethe f. 1724 (dør som spæd), Niels f. 1725 og Johannes f. 1728. [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 38, 41, 44, 48, 50 og 52]

Feria Visitatio Mariæ (= den 2. juli) blev Anders Nielsens Liig af Siekjær, i hans Alders 43de Aar, begravet. [Holsted 1703-1758 ny udgave, opslag 95]

Johannes Andersen er vores ane og samtidig parrets sidste barn. Johannes bliver døbt den 18. januar 1728. Senere samme år dør hans far Anders Nielsen kun 43 år gammel og bliver begravet fra Holsted kirke den 2. juli 1728. [Holsted 1703-1758, opslag 95]

Dermed er hustruen alene med 5 børn alderen fra 0 til 13 år. Det normale i den situation er, at enken hurtigt bliver gift igen, og det tror jeg også er tilfældet for Anders Nielsens hustru. Men da jeg ikke kender navnet på hustruen, kan jeg ikke umiddelbart se noget i kirkebogen, der bekræfter dette.

Udsigt over Holsted Å fra kirkegården. Holsteds gamle kirke, som i 1885 blev erstattet af en ny kirkebygning i Nørre Holsted, lå placeret på denne kirkegård på det sted, hvor der i dag findes et kapel. [Mit eget foto fra august 2016]

Da jeg leder efter Anders Nielsens hustru i listen over begravede i sognet støder jeg i 1745 på en optegnelse, der nævner begravelsen 'Dom 23. p Trinitatis' (= 21. november) af 'Peder Michelsens Stifdatter Karen Andersdatter af Siekier gl: 30 Aar og 6 maaneder'. [Holsted 1703-1758, opslag 104]

Alderen passer med Anders Nielsens ovennævnte datter Karen f. 1715 (og døbt den 2. juni), også tilhørsstedet – den lille flække Siekjær. Desuden kan betegnelsen ’steddatter’ tyde på, at Anders Nielsens hustru faktisk har giftet sig igen, efter husbonden dør i 1728.
  
Jeg tjekker igen listen over copulerede i sognet og kan se, at nævnte Peder Michelsen bliver gift i 1729, præcis på årsdagen for Anders Nielsens begravelse i 1728, med en kvinde, der har navnet Anna Dorthe Johannisdatter.

Feria Visitat: Mariæ (= den 2. juli) blev Peder Michelsen fra Kjøbenhoe (tidligere navn for Københoved i Skrave sogn) og Anna Dorthe Johannisdatter af Siekjær copulerede. [Holsted 1703-1758, opslag 129] 

Jeg tror, det er denne kvinde, der er mor til Johannes. Det forklarer i så fald navnet Johannes – han er dermed opkaldt efter sin morfar – og det forklarer, hvorfor Johannes senere – efter giftermålet i 1768 med Ingeborg Knudsdatter – navngiver sin første datter f. 1769 Anne Dorthe. Datteren dør som spæd, og Johannes genbruger derefter navnet Anne Dorthe til datter nummer tre f. 1773. Fornavnet er efter traditionen vigtigt, fordi datteren dermed er opkaldt efter sin farmor, Anne Dorthe Johannesdatter.

Klip fra Brørup kirkebog 1769: Den 13. søndag post Trinitatis døbes Johannes Andersens barn af Hulvad Skov kaldet Anne Dorthe. Blandt fadderne nævnes Niels Andersens hustru af Siekier. [Brørup 1698-1792, opslag 96]

Teksten ved dåben af Anne Dorthe Johannesdatter i 1769 lyder som følger: "Domenica 13 p Trinitatis (= den 20. august) døbt Johannes Andersens barn af Huulvad Schou, kaldet Anne Dorthe. Faddere: Niels Andersens Hustru af Sikier, Christen Knudsen og Iven Jacobsen af Witterup, Bodil af Foldingbroe, Jacob af Huulvad". Niels Andersen af Siekier er Johannes Andersens bror, Christen Knudsen er – som vi har set ovenfor – barnemoderen Ingeborg Knudsdatters bror af Vittrup.

Holsted nye kirke indviet i 1885 har fragmenter af granitkvadre fra den gamle middelalderkirke bygget ind i murene. [Mit eget foto fra august 2016]

Anne Dorthe Johannesdatter af Siekjær dør i 1748 og bliver begravet fra Holsted kirke den 13. maj i en alder af 56 år 7 uger og 2 dage. [Holsted 1703-1758, opslag 105] Det betyder, at hun er født i marts måned 1692.

Året efter nævner kirkebogen, at en yderligere steddatter til Peder Michelsen, Anna Andersdatter af Siekjær 'gl. 27 Aar og 5 måneder' bliver begravet fra Holsted kirke den 26. maj 1749. [Holsted 1703-1758, opslag 106] Det passer med Anders Nielsen datter Anna Andersdatter af Siekjær født i december 1720 og er et yderligere indicium for, at Anne Dorthe Johannesdatter er vores ane. Peder Michelsen selv dør som 55-årig i 1755. [Holsted 1703-1758, opslag 109]

Efter hele denne udredning er jeg sikker på, at Anders Nielsen f. 1685 og Anne Dorthe Johannesdatter f. 1692 er endnu et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. Parret bliver formodentlig gift omkring 1715, men ikke i Holsted kirke.

Jørgen Pedersen af Nyby i Læborg sogn.

Farmor Matheas anetavle er god at have ved hånden: Matheas aner.

Nu tilbage til parret Jørgen Pedersen født 1760 og Frederikke Cathrine Johannesdatter født 1770. Ovenfor har vi fokuseret på Frederikke Cathrines aner, nu kigger vi på baggrundene for hendes ægtemand Jørgen Pedersen.

Den 6. December 1788 blev trolovet Ungkarl Jørgen Pedersen af Hulvad og Pigen Fridericka Cathrine Johannisdatter af Eskelund. [Brørup 1698-1792, opslag 143]

I følge Brørup kirkebog bliver Jørgen Pedersen og Frederikke Cathrine Johannesdatter som nævnt gift den 25. juni 1789. Jørgen Pedersen nævnes her at være 'af Hulvad' i Brørup sogn – men af folketællingen 1845 mange år senere fremgår, at Jørgen er født i nabosognet Læborg. Jørgen er i 1845 85 år gammel, Fredrikke 75, og parret – som på dette tidspunkt har været gift i 56 år – bor i et aftægtshus i Eskelund.

Ribe, Malt, Brørup, Eskelund, Aftægtshuus, 49b, FT-1845, C1248
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Jørgen Pedersen 85 Gift Aftægtsfolk Læborg Sogn, Ribe Amt
Frederikke Johannesdatter 75 Gift hans kone Brørup

Aftægtshuset – som i folketællingen benævnes '49b' – ligger i tilknytning til familiegården, der kaldes '49a'.

Ribe, Malt, Brørup, Eskelund, En gaard, 49a /F1, FT-1845, C1248
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peder Holdensen 52 Gift Gaardmand Lintrup Sogn, Haderslev Amt
Ingeborg Jørgensdatter 53 Gift hans kone Brørup
Jørgen Pedersen 24 Ugift deres børn Brørup
Jenge Catrine Pedersdatter 22 Ugift deres børn Brørup
Johannes Pedersen 18 Ugift deres børn Brørup
Søren Nis Pedersen 16 Ugift deres børn Brørup
Ane Frederikke Pedersen 14 Ugift deres børn Brørup
Karen Pedersen 12 Ugift deres børn Brørup

Læborg kirke i maj 2016. [Mit eget foto]

Jeg åbner derefter Læborg kirkebog og finder uden problemer Jørgen i dåbsregistret i august måned 1760. Hans far er Peder Jørgensen i Nyby. [Læborg 1759-1785, opslag 179] Det stemmer med navnet på en af Jørgens forlovere ved brylluppet med Frederikke i 1789: Peder Jørgensen af Nyby, se ovenfor.

Moderens navn er ikke nævnt ved dåben af Jørgen, men i forbindelse med andre dåbshandlinger registreres ’Peder Jørgensens Hustru Johanne Pedersdatter’ blandt fadderne. Jeg antager derfor at kunne finde parret i folketællingen 1787 – men det er ikke tilfældet. Johanne Pedersdatter er i mellemtiden død, og Peder Jørgensen er nu gift med en Maren Christensdatter.
 
Ribe, Malt, Læborg, Nyebye, , , FT-1787, C6444
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jørgensen 53 Gift Huusfader Selveier Bonde og Boelsbeboer
Maren Christensdatter 47 Gift Hans Kone
Cathrine Pedersdatter 86 Enke Mandens Moder nyder ophold hos Hendes Søn  
 
Folketællingen oplyser, at Jørgen Pedersens far Peder Jørgensen er selvejerbonde i Nyby i Læborg sogn. Peder Jørgensens første hustru, og Jørgen Pedersens mor, dør i december 1784 i en alder af 60 år og 10 måneder, det vil sige hun er født i 1724. [Læborg 1759-1785, opslag 169]

Peder Jørgensen f. 1733 og Johanne Pedersdatter f. 1724 er det sjette af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

Den 12. December 1784: Peder Jørgensen i Nyby hans Koun navnlig

Johanne Pedersdatter 60 Aar 10 Maaneder gammel. [Læborg, opslag 169]

Et yderligere opslag i Læborg kirkebog bekræfter, at ’Peder Jørgensen fra Nybye’ og ’Johanne Pedersdatter af Gammelbye’ bliver gift i Læborg kirke den 20. juni 1755. [Læborg 1720-1758, opslag 115]

Johanne dør som sagt i 1784, Peder bliver gift igen i 1785 og bor på gården i Nyby sammen med Maren Christensdatter, indtil han dør som 63-årig i april måned 1797. [Læborg 1786-1804, opslag 48]

Ved brylluppet i 1755 er Johanne Pedersdatter 31 år gammel og Peder Jørgensen kun 22. Parret får i løbet af det næste tiår fire børn: Mette f. 1757 [Læborg 1720-1758, opslag 121], Jørgen f. 1760 [Læborg 1759-1785, opslag 99] og tvillingerne Peder og Ane Catrine f. 1765. [Læborg 1759-1785, opslag 117]

Ved dåben af Mette i 1757 nævner kirkebogen følgende faddere: Karen Pedersdatter fra Gammelby, Niels Mortensen, Laurids Nielsen, Anders Nielsen og Laurids Andersens Hustru Naren Mortensdatter fra Nyby. Førstnævnte Karen Pedersdatter fra Gammelby er sandsynligvis en søster til barnemoderen Johanne Pedersdatter.

Valdemar Andersen fortæller i sin bog "Hærvej-sognet Læborg" (1961), at Peder Jørgensens gård i Nyby er matrikel nummer 17, og på de gamle matrikelkort kan man se, at gården har ligget ud til vejen cirka midt i landsbyen. Det er karakteristisk for Læborg sogn, at der i byerne Læborg, Gammelby, Nyby og Drostrup i gamle dage var en bred landsbygade kaldet forten. Gaden var markeret med stengærder på begge sider og har i århundreder fungeret som en slags fælles torv og samlingsplads for beboerne.

Matrikelkort over Nyby, 1850. Peder Jørgensen gård er matrikel nr. 17, markeret som nr. 17a øst for den brede landsbygade. Klik på billedet for at se en større udgave. [Historiske kort på nettet]

Moderne luftfoto af landsbygaden i Nyby. Vejføring og markskel er stort set uændret, men den brede torvegade og stengærderne er forsvundet.

Peder Jørgensen køber gården og matrikel 17 til selveje i 1780, og efter hans død i 1797 sælger enken Maren Christensdatter i 1805 gården til sin søn af første ægteskab, Christen Lauridsen. [Valdemar Andersen, side 142]

Yderligere opslag i Læborg kirkebog fortæller, at Peder Jørgensen bliver døbt i 1734, og at navnet på hans far er Jørgen Jensen af Nyby. [Læborg 1720-1758, opslag 21]

Tidligere i kirkebogen fremgår, at Jørgen Jensen den 24. september 1724 bliver gift med Cathrine Pedersdatter. [Læborg 1786-1804, opslag 8] Det stemmer med folketællingen 1787 ovenfor, hvor Peder Jørgensens gamle mor Cathrine Pedersdatter bor på aftægt hos sønnen.

Gammel gård i Nyby i august 2016. [Mit eget foto]

Cathrine Pedersdatter dør i 1787 og registreres i kirkebogen som 'Enken Cathrine efter Jørgen Jensen af Nyby, 86 Aar gl.'. [Læborg 1786-1804, opslag 44] Jeg leder bagud i kirkebogen for at finde dødsåret for Jørgen Jensen, men jeg skal blade helt tilbage til 1750 for at finde registreringen. Jørgen Jensen dør som 53-årig i april måned 1750 og er altså født i 1697.

Kun en måned efter Jørgen dør hans søn Jens Jørgensen i maj 1750, blot 23 år gammel. Det har været en hård tid for de efterladte, ikke mindst Jørgens enke Cathrine Pedersdatter. [Læborg 1720-1758, opslag 95]

Jørgen Jensen 1697-1750 og Cathrine Pedersdatter 1701-1787 er yderligere et af farmor Matheas 3xtip oldeforældrepar.

Efter brylluppet i 1724 får Jørgen Jensen og Cathrine Pedersdatter seks børn i perioden indtil 1740:

Anne Margrethe f. 1726

Jens f. 1728

Margrethe f. 1732

Peder f. 1734

Zille f. 1737

 Mats f. 1740.

Det er Peder Jørgensen f. 1734, der er vores ane. [Læborg 1720-1758, opslag 10, 12, 16, 21, 27 og 35]

Peder Jørgensens hustru Johanne Pedersdatter er født omkring 1724, men hendes døb ses ikke i Læborg kirkebog, heller ikke i nabosognene Vejen og Bække. Men Johanne Pedersdatter bliver konfirmeret i Læborg kirke i året 1743 og opføres her som hjemmehørende i Gammelby. [Læborg 1720-1758, opslag 84]
    

Læborg kirke, maj 2016. [Mit eget foto]

Holden og Jeng på kanten af kongerigsk.
 

Dermed er vi kommet rundt om slægten på Matheas morfar Søren Nis Pedersens slægt på mødrene side. Søren Nis Pedersens far Peder Holdensen f. 1792 stammer som tidligere nævnt fra Lintrup sogn i Haderslev amt og er dermed den første ane i farmor Matheas slægt, som ikke er født og opvokset i Ribe amt.

 
I den lille landsby Mejlby ved Lintrup findes et særpræget museum, det såkaldte Wellings Landsbymuseum.

[Mit eget foto fra januar 2008]. 
  
Lintrup ligger cirka 10 kilometer fra Brørup, et par kilometer syd for Kongeåen. Vi har tidligere konstateret, at Peder er født omkring 1792, og da efternavnet Holdensen er ret usædvanligt, er det nemt at finde ham og hans familie i folketællingen 1801, bosiddende i landsbyen Mejlby ved Lintrup. Vores ane Peder Holdensen er på dette tidspunkt 9 år. 
   
Haderslev, Frøs, Lintrup, Meilbye, 1, FT-1801, B9229
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Holden Sørrensen 37 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Marie Nisdatter 26 Gift Hans kone
Peter Holdensen 9 Ugift Deres barn
Karren Holdensdatter 7 Ugift Deres barn
Ieng Kierstine Holdensdatter 2 Ugift Deres barn
Anne Holdensdatter 1 Ugift Deres barn
Jens Christensen 23 Ugift Tjenestekarl
Hans Christoffersen 19 Ugift Tjenestekarl
Karen Olesdatter 24 Ugift Tjenestepige
Karen Jensdatter 17 Ugift Tjenestepige
Mads Lauritzen 16 Ugift Tjenestedreng
Anne Sørrensdatter 61 Enke Husbondens moder Nyder aftægt

Den sidstnævnte person i folketællingen, Anne Sørensdatter 61 år, der står opført som 'Husbondens moder', er i virkeligheden hans svigermor. Mere herom nedenfor.
 
 
Moderne kort over området omkring Brørup – øst for Gørding, Bramming, Vester Nykirke, som er omtalt foran i denne krønike. Farmor Matheas oldeforældre Peder Holdensen og Ingeborg Jørgensdatter bor i Eskelund lige nord for Brørup, tipoldeforældrene Holden Sørensen og Jeng Pedersdatter stammer fra Mejlby ved Lintrup cirka 10 kilometer syd for Brørup og 5 kilometer syd for Kongeåen.

  
Faderen er gårdmand, og meget tyder på, at bønderne i disse grene af familien hører til de bedrestillede i perioden. De er ikke fæstere, men selvejergårdmænd – og familien i Mejlby ved Lintrup anno 1801 har ikke mindre end fem ansatte: To tjenestekarle, to tjenestepiger og en tjenestedreng. Gården er Mejlbygaard lidt syd for landsbyen.

Peders forældre er i følge folketællingen Holden Sørensen og Marie Nisdatter. Aldersmæssigt er der dog et problem med hensyn til Marie. Hun er i følge tællingen 26 år i 1801 og dermed kun 17, da sønnen Peder bliver født ni år tidligere... Det stemmer vist ikke. Jeg er nødt til at kigge i kirkebogen.

Lintrup kirke, maj 2020. [Mit eget foto].

Vores ane Peder Holdensen er ganske rigtigt født i 1792 og døbt i Lintrup kirke den anden søndag i advent, den 9. december. Forældrene er i følge kirkebogen Holden Sørensen og Jeng Pedersdatter af Mejlby. [Lintrup 1774-1874, opslag 27]

Præst og kirkebogsfører i Lintrup sogn fra 1774 til 1804 er Christian Boysen [Lintrup-Hjerting Pastorat, ribewiki.dk] – som nævner i forbindelse med dåben af Peder Holdensen, at 'min Söster Datter Jomfrue Grönlund bar Barnet', og at 'Sogne Degnen Jörgen Jörgensen holdt det'.

Præstens søster er Lene Cathrine Boysen f. 1737, som i 1765 bliver gift med David Mogensen Grønlund f. 1716, sognepræst i Darum-Bramming. Parrets datter Lene Sophie Grønlund f. 1771 er ved FT-1801 husholderske hos sin morbror Christian Boysen i Lintrup præstegård. Hendes forældre dør begge i 1784. [Lintrup-Hjerting Pastorat, ribewiki.dk]

Peder Holdensen bliver døbt i Lintrup kirke den 9. december 1792. [Lintrup 1774-1874, opslag 27]. [Eget foto] 

Forældrene Holden Sørensen og Jeng Pedersdatter bliver gift i Lintrup kirke den 24. februar 1792. Jeng er et usædvanligt pigenavn, som jeg ikke er stødt på tidligere – men det er faktisk ret almindeligt på denne egn. Navnet svarer til – og udtales måske i retning af – pigenavnet Inge andre steder.

Fredagen den 13. Januar blev trolovede (...) Holden Sörensen af Willebøel med Jeng Pedersdatter af Meylbye. Copuleret i Lintrup Kircke fredagen den 24. Februar. [Lintrup 1774-1874, opslag 102]. [Eget foto] 

Jeng Pedersdatter bliver nævnt i kirkebogen flere gange i den efterfølgende periode, men det fremgår snart, at hun dør som ganske ung i 1795, kun tre år efter hun og Holden er blevet gift. ”Lördagen den 24. Jan. blev paa Lintrup Kircke Gaard jordet Holden Sörensens Hustrue af Meylbye no Jeng Pedersdatter 27 á 28 Aar”. [Lintrup 1774-1874, opslag 172]
  

Klip fra Lintrup kirkebog, den 3. begravelse i året 1795: ”Lørdagen den 24. Jan. blev paa Lintrup Kircke Gaard jordet Holden Sörensens Hustrue af Meylbye no Jeng Pedersdatter 27 á 28 Aar”. [Lintrup 1774-1874, opslag 172] [Eget foto]
 
Samme dag som Jeng bliver begravet, døbes i kirken parrets andet barn, datteren Karen, og det er ’Karen Sörens Koun af Willeböel”, der bærer barnet. Fadderne er 'Jörgen Jörgensen, Nis Andersen, Frantz Pedersen, min Söster Datter Jomfrue Lene Sophia Grönlund'. [Lintrup 1774-1874, opslag 29]

Holden Sørensens og Hustru Sl. Jeng Holdens datter Karen bliver døbt i Lintrup kirke den 24. januar 1795. [Lintrup 1774-1874, opslag 29] [Eget foto]

Holden Sørensens hustru omtales i kirkebogen som 'Sl. (salig) Jeng Holdens', altså 'Jeng Holdens Hustru', og i kolonnen yderst til højre, hvor præsten kan registrere, hvornår barnemoderen efter fødslen bliver introduceret i kirken, står anført, at hun i dette tilfælde er 'död'. [Lintrup 1774-1874, opslag 29]

Lintrup kirke, maj 2020. [Mit eget foto]

I modsætning til den unge mor Jeng Pedersdatter overlever datteren Karen fødslen, jfr. at hun i folketællingen ovenfor er registreret i Holden Sørensens husholdning i 1801 som 7-årig. En yngre søster til Karen bærer i samme folketælling navnet Jeng Kirstine og er dermed opkaldt efter sin fars afdøde første hustru.

Enkemanden Holden er i mellemtiden blevet gift igen, og navnet på den nye hustru er Marie Nisdatter.

Her ses vores ane Peder Holdensen 9 år sammen med søstrene Karen

Holdensdatter 7 år og Jeng Kierstine Holdensdatter 2 år i folketællingen 1801.

[FT 1801 Lintrup, opslag 8] 

Holden Sørensen født 1764 og Jeng Pedersdatter født 1767 er det fjerde af farmor Matheas otte tipoldeforældrepar – og dermed det sidste på hendes mødrene side.

Efter med Jeng Pedersdatter at have døbt børnene Peder f. 1792 og Karen f. 1795 får Holden Sørensen yderligere 4 børn med sin anden hustru, Maria Nisdatter: Jeng f. 1795 (dør som spæd), Jeng Kirstine f. 1799, Anna f. 1801 og Anna f. 1804.

Også Holdens anden hustru dør som relativt ung – og Holden bliver herefter gift med Maria Sørensdatter, hustru nummer 3, og i 1822 med enken Gjertrud Nisdatter, hustru nummer 4. Mere herom senere.

Men lad os nu se, om vi kan opspore forældrene til henholdsvis Holden Sørensen og Jeng Pedersdatter.

Kort efter hun er blevet trolovet med Holden Sørensen nævnes Jeng Pedersdatter blandt fadderne, da Laue Nissen og Mette Cathrine Jespersdatter den 29. januar 1792 døber deres søn Søren i Lintrup kirke. 'Fadderne vare Jeng Pedersdatter af Meylbye som bar det, Jesper Lauesen af Lintrup som holdt det'. [Lintrup 1774-1815, opslag 26] [Eget foto]

Fotos i disse afsnit fra Lintrup, Kalvslund og Villebøl er fra en cykeltur på egnen den 26. maj 2020. Fotoalbum fra turen kan ses her: Hunderup Jernved Villebøl Kalvslund Lintrup maj 2020.

Klip fra Lintrup kirkebog er fra mine egne fotos af sider i den originale kirkebog, som jeg i august 2020 har haft i hænderne på Rigsarkivets læsesal i Aabenraa.

Holden Sørensen af Villebøl i Kalvslund sogn.

Da Holden Sørensen bliver gift med Jeng Pederdatter i 1792, nævner kirkebogen, at han er ’af Willeböel’ og hun er ’af Meylbye’.

Villebøl er en lokalitet med nogle få gårde og huse 5 km vest for Lintrup og kun en kilometers penge nord for Kalvslund kirke – som selv om vi befinder os syd for Kongeåen hører til Ribe amt. Måske Holden er født og opvokset i Kalvslund sogn...?

Det er han. Ud fra aldersangivelsen på 37 år ved folketællingen i 1801 ovenfor regner jeg med, at Holden er født omkring 1764 – men oplysningen fra 1801 viser sig at være lidt forkert. Holden er født fire år senere, i 1768.
 

Klip fra Kalvslund kirkebog 1768: ”4de Søndag efter Paaske blev døbt Søren Nissens

Barn af Willeböll kaldet – Holden”. [Kalvslund 1719-1776, opslag 176].
  
Holdens far er altså Søren Nissen af Villebøl. Moderens navn er ikke nævnt. Jeg kigger videre i kirkebogen og konstaterer uden problemer, at Søren Nissen bliver gift i samme sogn i året 1757: ”Den 30. Juni trolovet Søren Nissen i Willebøll med Karen Christensdatter i Rauning. Copuleret den 6. August”, se klip fra kirkebogen nedenfor i afsnittet 'Karen Christensdatter af Ravning'. [Kalvslund 1719-1776, opslag 45]

Kalvslund kirke.

Søren Nissen og Karen Christensdatter af Villebøl.

Navnet i kirkebogen på Holdens mor, Karen Christensdatter, stemmer med, at en ’Karen Sörens Koun’ i denne periode ofte optræder som fadder i forbindelse med dåbshandlinger i Kalvslund kirke, og at netop samme 'Karen Sörens Koun' bærer barnet den dag i januar 1795, hvor Holden Sørensen i Lintrup kirke begraver sin hustru Jeng Pedersdatter og døber datteren Karen, se ovenfor.

Søren Nissen og Karen Christensdatter er dermed det syvende af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. For at sætte årstal på parret prøver jeg, om de er at finde i folketællingen 1801, og det er de begge.
  
Ribe, Ribe, Kalvslund, Willebøll, 2, FT-1801, B9201
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Sørensen 36 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Cidsel Madsdatter 27 Gift Hans kone
Søren Christensen 6 Ugift Deres barn
Mads Christensen 3 Ugift Deres barn
Michel Hansen 27 Ugift Tjenestekarl
Kirsten Christensdatter 22 Ugift Tjenestepige
Søren Nissen 76 Gift Husbondens fader
Karen Christensdatter 69 Gift Hans kone
  
Det gamle par Søren og Karen, som nu har været gift i 44 år, bor på aftægt hos sønnen Christen Sørensen og hans familie. At dømme efter husstandens størrelse, er gården med to tjenestefolk blandt de mere betydende i Villebøl. Ud fra aldersangivelserne ved vi nu, at Søren Nissen er født omkring 1725 og Karen Christensdatter omkring 1732.
    

Kort efter jeg har skrevet ovenstående plus afsnittet nedenfor om "Jeng af Mejlbye", får jeg en dag i december 2008 en e-mail fra Hans Peter Kjær – som skriver følgende: ”Jeg fandt en sen nattetime din fine hjemmeside med omtale af din slægt fra Villebøl. Da jeg er ved at skrive en bog om Kalvslund sogn historie, var der lidt oplysninger, jeg kunne bruge, og jeg er sikker på, jeg har nogle oplysninger, der interesserer dig".

Sammen med mailen fremsender Hans Peter Kjær en mængde oplysninger – som dels bekræfter, hvad jeg selv har fundet ud af om denne gren af farmor Matheas slægt på egnen omkring Lintrup og Kalvslund syd for Kongeåen, dels tilføjer detaljer, som jeg ikke har fundet – herunder skifteprotokoller og navne på forfædrene to generationer længere tilbage i tiden end Søren Nissen f. 1725. Altså tilbage til Matheas 4xtip oldeforældre – i Villebøl, Kalvslund sogn i 1600-tallet.

De tilsendte oplysninger er samlet i dette dokument: Villebøl, Kalvslund sogn.

Hans Peter Kjærs detaljerede oplysninger om gårde og personer på egnen omkring Lintrup, Mejlby, Kalvslund og Villebøl er efterfølgende blevet udsendt på nettet som opslag i databasen ribewiki.dk.    

Kalvslund kirke, Haderslev amt, maj 2020. [Mit eget foto]

Søren Nissen og Karen Christensdatter får i følge Hans Peter Kjærs oplysninger mindst 7 børn i perioden fra 1758 til 1771.

Nis Sørensen f. 1758

Nis Sørensen f. 1760

Edel Sørensdatter f. 1763

Christen Sørensen f. 1765

Holden Sørensen f. 1768

Edel Sørensdatter f. 1770

Niels Sørensen f. 1771.

Flere dør som små eller helt unge, og kun Christen, Holden og Niels lever, til de bliver voksne. [Ribewiki: Søren Nissen, Villebøl Krogård]

Karen Christensdatter af Ravning.

Søren Nissen er født 1725 i Villebøl og bliver den 30. juni 1757 trolovet med Karen Christensdatter af Ravning. Parret bliver gift i Kalvslund kirke samme år den 6. august. [Kalvslund 1719-1776, opslag 45] 

Den 30. Junij trolovede jeg Sören Nissen i Willeböll med Karen Christensdatter i Rauning.

Sidste Par blev copuleret den 6. Augusti. [Kalvslund 1719-1776, opslag 45]

Ravning er en lokalitet i Kalvslund sogn, og Karen Christensdatter er født her i 1732 som datter af Christen Pedersen Tyboe og Bodel Christensdatter. Dette par er et af Matheas 32 3xtip oldeforældrepar.

Dnca Invocavit (= 1. søndag i fasten den 24. februar) blev døbt Christen Tyboes Barn

af Rauning n. Karen. [Kalvslund 1719-1776, opslag 17] 

Dåbsoptegnelsen for Karen Christensdatter i 1732 er overraskende let læselig: 'Dnca Invocavit (= 1. søndag i fasten, den 24. februar) blev døbt Christen Tyboes Barn af Rauning n. Karen. Fadderne vare disse: Birgitte Knudsdatter af Willeböll, Niels Tögersen af Hiortvad, Else Peder Nielsens af Willeböll, Niels Smed ibid., Nis Holdensen ibid.'[Kalvslund 1719-1776, opslag 17]

Kalvslund kirke, maj 2020. [Mit eget foto]

Den sidstnævnte af fadderne, Nis Holdensen af Villebøl, er faktisk far til nyfødte Karen Christensdatters senere ægtemand, Søren Nissen f. 1725. Karen Christensdatters forældre og Søren Nissens forældre har kendt hinanden i mange år, da deres datter og søn bliver trolovede i 1757. 

På ribewiki.dk, som er oprettet i 2009 (af blandt andre Hans Peter Kjær, nævnt ovenfor), er der detaljerede oplysninger om gården Aagaard i Ravning, og her nævnes Christen Pedersen Tyboe som indehaver af gården Gammel Aagaard fra 1719 til 1761, hvor han overdrager den til sønnen Niels Christensen Tyboe.

Christen Pedersen Tyboe er født i 1693 og bliver den 21. november 1717 i Føvling kirke, Ribe amt, gift med Bodel Christensdatter f. cirka 1688. [Føvling 1703-1758, opslag 125] Under Trolovelser nævner kirkeborgen, at 'Christen Pedersen af Ravning i Calvslund Sogn og Bodil Christensdatter af Bobøl' blev forlovede den 23. september 1717. [Føvling 1703-1758, opslag 112] I følge bogen 'Gårde- og huses historie i Kalvslund Sogn' (2019) er Bodil Christensdatter 'vistnok datter af Christen Sørensen Sandahl, Tobøl'. [side 138]

Gammel Aagaards moderne afløser Ny Ågård ligger på adressen Ravningvej 9 mellem Villebøl og Mejlby.

Christen Pedersen og 'Bodel Christians Koun' af Rauning bliver begravet fra Kalvslund kirke henholdsvis den 19. februar 1775 og 'Dom. XV p. Trin. (= 15. september) 1776. Christen er 82 år gammel, Bodel 88.

Sydsiden af Kalvslund kirke, tegnet af V. Koch i 1885 til bogen 'Danske Tufstenskirker' af Jacob Helms (1894).

Christen Pedersen og Bodel Christensdatter af Ravning i Kalvslund sogn.

Christen Pedersen og Bodel Christensdatter er begravet på Kalvslund kirkegård, Christen i 1775 [Kalvslund 1719-1776, opslag 70] og Bodel i 1776 [Kalvslund 1776-1794, opslag 36] – og der findes i følge Aagaard-siden i ribewiki en velbevaret gravsten i Kalvslund kirke.

Jeg har besøgt kirken og set stenen den 26. maj 2020. Fotoserie fra min cykeltur på egnen syd for Kongeåen ses her: Hunderup Jernved Villebøl Kalvslund Lintrup maj 2020.

Gravsten for Christen Pedersen og Bodel Christensdatter af Ravning i Kalvslund kirke. [Mit eget foto]

På stenen står følgende: HERUNDER HVILER DET JORDISKE AF SR. CHRISTEN PEDERSEN AF RAVNING SOM DØDE AO. 1775 D. 16 FEBR. HANS ALDER 82 AAR 5 M TILLIGEMED HANS ELSKELIGE HUSTRU SA. BODEL CHRISTENSDATTER SOM DØDE ANNO (1776 D. 12 SEPT.) HENDES ALDER (88) AAR.

Christen Pedersen Tyboe og Bodel Christensdatter får i følge ribewiki.dk følgende 7 børn

Peder Christensen  f. 1718

Christen Christensen f. 1720

Søren Christensen f. 1723

Niels Christensen f. 1726

Sindet Christensdatter f. 1729

Karen Christensen f. 1732

Jeppe Christensen f. 1735

Det er Karen Christensdatter Tyboe f. 1732, der er vores ane.

Kalvslund kirke, maj 2020. Gravstenen for Christen Pedersen og Bodel Christensdatter står i våbenhuset. [Mit eget foto]

Christen Pedersen Tyboe f. 1692 er i følge ribewiki.dk søn af Peder Christensen Tyboe, som fra 1695 har en halvgård i Ravning. Gården er i 1708 på 3 otting, 12 fag stuehus og 15 fag lade (8+7 fag). Peder Christensen er søn af Christen Pedersen Tyboe f. cirka 1645 og begravet i Kalvslund 1719. De to sidstnævnte er farmor Matheas 4xtip og 5xtip oldefædre. [Kalvslund-familier]

Christen Pedersen Tyboe f. 1645 er gift med Johanne Poulsdatter, der er datter af Anna Nielsdatter (1585-1655), som er nævnt på en egetræs-gravramme, der hænger i våbenhuset ved siden af stenen over Christen Pedersen og Bodil Christensdatter. Gravrammen har form som et Dannebrogsflag.

Anna Nielsdatter er gift med Poul Jensen Bartskjær, som er nævnt på samme træramme. Dette par er et af farmor Matheas 256 6xtip oldeforældrepar.

Gravrammen i Kalvslund kirke over Poul Bartskjær og hans kone Anna Nielsdatter. [tidsskrift.dk]

Historien om gravrammen og dens personer er udførligt fortalt i en artikel af K. Høgsbro Østergaard, 'Nogle Iagttagelser i Kalvslund Kirke under Restaureringen 1952-1953', som kan downloades fra tidsskrifter.dk. Østergaard var præst i Aastrup sogn fra 1935 til 1970 og meget historieinteresseret.

Da jeg besøgte kirken i maj 2020 og kom for at se stenen over Christen Pedersen og Bodel Christensdatter, vidste jeg ikke, at også gravrammen har slægtshistorisk interesse.

Poul Jensen Steen Bartskjær er Kalvslunds mest navnkundige helt. Han deltog som fredløs (for et begået mord) den 1. juli 1644 i søslaget ved Femern på skibet Trefoldigheden, hvor han forbandt den sårede kong Christian 4.'s øje. Fra sin baggrund som bartskærer havde Poul Jensen kendskab til kirurgi. 'Kongen belønnede ham med livsvarig skattefrihed på hans gård i Villebøl og fredløsheden ophævedes', fortæller Hans Peter Kjær på ribewiki.

Indskiften på gravrammen er som følger: 'HER HVILER I HERREN ERLIG MAND POVEL JENSEN AF W(ILD) SOM SAALIGEN (HENSO)VIT I HERREN ANO 16     I HANS ALDERS      AAR'. Og paa den anden halvdel: 'HER HUOS HVILER I HERREN ERLIG OC GUDFRYCTIG QUINDE (...) POVELS AF WILD (SOM) SAALIG HENSOF DEN 19 FEB. ANO 1655 I HINDIS ALDERS 66 AAR'.

Stedbetegnelsen Wild står for Villebøl. Hustruens fornavn er ligesom bogstaverne i paranteserne ovenfor forsvundet, da rammen på et tidspunkt er blevet afkortet. Efternavnet 'Povels' betyder 'Povels hustru'. Den oprindelige tekst var altså GUDFRYCTIG QUINDE ANNA POVELS AF WILD. 

Povel Jensen Bartskjær er som nævnt farmor Matheas 6xtip oldefar. Dødsåret i inskriptionen er hustruens. Tilsyneladende er hun død før manden, og der er afsat plads i inskriptionen til hans årstal, men de er ikke indføjet.

Poul Jensen skal være druknet i Kongeåen i 1656 og er derfor ikke begravet ved siden af hustruen. Ved restaureringen af kirken i 1953 blev det konstateret, at der kun var en grav under gravrammen.

Parrets gård er i følge bogen 'Gårde- og huses historie i Kalvslund Sogn' formodentlig Villebøl Krogaard på den moderne adresse Bækvej 39. Anna Nielsdatter fæster gården i 1641, da hun bliver enke efter Poul Jørgensen. Krogården overgår mange år senere i 1721 via Edel Hansdatter f. 1690 til farmor Matheas 3xtip oldefar Nis Holdensen f. 1699, se nedenfor.

Christian 4. har mistet sit ene øje ved søslaget den 1. juli 1644. Maleri i Roskilde Domkirke af Wilhelm Marstrand, 1865. Det er farmor Matheas 6xtip oldefar Poul Bartskjær, der står med hvid krave til venstre for kongen.

Søren Nissen af Willeböll.

Karen Christensdatter af Ravning og Søren Nissen af Villebøl er som nævnt det syvende af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

Dominica Misencordia (=2. søndag efter påske, 15. april) døbt for Nis

Holdensen af Willeböll n. Sören. [Kalvslund 1719-1776, opslag 10]

'Dominica Misencordia (=2. søndag efter påske, 15. april) døbt for Nis Holdensen af Willeböll n. Sören. Fadderne vare disse: Barbara Niels Mortensens Hustru af Kiærböl, Niels Lund af Hiortvad, Hans Nissen ibid., Else Peder Nielsens Hustru af Willeböll, Gunder Peder Lunds Hustru af Hiortvad'. [Kalvslund 1719-1776, opslag 10]

Søren Nissens far er altså Nis Holdensen af Villebøl. Nis Holdensen er født cirka 1699 i følge ribewiki.dk som søn af gårdmand Holden Ebbesen af Ganderup. Nis Holdensen er i 1721 i tjeneste på Skærbæk Mølle i Hjerting sogn og bliver den 6. februar 'udi hendes Hus i Willeböll' trolovet med 'Edel Hansdatter salig Sören Hansens efterladte Enke af Willeböl'. Parret bliver gift den 3. juni samme år. [Kalvslund 1719-1776, opslag 37]   

Søren Nissens forældre er Nis Holdensen f. 1699 og Edel Hansdatter f. 1690 af Villebøl. Dette par er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar.

Kongeåen mellem Villebøl og Tobøl en morgen i januar måned 2008. I baggrunden ses måske Villebøl krogård.
  

Edel Hansdatter overtager gården Villebøl krogård efter ægtemanden Søren Hansens død i 1720. Ved ægteskabet med Edel gifter Nis Holdensen sig dermed både til Edel og en af egnens større gårde.

Gården ligger på den moderne adresse Bækvej 38 ved Kongeåen og ses måske i baggrunden på ovenstående foto, som jeg har taget en dag i januar 2008. Dengang kendte jeg ikke Søren Nissen og hans slægt og havde ingen anelse om at stå over for en gammel slægtsgård. Ejendommen er i dag hovedbygning for Kongeå Camping i Villebøl.

Kongeå Camping, maj 2020. [Mit eget foto]

Nis Holdensen og Edel Hansdatter får i følge ribewiki 7 børn i perioden efter 1721.

Holden Nissen f. 1722

Ingeborg Nisdatter f. 1724

Søren Nissen f. 1725

Jeppe Nissen f. 1728

Ingeborg Nisdatter f. 1730

Dorethe Nisdatter f. 1733

Leene Nisdatter f. 1736

Nis Holdensen overdrager i 1757 fæstegården til sønnen Søren Nissen f. 1725. Søren Nissen er på overtagelsestidspunktet den ældste søn, da storebroderen Holden Nissen er død kun 25 år gammel i 1748. [Kalvslund 1719-1776, opslag 63] Vores ane Holden Sørensen f. 1768 er opkaldt efter denne afdøde storebror.

Overdragelsen sker i form af et aftægtsbrev dateret den 5. maj 1757. Hele aftalen er citeret i materialet fra Hans Peter Kjær: Villebøl, Kalvslund sogn. Aftalen ses også i ribewiki.dk med overskriften Søren Nissens fæstegård.

Gården er ikke velhavende, og blandt Søren Nissens søskende er det kun lillesøsteren Lene, der bliver begunstiget af boet. Lene Nisdatter 19 år gl. kan 'nyde en vinters kost i gården uden vederlag, og når hun bliver forsynet udi ægteskab, nyder hun udi gården fri forlovelse'.

De øvrige børn får ingen arv fra boet. De takker deres 'kære forældre for god opdragelse og har ikke nogen videre prætention i fødegården'.

Sammen med fæstet overtager Søren Nissen alle restancer på gården og al anden privatgæld og forpligter sig samtidig til at huse og brødføde sine forældre Nis Holdensen og Edel Hansdatter, så længe de lever.    

Nis Holdensen dør i 1762 [Kalvslund 1719-1776, opslag 66] og hustruen Edel Hansdatter i 1778 [Kalvslund 1776-1794, opslag 38].

Nis Holdensen af Willeböll bliver begravet 63 år gammel fra Kalvslund kirke den 13. juni 1762, Ædel Nis Kone af Willeböl 88 år gammel den 4. søndag i advent (=den 20. december) 1778.  

Som nævnt ovenfor bliver Søren Nissen den 30. juni 1757, altså godt en måned efter at have overtaget den fædrende gård, trolovet med Karen Christensdatter af Ravning. Parret bliver gift i Kalvslund kirke samme år den 6. august. [Kalvslund 1719-1776, opslag 45] 

Villebøl Krogaard, maj 2020. [Mit eget foto]

Ejendommen Villebøl krogård hører under herregården Ribe Ladegaard, som brænder i 1757 og ikke bliver genopført. Jorden bliver herefter udstykket, og Søren Nissen frikøber ved den lejlighed sin fædrene gård og bliver selvejer. Søren Nissen har bygget de ældste af de nuværende bygninger, som i dag udgør Kongeå Camping i Villebøl.

Jeg har besøgt Kongeaa Camping og set den gamle Villebøl Krogaard den 26. maj 2020. Fotoserie fra min cykeltur på egnen syd for Kongeåen ses her: Hunderup Jernved Villebøl Kalvslund Lintrup maj 2020.

Søren Nissen og hustruen Karen Christensdatter får i perioden efter 1757 følgende børn.

Nis Sørensen f. 1758

Nis Sørensen f. 1760

Ædel Sørensdatter f. 1763

Christen Sørensen f. 1765

Holden Sørensen f. 1768

Ædel Sørensdatter f. 1770

Niels Sørensen f. 1771

De tre førstnævnte og også datteren Ædel II f. 1770 dør alle som spæde eller meget unge. Nis II f. 1760 dør kun 17 år gammel i 1777.

Krogården ved Kongeåen er en god bedrift, og Søren Nissen bliver i perioden efter 1757 medejer af den vestligste af Ravninggårdene, som i følge ribewiki.dk efter udflytningen ingen ville bo i.

Som 65-årig i 1790 overdrager Søren Nissen gården til sønnen Christen Sørensen. Der bliver lavet et skifte og en aftægtskontrakt, hvor "Søren Nissen, Villebøl, med hustru Karen Christensdatters vilje og samtykke formedelst alderdom og sygdom (overlader) til sønnen Christen Sørensen 2 otting i Villebøl, samt 1 otting i Ravning fæste, videre 1 stk. mærskeng, købt af Riber ladegaards mark til ejendom med bl.a. kirkestandelse og begravelse, den i jorden lagte rugsæd.

Christen Sørensen skal til Holden Sørensen, 22 år, betale næste majdag 250 rd. slesvig-holstensk kurant, eller også samme efter ½ års opsigelse, desuden ½ fyr malet kiste med lås og nøgler, 1 ege chatol, med beslag, lås og nøgler, en forsvarlig seng eller i stedet 24 rd., 2 klæders klædninger, 1 sort og 1 affarvet med bukser og hoser til".

Citatet er fra skifteprotokollen, som gengives i sin helhed i oplysningerne fra Hans Peter Kjær: Villebøl, Kalvslund sogn.

Villebøl Krogaard, maj 2020. [Mit eget foto]

Vores ane Holden Sørensen f. 1768 arver altså i forbindelse med dette skifte, hvor hans bror Christen Sørensen overtager gården, 250 rigsdaler og diverse møbler og klædninger. Lillebroderen Niels Sørensen får en tilsvarende arv. I aftægtskontrakten forpligter Christen Sørensen sig samtidig til at huse og brødføde sine forældre Søren Nissen og Karen Christensdatter, så længe de lever.

Begge lever faktisk længe. Karen dør i 1813, 82 år gammel [Kalvslund 1785-1814, opslag 34], og Søren i 1815, hvor han er 91. [Kalvslund døde m 1815-1851, opslag 1]

Der er overraskende mange i slægten, som bliver rigtigt gamle.

Den 1ste Februar 1815: Søren Nissen, Aftægtsmand hos hans Søn Christen Sørensen af Willebøl, 91 Aar. [Kalvslund døde m 1815-1851, opslag 1]

Jeng Pedersdatter af Meylbye.

Tilbage i denne gren af slægten er at sætte navne på forældrene til Holden Sørensens første hustru Jeng Pedersdatter, som er mor til vores ane Peder Holdensen f. 1792. Det viser sig at være noget af en udfordring.

Jeng er en af heltene i denne krønike. Hun når at sætte børn i verden, men dør som ganske ung på grund af vanskeligheder med en fødsel.

Da Holden Sørensen og Jeng Pedersdatter bliver gift i Lintrup kirke i februar 1792, oplyses det, at Jeng er ’af Mejlby’ i Lintrup sogn. Vi ved desuden fra hendes død kun tre år senere, hvor hun oplyses at være 27 á 28 år gammel, at hun må være født omkring 1767-68.

Lintrup kirke, maj 2020. [Mit eget foto]

Jeg åbner Lintrup kirkebog, men den er i dårlig stand i denne periode og vanskelig at læse, også fordi præsten har en meget sjusket håndskrift. Præst i Lintrup er fra 1732 til 1774 Michael Christensen Boysen f. 1704. Han bliver i 1774 afløst af sin søn Christian Boysen f. 1738, der er præst i sognet fra 1774 til 1804. [Lintrup-Hjerting Pastorat, ribewiki.dk]

Jeg finder ikke Jengs dåb, men kan heller ikke med sikkerhed hævde, at hun ikke er der. Kirkebogen indeholder også lister over konfirmerede i sognet, og de er nemmere at læse – fordi kirkebogsføreren i mellemtiden er blevet udskiftet.

Jeg kigger i listerne over konfirmerede fra 1780, men heller ikke her finder jeg den Pedersdatter, jeg leder efter. Jeg er samtidig sikker på ikke at have overset hende. Jeng er der ganske enkelt ikke. Kan det tænkes, hun er konfirmeret i et andet sogn end Lintrup?

Søren Nissens Søn af Willebøl Holden gl. 15 og Jing Pedersdatter 15 bliver

konfirmeret i Calslund Kirke i 1785. [Kalvslund 1776-1794, opslag 16]

Jeg vender tilbage til Kalvslund og kigger i konfirmationslisterne efter både Holden og Inge – og heureka! De er minsandten konfirmeret i samme hold i Kalvslund kirke i 1785. I alt 15 unge mennesker bliver konfirmeret det år. Den første i listen er ”Søren Nissens Søn af Willebøll – Holden”, og længere nede ses ”Jing Pedersdatter”. [Kalvslund 1776-1794, opslag 16]

Kalvslund kirke, maj 2020. [Mit eget foto]

Begge oplyses at være 15 år gamle, hvilket skal tages med et gran salt. Vi ved jo, at Holden er født i 1768 og ergo må være 16 eller 17. Men her ender sporet desværre. Navnet på Jeng Pedersdatters far bliver ikke nævnt. Den eneste af de 15 unge mennesker i listen over konfirmerede i 1785, som har oplysning om faderens navn er – Holden.

Vi får altså ikke mere at vide om Jengs baggrund end det, vi allerede ved, nemlig at hendes far hedder Peder. Selv om hun er konfirmeret her, er hun ikke døbt i Kalvslund kirke.

Kirkebogen for Kalvslund er velbevaret, skrevet med en smuk skrift og meget læselig, og Jeng er med sikkerhed ikke at finde i dåbsfortegnelsen. Hun må være døbt i Lintrup, og jeg er nu tvunget til at vende tilbage til den nærmest ulæselige Lintrup kirkebog fra årene omkring 1770.
  

Lintrup kirke en tidlig morgen i januar 2008. Til højre præstens egen indgang, med flot middelalderlig dørhvælving af tilhugget granit. [Mine fotos]
  
Vi véd, at Jeng bliver gift i Lintrup i året 1792 – og normalt burde hun og hendes forældre derfor være at finde i folketællingen 1787, men desværre er der ingen hjælp at finde her i denne sammenhæng. Lintrup og Kalvslund sogne er lokaliseret i grænselandet mellem Kongeriget og Slesvig – og for begge sogne gælder den særlige omstændighed, at de hører til to forskellige jurisdiktioner, så en del er kongerigsk og en anden del slesvigsk.

1787-tællingen bliver kun gennemført i Kongeriget og er af den grund mangelfuld for både Lintrup og Kalvslund. Til gengæld findes for netop dette område en tysksproget folketælling fra 1769, og måske kan den hjælpe os til at finde Jengs forældre.
  
Haderslev, Frøs, Lintrup, Mehlbuy [Mejlby], , , FT-1769, C9499
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peter Jensen 43 Gift ½ [Böhlener]
- 29 Gift Frau
- 7 1 Sohn
- 10 1 Tochter
- 2,5 1 Tochter
- 0,038 1 Tochter
- 34 Dienstknecht
  
Folketællingen 1769 afslører, at der på dette tidspunkt kun findes én person med fornavnet Peder/ Peter i Mejlby, Lintrup sogn. Desværre er oplysningerne i øvrigt meget sparsomme. Det er kun hustandens overhoved, der står opført med navns nævnelse, i dette tilfælde Peter Jensen.

Lintrup kirke, maj 2020. [Mit eget foto]

Peder Jensen har to døtre i den relevante aldersgruppe – en på 0 år og dermed født i 1769 og en på 2,5 år og ergo født i 1767. Kirkebogen er som sagt vanskelig, men jeg har nu så mange ting at lede efter – årene 1767 til 1769, navnet Peder Jensen, stedet Mejlby, fornavnet Jeng – at det må kunne lade sig gøre at finde dåbsregistreringerne.
  

Dåben af ’Peder Jensens Datter af Meylbye ne Mette’ i 1769. [Lintrup 1764-1779, opslag 16]  

  
Skriften i kirkebogen er skrækkelig, men Peder Jensens datter født 1769 er helt sikkert ikke Jeng. Barnets navn er Mette. [Lintrup 1764-1779, opslag 16]

Dåben af ’Peder Jensens Datter af Meylbye ne Jeng” i 1767. [Lintrup 1764-1779, opslag 12]. [Eget foto]
 

Men to år tidligere, i 1767, er der gevinst. Optegnelsen er svag og skriften sjusket – men ordene Peder, Datter, Meylbye og Jeng er nogenlunde tydelige, og efter at have gransket teksten flere gange er jeg sikker på at have fundet Jengs dåb. Hun er altså født i 1767. Det passer med den opgivne alder – 27 á 28 år – da hun dør i 1795.

Jengs far er Peder Jensen i Mejlby, 43 år gammel ved folketællingen 1769 – og dermed født omkring 1726.

Moderens navn er som sædvanlig ikke nævnt. Jeg tænker, at hun og Peder Jensen måske er blevet gift i Lintrup, og at dømme efter alderen på det ældste barn (10 år i 1769) nok omkring 1758. Men siderne i kirkebogen fra den periode er desværre helt håbløse.

Lintrup kirke, maj 2020. [Mit eget foto]

Så opdager jeg, at Lintrup kirkebog foruden lister over døbte, konfirmerede, viede og døde også indeholder en liste over introducerede, hvor kvinderne i hvert enkelt tilfælde identificeres både som ’hustru af den og den’ og med deres eget navn. Det eneste problem er nu kirkebogens forfatning. Nogle indgange er så svage og sjusket skrevet, at de er svære at læse entydigt.

Jeg kan ikke finde introduktionen af Peder Jensens hustru i forbindelse med Jengs dåb i 1767, men jeg finder optegnelsen fra den ældste søns dåb i 1762, hvor teksten er nogenlunde læselig. Efternavnet er Sørensdatter, og da jeg i DIS-forum spørger om hjælp til tydning af fornavnet, foreslår de to, der svarer på indlægget, Ane.

”Dom. 1 Adv. (= den 28. november) blev i Lintrup Kircke introd: Peder Jens(en)s Hustrue af Meylbye ne (=nomine: ved Navn) Ane Sørensdaatter”. [Lintrup 1731-1763, opslag 98].
  

Jørgen Thue Pedersens transskription lyder således: ”Dom. 1 Adv. blev i Lintrup Kircke introd: Peder Jens(en)s Hustrue af Meylbye ne (=nomine: ved Navn) Ane Sørensdaatter”.

Efterfølgende får jeg i en tilsvarende optegnelse fra 1772 bekræftet, at navnet ganske rigtigt er Ane Sørensdatter. Her er også fornavnet Ane tydeligt at læse. [Lintrup 1764-1779, opslag 75].
  

Dom: 3 p. Epiph: (=3. søndag efter Helligtrekonger, dvs. den 26. januar) blev i Lintrup

Kirke introd. Peder Jenssen: Hustru af Meylbye ne Ane Sörendatter efter et dødt Barn.

[Lintrup 1764-1779, opslag 75]. [Eget foto]

Fra folketællingen ovenfor ved vi, at Ane er 29 år i 1769, og hun må derfor være født omkring 1740.

Peder Jensen f. 1726 og Ane Sørensdatter f. 1740 er dermed det ottende af Matheas 16 tiptipoldeforældrepar.
    

”Fredagen den 13. Januar blev trolovede i Peder Jensens Enkes Huus i Meylbye Holden Sørensen af Willebøel med Jeng Pedersdatter af Meylbye. Copuleret i Lintrup Kircke den 24. Februar.” [Lintrup 1774-1874, opslag 102]. [Eget foto] 
    

Da jeg efter alle de ovenstående granskninger af kirkebøgerne vender tilbage til optegnelsen om trolovelsen mellem Holden og Jeng i 1792 – falder mange oplysninger på plads: ”Fredagen den 13. Januar blev trolovede i Peder Jensens Enkes Huus i Meylbye Holden Sörensen af Willeböel med Jeng Pedersdatter af Meylbye. Copuleret i Lintrup Kircke fredagen den 24. Februar.” [Lintrup 1774-1874, opslag 102].

Forlovelsen finder sted i Peder Jensens enkes hus i Mejlby, altså hos Jeng Pedersdatters mor, Ane Sørensdatter.

Peder Jensen bliver begravet på Lintrup kirkegård den 20. november 1788. [Lintrup 1774-1814, opslag 168]

Peder Jensen f. 1726 dør i 1788 [Lintrup 1774-1814, opslag 168], og det er herefter enken Anne Sørensdatter, der driver gården, indtil datteren Jeng Pedersdatter fire år senere bliver gift med Holden Sørensen og sammen med ham overtager driften af Mejlbygaard.

Som vi har set ovenfor, dør datteren Jeng allerede i 1795, og ved folketællingen i 1801 står Holden Sørensen opført som leder af husstanden sammen med sin nye hustru Marie Nisdatter. Holdens tidligere svigermor – og Jeng Pedersdatters mor – Anne Sørensdatter er som enke på aftægt på gården i Mejlby.

Haderslev, Frøs, Lintrup, Meilbye, , 1, FT-1801, B9229
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Holden Sørrensen 37 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Marie Nisdatter 26 Gift Hans kone
Peter Holdensen 9 Ugift Deres barn
Karreen Holdensdatter 7 Ugift Deres barn
Ieng Kierstine Holdensdatter 2 Ugift Deres barn
Anne Holdensdatter 1 Ugift Deres barn
(... plus 5 tjenestefolk)

Anne Sørrensdatter 61 Enke Husbondens moder Nyder aftægt

Lintrup kirke, maj 2020. [Mit eget foto].  

Anne Sørensdatter dør den 4. marts 1825 og registreres i kirkebogen som 'Anna Sörens Datter, Peder Jensens Enke, Aftægtskone af Meilbye, 88 Aar'. Hun er dermed født i 1737. [Lintrup døde k 1815-1826, opslag 7] Jeg har søgt hendes dåb i Lintrups ældste kirkebog, som starter i 1731, men Anne er ikke døbt i Lintrup.

Anna Sørensdatter bliver begravet fra Lintrup kirke den 11. marts 1825. [Lintrup døde k 1815-1826, opslag 7]

Dermed er vi kommet rundt i mange hjørner af denne gren af slægten på egnen omkring Lintrup, Mejlby og Villebøl syd for Kongeåen. Vi har fundet rødderne for farmor Matheas oldefar Peder Holdensen, som er født i Lintrup sogn i 1792 og efterfølgende bliver gift i Brørup med Ingeborg Jørgensdatter og bosætter sig med hende i Eskelund.

Moderne kort over egnen syd for Kongeåen, som farmor Matheas oldefar Peder Holdensen stammer fra. De relevante steder er dels Lintrup og Mejlby mod øst, dels Kalvslund, Villebøl og Ravning mod vest.
 

Peder Holdensens forældre er Holden Sørensen og Jeng Pedersdatter, som er gift i tre år, inden Jeng ved fødslen af datteren Karen dør i 1795. Jeng bliver kun 28 år gammel, men når altså via sønnen Peder f. 1792 i høj grad at sætte sit aftryk i denne slægtskrønike.

Holden Sørensen efter Jeng.

Efter med Jeng Pedersdatter at have døbt børnene Peder f. 1792 og Karen f. 1795 får Holden Sørensen yderligere 9 børn med sin anden hustru, Maria Nisdatter: Jeng Kirstine f. 1796 (dør som spæd) [Lintrup 1774-1814, opslag 31], Jeng Kirstine f. 1799 [Lintrup 1774-1814, opslag 33], Anna f. 1801 [Lintrup 1774-1814, opslag 35], Anna f. 1804. [Lintrup 1774-1814, opslag 41], Johan Mörch f. 1806 [Lintrup 1774-1814, opslag 45] og Anna Catarina f. 1808. [Lintrup 1774-1814, opslag 52]

Holden Sørensen overtager herefter en gård i Gesten sogn i Ribe amt nord for Kongeåen. I 1810 døber han og hustruen Marie Nisdatter sønnen Søren Nissen, og blandt fadderne nævnes Holden Sørensens gamle far, Søren Nissen af Villebøl i Kalvslund sogn. [Gesten 1793-1814, opslag 71]

 Sept. 16 1810 'Gaardmand Hollen Sorensens og Hustru Marie Nisdatters Sön Soren Nissen. Fadd.:

Sören Nissen Villeböll Kalvslund Sogn (...).' [Gesten 1793-1814, opslag 71]

I 1812 døber parret sønnen Nis [Gesten 1793-1814, opslag 73], og i 1814 datteren Ellen Marie. [Gesten 1793-1814, opslag 75] Sidstnævnte datter dør som et-årig i 1815.

Ved dåben af Nis i 1812 omtales Holden Sørensen i kirkebogen som 'Aftægtsmand'. Det er måske en fejl, for Holden er kun cirka 44 år på dette tidspunkt. Ved dåben af Ellen Marie to år senere er Holden igen 'Gmd', altså gårdmand.

I 1814 har Holden Sørensen med to hustruer, først Jeng Pedersdatter og dernæst Marie Nisdatter, fået i alt 11 børn, hvoraf mindst 3 er døde som spæde.

Gjesten kirke i maj 2016. [Mit eget foto]

Gesten kirkebog oplyser, at Holden Sørensen 48 år og Maria Nisdatter 42 år i 1816 forlader sognet og bosætter sig i 'Askau Malte Sogn', altså nabosognet til Gesten, Malt-Folding. [Gesten afgang 1815-1829, opslag 13]

Ankomsten til Malt sogn bliver bekræftet af kirkebogen i starten af året 1816. Holden Sørensen omtales her som 'Bondekarl', og han er på dette tidspunkt næppe selvejerbonde. [Malt tilgang 1814-1821, opslag 1]

Hustruen Maria Nisdatter dør i Malt som 44-årig i 1819, og Holden Sørensen omtales i den forbindelse som 'Hmd', altså husmand. [Malt døde k 1813-1821, opslag 3]

Samme år forlader 'Huusmand Holden Sörensen, 53 Aar' Malt sogn og drager i følge Malt kirkebog til Villebøl i Kalvslund sogn. [Malt afgang 1814-1821, opslag 9] Kalvslund sogn fører ikke til- og afgangslister på dette tidspunkt.

En kilde nævner, at Holden herefter bliver gift med Maria Sørensdatter, som dermed er hans hustru nummer 3. Brylluppet ses ikke i hverken Kalvslund eller Lintrup.

Holden Sørensens søn Johan Holdensen af Willeböl bliver konfirmeret i Kalvslund 1820. [Kalvslund konfirmerede m 1819-1851, opslag 1]

Da Holden Sørensens søn Johan Holdensen bliver konfirmeret i Kalvslund kirke i 1820, nævner kirkebogen, at 'Holden Sörensen (er) opholdende sig hos broderen Christian Sörensen i Willeböl'.

To år efter bliver Holden Sørensen i 1822 gift med enken Gjertrud Nisdatter, hustru nummer 4. I kirkebogen oplyses Enkemand Holden Sørensen af Mejlby at være 55 år og Enke Gjertrud Nisdatter 'Aftægts Kone af Mejlbye Mark' 62. [Lintrup viede 1815-1825, opslag 7]

I 1827 bliver Holden Sørensens søn Søren Nissen Holdensen f. 1810 konfirmeret i Lintrup kirke. [Lintrup konfirmerede m 1827-1844, opslag 1]

Lintrup kirke, maj 2020. [Mit eget foto]

Gjertrup Nisdatter dør som 72-årig i januar måned 1832. [Lintrup døde k 1827-1853, opslag 3]

Holden Sørensen lever altså i årene efter 1800 en omskiftelig tilværelse i Lintrup, Gesten, Malt og Kalvslund sogne. Han overlever både sin første og sine efterfølgende tre hustruer, og ved folketællingen i 1835 finder vi ham som enkemand hos en familie i Mejlby.

Holden er 'Miether', det vil sige bor til leje, og 'Lebt von den Unterstützung seine Familie'. Måske kommer støtten fra sønnen Peder Holdensen i Eskelund nord for Kongeåen.
  
Haderslev, Frøs, Lintrup (Slesvigsk), Meilbye, Parcele, 61a, FT-1835, D2990
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Baltzer Knudsen 45 Verheir. Besitzer
Anna Maria Nisdatter 37 Verheir. seine Ehefrau
Knd Balzersen 12 Unverheir. ihr Kind
Nis Terkelsen Balzersen 11 Unverheir. ihr Kind
Inger Maria Baltsersdatter 3 Unverheir. ihr Kind
Anna Kiestine Baltzersdatter 3 Unverheir. ihr Kind
Holden Sørensen 67 Witwer Miether. Lebt von den Unterstützung seine Familie
  
Den oplyste alder – 67 år – passer med fødeåret 1768 nævnt ovenfor.

Moderen i familien Anna Maria Nisdatter er måske en slægtning til Holden Sørensen. Både Holdens anden og fjerde hustru har ligesom Anna Maria i denne husstand efternavnet Nisdatter.

Holden Sørensen er i 1835 vendt tilbage til Mejlby, Lintrup sogn, Slesvig. Sproget i folketællingen 1835 er tysk, fordi tællingen foretages i Slesvig syd for Kongeåen. Folketællingen i det danske område nord for Slesvig foretages året før i 1834.

Lintrup kirke, maj 2020. [Mit eget foto]

Holden Sørensen og Gjertrup Nisdatter bliver gift i Lintrup kirke den 7. december 1822. Holden oplyses at være 'Enkemand 55 Aar af Meilbye', Gjertrud at være 'Enke 62 Aar Aftægtskone af Meilbye'. [Lintrup viede 1815-1825, opslag 7]

Ved folketællingen 21 år tidligere i 1801 er Gjertrud Nisdatter 41 år bosiddende i Mejlby med sin mand Peder Knudsen, der er 'Bonde og gårdbeboer', og parrets 7 børn. Da Gjertrud Nisdatter dør som 72-årig i 1832 omtales hun i kirkebogen som 'Holden Sørensens Koun, fik Ophold paa sin forhenhørende Gaard paa Meilbye'. [Lintrup døde k 1827-1853, opslag 3]

Jeg antager derfor, at det er her, Holden Sørensen bor på aftægt i 1835, altså på den afdøde hustru Gjertrud Nisdatters forhenhørende gård i Mejlby.

Efterfølgende forlader Holden Sørensen hjemstavnen i Lintrup sogn og tager ophold hos sønnen Peder Holdensen i Eskelund i Brørup sogn. Her dør han som 73-årig i 1842. [Brørup døde m 1836-1851, opslag 4]

'Holden Sørensen fra Meilbye i Lintrup Sogn døde hos sin Søn Gmd. Peder Holdensen i Eskelund, 73 Aar'. [Brørup døde m 1836-1851, opslag 4]

Sporet efter Jeng.

Jeng Pedersdatter er sammen med ægtemanden Holden Sørensen et af farmor Matheas 8 tipolde-forældrepar. Parret får to børn sammen – Peder f. 1792 og Karen f. 1795. Sønnen Peder Holdensen er vores ane, og som vi har set ovenfor bliver datteren Karen døbt i Lintrup kirke samme dag, som hendes mor bliver begravet, den 24. januar 1795.

Holden Sørensen og Hustru Sl. Jeng Holdens 'deres tilforn hjemmedøbte datter Karen' bliver døbt i Lintrup kirke den 24. januar 1795. [Lintrup 1774-1874, opslag 29]. [Eget foto]

Karen overlever fødslen og vokser op på gården i Mejlby sammen med sine søskende. Ved folketællingen 1801 har Holden Sørensen med sin nye hustru Marie Nisdatter 4 børn: Peder på 9, Karen på 7, Jeng Kierstine på 2 og Anne på 1 år.

Når en person i gamle dage mistede sin ægtefælle og blev gift igen, var det en fast tradition, at det første barn af samme køn blev opkaldt efter den afdøde. Holden Sørensens første datter med Marie Nisdatter får derfor navnet Jeng. Hun dør som spæd, og navnet bruges igen til næste datter, Jeng Kierstine f. 1799, og hun lever.

Jeng Pedersdatters datter Karen står opført med alderen 7 år ved folketællingen i 1901, og senere ses det i kirkebogen, at Karen Holdensdatter i 1823 bliver gift med Mads Nissen af Kastbjergled, se nedenfor.

Karen Holdensdatter af Meilbye bliver den 12. januar 1823 trolovet med enkemanden Mads Nissen. [Eget foto]

Den ene af forloverne er Karen Holdensdatters far, Holden Sørensen. Holden underskriver trolovelseserklæringen, og vi får hermed foræret en kopi af vores ane Holden Sørensens signatur.

Ved folketællingen i 1835 er Karen 40 år gammel og bosiddende i Lintrup med ægtemanden Mads Nissen.

Haderslev, Frøs, Lintrup (Slesvigsk), Kastbiergled, Hufengebäude, 60, FT-1835, D2990
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Mads Nissen 47 Verheir. Hufner
Karen Holdensdatter 40 Verheir. seine Ehefrau
Nis Madsen 10 Unverheir. ihr Kind
Holden Madsen 8 Unverheir. ihr Kind
Hans Peter Madsen 6 Unverheir. ihr Kind
Anna Cathar. Madsdatter 4 Unverheir. ihr Kind
Jeng Madsdatter 1 Unverheir. ihr Kind
Jens Hansen 23 Unverheir. Dienstbote
Karen Madsdatter 18 Unverheir. Dienstbote

Parret har 5 børn – Nis på 10, Holden på 8, Hans Peter på 6, Anna Catherina på 4 og Jeng på 1 år. Karen Holdensdatter holder altså på smukkeste vis traditionerne i hævd og drager omsorg for, at hendes datter opkaldes efter sin biologiske, for længst afdøde mormor, Jeng Pedersdatter.

Mads Nissen og hustru Karen Holdensdatter døber deres datter Jeng Madsdatter i Lintrup kirke den 20. oktober 1834. [Lintrup fødte k 1826-1853, opslag 14]

Det er fornemt. Jeng lever.

Også Holden Sørensens ældste søn og vores ane Peder Holdensen opkalder sin ældste datter efter den mor, Jeng Pedersdatter, der dør fra ham i 1795, da han kun er 3 år.

Ribe, Malt, Brørup, Eskelund, 15, en Gaard, 23, FT-1834, C6858
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Holdensen 42 Gift Gaardmand
Ingeborg Jørgensdatter 44 Gift hans Kone
Jørgen Pedersen 13 Ugift deres Børn
Jenge Pedersdatter 11 Ugift deres Børn
Holden Pedersen 10 Ugift deres Børn
Johannes Pedersen 8 Ugift deres Børn
Søren Nissen Pedersen 5 Ugift deres Børn
Ane Frederikke Pedersdatter 3 Ugift deres Børn
Karen Pedersdatter 1 Ugift deres Børn
Jørgen Pedersen 74 Gift konens Forældre hare Ophold af Gaarden
Frederikke Cathr. Johannesdatter 64 Gift konens Forældre hare Ophold af Gaarden

Datteren har navnet Jenge, i folketællingen 1845 Jenge Catrine.

Samtidig kan vi nu se, at Peder Holdensens søn og vores ane Søren Nis Pedersen har arvet sit navn fra sin oldefar Søren Nissen f. 1725. Mellemnavnet Nis henviser samtidig til Peder Holdensens stedmor fra han er 3 år, Maria Nisdatter.

Lintrup kirke, maj 2020. [Mit eget foto]

Slægtsforskerens kamp med Lintrup sogns kirkebøger i 1700-tallet.

Som det er fremgået i de foregående afsnit, har det somme tider været besværligt for nærværende slægtsforsker at bruge Lintrup sogns kirkebøger som kilde. Kirkebogsførerens håndskrift er ofte sjusket, og scanningerne af siderne er ikke altid af den bedste kvalitet.

For at dobbelttjekke nogle detaljer og se optegnelserne i den optimale udgave ansøgte jeg i foråret 2020 Rigsarkivet om at få adgang til de originale kirkebøger, og det lykkedes faktisk at få den nødvendige tilladelse.

Lintrup sogns kirkebøger 1731-1763, 1764-1779 og 1774-1814. Rigsarkivets læsesal i Aabenraa den 5. august 2020. [Eget foto]

Kirkebøgerne opbevares på Rigsarkivets filial i Aabenraa, og en dag i august måned 2020 tog jeg med bus og tog og bus til Aabenraa og fik udleveret bøgerne på arkivets læsesal.

Det var en stor oplevelse at sidde med det originale materiale i hænderne. Jeg affotograferede de relevante opslag med min iPad, og mange af klippene ovenfor fra Lintrup kirkebog i 1700-tallet og starten af 1800-tallet er fra mine egne fotos i stedet for den scannede udgave på Arkivalieronline. De pågældende klip er mærket med teksten [Eget foto].

Lintrup sogns kirkebøger 1731-1763, 1764-1779 og 1774-1814. Rigsarkivets læsesal i Aabenraa den 5. august 2020. [Eget foto]

    
Matheas far, Jens Jørgen Jensen.
    
Efter således at have kortlagt min farmor Matheas slægt på mødrene side, mangler vi den tilsvarende beretning på hendes fædrene side. Her er jeg som tidligere nævnt hjulpet på vej af slægtsbogen ”for efterkommere efter Peder Christian Jensen – husmand i Jernvedlund, Jernved sogn – født 1828”.

Farmor Matheas far Jens Jørgen Jensen er født den 7. november 1861 i Smedegaard ved Bramming. [Bramming fødte m 1857-1868, opslag 7]

Matheas far, Jens Jørgen Jensen født den 7. november 1861 i Smedegård, Bramming, er ældste barn i en flok på seks, og hans forældre er Peder Christian Jensen født 1828 og Mette Andersdatter født 1830. Peder og Mette er det andet af Matheas to bedsteforældrepar.
 

Mine tipoldeforældre Peder Christian Jensen og Mette
Andersdatter, cirka 1895.
 
Matheas farmor, Mette Andersdatter.
 

Ved folketællingen 1870 er familien bosiddende i Jernvedlund 4-5 km syd for Gørding. Jens Jørgen Jensen er det ældste barn og oplyses at være 7 år på dette tidspunkt.

Ribe, Gørding, Jernved, Jernvedlund, Huus, 27, FT-1870, D4781
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peder Christian Jensen 41 Enke Huusfader Arbeidsmand Aastrup Sogn, Ribe Amt
Mette Andersen 39 Enke Huusmoder Hunderup Sogn, Ribe Amt
Jens Jørgen Jensen 7 Ugift Søn Jernved Sogn, Ribe Amt
Andreas Karl Jensen 5 Ugift Søn Jernved Sogn, Ribe Amt
Ane Magrethe Jensen 3 Ugift Datter Jernved Sogn, Ribe Amt
Hans Jensen 1 Ugift Søn Jernved Sogn, Ribe Amt
Anders Nilsen 75 Enkemand Huusmoders fader Forsørges af fattigvæsenet Ribe

Peder Christian Jensen og Mette Andersdatter bliver gift den 4. december 1860 i Bramming kirke, og forloverne er gårdmand Jørgen Jensen, Terp, og husmand Anders Nielsen, Hunderup. Sidstnævnte er brudens far.

Peder Christian Jensen og Mette Andersdatter bliver gift den 4. december 1860 i Bramming kirke.

[Bramming viede 1857-1868, opslag 1]    

Peder Christian Jensen er først indsidder i Smedegård i Bramming sogn, senere arbejdsmand og daglejer og fra cirka 50 års alderen husmand, der 'ernærer sig af sin jordlod' i Jernvedlund, Jernved sogn.

Ribe, Gørding, Jernved, Jernvedlund by, Et huus, 54, FT-1880, D4782
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peder Christian Jensen 51 Gift Huusfader, huusmand, ernærer sig af sin jordlod Aastrup Sogn, Ribe Amt
Mette Jensen født Andersen 49 Gift Hans kone Hunderup Sogn, Ribe Amt
Anne Magrethe Jensen 12 Ugift Deres datter Her i Sognet
Hans Jensen 11 Ugift Deres søn Her i Sognet
Ole Christian Jensen 9 Ugift Deres søn Her i Sognet
Berthea Karoline Jensen 6 Ugift Deres datter Her i Sognet

Peder Christian Jensen og Mette Andersdatter får som sagt nævnt 6 børn, hvoraf Matheas far, Jens Jørgen Jensen født 1861, er den ældste.

* Jens Jørgen Jensen f. 1861

* Andreas Carl Jensen f. 1863

* Ane Margrethe f. 1866

* Hans f. 1868

* Ole Christian f. 1870

* Birtea Karoline f. 1873

Peder dør som 73-årig den 2. december 1901 i Jernvedlund og bliver begravet på Jernved kirkegård. Mette lever til året efter og bliver den 20. november 1902 begravet på samme kirkegård.

Jernved kirke, maj 2020. [Mit eget foto]

Mette Andersdatter er i følge slægtsbogen født den 24. september 1830 i Sejstrup, Hunderup sogn, og hendes forældre er Anders Nielsen og hustru Birthe Marie Jørgensdatter.

Mette Andersdatter er født den 24. september 1830 i Sejstrup. [Hunderup fødte k 1829-1857, opslag 3]

Mette bliver døbt den 14. november 1830 i Hunderup kirke. [Hunderup fødte k 1829-1857, opslag 3] Vi finder familien ved folketællingerne 1834, 1840, 1845, 1850 og 1860 i Hunderup by.
 
Ribe, Gørding, Hunderup, Hunderup, et Huus, 73, FT-1845, B8431
Anders Nielsen 51 Gift Huusmand og Dagleier Ribe
Birthe Maria Jørgensdatter 53 Gift Hans Kone Her i Sognet
Mette Andersen 15 Ugift Deres børn Her i Sognet
Niels Jørgen Andersen 12 Ugift Deres børn Her i Sognet
Karen Andersen 9 Ugift Deres børn Her i Sognet
 
Mettes oprindelige efternavn Andersdatter er ændret til det moderne Andersen. Faderen er husmand og daglejer. Han er 51 år gammel og dermed født cirka 1794. Moderen er to år ældre og dermed født cirka 1792.

Mit eget foto af Hunderup kirke, januar 2008. De oprindelige dele af bygningen er fra 1100-tallet.
     

Anders Nielsen født 1794 og Birthe Maria Jørgensdatter født 1792 er det tredje af Matheas fire oldeforældrepar, og det første af to på hendes fædrene side. Anders er i følge folketællingerne født i Ribe sogn, hustruen Birthe og alle børnene i Hunderup.

Klip fra Hunderup kirkebog 1825. [Hunderup viede 1814-1828, opslag 7]  

Et opslag i kirkebogen fortæller, at parret bliver gift i Hunderup kirke den 19. november 1825. Anders oplyses at være 29 år 'af Ribe' og Birthe 33 'af Sejstrup, Hunderup Sogn'. Vidnerne er Claus Hansen og Laue Jensen, altså næppe noget familie.

Parret får 5 børn sammen: Maren f. 1826, Mette f. 1829 (dør som spæd), Mette f. 1830, Niels Jørgen f. 1833 og Karen f. 1836.

Birthe Marie Jørgensdatter dør som 78-årig i januar måned 1869. [Hunderup døde k 1857-1892, opslag 5] Anders Nielsen dør som 79-årig i 1874 og nævnes i kirkebogen at være' Fattiglem på Kjærgaard, født i Ribe'. [Hunderup døde m 1857-1892, opslag 6]

Kjærgaard i Hunderup er en gammel herregård, som stammer fra 1400-tallet. Gården kom i problemer i 1800-tallet, og efter flere ejerskifter blev den i 1868 købt af de omkringliggende kommuner og den forfaldne bygning indrettet til fattiggård. Det er altså her på Kjærgaard – i den engang så statelige bygning – at Anders Nielsen dør som fattiglem i 1874.

Riber Kjærgaard er efterfølgende blevet sat i stand og rummer siden 1949 Landbrugs- og Husholdnings-skolen Kjærgaard, i 2019 med navnet Kjærgaard Landbrugsskole.

Riber Kjærgaard rummer i dag Kjærgaard Landbrugsskole.

Birthe Marie Jørgensdatter af Sejstrup.
 
For at spore et led længere tilbage i slægten bør det være muligt at finde både Anders og Birthe Marie i folketællingen 1801, hvor de har været henholdsvis 6 og 8 år gamle. Jeg leder først efter Birthe Marie Jørgensdatter, men uden resultat.

I stedet slår jeg op i kirkebogen og finder følgende oplysning i 1792: ”Den 12. februar 1792 døbt Jørgen Andersen og Mette Kieldsdatters datter af Sejstrup kaldet Birthe Marie”. [Hunderup 1727-1801, opslag 194]

Den 12. februar 1792 døbt Jørgen Andersen og Mette Kieldsdatters datter af Sejstrup kaldet Birthe Marie. [Hunderup 1727-1801, opslag 194]

I folketællingerne er der underligt nok intet spor af en Jørgen Andersen i Hunderup sogn i hverken 1787 eller 1801, men da jeg søger på 'Mette K%ldsdatter', finder jeg følgende familie i 1787:
 
Ribe, Gørding, Hunderup, Seistrup Bye, , 18. Familie, FT-1787, C1691
Jørgen Hansen 41 Gift Mand Fæstebondemand
Mette Kjeldsdatter 28 Gift Kone
Anders Jørgensen 11 Ugift søn af første ægteskab
 
Hansen er en skrivefejl for Andersen – og det fremgår dermed, at Jørgen er født cirka 1746 og gift for anden gang med Mette Kjeldsdatter, der som 28-årig i 1787 er født cirka 1759. Jørgen Andersen og Mette Kjeldsdatter er det femte af Matheas otte tipoldeforældrepar. Parret bliver gift i Hunderup kirke den 24. februar 1786. [Hunderup 1727-1801, opslag 187].

Jørgen Andersen og Mette Kieldsdatter bliver gift i Hunderup kirke den 24. februar 1786.

Jørgen Andersen og Mette Kjeldsdatter døber børnene Maren i 1787 og Kield i 1788 – og derefter vores ane Birthe Marie Jørgensdatter i 1792.

Jørgen Andersen 'af Seilstrup' dør som 50-årig i 1796 [Hunderup 1727-1802, opslag 219], og ved folketællingen i 1801 viser følgende opslag, at Mette Kjeldsdatter nu er gift med en Claus Hansen:
  
Ribe, Gørding, Hunderup, Hunderup, Sejstrup, 25, FT-1801, B8763
Claus Hansen 29 Gift Mand Husmand med Jord og Bødker
Mette Kieldsdatter 42 Gift Hans Kone
Kield Jørgensen 12 Ugift Hendes Barn
Birgithe Jørgensdatter 8 Ugift Hendes Barn
Ester Clausdatter 3 Ugift deres Barn
Jørgen Clausen 1 Ugift deres Barn
  

Hunderup kirke, januar 2008. [Mit eget foto]
    

I den søgbare version af folketællingerne i Dansk Demografisk Database stør Mette opført som Mette Nielsdatter, men det er en fejl. I originaldokumentet står tydeligt Kieldsdatter. [FT1801 Hunderup, opslag 9]

Vielsen af Claus Hansen og ’Enken Mette Kieldsdatter’ bliver bekræftet af kirkebogen. Parret bliver gift i Hunderup kirke den 5. november 1796. [Hunderup 1727-1801, opslag 205].

Mange år senere finder vi i folketællingen 1840 Mette Kjeldsdatter som enke i husstanden for bødker Jørgen Clausen i Sejstrup. Mette omtales her som 'Huusfaders Moder der af ham forsørges'. Jørgen er Mettes søn fra ægteskabet med Claus Hansen, og han er opkaldt efter sin mors afdøde ægtemand Jørgen Andersen.

Mette Kjeldsdatter lever til 1853, hvor hun er 93 år gammel.

Mette Kjeldsdatter lever helt indtil 1853, hvor hun i kirkebogen omtales som '93 Aar, afg. Bødker Claus Hansens Enke i Seistrup, hvor hun er født'. Mette er død af 'Alderdomssvaghed'. [Hunderup døde k 1829-1857, opslag 7]
  
 
Moderne kort over egnen omkring Hunderup og Sejstrup syd for Bramming. [Fund og fortidsminder].
   

Mette Kjeldsdatter af Sejstrup.

Kjeldsdatter er så usædvanligt et navn, at jeg tænker, det bør være muligt at spore Mettes forældre og dermed komme en generation længere tilbage. Og ganske rigtigt; ved folketællingen i 1787 er der i Gørding herred kun een Kjeld af passende alder.
   
Ribe, Gørding, Hunderup, Seistrup Bye, 14. Familie, FT-1787, C1691
Christen Kjeldsen 38 Gift Mand Selvejer Gaardmand
Dorthe Jepsdatter 36 Gift Kone
Kjeld Christensen 9 Ugift Barn af 1 ægteskab
Jeppe Christensen 7 Ugift Barn af 1 ægteskab
Kjeld Christensen 71 Gift Husbondens fader Aftægtsmand
Karen Jensdatter 74 Gift Kone Aftægtskone
  
Sammen med sin kone Karen Jensdatter bor Kjeld Christensen på aftægt hos sønnen Christen Kjeldsen, som er 'Selvejer Gaardmand'. Stedet er Sejstrup i Hunderup sogn, hvor vi ovenfor også har fundet Mette Kjeldsdatter.

Kjeld Christensen og Karen Jensdatter må være Mettes far og mor. Jeg slår op i kirkebogen og finder ”Kield Christensen barn af Seistrup, Mette” i dåbsregistret for 1760, så der er ingen tvivl. [Hunderup 1727-1801, opslag 163]

Målebordskort af egnen ved Hunderup og Sejlstrup cirka 1880. Herregården Ribe Kjærsgaard ses syd for Hundrup. Den gule vej gennem Sejstrup er landevejen mod Ribe. [sdfekort.dk]

Navnene på det niende Matheas 16 tiptip oldeforældrepar er Kjeld Christensen født 1716 og Karen Jensdatter født 1713. Parret bliver gift i Hunderup kirke den 17. april 1748. Kjeld er på dette tidspunkt 32 år. Karen er 35 – og i følge kirkebogen ’Enke’. Begge er 'af Sejlstrup'. [Hunderup 1727-1801, opslag 182].

Karen bliver gift første gang i 1743 med Christen Andersen, som dør allerede året efter i 1744 kun 29 år gammel. Parret når at få et barn sammen, sønnen Anders f. 1744. [Hunderup 1727-1801, opslag 182, 211 og 158]

Kjelds Christensen hustru Karen Jensdatter dør i 1792 – og Kjeld Christensen i 1798. [Hunderup 1727-1801, opslag 217 og 219] Kjeld benævnes her som 'forhenværende Gaardmand', og som vi har set ovenfopr er sønnen Christen Kjeldsen ved folketællingen 1787 'Selvejer Gaardmand'. Familien har formodentlig hørt til de bedre stillede i landsbyen Sejstrup.

Kjeld Christensen f. 1716 og Karen Jensdatter f. 1713 er begge født, før kirkebogen starter i 1727, og vi har derfor desværre ingen spor at gå efter for at finde navnene på deres forældre. Når jeg søger på Google fremgår det, at ingen andre tilsyneladende forsker i disse Hunderup-slægter.

Hunderrup kirke, maj 2020. [Mit eget foto]

Jørgen Andersen af Sejstrup.

Vi mangler i denne gren af familien at finde forældrene til Mette Kjeldsdatters mand, Jørgen Andersen. Jørgen er som nævnt ovenfor født cirka 1746 og dermed omkring 14 år ældre end Mette f. 1760. Kirkebogen bekræfter, at fødeåret er 1746, og navnet på Jørgen Andersens far er Anders Jørgensen, altså endnu et eksempel på at for- og efternavne byttes rundt fra en generation til den næste. [Hunderup 1727-1801, opslag 159].

Anders Jørgensen bliver i følge samme kirkebog gift med Birthe Jacobsdatter den 12. november 1743. [Hunderup 1727-1801, opslag 182]. Anders er af Allerup og Birthe af Seilstrup.

Kun to-tre vielser om året finder sted i Hunderup på dette tidspunkt i historien, og faktisk er copulationen mellem Anders Jørgensen og Birthe Jacobsdatter i 1743 opført på samme side i kirkebogen som vielsen ovenfor mellem Kjeld Christensen og Karen Jensdatter i 1748.

Ved vielsen i 1743 oplyser kirkebogen, at Anders Jørgensen er ’af Allerup’ og Birthe Jacobsdatter ’af Sejstrup’. Alderen på brud og brudgom oplyses ikke, men Anders Jørgensen og Birthe Jacobsdatter er det tiende af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

Efter sønnen Jørgen f. 1746 får parret Anders Jørgensen og Birthe Jacobsdatter datteren Maren i 1749, men derefter registreres ikke flere børn af Anders Jørgensen i kirkebogen. Årsagen er, at Anders dør som kun 47-årig i 1754. [Hunderup 1727-1801, opslag 212].

Birthe bliver derefter gift samme år med Christen Michelsen, ligeledes af Sejstrup i Hunderup sogn. Men inden dette nye par når at få børn, dør også Birthe som ganske ung, nemlig som 38-årig, i 1758. [Hunderup 1727-1801, opslag 212].

Sønnen Jørgen Andersen, som er vores ane, er på dette tidspunkt kun 12 år gammel. Begge hans forældre er døde, og vi ved ikke, hvor Jørgen vokser op. Måske hos stedfaderen Christen Michelsen, måske hos noget familie til enten hans far eller mor. Under alle omstændigheder sandsynligvis stadig i landsbyen Sejstrup i Hunderup sogn.

Hunderup kirke i januar Hunderup kirke, januar 2008. [Mit eget foto]

Anders Jørgensen f. 1707 og Birthe Jacobsdatter f. 1720 er begge født, før kirkebogen starter i 1727, og der findes derfor ingen optegnelser om deres dåb.

Birthe Jacobsdatter f. 1720 er 'af Seilstrup', og jeg tænker, jeg måske kan se hendes fars begravelse i kirkebogen. Jacob er ikke et ualmindeligt navn, men bruges ikke så ofte.

Hunderrup kirke, maj 2020. [Mit eget foto]

Den 15. april 1733 begraves 'Jacob Hansen af Seilstrup, 52 Aar 5 Maaneder og 3 Uger gl.'. Det er sandsynligvis Birthe Jacobsdatters far, som ergo er født i november måned 1680. [Hunderup 1727-1801, opslag 210]

Hunderrup kirkebog starter som nævnt i 1727, og de første par år skriver præsten nogle forholdsvis fyldige tekster om dåbshandlingerne i kirken. Her nævnes både Jacob Hansen og Jacob Hansens hustru af Seilstrup et par gange, og et enkelt sted i 1727 nævnes en 'Maren Jacobs af Seilstrup'. Det må bestemt være Jacob Hansens hustru. [Hunderup1724-1801, opslag 150-151]

Navnet stemmer også med, at parrets datter Birthe Jacobsdatter døber sin førstfødte datter Maren, se ovenfor.

Jacob Hansen f. 1680 og Maren Jacobs f. cirka 1685 er yderligere et af farfar Johannes' 32 3xtip oldeforældrepar.

Se farmor Matheas anetavle her.

Anders Nielsen af Ribe.
     
Faderen til Matheas bedstemor Mette Andersdatter er som sagt Anders Nielsen født cirka 1794 i Ribe. Anders og hustru Birthe Marie Jørgensdatter bliver gift i Hunderup kirke den 19. november 1825.
    

Gift i Hunderup kirke den 19. november 1825: Ungkarl Anders Nielsen af Ribe, 29 år, og Pigen Birthe Marie Jørgensdatter af Sejstrup Hunderup Sogn, 33 år. [Hunderup viede 1814-1828, opslag 7]
  
I folketællingen 1801 er der i hele Ribe herred registreret i alt to drengebørn med navnet Anders Nielsen og under 10 år gamle – den ene er 1 år og bosiddende i Farup sogn, og den anden 5 år og bosiddende i Ribe. Folketællingen registrerer yderligere en Anders, som muligvis kunne være den, vi leder efter. Efternavnet er ikke opgivet, men han er 6 år gammel, og hans far hedder Niels Andersen og er bosiddende i Ribe købstad.

Opslag i kirkebogen (begge udgaver) fortæller dog, at navnet på denne dreng er Andreas og ikke Anders. [Ribe Sankt Katharine 1779-1808, opslag 96]. Tilbage er tilsyneladende kun én Anders Nielsen i den relevante alder.

Ud fra dette ræsonnement har jeg i de tidligere udgaver af denne krønike identificeret Anders Nielsen som søn af snedker Rasmus Nielsen født 1767 og hustru Dorthe Hansdatter født 1768, se denne udgave af historien her. Men denne konklusion viser sig desværre efter al sandsynlighed at være forkert.

Hunderrup kirke, maj 2020. [Mit eget foto].

For at etablere en skudsikker sammenhæng mellem Anders Nielsen i Hunderup og hans forældre og baggrund i Ribe har jeg i april 2008 lavet en ny finkæmning af materialet og derved opdaget et link, som jeg tidligere har overset. Blandt Anders Nielsens og Birthe Marie Jørgensdatters børn har jeg koncentreret mig om Mette Andersdatter født i 1830 – fordi hun er vores ane. Men før Mette får Anders og Birthe Marie datteren Maren i 1826.
 

Klip fra Hunderup kirkebog, da Anders Nielsen og Birthe Marie Jørgensdatter døber datteren Maren i august 1826. [Hunderup 1814-1828. opslag 26].
 
Maren er parrets første barn. Hun bliver født i august måned 1826, altså præcis ni måneder efter brylluppet i november året før. Da der således er tale om den førstefødte kunne man formode, der måske mødte repræsentanter for Anders’ familie i Ribe op til barnedåben, og det er faktisk også tilfældet.

I den seneste scanning af Hunderup kirkebog i arkivalieronline.dk indeholder kontraminesterialbogen ikke fortegnelsen over faddere i listen over fødte kvinder fra 1816 til 1828. Fadderne er kun medtaget i en tidligere scanning af en alternativ version af kirkebogen. Denne tidligere scanning findes kun på danishfamilysearch.dk.

  Det er klip fra denne alternative kopi af kirkebogen, jeg bruger i dette afsnit. Hvorfor den seneste scanning er baseret på en mangelfuld version af Hunderup kirkebog, kan jeg ikke forklare.

Klip fra Hunderup kirkebog, da Anders Nielsen og Birthe Marie Jørgensdatter døber datteren Maren i august måned 1826. [Hunderup 1814-1828. opslag 26].

De fleste af fadderne ved dåben af Maren i 1826 er lokale folk fra Sejstrup, men én er udenbys: Ane Catrine Nielsdatter fra Ribe. Det kan ikke være tilfældigt. Hun må være en slægtning til Anders, ud fra efternavnet sandsynligvis en søster. Ane Catrine er det link, jeg har ledt efter. Nu må jeg med sikkerhed kunne etablere forbindelsen til Anders’ forældre i Ribe.

Rasmus Nielsen og Dorthe Hansdatter, som jeg hidtil har troet er Anders’ forældre, har i folketællingen 1801 ingen døtre ved navn Ane Catrine. Heller ikke i den efterfølgende periode får de en datter med dette navn. Det er derfor relevant at kigge nærmere på omtalte Niels Andersen, som i følge folketællingen i 1801 har en 6-årig søn ved navn Anders.
  
Ribe, Ribe, Ribe Købstad, 4. fjerding, , 48, FT-1801, B6799
Niels Andersen 45 Gift husbond til leje daglejer
Maren Eschesdatter 40 Gift hans hustru [Niels Andersen]
Anders – 6 Ugift deres søn [Niels Andersen/Maren Eschesdatter]
 
Anders er i følge Ribe Sankt Katharina kirkebog i 1795 døbt Andreas, men det kan jo være en fejl. Ofte er det tilfældigt, om navnet skrives som Anders ellers Andreas. Under alle omstændigheder er det et faktum, at dette forældrepar i året 1801 – efter folketællingen – døber en datter, som får navnet Anna Catharina Nielsdatter.
 

Klip fra Ribe Domsogns kirkebog 1801: Niels Andersen og Maren Eskildsdatter døber datteren Anna Catharina Nielsdatter. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 188].
 
Der er altså ikke længere nogen tvivl. Niels Andersen f. 1756 og Maren Eskildsdatter f. 1761 er Anders Nielsens forældre – og dermed det sjette af min farmor Matheas otte tipoldeforældrepar.

Hverken Anna Catharina eller andre af Anders Nielsens slægtninge fra Ribe dukker op, da Anders og Birthe Maries næste børn bliver døbt i Hunderup kirke – men børnenes navne fortæller hver gang deres egen historie. Det første barn er som sagt Maren født 1826. Hun er opkaldt efter Anders Nielsens mor, Maren Eskildsdatter. Det andet barn er Mette født 1830. Hun er opkaldt efter Birthe Marie Jørgensdatters mor, Mette Kjeldsdatter.

Det tredje barn er Niels Jørgen født 1833. [Hunderup 1829-1857, opslag 7]. Han er opkaldt efter både Anders Nielsens far, Niels Andersen, og Birthe Marie far, Jørgen Andersen. Dermed har parret med navngivningen af de tre første børn brugt samtlige fornavne for deres respektive forældre. Maren & Niels og Mette & Jørgen. Det fjerde og sidste barn er Karen født 1836 [Hunderup 1828-1857, opslag 40]. Hun er opkaldt efter Birthe Maries mormor, Karen Jensdatter.

Det næste bliver at finde navnene på forældrene til Anders Nielsens forældre, Niels Andersen og Maren Eskildsdatter – og det viser sig hurtigt at være mere end almindeligt svært. Ingen af de to er at finde i Ribe og umiddelbar omegn ved folketællingen 1787, ingen af dem er formodentlig født i Ribe – og der er heller ikke noget, der tyder på, at de bliver gift i Ribe... Opgaven går med andre ord ud på at lede efter to nåle i en kæmpestor høstak.

Ved Ribe Domkirke, 2015. [Mit eget foto]

I forhold til de landsogne, jeg er vant til at beskæftige mig med i arbejdet med slægten, er købstaden Ribe et langt større og betydeligt mere dynamisk samfund præget af flere omskiftelser og opbrud, som gør det meget vanskeligere at holde styr på enkeltpersoners gøren og laden. Selv når man finder en bestemt person eller en afgørende begivenhed i kirkebogen, kan man ikke altid være sikker på pålideligheden af detaljerne.

I de små landsogne i 1700- og 1800-årene kender præsten personligt alle mennesker i menigheden, store såvel som små. Det er ikke tilfældet i en by som Ribe, og ofte opstår der derved fejl i kirkebogen med hensyn til eksempelvis personernes navne og alder – i hvert fald når det er jævne mennesker, det handler om.

Borgerskabets begivenheder, derimod, beskrives fyldigt og bredt med mange flere detaljer og formodentlig også med større præcision. Fra Ribes to sogne – Ribe Domsogn og Ribe Sankt Katharina – er bevaret to udgaver af dåbsfortegnelsen, den ene ført af præsterne og den anden af kordegnen. Det er de samme begivenheder, der registreres, men når man sammenligner de to udgaver, er der så mange afvigelser i detaljen, at det kan være svært at vide, hvad der er korrekt.

Det første, jeg giver mig i kast med, er at finde alle tilgængelige oplysninger om parret Niels og Maren fra den periode, hvor de rent faktisk bor i Ribe. Måske er der eksempelvis navne blandt fadderne, der kan hjælpe os på vej...?
  

Klip fra Ribe Sankt Katharina kirkebog 1795: ”Døbt d 19 Juli Andreas fød d 19 Jun. Faderen Niels Andersen Landsoldat. Mod. Maren Eskilds Datter Widn.: Anne Marie tienende Farver Barsballe. Lise Jensd Hans Pedersen og Jens Larsen. [Ribe Sankt Katharina 1773-1814, opslag 160-161].

I kordegnens eksemplar af dåbsregistret ser billedet således ud:

Niels Andersens og Maren Eschildsdatters søn Andreas døbt den 19.

juli 1795. [Ribe Sankt Katharina 1779-1808, opslag 97]
  
Som tidligere nævnt opføres Anders i forbindelse med dåben i 1795 som Andreas i kirkebogen, men i folketællingen 1801 registreres han som Anders – og det samme er også tilfældet, da han i 1811 som 16-årig bliver konfirmeret i Ribe Domkirke. I sidstnævnte tilfælde opføres han som ’Anders Nielsen, afg. Niels Andersens Søn, Ribe’. Det lille ’afg.’ betyder, at hans far i mellemtiden er død. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 593].

Anders er født den 19. juni 1795, faderen er landsoldat Niels Andersen, moderen Maren Eskildsdatter. Oplysningerne om fadderne er sparsomme og ikke umiddelbart til nogen hjælp. Kordegnens alternative kopi af dåbsfortegnelsen bekræfter, at de nævnte personer er tjenestefolk, som arbejder i Ribe, og de er snarere forældreparrets venner og bekendte end familie eller lignende.

Ribe Domkrike, 2015. [Mit eget foto]

Oplysningen om, at barnets far er landsoldat letter bestemt ikke eftersøgningen. Måske er Niels Andersen og Maren Eskildsdatter kun havnet i Ribe, fordi Niels midlertidigt er knyttet til militærforlægningen i byen? Under alle omstændigheder er der ingen oplysninger om herkomst for nogen af de to forældre.

Efter at have afprøvet forskellige mere eller mindre fantasifulde muligheder for at finde en løsning opgiver jeg i slutningen af april 2008 den videre søgning. Jeg er nødt til at erkende, at jeg ikke kan finde navnene på hverken det ellevte eller det tolvte af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

Jeg ved om parret Niels Andersen og Maren Eskildsdatter, at de bestemt ikke hører til de bedst bemidlede i Ribe købstad. Niels omtales i løbet af årene som ’landsoldat’, ’daglønner’, ’kromand’, ’daglejer’ og til slut som ’markvogter’, da han dør i 1808 – i følge kirkebogen 62 år gammel. I forbindelse med begravelsen nævnes det, at ”Niels Andersen, Markvogter, fik som den, der havde nydt temporair Understyttelse af Fattigkassen, frit Gravsted”. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 357].

Hustruen Maren Eskildsdatter lever derefter de næste mange år som enke og enlig, i første omgang – indtil børnene kommer ud at tjene – med sønnen Anders og datteren Ana Catharina, senere alene, og hun dør til slut i Ribe som 74-årig i 1830. I kirkebogen opføres hun som ’Maren Eskildsdatter, 74 Aar. Niels Andersens Enke, Ribe”. [Ribe Sankt Katharina døde kvinder 1824-1833, opslag 8].

Maren Eskildsdatter bliver begravet fra Ribe Sankt Katharina kirke den 28. juni 1830. [Ribe Sankt Katharina døde kvinder 1824-1833, opslag 8]

Aldersangivelserne i kirkebogen for Niels og Maren i henholdsvis 1808 og 1830 er næppe korrekte. Blandt andet betyder 74 år for Maren i 1830, at hun er 50, da hun føder sit sidste barn i 1806, og det er ikke sandsynligt.

Jeg tror, at folketællingen 1801 ovenfor er mere præcis – og at Niels Andersen dermed er født omkring 1756 og Maren Eskildsdatter omkring 1761.
 

Fiskergade i Ribe er i dag kendt som en af byens mest idylliske gamle gader. [Mit eget foto, juli 2020]
 
Mellem de to børn Anders f. 1795 og Anna Catharina f. 1801 får parret en datter, der dør kun ni måneder senere ’af Skoldkopper’. Barnet bliver døbt Anne Catharine, altså samme navn som efterfølgende bliver givet videre til den næste datter i 1801.

Niels Andersen og Maren Eskildsdatter døber datteren Anne Catharine i Ribe Domkirke i 1799. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 94]   

Dåbsoptegnelsen fra 1799 er tekstmæssigt mere fyldig end ellers – og lyder oversat således: ”En hjemdøbt Datter for Niels Andersen Daglønner og Kone Maren Eskilds Datter i Fisker Gade. Susc.: Søren Snedkers Kone Maren Enevolds paa Skibbroen. Test.: Anna Thomsdotter, Jens Jørgensen Hjuler og Hans Christian Snedkersvend”. Susc. er en forkortelse af det latinske Susceptrix og betyder Gudmoder og den, der bærer barnet. Test. er en forkortelse af Testes og betyder vidner eller faddere.

På dette tidspunkt kører livet vel nogenlunde for Niels og Maren i Ribe. De bor i Fiskergade i midten af byen og er venner med blandt andre Søren Snedker på Skibbroen og hjulmager Jens Jørgensen. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 94].

I 1806 får parret deres fjerde og sidste barn – en søn, som er dødfødt. Barnet bliver begravet i de fattiges jord ved Domkirken – og i kirkebogen kan man læse følgende nøgterne beretning om den skæbnesvangre fødsel:

”Niels Andersens Kone Maren Eskildsdatter fødte en dødfødt Dreng, fuldbaaren, besværlig Fødsel ved Vending, som paastod en Time – Aarsagen angaves at Konen tre Dage før Fødselen fik Blodstyrtning, og Fødselens Besværlighed. – Moderen har for to Aar siden fød to dødfødte Børn. – Til Barnets Redning blev anvendt de sædvanlige Midler men alt forgiæves. Saaledes angivet af Jordemoder Mette Schov og fra Forældrene er ingen Klage mod Jordemoderen”. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 211. Også fødslen af to dødfødte børn i 1804 er detaljeret beskrevet i kirkebogen, se opslag 204 og 276].

Niels Andersen født cirka 1756 og Maren Eskildsdatter født cirka 1761 er som sagt det sjette af min farmor Matheas otte tipoldeforældrepar.

Ribe Domkirke, 2015. [Mit eget foto]

Dermed har vi afsluttet afsnittet om anegalleriet for farmor Matheas farmor, Mette Andersdatter f. 1830. Der er ingen sensationelle fund i dette afsnit, der i én tråd fører hen til husmandsfamilier i Hunderup sogn syd for Bramming og i en anden ender blindt hos fattigfolk i købstaden Ribe. 
  
Matheas farfar, Peder Christian Jensen.
      
Tilbage er nu kun at få sat navne på anerne for Matheas farfar, Peder Christian Jensen. Slægtsbogen fortæller, at Peder født den 11. oktober 1828 er søn af skrædder og husmand Jens Jørgensen og dennes første hustru Ane Margrethe Hansdatter.

Peder Christian Jensen bliver døbt i Aastrup kirke den 12. oktober 1828. [Aastrup 1815-1829, opslag 13] Fadderer ved dåben er: Morten Christensen og Ingeborg Jensdatter af Tomp Mølle, Jens Larsen, Hans Christensen og Grethe Mette Christensdatter alle 3 af Terpling.

Peder Christian Jensen bliver døbt i Aastrup kirke den 12. oktober 1828. [Aastrup 1815-1829, opslag 13]

Ved folketællingen 1834, hvor Peder er seks år gammel, er Jens Jørgensens familie bosiddende i Landsbyen Terpling i Aastrup sogn. Jens er husmand og lever af sin jordlod. Hustruen Ane Margfethe Hansdatter er i mellemtiden død, og Jens er nu gift med Karen Jensdatter.
 
Ribe, Gørding, Aastrup, Terpling, Et Huus, 7, FT-1834, B8607
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Jørgensen 53 Gift Huusmand, lever af sin Jordlod
Karen Jensdatter 51 Gift Hans Kone
Hans Jensen 13 Ugift Deres børn
Mariane Jensdatter 10 Ugift Deres børn
Peder Christian Jensen 6 Ugift Deres børn
   

Aastrup kirke i Gørding herred er en fornem og velholdt bygning fra middelalderen. [Mit eget foto, maj 2009].
 
Jens Jørgensen bliver trolovet med Ane Margrethe Hansdatter den 2. maj 1813. Ungkarlen Jens Jørgensen er 'af Weirup' og pigen Ane Margrethe Hansdatter er 'af Terpling'. Forleverne er Hans Christensen i Terpling og Christen Rasmussen i Glejborg. Parret bliver gift i Aastrup kirke den 5. juni 1813. [Aastrup 1748-1815, opslag 103]

Jens Jørgensen og Ane Margrethe Hansdatter bliver gift i Aastrup kirke den

5. juni 1813. [Aastrup 1748-1815, opslag 103]

 I ægteskabet er der fem børn – Jørgen født 1815, Ellen Marie født 1817, Hans født 1821, Mariane født 1824 og Peder Christian født den 11. oktober 1828.

Moderen i familien, Ane Margrethe, dør den 22. oktober 1828, altså kun få dage efter at have født Peder Christian. Året efter bliver Jens Jørgensen  den 16. april 1829 gift igen – nu med Karen Jensdatter. Jens er på dette tidspunkt 47 år og Karen 46. Der er ingen børn i dette ægteskab.

Navnene på det fjerde og sidste af Matheas fire oldeforældrepar er altså Jens Jørgensen født 1782 og Ane Margrethe Hansdatter født 1787. Jens Jørgensen optræder i folketællingerne til og med 1850, hvor han er 69 år gammel.

Jens dør i følge kirkebogen i september måned samme år og registreres her som 'Snedker og Aftægtsmand i Terpling. Søn af Jørgen Hansen i Weirup. 69½ Aar'. Dødsårsagen oplyses at være 'Gigt og Alderdom'. [Aastrup døde m 1839-1861, opslag 4]

Ribe, Gørding, Aastrup, Terpling By, Et Huus, 30, FT-1845, B8237
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Jens Jørgensen 64 Gift huusmand Weirup Sogn, Ribe Amt
Karen Jensdatter 63 Gift hans kone Andsager Sogn, Ribe Amt
Peder Christian Jensen 17 Ugift deres søn Her i sognet

Aastrup kirke, april 2020. [Mit eget foto]

Slægtsbogen [”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen...”, side 8185 fs2 ff] bringer et uddrag af skifteprotokollen i forbindelse med Ane Margrethe Hansdatters død i 1828 og citerer desuden aftægtskontrakten, da Jens og Ane Margrethe i 1813 overtager husmandsstedet fra hendes forældre, Hans Christensen og Ellen Pedersdatter, se nedenfor. Ved skiftet i 1828 ser boet for husmandsstedet et sted, der kaldes ”Siighus” i Terpling, således ud:
 
Boet var: 1 egebord, 1 jern bilægger kakkelovn, 1 lyseform, 1 strygejern, nogle knive og gafler og træskeer, 1 stenkrukke, 6 sorte sætter, 1 skilderi, 2 børster, 1 seng med 1 stribet overdyne, 3 puder, 2 underdyner, 2 blårgarns lagener, 1 garnvinde, 1 træbøtte, 1 rist, 1 pande, 1 tekedel, 1 anker, 1 taburet, nogle sætter, 1 chatol, 1 skrin, 1 taburet, 1 spejl, 2 flasker, 5 fade, 1 mangletøj, 1 saltkasse, nogle gryder, 1 stueur, 1 messing fad, 1 messing pande, 1 rivejern, 1 messing lysesaks, 5 stentallerkener, nogle potter, nogle bøger, 1 seng med 1 sort og hvid dyne, 3 puder, 2 underdyner, 2 uldne lagener, 1 spinderok, 1 hegle, 2 karter, 1 hakkekniv, 1 fad, 1 ildklemme, 1 strippe, 1 gryntønde, 1 øltønde, 1 peberkværn, 1 vindepind, 1 kiste, 2 skabe, nogle skilderier, 6 par tekopper, 3 skægmænd, 1 bilæggerovn, 1 bagetrug, 1 seng med 1 rød og grøn overdyne og 2 puder. Den afdødes klæder var: 1 fruentimmerkjole, 1 sort kjole, 1 grøn trøje og skørt, 5 tørklæder, 8 sæt hovedtøj, 1 hoveddug, 3 røde skørter, 2 særke og 1 par sko, 1 par strømper, 4 livstykker og 1 kyse.
    
Besætningen bestod af 3 køer, 1 kalv og 2 får. Desuden nævnes nogle avlsredskaber, 1 vogn, nogle baljer og andet bohave.
 
Boet vurderedes til 94 rdlr. 4 mk. 8 sk. og ejendommen af hartkorn 2 skp. 2 fjdk. 2¾ alb. med anpart af kirketiende vurderedes til 180 rdlr. Den samlede indtægt var således: 274 rdlr. 4 mk. 8 sk. Hamborg curant eller 439 rdlr. 3 mk. 9 3/5 sk. rede sølv.
  

Terpling Å – mit eget foto fra cykeltur i maj 2009.

Ane Margrethe Hansdatter af Faaborg.

Stadig i følge slægtsbogen er Ane Margrethe Hansdatter datter af husmand Hans Christensen Malle og hustru Ellen Pedersdatter. Oplysningen bliver bekræftet af folketællingen 1801, hvor vi finder familien i Faaborg by nord for Terpling og Aastrup sogn.
 
Ribe, Skast, Faaborg, Faaborg Bye, , 8de Familie, FT-1801, b7781
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Christensen 44 Gift Manden Huusmand med Jord
Ellen Pedersdatter 48 Gift Hans Kone
Anna Margretha 14 Deres Børn
Christen Hansen 10 Deres Børn
Maren Hansdatter 6 Deres Børn
 
Faderen er husmand med jord, og Ane Margrethe er på dette tidspunkt 14 år gammel og dermed født cirka 1787. Det syvende af Matheas otte tipoldeforældrepar er altså Hans Christensen født 1757 og Ellen Pedersdatter født 1753. Om Ane Margrethe nævner slægtsbogen, at ”hendes dåb ses ikke indført i Aastrup kirkebog”. Men det er ikke så mærkeligt. Som det fremgår af folketællingen ovenfor, stammer hendes forældre fra sognet nord for Aastrup, nemlig Faaborg i Skast herred.

Faaborg deler præst og degn med Vester Nykirke, og kirkebogen for Vester Nykirke-Faaborg bekræfter, at Ane Margrethe er døbt i Faaborg kirke i december 1787.
 

Optegnelsen fra december 1787 i kirkebogen for Vester Nykirke-Faaborg, som registrerer Ane Margrethes dåb. Forældrene er Hans Christensen Malle og Ellen Pedersdatter af Rodebæk, og barnet bliver båret af Ellen Marie Pedersdatter af Tomp Mølle. Fadderne er Christen Pedersen fra Tomp Mølle, Mads Hansens hustru af Rodebæk og Penilla Knudsdatter. [Vester Nykirke-Faaborg 1759-1805, opslag 132]
  
Til stede ved dåbshandlingen i Faaborg kirke i december måned 1787 – ud over de menige kirkegængere, barnet der skal døbes, hendes forældre, alle fadderne og dåbsgæsterne – er dels præsten, som skal forrette dåben, dels selvfølgelig ingen andre end degnen til Vester Nykirke og Faaborg, kirkesanger Peder Vedsted, en anden af farmor Matheas 16 tipoldeforældre.

Måske er det Peder Vedsted, der har skrevet teksten ovenfor i kirkebogen – og den Ellen Marie Pedersdatter af Tomp Mølle, som bærer barnet, er faktisk lillesøster til Peder Vedsteds anden hustru og min farmor Matheas tipoldemor, Mette Pedersdatter født 1761, se ovenfor i afsnittene ”Degn til Vester Nykirke og Faaborg” og ”Peder Vedsted af Raunsø”.
    
 
Mit eget foto af Faaborg kirke i Skast herred, Ribe amt, januar 2008. Den oprindelige bygning er formodentlig fra 1100-tallet. Farmor Matheas tip-oldefar Peder Vedsted, og før ham hans far Michael Vedsted, var ”degn til Nykirke og Faaborg” i anden halvdel af 1700-tallet. Faaborg kirke ligger cirka 10 kilometer nord for Nykirke, se kortet ovenfor i denne krønike.   

Peder Christensen af Tomp Mølle.
  
Personsammenfaldet ved dåbshandlingen ovenfor – at farmor Matheas tipoldefar Peder Vedsted som kirkedegn er til stede i Faaborg kirke, da et andet af hendes tipoldeforældrepar, Hans Christensen Malle og Ellen Pedersdatter, døber deres datter Ane Margrethe, er i sig selv et eksempel på tilfældets mystik. Men hertil kommer altså, at Ellen Marie Pedersdatter af Tomp Mølle, som bærer barnet, faktisk er lillesøster til Peder Vedsteds anden hustru, Mette Pedersdatter født 1761 – den Mette, som jo er Matheas tipoldemor i Vedsted-grenen af slægten.

Ovenfor i afsnittet ”Peder Vedsted af Raunsø” har jeg citeret et uddrag af Hans Peder Hansen Novrups ”En slægts historie” (1929), herunder følgende: ”Hans (Peder Vedsteds) anden kone var Mette Pedersdatter, en datter af Peder Christensen, Tomp Mølle i Fåborg sogn, hun var født 1762 og således 18 år yngre end manden. (...) I dette ægteskab blev der tre børn : Bodil Kirstine, Margrethe og Peder Pedersen Vedsted. Peder Christensen Tomp mølle døde 1793 – 74 år gammel."

Ved dåbshandlingen ovenfor deltager både en Pedersdatter og en Pedersen af Tomp Mølle – og dåbsbarnets mor og vores ane har jo ligeledes navnet Pedersdatter... Måske er også Ellen Pedersdatter en datter af Peder Christensen i Tomp Mølle...? Fra folketællingen ovenfor ved vi, at Ellen er 48 år gammel i 1801, det vil sige hun er født omkring 1752 – hvor Peder Christensen f. 1720 er cirka 32 år. Det kan godt passe.

Jeg åbner kirkebogen for Vester Nykirke og Faaborg sogne og staver mig møjsommeligt igennem de krøllede og knap læsbare ”blandede ministerialia” fra 1750’erne, men i første omgang uden held. Jeg kan se, at Peder Christensens hustru bliver introduceret (som det var sædvane for kvinder efter en fødsel) i kirken i 1753, men jeg kan ikke finde dåbsoptegnelsen.

Præstens indgang i Faaborg kirke, maj 2009. [Mit eget foto]

I en pause fra kirkebogen prøver jeg at google på Tomp Mølle, og herved havner jeg på lokalarkiverbillund.dk, hvor det – som en gave fra himlen – viser sig, at der findes en komplet afskrift af Vester Nykirke-Faaborg kirkebog i perioden fra 1715 til 1814.

Afskriften er opdelt i fem pdf-filer – en for døbte, en for begravede, en for konfirmerede, en for viede og en for diverse. [Afskrifter af midtjyske kirkebøger, herunder Vester Nykirke-Faaborg findes fra 2012 på hjemmesiden horboel.dk] Nu behøver jeg ikke længere stave mig igennem krøllet og falmet gotisk håndskrift, nu kan jeg uden videre søge på navne, steder, årstal og så videre.

Peder Christensen er født i 1720, hans far hedder Christen Pedersen. Peder bliver gift med Ane Margrethe Hermansdatter den 23. oktober 1749. Parrets børneflok ser således ud:
 
*1750: Christen – dør i 1751
*1751: Ellen
*1753: Maren
*1758: Søn – dødfødt
*1759: Christen
*1762: Mette
*1764: Ellen Marie
*1766: Herman – dør i 1775
*1770: Anne – dør i 1771
  
Af ni børn overlever altså fem – og en af dem er ganske rigtigt Ellen født i 1751. Ellen Pedersdatter, der er mor til Ane Margrethe Hansdatter, som bliver døbt i Faaborg kirke i december 1787 – er altså også datter af Peder Christensen og hustru Ane Margrethe Hermansdatter. Peder og Ane Margrethe er dermed min farmors tiptip oldeforældre to gange – fordi farmor Mathea på både mødrene og fædrene side, via de to søstre Mette Pedersdatter f. 1762 og Ellen Pedersdatter f. 1751, nedstammer fra parret på Tomp Mølle. Sammenhængene fremgår i eet billede af Matheas stamtræ.

Ved barnedåben ovenfor er Ellen Pedersdatter barnets mor, og den, der bærer barnet, er Ellens lillesøster Ellen Marie. Blandt fadderne nævnes også Ellen og Ellen Maries bror, Christen Pedersen – og mon ikke også både bedsteforældrene, Peder og Ane Margrethe, og datteren Mette – som fire år senere bliver gift med degnen Peder Vedsted – har været i kirken den dag...? Ærgerligt at fotografiet ikke var opfundet.
  
 
Faaborg kirke, januar 2008. Prædikestolen, døbefonten og alteret stod også i kirken, da Ane Margrethe Hansdatter blev døbt i 1797.
  
Det er klart, at jo længere tilbage i tiden, vi kommer, desto større bliver sandsynligheden for personsammenfald i stamtræet – men rent faktisk er Peder Christensen og Ane Margrethe Hermansdatter det første eksempel i min slægtshistorie på et ane-par, som via døtrene Ellen og Mette lægger grund til to grene i træet. Ved folketællingen i 1787, samme år som dåbshandlingen ovenfor, finder vi Peder og Ane Margrethe i denne optegnelse:
    
Ribe, Skast, Faaborg, Tomp Mølle, , , FT-1787, C4264
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Christensen 67 Gift Mand Boels Mand og Bøssemager
Ane Magrethe Hermandsdatter 62 Gift Kone væverske
Leene Sørensdatter 10 Koerøgterske
  
Parret bor på Tomp Mølle i Faaborg sogn, og Peders erhverv angives som ”Boels Mand og Bøssemager”.  Den eneste ansatte på møllen er tiårige Leene, der er ”Korøgterske”, og noget kunne altså tyde på, at gården i højere grad har været baseret på landbrug end mølledrift. Peder kaldes jo ikke møller, og der er heller ikke ansat møllersvende.

Lokaliteten nævnes ofte i kirkebog og folketællinger, og jeg spørger derfor Faaborg Lokalhistoriske Arkiv, om Tomp Mølle mon kan stedfæstes – og det kan den faktisk, får jeg bekræftet i en email fra Svend Haahr Kristensen i januar 2008. Den moderne adresse er Fuglsigvej 8, Fåborg, i postdistrikt 6818 Årre – og på Kort- og Matrikelstyrelsens vejkort på nettet kan man se gården afmærket med navns nævnelse.

Efterfølgende har desuden Hans Andreasen fra Grisbæk, som bestyrer en omfattende egnshistorisk samling – og som tidligere har hjulpet mig i forbindelse med Dynesen af Nørre Vejrup sagaen – sendt forskelligt materiale, der er med til at komplettere billedet. Det næste bliver at besøge området og få syn for sagn – og som det fremgår nedenfor: Det lykkes faktisk i januar 2008.
  

Tomp Mølle – markeret med en rød pil på kortet – ligger ved Sneum Å mellem Fuglsig og Nørre
Grisbæk, på grænsen mellem Faaborg og Vejrup sogne.
 
Peder Christensen født 1720 og Ane Margrethe Hermansdatter født 1724 er på én gang det tredje og det fjortende af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar, og vi kender dermed navnene på i alt 24 af Matheas 32 tiptip oldeforældre.

Da kirkebogen for Faaborg sogn som nævnt er søgbar via afskrifterne på horboel.dk, er det fristende at dykke endnu længere tilbage og se, om vi også kan finde Peders og Ane Margrethes forældre. Peder er som tidligere nævnt født i 1720, og i forbindelse med dåben opgives han at være søn af Christen Pedersen i Slebsager.
  
1720 d. 7 jul. Dnica 6ta post Trinit. Baptizaty Christen Pedersens barn i Slebsager navnlig Peder. Fadere: Niels Pedersens hustru ibid., Peder Jensen i Tomp Mølle, Christen Hansen i Fuglsig, Skrederens kiæreste ibid., Anders Tøgersen i Autrup. Offer 1 Mk. 2 Sk.
  

På Kort- og matrikelstyrelsens detaljerede kort med vejnavne ses Tomp Mølle afmærket med navns nævnelse vest for Sneum Å og tæt ved den store gård Gestlundegård. Lokaliteten Tomp Mølle findes også på både de nyere og ældre målebordskort – faktisk helt tilbage til Videnskabernes Selskabs banebrydende landkort i størrelsesforholdet 1:120.000 fra 1770’erne, dengang stavet Tombs Mølle, se linket her: Tombs Mølle.
 
Christen Pedersens næste barn bliver døbt i 1723, og nu oplyses barn og barnefader at være ”af Tomp Mølle” – så møllen er altså gået i arv gennem i det mindste tre generationer. Christen overtager stedet i 1723 og giver det i midten af 1700-tallet videre til sønnen Peder Christensen, og da Peder dør i 1793, videregår møllen til Peders søn Christen Pedersen f. 1759. Hustruen Ane Margrethe Hermansdatter dør som 90-årig i 1812.

Den ældste Christen dør i følge kirkebogen som 79-årig i april 1760, det vil sige han er født omkring 1681. Hans hustru bliver begravet den 25. juli 1751, men hendes navn og alder bliver ikke nævnt. Parret optræder heller ikke i vielsesregistret for Faaborg sogn – så formodentlig stammer hustruen fra et af nabosognene.
  

Mit eget foto af Tomp Mølle, januar 2008.
 
1749 d. 17 apr. hafde Peder Hermansen og Maren Chrestensdatter af Over Slebsager saavelsom Peder Chrestensen og Anne Margrethe Hermansdatter fra Tomp Mølle trolovelse og stod i Over Slebsager. Begge par gift d. 23 okt.
  
Sønnen Peder Christensens giftermål med Ane Margrethe i 1749 er, som det ses ovenfor, opført i kirkebogen. Parret bliver forlovet den 17. april og gift den 23. oktober, i begge tilfælde sammen med et andet par, Peder Hermansen og Maren Chrestensdatter. Der er derfor næppe tvivl om, at de to par har kendt hinanden – og ud fra navnene er det oplagt at antage, at Peder Hermansen fra det første par er en bror til Ane Margrethe Hermansdatter fra det andet par.

Ane Margrethes dåb omkring 1724 ses ikke i Faaborg kikebog. Sandsynligvis er hun derfor tilflytter fra et af nabosognene, og måske har hun været i tjeneste på Tomp Mølle, da hun og Peder bliver kærester i 1748 eller 1749.

Ane Margrethe Hermansdatter af Hjortkær i Grimstrup sogn.

At Ane Margrethe Hermansdatter stammer fra et af nabosognene får jeg i marts 2008 bekræftet i en e-mail fra Jørgen Thomsen i Horsens. Han er stødt på min krønike, da han har søgt efter Peder Christensen, Tomp Mølle, og kan fortælle, at Peders hustru, Ane Margrethe, kommer fra Hjortkær i Grimstrup sogn.

Ane Margrethe er døbt den 24. september 1724 i Grimstrup kirke [Grimstrup 1706-1785, opslag 55], og hendes far er Herman Frandsen født i februar 1683 i Hjortkær, Grimstrup sogn, og død samme sted i november 1763, 80 år og 9 måneder gammel. [Grimstrup 1655-1706 opslag 48 og 1706-1785 opslag 156]

Grimstrup kirke.

Jørgen Thomsen har i sin e-mail ingen oplysninger om Hermans hustru og Ane Margrethes mor – ud over at hun måske hedder Ellen. Ane Margrethe har ti søskende, heriblandt Peder Hermansen nævnt ovenfor, født i 1727. Jørgen Thomsen nedstammer selv fra en anden af Ane Margrethes brødre, Niels Hermansen f. 1717.

Herman Frandsen f. 1683 er ligesom Peder Christensens far Christen Pedersen farmor Matheas 3xtip oldefar – og her er i følge Jørgen Thomsen listen over Herman Frandsens børn.

Christen, 1707

Frands, 1709

Anne, 1711

Kirsten, 1713

Maren, 1715

Niels, 1717

Johanne, 1719

Jens, 1721

Hans, 1723

Ane Margrethe, 1724

Peder, 1727

Jeg forsøger at finde vielsen for Herman Frandsen – og dermed navnet på hustruen – i Grimstrup kirkebog, men desværre uden held. Kirkebogen for den relevante periode kort før 1707 er meget beskadiget og mangler kvarte eller halve sider.

En afskrift af Grimstrup kirkebog findes i 2020 på horsboel.dk., men den er heller ikke til megen hjælp. Herman Frandsen er ikke viet i Grimstrup sogn. Hustruen er nævnt mange gange som fadder ved dåbshandlinger, men altid som 'Herman Frandsens hustru', aldrig med eget navn.

Det samme gælder listen over kvinder, der bliver introduceret i kirken efter en fødsel. Præsten skriver konsekvent aldrig kvindernes navne, kun at de er deres mands hustru, eksempelvis 'Herman Frandsens hustru'.

I listen over begravede i Grimstrup sogn ses, at Herman Frandsen af Hjortkær dør den 6. november 1763 i en alder af 80 år og 9 måneder. Herman Frandsens hustru ses ikke umiddelbart i listen.

Desværre kender vi ikke navnet på Herman Frandsens hustru. Ovennævnte Jørgen Thomsen foreslår, hun måske hedder Ellen, og det er ud fra navnetraditioner i slægten et godt bud.

Dele af den ældste kirkebog for Grimstrup sogn er i nogle afsnit overraskende velbevaret og forholdsvis nem at læse.
   

”Anno 1683 (...) Frants Hermansøns Barn i Hiortkier no. Herman bapt. d. 14. Febr.” Det næste barn i listen er ”Ingvar Lauritsøns Barn i Grimstrup no. Peder”. Her angiver et lille ’d’ i bogens margin, at Peder døde som spæd. [Grimstrup 1655-1706, opslag 48] Godt at Herman klarede sig. Ellers var der aldrig kommet noget ud af denne krønike.
 
Optegnelsen i Grimstrup kirkebog i forbindelse med Herman Frandsens dåb i 1683 er i forhold til tiden særdeles tydelig at læse, og det fremgår blandt andet, at Hermans far (selvfølgelig) hedder Frands Hermansen.

Navnesammenfaldet mellem far og søn kunne tyde på, at Herman er Frands’ første barn, og det bliver bekræftet på den foregående side i kirkebogen. Her man man læse, at Frands Hermansen i 1682 bliver gift med Mette Nielsdatter. Frands Hermansen og Mette Nielsdatter er farmor Matheas 4xtip oldeforældre.

I afskriften af Grimstrup kirkebog på horsboel.dk fremgår det i listen over begravede, at Mette Nielsdatter dør som 70-årig i 1731. Det betyder, at hun er født i 1661. Frands Hermansen dør som 87-årig i 1740 og er altså født cirka 1653.  
 

I listen over viede (Copulati) i 1682 ses Frands og Marie som det tredje par. ”Frants Hermansøn og Mette Nielsdatter af Sadderup Feria 3. Paschatis.” Den latinske dato betyder dagen efter 2. Påskedag, hvilket i året 1682 er tirsdag den 18. april. [Grimstrup 1655-1706 opslag 47]
 
Dermed er vi i denne gren af slægten nået rigtigt langt tilbage i tiden – herunder til farmor Matheas 3xtip oldefar Christen Pedersen, som overtager Tomp Mølle i 1723 og efterfølgende giver den videre til sønnen Peder Christensen, der sammen med hustruen Ane Margrethe Hermansdatter via døtrene Ellen f. 1751 og Mette f. 1762 danner rod for to grene i slægtstræet.
 
Christensen af Malle.
   
Vi har nu styr på Ellen Pedersdatters baggrund, men vi mangler at kigge nærmere på hendes husbond, Hans Christensen Malle. Ellen og Hans bliver gift i Faaborg kirke den 17. juni 1785.
 

1785. Trolovelse d. 13 maj. Hans Christensen af Malle Horne sogn og Ellen Pedersdatter af Tomp Mølle. Gift d. 17 jun. [Vester Nykirke 1759-1805, opslag 125]
 

Ellen er 34 og Hans 28, da de bliver gift den 17. juni 1785 og bosætter sig i først omgang i Rodebæk et par kilometer øst for Faaborg.

Ribe, Skast, Faaborg, Rodibech, FT-1787, C4264
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Hans Christensen 30 Gift Mand Bonde og Gaardbeboer
Ellen Pedersdatter 35 Gift Kone
Maren 2 Datter

Parret får efter brylluppet i 1785 i alt 4 børn: Maren f. 1785, Ane Margrethe f. 1787, Christen f. 1790 og Maren f. 1794. Den første Maren dør som 8-årig i 1793.

Ved folketællingen i 1801 finder vi familien i denne husholdning i Faaborg Bye.

Ribe, Skast, Faaborg, Faaborg Bye, 8de Familie, FT-1801, b7781
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Christensen 44 Gift Manden Huusmand med Jord
Ellen Pedersdatter 48 Gift Hans Kone
Anna Margretha 14 Deres Børn
Christen Hansen 10 Deres Børn
Maren Hansdatter 6 Deres Børn

Hans Christensen er i 1801 'Huusmand med Jord' og overtager efterfølgende et husmandssted kaldet Siighus i landsbyen Terpling i Aastrup sogn.

 Vejen fra Grisbæk i Vejrup sogn mod Terpling og Glejbjerg i Aastrup sogn, april 2020. [Mit eget foto]

Som tidligere omtalt bliver datteren Ane Margrethe Hansdatter gift med Jens Jørgensen af Vejrup i 1813. Samme år afhænder Hans Christensen Malle i en aftægtskontrakt husmandsstedet til sin svigersøn Jens Jørgensen for 200 rigsdaler plus en betydelig aftægt, som sikrer Hans og hustruen Ellen Pedersdatter både tag over hovedet og brød på bordet, så længe de lever.

Ellen Pedersdatter dør i 1819 som 'Aftægtskone i Terpling, 70 Aar'. [Aastrup døde k 1815-1929] Hans Christensen ses ikke i listen over begravede i Aastrup sogn efter 1813. Der nævnes en 'Hans Christensen Malle', som begraves fra Vester Nykirke i 1828, men han registres som husmand i Vong og med alderen 36, og det passer jo ingen steder. [Vester Nykirke-Faaborg 1813-1834, opslag 50]

Svigersønnen Jens Jørgensen med familie nævnes i Terpling i folketællingen 1834, men uden en aftægtsmand Hans Christensen i husholdningen. Hans Christensen Malle må være død inden da, men som sagt. Han ses ikke i listerne over begravede i Aastrup sogn efter 1813.

Hans Christensen stammer fra et sted, der hedder Malle, i Horne sogn – og fra folketællingerne 1787 og 1801 ved vi, at han er født omkring 1757. Også kirkebogen for Horne sogn findes i afskrift på horsboel.dk – så det er nemt at finde dåben af Hans i 1758.
   
1758 d. 4 apr. er Christen Christensen og hustru i Malle fød 1 søn og dom misericord d. 9 apr. døbt n. Hans. Las Hansens hustru af Transbøl bar ham. Testes: Las Hansen ibidem, Jens Hansen i Malle, Thomas Jensen ibidem, Hans Sørensens hustru ibidem, Lene Jørgensdatter ibidem.
 
Hans’ far er altså Christen Christensen i Malle. Moderens navn er ikke nævnt, hverken her eller andre steder i dåbsregistret. Hun omtales konsekvent som ’Christen Christensens Hustru’.

Parret bliver bliver gift i Horne kirke den 5. november 1751, og her får vi sat navn på Hans Christensens mor: '1751 d. 18 jun. havde Christen Christensen af Malle og Maren Jesdatter af Bounum trolovelse. Viet d. 5 nov'. [Afskrift af Horne kirkebog]

Christen Christensen og Maren Jesdattder af Malle får 5 børn i perioden 1752 til 1761: Appelone f. 1752, Appelone f. 1753, Jes f. 1754, Hans f. 1758 og Christen f. 1761.
   

Horne kirke, Ribe amt. 

Malle og Bovnum er to små nabolandsbyer, der ligger omkring fire kilometer nord for Horne. Formodentlig er både Christen Christensen og Maren Jesdatter født og opvokset på denne egn – men kirkebogen for Horne sogn starter så sent som 1734 og dermed efter, de to er født. Af parrets fem børn dør de tre som spæde – og sammen med sønnen Christen dør også moderen, Maren Jesdatter, i 1761.

Christen bliver gift igen og får yderligere to børn i 1763 og 1767, men også han dør som forholdsvis ung allerede i 1771, 44 år gammel. Sønnen Hans er på det tidspunkt kun 13 år – og forældreløs.

Hvordan Hans efterfølgende havner langt fra hjemstavnen – tredive kilometer sydøst for Malle – i Faaborg sogn, hvor han i 1785 bliver gift med Ellen Pedersdatter, kan vi kun gisne om, men historien er garanteret både spændende og interessant – og udtryk for endnu et eksempel på tilfældets mystik.

Christen Christensen født 1727 og Maren Jesdatter født omkring 1729 er det fjortende af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

Appelone Nielsdatter af Malle.

Da der findes en afskrift af Horne kirkebog, prøver jeg, om jeg kan opspore navnene på Christen Christensens og Maren Jesdatters forældre, altså farmor Matheas 3xtip oldeforældrepar. Vi ved, at Christen Christensens far har fornavnet Christen, og når vi ser på navnene på parrets børn, er det påfaldende, at både barn nummer et og to født henholdsvis 1752 og 1753 får navnet Appelone. Det tredje barn er Jes født 1754, og det fjerde er vores ane Hans Christensen Malle født 1757.

Parrets femte og sidste barn er sønnen Christen født 1761 – og i forbindelse med dåben af Christen finder vi følgende optegnelse i kirkebogen: "1761 d. 23 okt. er Christen Christensen og hustru i Malle fød 1 søn døbt nom. Christen. Enken Appelone Nielsdatters Johanne i Malle bar ham. Testes: Niels Christensen Malle, Las Hansen Transbøl, Mads Jepsen Asp, Jens Nielsen Vads hustru og datter i Bounum".

Enken Appelone Nielsdatter må være den Appelone, som de to første børn (der begge dør som spæde) er opkaldt efter. (Horne kirkebog kalder ved dåben i 1761 Appelone Nielsdatter for Christensdatter. Det er en fejl, navnet er Nielsdatter).

Appelone Nielsdatter nævnes flere gange i kirkebogen som 'Christen Nielsens hustru' – og i 1734 finder vi følgende optegnelse i kirkebogen: "1734 d. 5 maj. om natten imellem d. 4de og 5te maj blev Christen Nielsens hustru af Malle forløst med et pigebarn som eodem dom (9 maj. ) blev døbt nom. Johanne. Test: Hans Hansens hustru af Malle bar barnet, Jens Nielsen, Christen Otsens hustru, Peder Pedersen, Johanne Clemmensdatter, alle af Malle."

Datteren Johanne f. 1734 er netop den 'Enken Appelone Nielsdatters Johanne i Malle', der som 27-årig bærer barnet ved dåben i 1761 nævnt ovenfor. Navnene på Christen Christensens forældre er altså Christen Nielsen og Appelone Nielsdatter. Christen Nielsen dør som 72-årig i 1743 og er dermed født i 1671.

Runesten ved Horne kirke i Ribe amt.  

Appelone Nielsdatter nævnes mange gange i Horne kirkebog i sin egenskab af jordemoder. I 1700-tallets Danmark var det i landsognene typisk en af landsbyens stærke kvinder, der baseret på erfaring og dygtighed havde hvervet som jordemoder.

I en optegnelse fra 1750 står følgende om en hjemmedåb: '1750 d. 22 okt. kl. 11 slet er Peder Pedersen og hustru i Malle fød 1 søn og d. 23 okt. hjemmedøbt n. Christen formedelst svaghed, jordemoderen Appelone Nielsdatter i Malle døbte ham. Testes: Peder Pedersen i Malle, Niels Christensens hustru ibidem, Jens Hansen og hustru ibidem, alle af Malle. Og derefter d. 27 okt. om natten døde. Fest omnium sanctorum d. 1 nov. begravet gl. 7 dage'.

Den nyfødte er svag, og det er vigtigt, han hurtigst muligt bliver døbt. Der er ikke tid til at vente på præsten, og dåben foretages af jordemoderen Appelone Nielsdatter. Det er et stærkt træk af den erfarne kvinde.   

Appelone Nielsdatter af Malle bliver begravet fra Horne kirke den 27. februar 1766. [Horne 1734-1776, opslag 303]     

Appelone Nielsdatter dør som 76-årig i 1766 og er dermed født i 1690.

Datteren Johanne født 1737 er parrets sidste barn. Christen er på dette tidspunkt 66 år gammel og Appelone 47. Christen Nielsen 1671-1743 og Appelone Nielsdatter 1690-1766 er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar.

Mange år senere døber Christen Nielsen og Appelone Nielsdatters oldebarn Ane Margrethe Hansdatter i 1817 sin datter Ellen Marie, og to af fadderne er gæster fra Malle i Horne sogn.

Jens Jørgensen og Ane Margrethe Hansdatter døber datteren Ellen Marie Hansdatter i Aastrup den 30. december 1817. [Aastrup fødte k 1815-1829, opslag 4]

Jens Jørgensen og Ane Margrethe Hansdatter døber datteren Ellen Marie Hansdatter i Aastrup den 30. december 1817, og blandt fadderne nævnes Abelone Marie Jesdatter og Christen Jessen fra Malle. Begge er børn af barnemoderens farbror Jes Christensen f. 1754 og er derfor Ane Margrethe Hansdatters kusine og fætter.

Ovennævnte Christen Nielsen f. 1671 og Appelone Nielsdatter f. 1690 får en søn Christen f. 1727, som er vores ane. Christen Christensen er sammen med hustruen Maren Jesdatter f. 1729 et af farmor Matheas tiptip oldeforældrepar, og de er forældre til Hans Christensen f. 1757, der er far til barnemoderen ved dåben af Ellen Marie, Ane Margrethe Hansdatter f. 1787.

Hans Christensen Malle har en bror ved navn Jes Christensen f. 1754, og afskriften af Horne kirkebog fortæller, at samme Jes Christensen i 1787 døber datteren Appelone Marie Jesdatter, og det er denne kvinde, som står nævnt blandt fadderne. Den anden gæst fra Malle, Christen Jessen, er Appelones lillebror f. 1797.

De to nævnte er altså barnemoderen Ane Margrethe Hansdatters kusine og fætter.

Maren Jesdatter af Bounum.

Ved vielsen i 1751 nævner Horne kirkebog, at Christen Christensen er 'af Malle' og Maren Jesdatter 'af Bounum'. Begge disse lokaliteter er nogle ganske små samfund med otte-ti gårde cirka fem kilometer henholdsvis nordvest og nordøst for Horne, se kortet nedenfor.

Kort over egnen omkring Horne – som ligger midtvejs mellem Varde og Ølgod i Vestjylland. Lokaliteterne Malle og Bovnum ses henholdvis nordvest og nordøst for Horne. 

Igen er afskriften af Horne kirkebog på horsboel.dk til stor hjælp. Kirkebogen starter i 1734, altså efter Maren Jesdatter er født i 1729 – men i årene efter 1734 er der kun en voksen mand i Boulum, der har fornavnet Jes, så der er ingen tvivl: Maren Jesdatters far er Jes Pedersen, og hendes mor er 'Jes Pedersens hustru Anna Salomonsdatter', se følgende klip fra kirkebogen anno 1735:

1735 d. 30 maj. fer 2 pent døbt Hans Hansens drengebarn af Bjalderup nom. Peder, fød om natten imellem onsdag og torsdag d. 25de og 26de maj. Test: Christen Jensens hustru Anna Hansdatter af Bounum bar barnet, manden Christen Jensen, Christen Clausen af Transbøl, Jes Pedersens kone af Bounum Anna Salomonsdatter, Bodil Lasdatter af Rotbøl.

Jes Pedersen dør som kun 42-årig i 1737 og er altså født i 1695. Hustruen Anna Salomonsdatter bliver året efter gift med Jens Nielsen Vad – og at Jes Pedersen og Anna Salomonsdatter faktisk er Maren Jesdatters forældre bevises yderligere af optegnelsen ved dåben i 1761 af Christen Christensen og Maren Jesdatters søn Christen, tidligere citeret ovenfor. Blandt fadderne nævnes 'Jens Nielsen Vads hustru i Bounum', altså Anna Salomonsdatter, Maren Jesdatters mor.

Hverken Maren Jesdatter eller sønnen Christen overlever fødslen og dør begge to måneder efter dåben i december måned 1761: "1761 d. 13 dec. eodem die Christen Christensens hustru af Malle og deres liden søn nom. Christen begravet gl. 7 uger, forhen d. 10 dec. døde".

Anna Salomonsdatter dør som 64-årig i 1769 og er altså født i 1705. Jes Pedersen 1695-1737 og Anna Salomonsdatter 1705-1769 er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar.

Klip fra Horne kirkebog anno 1769: '1769 d. 29 April døde Jens Pedersen Wads Hustru Anna Salomonsadatter i Bounum og Die Ascens Christi (= Kristi Himmelfart d. 4. maj) begravet, ætat: 64.' [Horne 1734-1776, opslag 642] Navnet Pedersen er en skrivefejl. Anna Salomonsdatters ægtemand nummer to er Jens Nielsen Vad.   

Efternavnet Salomonsdatter er så usædvanligt, at det er nemt også at finde navnene på Anna Salomonsdatters forældre, henholdsvis Salomon Jensen og Johanne Jensdatter, se følgende klip fra Horne kirkebog 1735: "D. 14 aug. dito dag døbt Jens Brinks drengebarn af Transbøl nom. Peder, fød fredag morgen d. 12te aug. Test: Salomon Jensens hustru Johanne Jensdatter af Stundsig bar barnet, manden Salomon Jensen, Hans og Jens Christensen af Transbøl, Maren Pedersdatter af Malle". Parret er bosiddende i Stundsig et par kilometer syd for Horne.

Johanne Jensdatter dør som 66-årig i 1749 og er født i 1683. Salomon Jensen dør som 87-årig i 1754 og er født i 1667. Salomon Jensen 1667-1754 og Johanne Jensdatter 1683-1749 er et af farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar. 

Sneum Å mellem Fuglsig og Nørre Grisbæk, på grænsen mellem Faaborg og Vejrup sogne.
  

Tilbage til Nørre Vejrup.

Peder Christian Jensen f. 1828 er farmor Matheas farfar. Hans forældre er Jens Jørgensen f. 1782 og Ane Margrethe Hansdatter f. 1787. Med ovenstående afsnit har vi afsluttet krøniken om anerne for Peder Christian Jensens mor Ane Margrethe Hansdatter, og vi vender os nu mod den tilsvarende historie for Peder Christian Jensens far Jens Jørgensen af Vejrup sogn.

Med Jens Jørgensen vender vi tilbage til Nørre Vejrup, hvor vi i Dinnesens krønike og Dynesen af Nørre Vejrup har set, at slægten på min farfars side og i lige fædrene linje har meget dybe rødder. Jens Jørgensen er ifølge slægtsbogen født i 1782 i Nørre Vejrup som søn af gårdfæster Jørgen Hansen og hustru Maren Jensdatter.

 Jens Jørgensen er døbt i Vejrup kirke 'Dominica Trinitatis' 1782, det vil sige søndag den 26. maj. [Vejrup 1733-1788, opslag 28] 
   

Jens Jørgensen bliver døbt i Vejrup kirke den 26. maj 1782. [Vejrup 1733-1788, opslag 28] Forældrene er Jørgen Hansen og Maren Jensdatter i Nørre Vejrup og fadderne følgende: Jens Madsens hustru, Otto Ibsen, Niels Jensen, Mads Mortensen, Niels Jessens hustru og Maren Christensdatter, alle af Nørre Vejrup.

Ved folketællingen 1787 finder vi Jørgen Hansen og Maren Jensdatter i denne familie.

Ribe, Gørding, Vejrup, Nørre Vejrup, , 14.Fam, FT-1787, C1729
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jørgen Hansen 51 Gift Mand Bond, Husmand og Bonde Skrædder
Maren Jensdatter 34 Gift Kone
Jens Jørgensen 4 Ugift Deres barn
Søren Jørgensen 2 Ugift Deres barn

  
Det ottende og sidste af Matheas tipoldeforældrepar er altså Jørgen Hansen født cirka 1736 og Maren Jensdatter født 1753.

I 1787 registreres i alt 16 husstande i Nørre Vejrup. En af dem er farmor Matheas tipoldeforældre Jørgen og Maren med deres to hjemmeboende børn, et andet er farfar Johannes' tipoldeforældre Lars Dynesen født 1751 og Mette Nielsdatter født 1757.

 
Da Jørgen Hansen og Maren Jensdatter i 1791 døber sønnen Lambert i Vejrup kirke, nævnes blandt andre Lars Dynesen blandt fadderne – og de to par har altså med sikkerhed kendt hinanden. [Vejrup 1788-1824, opslag 44]
 

Da Jørgen Hansen og Maren Jensdatter i 1791 døber sønnen Lambert i Vejrup kirke nævnes blandt andre Lars Dynesen blandt fadderne: "Søren Hansen Datter Kiesten fra Nørre Bramminge Sogn bar det. Cristen Hansen i N. Vejrup, Lars Dynesen ibid., Peder Nielsens Søn Niels ibid., Mads Jensens Hustru ibid., Jes Nielsens Hustru ibid." [Vejrup 1788-1824, opslag 44]

Slægtsbogen fortæller, at Jørgen og Maren sandsynligvis bliver gift i Vejrup kirke, ”men datoen kan ikke oplyses, da Vejrup kirkebøger, der ellers begynder i 1676, ikke omfatter de i årene 1722-1815 skete vielser”. [”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen...”, side 8185 fs1] Og det er korrekt.

Endvidere oplyser slægtsbogen med henvisning til hartkortspecifikationen for Ribe amt, at Jørgen Hansen er fæster under Bramming gods og har 3 skp. hartkorn i Nr. Vejrup. Men ”hans fæstebrev er desværre ikke fundet i godsets fæsteprotokol”. Ligeledes er det heller ikke lykkedes Dansk Slægtsforskning i Fredericia at finde Jørgen i kirkebogens dåbsregister – sandsynligvis fordi han er født i et andet sogn.

Vejrup kirke anno cirka 1910.

I 2007 offentliggør vejruparkiv.dk en afskrift af ”Forloverprotokol for Gørding-Vejrup 1721-1798” – og her finder vi sandsynligvis parret i denne optegnelse:
  
At den velagte karl Jørgen Hansen af Tvile og Maren Iversdaatter af N. Veirup ere hinanden ubeslegtede og ubesvogrede, ja aldeles intet deres forehavende Ægteskab i nogen maade kand være hinderlig, godsige vi underskrevne tvende Dannemænd, som sande Forlovere. Cop. d. 30. Sept. 1778.
N. Veirup d. 29.. May 1778. Søren Svensen, Thomas Michelsen.
  
Maren har efternavnet Iversdatter og ikke Jensdatter, men jeg går ud fra, at det skyldes en fejllæsning af den håndskrevne originaltekst.

Jørgen og Maren bliver altså gift den 30. september 1778, fire år før deres ældste barn Jens bliver født i 1782. Og Jørgen stammer i følge protokollen fra Tvile – som er en lille samling huse i Aastrup sogn 3-4 km nordøst for Vejrup. Kirkebogen for Aastrup sogn bekræfter dette, Jørgen er født i 1740:
 

1740 d. 14 mar. blev Hans Jørgensens Søn i Tvile født, døbt Dom Oculi den 20 mar. og kaldet Jørgen.

Faddere: Maren Andersdatter i Tvile bar det, Christen Smed i Aastrup holt det over, Peder Lauridsen,

Kirsten Mathiasdatter, Anne Mortensdatter. [Afskrift af Aastrup kirkebog 1692-1814 på horsboel.dk.]

[Aastrup 1692-1748, opslag 68]
 

Hans Jørgensen og Inger Jensdatter af Tvile.

Jørgen Hansens far er altså Hans Jørgensen i Tvile. Moderen er ikke nævnt – men et andet sted i kirkebogen fremgår hendes navn af følgende dåbsoptegnelse: ”1746 d. 23 okt. blev Grumme Jørgensens søn i Grene født, døbt den 30 ejusdem og kaldet Christen. Faddere: Hans Jørgensens kone i Tvile, Inger Jensdatter, bar barnet”. Hans Jørgensens hustru er altså Inger Jensdatter.

Hans Jørgensen af Tvile og Inger Jensdatter af Stenderup bliver gift i Ansager kirke

den 30. september 1731. [Ansager 1709-1744, opslag 117]

Parret er ikke gift i Aastrup sogn, men i Ansager cirka 20 kilometer nordvest for Tvile. Også Ansager kirkebog er tilgængelig i afskrift på horsboel.dk. Hans og Inger bliver gift i Ansager kirke den 30. september 1731, Hans Jørgensen er 'af Tvile' og Inger Jensdatter 'af Stenderup'.

De bosætter sig herefter i Tvile og får i perioden 1732 til 1748 i alt 6 børn, hvoraf én – Jørgen I født i 1737 – dør som spæd. Kort efter videregiver forældrene navnet Jørgen til den næste søn, vores ane Jørgen Hansen, der som nævnt bliver født i 1740.

* Maren f. 1732

* Jens f. 1735

* Jørgen f. 1737

* Jørgen f. 1740

* Anne f. 1745

* Søren f. 1748

Ingen af de to forældre, Hans Jørgensen og Inger Jensdatter, er i følge afskriften af kirkebogen registreret blandt de begravede i Aastrup sogn i 1700-ttallet. Det skyldes, at listen over døde mangler i kirkebogen fra 1745 til 1770.

Andetssteds fremgår det af en skifteprotokol, at Hans Jørgensen dør i Tvile, Aastrup sogn som kun 39-årig i 1748 og Inger Jensdatter samme sted som 55-årig i 1767. Skifteprotokollen er fra 1767, hvor Inger Jensdatter netop er død og efterlader sig seks børn, fem fra ægteskabet med Hans Jørgensen, og et fra ægteskab nr. 2 med Hans Hansen. 

Hans Jørgensen og hustru boede i Tvile-Åstrup sogn > 6 børn – se side 15

Inger Jensdatter, 2 ægteskab, død før 2/1 1767 i Tvile [Endrupholm Gods – skifte 2/1 1767]

[med efterlevende mand Hans Hansen i Tvile, 1 barn: Hans Hansen 18 år]

[afd. Inger Jensdatter 1 ægteskab med Hans Jørgensen, 5 børn]

[1) Jens Hansen 30 år]

[2) Jørgen Hansen 26 år]

[3) Søren Hansen 20 år]

[4) Maren Hansdatter 32 år gift med med Christen Lauridsen i Nykirke-Fåborg sogn]

[5) Anne Hansdatter 24 år, med formynder: hendes morbror Jens Jensen af Stenderup-Ansager sogn]

Hvor da er fortaget med registrering og vurderings holdelse, således, men føren vidre blev foretaget med registrering og vurdering, og efter at overslag på boens formue, dens indgæld og udgæld var gjort, blev enkemanden, og stedbørn, såvel som hans egne børn, samt den  tilsatte formynder for……. og akkoderet om hvad arv de kunde tilkomme, ……. Da i hvor vel, boen …. ej, er af den formue, at nogen arv kan ventes når ald boens besværing først er fradragen, så har dog bemelte enkemand indgået at give hans stedsøn Jørgen Hansen som stedse havde været hjemme ved hans stedfader og forrettet ald u = krævende tjeneste 20rdl., og såfremt bemeldte Jørgen Hansen nu fremdeles skulde blive i stedfaderens tjeneste, skal han nu have sin løn 6rdl. 4mk., datteren Anne Hansdatter ligeledes tilsagt i løn for hendes tjeneste ved stedfaderen i alt 20rdl., men skulde hun og forblive ved faderen længere, skal hun endnu have 6rdl. 4mk., ligesom hun og nyder af gården det hende er lillagt efter hendes sal. fader efter skiftebrev af 16/9 1748. De 2de yngste sønner Hans Hansen og Søren Hansen beholder selv hvad løn de måtte hos fremmede eller faderen kan fortjene, da faderen og i nødstilfælde forsyner dem med fornøden klæde, den ældste søn Jens Hansen samt datteren Maren Hansdatter som er gift med Christen Lauridsen i Fåborg, var fornøjet med hvad de forhen til klæde og anden ophold har nydt.

Inger Jensdatter gift inden 11/12 1749 i Åstrup kirke med Hans Hansen, f. cirka 1720 i Omme, dbt.25/8 1720 i V. Nykirke.

Hans Jørgensen 1709-1748 og Inger Jensdatter 1712-1767 er det femtende af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. Skifteprotokollen er fundet af slægtsforsker Bent Schmidt i Esbjerg, se nedenfor.

Hans Jørgensen af Tvile.

Et par år efter at have skrevet ovenstående vender jeg i november 2012 tilbage til dette hjørne af farmor Matheas slægt. Udgangspunktet er nogle meget detaljerede oplysninger, jeg har fået tilsendt af en systematisk slægtsforsker i Esbjerg, Bent Schmidt.

Mit eget foto af Aastrup kirke, april 2020.

Hans Jørgensen er født i Tvile i 1709 og bliver døbt i Aastrup kirke den 3. marts 1709. Det fremgår af afskriften af Aastrup kirkebog på horsboel.dk.

Hans Jørgensen bliver døbt i Aastrup kirke den 3. marts 1709. [Aastrup 1692-1748, opslag 40]

'1709 d. 1 mar. blev Jørgen Grummesens søn af Tvile født, døbt dominica oculi den 3 mar. og kaldet Hans. Faddere: Laurids Jørgensen af Aastrup holdt det over dåben, Sidsel Grummesdatter af Tvile bar barnet, Anne Christensdatter tjenendes i Tvile, Christen Ostersen af Glejbjerg, Mads Olufsen mig tjenende'.

Hans Jørgensens far er altså Jørgen Grummesen. Navnet på moderen finder vi herefter nemt, for hun og Jørgen bliver faktisk gift i Aastrup kirke den 7. august 1698.

1698 d. 19 apr. trolovede Jørgen Grummesen af Tvile og Maren Ostersdatter af Glejbjerg,

copulerede dom 7 p trin. [Aastrup 1692-1748, opslag 103 

Jørgen Grummesen f. 1660 og Maren Ostersdatter f. 1668 er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. Jørgen Grummesens første hustru Mette Nielsdatter dør i 1694 efter fødslen af parrets fjerde barn Mette Jørgensdatter.

Den 19. april 1698 troloves Jørgen Grummesen med Maren Ostersdatter, og parret bliver gift i Aastrup kirke den 7. august samme år.

Parret får 6 børn sammen, nummer 5 i rækken er vores ane Hans Jørgensen f. 1709.

* Mette Jørgensdatter f. 1699

* Grumme Jørgensen f. 1701

* Christen Jørgensen f. 1704

* Christen Jørgensen f. 1706

* Hans Jørgensen f. 1709

* Oster Jørgensen f. 1712

Jørgen Grummesen har i følge Bent Schmidts oplysninger et betydeligt landbrug i Tvile i Aastrup sogn. Et 'Syn på ryttergods 1686' oplyser følgende:

Syn på ryttergods 1686 – Tvile-Åstrup sogn – ved Holger Hertzum-Larsen
 
Jørgen Grumsen og Niels Lauridsen
 
Hartkorn før 1686: 5tdr. 2skpr. 1fjdk. 0alb
Hartkorn efter 1686: 5tdr. 6skpr. 0fjdk. 0alb
 
Jørgen Grumsens part af gården.
 
Kan så 3tdr. rug, 14skpr. byg.
Avl befundet: 12trv. rug a 4skpr., 6trv. byg a 5skpr., 8 læs hø.
Har 2 bæster, 1 plag, 1 føl, 3 køer, 2 unge stude, 2 ungnød, 2 kalve, 6 får, 1 svin.
Bygninger: Stuehus 16 fag, Lade 16 fag, Stald 8 fag.
Mangler 4 bjælker, 10 spær, 28 stolper.

Bruget god, manden ved magt.

Jørgen Grummesen har i 1686 20 kreaturer og en gård, der består af stuehus, lade og stald. 'Bruget er godt', lyder synsmandens dom. 'Manden ved magt'.

Jørgen Grummesen dør i Tvile som 85-årig i 1745 og bliver begravet den 19. august på Aastrup kirkegård. Maren Ostersdatters begravelse ses ikke i kirkebogen, fordi listen over døde som nævnt ovenfor mangler i kirkebogen fra 1745 til 1770.

Aastrup kirke, maj 2009. [Mit eget foto]

Jørgen Grummesen og Maren Ostersdatter af Aastrup.

Både Jørgen Grummesen og Maren Ostersdatter stammer fra Aastrup sogn, og Bent Schmidt oplyser, at Jørgens forældre er Grumme Jørgensen 1629-1695 og Mette Mortensdatter 1635-1723. Parret bliver gift cirka 1659 og får herefter mindst 3 børn: Vores ane Jørgen Grummesen f. cirka 1660, Sidsel Grummesdatter f. cirka 1665 og Morten Grummesen f. cirka 1673.

Ligesom sønnen Jørgen Grummesen har Grumme Jørgensen et betydeligt landbrug i Tvile. Ved matriklen i 1664 deler han med Peder Eskesen en gård med hartkorn 6tdr. 0skpr. 0fjdk. 0alb – og ved 'Syn på ryttergods 1686' karakteriseres gården som følger.

Syn på ryttergods 1686 – Tvilde-Åstrup sogn – ved Holger Hertzum-Larsen   
 
Grumme Jørgensen og Peder Eskesen
 
Hartkorn før 1686: 6tdr. 0skpr. 0fjdk. 0alb.
Hartkorn efter 1686: 5tdr. 6skpr. 0fjdk. 0alb.
 
Grumme Jørgensens part af gården
 
Kan så 2 ½ tdr. rug, 15skpr. byg.
Avl befundet: 12trv. rug a 3skpr., 10trv. byg a 3skpr., 10 læs hø.
Har 2 bæster, 1 plag, 3 køer. 2 stude, 2 ungnød, 9 får, 1 svin.
Bygninger: Stuehus 12 fag, Lade 9 fag, fæhus 7 fag.
Mangler 6 bjælker, 4 spær, 15 stolper.

Bruget god, manden kan svare.

Grumme Jørgensen har i 1686 20 kreaturer og en gård, der består af stuehus, lade og fæhus. 'Bruget er godt', lyder synsmandens dom. 'Manden kan svare'.

De to nævnte syn på ryttergods er samtidige, og far og søn har altså i 1686 begge et betydeligt landbrug i Tvile. Begge gør samtidg et positivt indtryk på synsmanden. Faderen Grumme Jørgensen 'kan svare' og sønnen Jørgen Grummesen er 'ved magt'.

Grumme Jørgensen dør i Tvile som 66-årig i 1695 og bliver begravet fra Aastrup kirke den 22. marts. Mette Mortensdatter dør i Tvile som 87-årig i 1723. Dette par er yderligere et af farmor Matheas 4xtip oldeforældre.

Fra min cykeltur i egnen omkring Aastrup i maj 2009.

Oster Nielsen af Glejbjerg.

Maren Ostersdatters forældre er Oster Nielsen 1629-1708 og Mette Frandsdatter 1635-1698. Også dette par er dermed et af farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar, og vi er nu meget langt tilbage i tiden – starten af 1600-tallet – og længe før, Aastrup kirkebog starter i 1692.

Oster Nielsen og Mette Frandsdatter bliver gift omkring 1659 og får fra cirka 1660 i følge Bent Scmidts oplysninger i alt 8 børn. Vores ane Maren Ostersdatter f. 1668 er nummer seks i rækken.

* Niels Ostersen

* Christen Ostersen

* Frands Ostersen

* Karen Ostersdatter

* Mette Ostersdatter

* Maren Ostersdatter f. 1668

Oster Nielsen er fæster på et landbrug i Glejbjerg i Aastrup sogn. Ved matriklen i 1664 deler han med Knud Christensen en gård med hartkorn 2tdr. 6skpr. 0fjdk. 0alb – og ved 'Syn på ryttergods 1686' karakteriseres gården som følger.

Syn på Ryttergods 1686 – Glejbjerg-Åstrup sogn – ved Holger Hertzum-Larsen
 
Oster Nielsen – en ½ gård
 
Hartkorn før 1686: 1td. 3skpr. 0fjdk. 0alb.
Hartkorn efter 1686: 1td. 4skpr. 0fjdk. 0alb.
 
Kan så 2tdr. rug, 10skpr. byg,.
Avl befundet: 20trv. rug a 3skpr., 10trv. byg a 3skpr., 1 læs boghvede er 2skpr., 13 læs hø.
Har 2 bæster, 1 plag, 2 køer, 2 stude, 1 ungnød, 4 får, 1 svin, 1 bistok.
Bygninger: Stuehus 14 fag, Fæhus 11 fag, Lade 8 fag.
Mangler 18 stolper.

Bruget god, manden kan svare.

Også i dette tilfælde karakteriseres bruget som godt, og synsmanden fremhæver, at 'manden kan svare'. Gården kaldes ved matriklen 1688 'Glejbjerggaard' og vokser her til hartkorn 3tdr. 1skp. 2fjdk. 1alb.

Glejbjerghovedet med tre ansigter fra keltisk jernalder mellem 400 år

før Kristus og år 0. Fundet i 1880 i en grusgrav ved Glejbjerggaard.

Glejbjerggaard er kendt som findested for en særpræget gudefigur fra keltisk jernalder mellem år 400 år før Kristi fødsel og år 0. Figuren har tre ansigter og forekommer både gådefuld og fascinerende. En tilsvarende figur med tre ansigter er fundet i Bramming kun få kilometer fra Glejbjerg.

Sognepræst Knud Høgsbro Østergaard (1900-1987) samlede oplysninger om Glejbjerg- og Bramming-hovederne gennem et langt liv. Han var overbevist om, at hovederne er forhistoriske, altså stammer fra før vikingetiden, og at de er af keltisk oprindelse og formodentlig tilført fra Irland i keltisk jernalder i perioden 400 år før Kristus til år 0. Hovedet med tre ansigter er ondt-afværgende, et middel mod det onde, og der er fundet lignende hoveder flere steder i Irland. Hovedet repræsenterer solguden, som i Irland kaldes Lugh og i Wales Llew. Llew udtales på walisisk Glej. Det er da tankevækkende.

Glejbjerghovedet befinder sig i 2023 stadig på fundstedet, Grenevej 2. Det overraskende, at hovedet er her og ikke på et museum, men forklaringen fremgår af en artikel skrevet i 2013 af datteren til ovennævnte sognepræst, Birthe Høgsbro Østergaard: 'Den daværende ejer af gården, Niels Peder Nielsen, havde overtaget gården i 1918. I handelsaftalen om gården blev der udtrykkeligt gjort opmærksom på, at stenhovedet fulgte med i handelen, men det var en betingelse, at det aldrig måtte blive fjernet fra gården eller lide nogen overlast.'

I 2023 står trehovedet ikke længere udendørs, men er flyttet ind i huset på Grenevej i Glejbjerg.

Trehovedet i Glejbjerg, 2008. [Foto af Birthe Høgsbro Østergaard]

Oster Nielsen dør i Glejbjerg som 79-årig i 1708 og bliver begravet fra Aastrup kirke den 12. april. Hustruen Mette Frandsdatter dør som 63-årig i 1698 og bliver begravet fra Aastrup kirke den 13. november.

Inger Jensdatter af Ansager.

Tilsvarende er der i Bent Schmidts materiale også oplysninger om Hans Jørgensens hustru, Inger Jensdatter. Hun er født i 1712 i Stenderup og bliver døbt den 12. juni 1712 i Ansager kirke.

Den 12. juni 1712 blev Jens Jensens datter af Stenderup døbt og kaldet Inger.

Faddere: Maren Andersdatter, Kirsten Christensdatter, Mette Nielsdatter,

Christen Jensen, Niels Nielsen, alle af Stenderup. [Ansager 1709-1744, opslag 21]

Da Inger er født og opvokset i Ansager sogn, er det også her, hun og Hans Jørgensen bliver gift den 30. september 1731, se også ovenfor i afsnittet om Hans Jørgensen og Inger Jensdatter af Tvile. [Ansager 1709-1744, opslag 117]

Ingers forældre er i følge materialet fra Bent Schmidt Jens Jensen 1672-1760 og Anne Sørensdatter 1688-1771. Dette par er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældre. Jens Jensen og Anne Sørendatter får i alt 6 børn, hvor den ældste er født cirka 1708. Jens og Anne er derfor sandsynligvis blevet gift cirka 1707.

* Kirsten Jensdatter f. 1708, d. 1715

* Anna Jensdatter f. 1709

* Inger Jensdatter f. 1712

* Jens Jensen f. 1715

* Karen Jensdatter f. 1717

* Søren Jensen f. 1723

Det er parrets tredje barn, Inger Jensdatter f. 1712, der er vores ane. Jens Jensen er fæster under Ribe Hospital i Stenderup i Ansager sogn.

Jens og Anne bliver begge begravet på Ansager kirkegård i henholdsvis 1760 og 1771, Jens med alderen 88 og Anne med alderen 83. Ved Jens Jensens død skriver præsten i kirkebogen, at den afdøde har været i ægteskab med hustruen Anna Sørensdatter i over 50 år. [Ansager 1744-1790, opslag 64]

Jens Jensen f. 1678 bliver begravet i Ansager i 1760 og registreres i kirkebogen med alderen 81 år, 33 uger og 4 døgn. Samme dag begraves en Søren Nielsen – og i optegnelsens tredje og fjerde tekstlinje står at "Jens Jensen har været i Ægteskab med sin Hustru Anne Sørensdatter over 50 Aar". [Ansager 1744-1790, opslag 64]

Jens Madsen og Anna Hansdatter af Vejrup.

Jørgen Hansens hustru Maren Jensdatter er i følge slægtsbogen født i december 1752 som datter af Jens Madsen og hustru. Maren bliver døbt den 1. januar 1753 i Vejrup kirke, båret til dåben af Dorthe, Michel Knudsens hustru af Aastrup, og fadderne er Jens Hermandsens hustru Edel i Lochisgaard, Lene Sørensdatter af N. Vejrup, Mads Nielsen Nr. Vejrup, Niels Enevoldsen ved Vejrup kirke og Christen Jensen fra Sdr. Vejrup. [Vejrup 1733-1788, opslag 8]

Klip fra Vejrup kirkebog 1752: 'Jens Madsens Datter af N. Weirup, Maren. Dorthe, Michel Knudsens Hustru af Aastrup bar det'. [Vejrup 1733-1788, opslag 8]

Maren Jensdatters far er altså Jens Madsen – som vi i folketællingen 1787 finder i Nørre Vejrup som 65-årig ’bonde og husmand’ sammen med hustruen Ane Matthiesdatter, der på dette tidspunkt er 48 år gammel.

Ane er dermed for ung til at være mor til Maren født i 1752, og forloverprotokollen for Gørding-Vejrup 1721-1798 viser da også, at Jens Madsen og Ane Matthiesdatter bliver gift den 7. december 1773, altså da vores ane Maren er 20 år gammel.

Jens Madsen er ’Enkemand’ – og kirkebogen fortæller, at hans første hustru og børnenes mor er død tidligere samme år, i maj 1773. Hun registreres som 'Jens Madsens Hustru Anne af N. Weirup, 48 Aar'. [Vejrup 1733-1788, opslag 24] Jens Madsens første hustru og Marens Jensdatters mor hedder altså Anne, men efternavnet er ubekendt.

Anne Hansdatter af Bramming.

Jens og Anne nævnes ikke i forloverprotokollen og er altså ikke blev gift i Vejrup. Hvad nu? Hvordan sætter vi efternavn på Maren Jensdatters mor, Anne?

Kirkebogen er i første omgang ikke til nogen hjælp. Ved dåbshandlingerne er det kun navnet på faderen, der bliver nævnt. Navnet på moderen kommer først med fra 1774, altså året efter vores Anne er død. Jeg prøver at blade tilbage i kirkebogen fra året 1773 for at se, om en af dåbsregistreringerne for børn af Jens Madsen i Nørre Vejrup alligevel skulle give et spor – og på den måde falder jeg i året 1770 over dåben for Jens og Annes datter Woldborg.

Klip fra Vejrup kirkebog 1770: 'Jens Madsens Datter af N. Weirup, Woldborg. Hans kones Søster Dorthe af Vrenderup bar Barnet'. [Vejrup 1733-1788, opslag 16]

Ved dåben af Jens Madsens datter Woldborg i 1770 skriver præsten, at 'hans kones søster Dorthe af Vrenderup bar barnet'. [Vejrup 1733-1788, opslag 16] Her er måske det spor, jeg leder efter. Jens Madsens første hustru Anne har altså en søster, der hedder Dorthe, og som bor i Vrenderup – en landsby i nabosognet Faaborg. Ved folketællingen 1787 findes faktisk en (og kun en) Dorthe i Vrenderup.

Ribe, Skast, Faaborg, Vrenderup Bye, FT-1787, C4264
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested

Knud Michelsen 35 Gift Mand Ligeledes [Bonde og Gaardbeboer]
Ane Kirstine Hansdatter 29 Gift Kone
Michel 12 Deres Søn
Dorthea Hansdatter 60 Enke Mandens Moder
Christen Andersen 19 Tieneste Folk
Hans Lauridsen 12 Tieneste Folk

Hvis vi har fundet den rigtige Dorthe, véd vi nu, at Maren Jensdatters mor Anne hedder Hansdatter til efternavn. Kirkebøgerne i Faaborg og Vester Nykirke sogne findes i afskrift på horsboel.dk, og her kan jeg se, at ovennævnte Dorthe bliver begravet i 1802 og ved den lejlighed omtales som Michel Knudsens Enke i Vrenderup, Dorthe Hansdatter, 79 år gammel.

Dermed ved vi nu med sikkerhed, at det er den rigtige Dorthe, vi har fundet. Kigger vi tilbage på dåbsoptegnelsen ovenfor for Maren født 1752, står der jo følgende i kirkebogen: Dorthe, Michel Knudsens Hustru af Aastrup bar det'. Navnet på Annes søster er altså Dorthe Hansdatter, og vi har dermed sat navn på moderen til Maren Jensdatter født 1752: Anne Hansdatter.

Maren Jensdatters forældre er altså Jens Madsen født 1721 og Anne Hansdatter født 1727. Dette par er det sekstende og sidste af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. To par mangler, men vi har sat navne på 28 af de 32 tiptip oldeforældre, desuden samtlige 16 tipoldeforældre, alle 8 oldeforældre samt 4 bedsteforældre og 2 forældre – i alt 58 af de 62 personer i de fem generationer før farmor Mathea født 1889.

Skt. Knuds kirke, der ligger ved herregården Bramming Hovedgaard uden for Bramming stationsby.

Et detaljeret materiale, jeg får tilsendt af slægtsforsker Bent Schmidt i november 2012, indeholder yderligere oplysninger om ovennævnte Anne Hansdatter. Dels får jeg bekræftet, at Annes efternavn ganske rigtigt er Hansdatter, dels kan Bent Schmidt sætte navne på hendes forældre, nemlig Hans Sørensen og Kirsten Lambertsdatter af Nøraa i Bramming sogn.

Hans Sørensen 1701-1766 og Kirsten Lambertsdatter 1702-1763 bliver gift i Bramming den 18. juni 1724, og dette par er altså yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. [Bramming 1704-57, opslag 20]

Hans Sørensen og Kirsten Lambertsdatter bliver gift i Bramming den 1. søndag efter

Trinitatis i året 1724 (=den 18. juni). [Bramming 1704-57, opslag 20] 

Datteren Anne Hansdatter bliver døbt i Bramming kirke i juni måned 1727, og det er i samme kirke, hun og Jens Madsen bliver gift den 20. oktober 1752. [Bramming 1704-57, opslag 56 og opslag 27]

Jens Madsen og Anne Hansdatter af Nøraa bliver gift i Bramming kirke den 20. oktober

1752. Bramming 1704-57, opslag 27]

En samlet oversigt over farmor Matheas anegalleri på Vejrup-egnen i Gørding herred kan ses her.

Mit eget foto af Vejrup kirke i oktober måned 2005.

Jens Madsen af Nørre Vejrup.

Jens Madsen f. 1721 og Anne Hansdatter f. 1727 får i følge Bent Schmidt otte børn i perioden fra 1753 til 1770. Det er datteren Maren Jensdatter f. 1753, som er vores ane.

Maren Jensdatter f. 1753

Hans Jensen f. 1754

Mads Jensen f. 1757

Christen Jensen f. 1759

Niels Jensen f. 1762

Kirsten Jensdatter f. 1764

Peder Jensen f. 1767

Woldborg Jensdatter f. 1770

Navnet Jens Madsen og den omstændighed, at samme Jens sammen med hustruen Anne Hansdatter i året 1770 navngiver en af døtrene Woldborg, får en klokke til at ringe.

I min slægtsforskning har jeg tidligere fundet frem til, at de ældste kendte forfædre – Dynes Michelsen f. 1634 og Maren Pedersdatter f. 1641 – har en datter ved navn Woldborg Dynesdatter, og at samme Woldborg i 1698 bliver gift med en Jens Madsen. Er der mon en sammenhæng her?

Vores Jens Madsen f. 1721, som er gift med Anne Hansdatter f. 1727, er søn af Mads Jensen f. 1698 og Maren Nielsdatter f. 1696. Parret bliver gift i Vejrup kirke den 23. februar 1721, kun få uger før Jens bliver døbt den 16. marts samme år. Mads Jensen og Maren Nielsdatter er yderligere et af farmor Matheas 3xtip oldeforældre.

Mads Jensen og Maren Nielsdatter bliver gift den 23. februar, og sønnen Jens Madsen bliver døbt den 16. marts 1721. [Vejrup 1709-1722, opslag 26]

I Vejrup kirkebog ses forældrenes copulation og dåben af sønnen Jens på samme opslag. Mads Jensen og Maren Nielsdatter bliver gift på dagen 'Dominica Esto Mihi', det vil sige fastelavssøndag, som i 1721 er den 23. februar.

Jens Madsen bliver døbt på dagen 'Dom. Oculi', det vil sige den 4. søndag før påske, som i 1721 er den 16. marts. Hele teksten ved Jens Madsens dåb [med Bent Schmidts kommentarer] er følgende:

'Dom. Oculi døbt Mads Jensens barn i N. Weirup med navnet Jens. Kirsten Peder Dynesen [= Kirsten Jensdatter] i N.Vejrup bar barnet. fad: Niels Ostersen [= barnets morfar] i Gestlunde-Fåborg sogn, Søren Nielsen [Borre] ved kirken, Niels Nielsen i Lykkesgård, Helvig Jens Uhres [= Helvig Jørgensdatter gift med med Jens Pedersen] ved kirken, Birthe Lauritz Andersens i S.Vejrup'.

Det er Peder Dynesens hustru Kirsten Jensdatter, som bærer barnet, og Peder Dynesen er faktisk en bror til Woldborg Dynesdatter nævnt ovenfor. Peder Dynesen f. 1682 og Kirsten Jensdatter f. 1691 er et af farfar Johannes' 3xtip oldeforældrepar.

Da farmor Matheas' 3xtip oldeforældre Mads Jensen og Maren Nielsdatter i 1721 døber sønnen Jens Madsen, er farfar Johannes' 3xtip oldeforældre blandt fadderne, og det er hans 3xtip oldemor Kirsten Jensdatter, der bærer barnet. Det er sensationelt og unægtelig et slående eksempel på tilfældets mystik.

Vi befinder os i 1721 seks generationer og næsten 200 år før, farfar Johannes bliver gift med farmor Mathea den 25. april 1915. Nu viser det sig, at Johannes og Mathea langt tilbage har fælles aner.    

Vejrup kirke, april 2020. [Mit eget foto].

Mads Jensen og Maren Jensdatter.

Ud over sønnen Jens får Mads Jensen og Maren Nielsdatter yderligere seks børn i den følgende periode.

Jens Madsen f. 1721

Johanne Madsdatter f. 1723 d. 1723

Niels Madsen f. 1726 d. 1730

Niels Madsen f. 1730 d. 1730

Wolborg Madsdatter 1732

Maren Madsdatter f. 1735

Anders Madsen f. 1739

Maren Nielsdatter er i følge materialet fra Bent Schmidt datter af parret Niels Ostersen f. cirka 1658 og Johanne Ndatter  f. cirka 1660 (og begravet 1717 i Gestlunde, Faaborg sogn) af Glejbjerg i Aastrup sogn. Dette par er blandt farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar.

Ved trolovelsen af Mads Jensen og Maren Nielsdatter den 23. januar 1721 nævner kirkebogen, at han er af N.Vejrup, hun af Gestlunde og tjener Niels Jensen i Lykkesgård. Forlover for manden: Morten Thomsen i S.Vejrup og Peder Dynesen den ældre. Forlover for kvinden: hendes far Niels Ostersen af Gestlunde-Fåborg sogn og Niels Jensen i Lykkesgård.

Ao: 1721. Den 23 Janv: Trolovid Madtz Jenss. af N: W: Maren Nielsdatter af Gestlund som tjente Niels Jenss. i Lochesgaard. Forlover paa hendes Side var Niels Osterss. [= af Gestlunde-Fåborg sogn] hendes Fader og Niels Jenss. i Lochesgård. Paa hans Side Morten Thomss. [= i S.Vejrup] og Peder Dyness. den ældre [= mandens morbror i N.Vejrup]. [Vejrup 1709-1722, opslag 26]

Da en af Mads Jensens forlovere er Peder Dynesen den ældre tyder alting efterhånden på, at farmor Mathea i dette hjørne af slægten nedstammer fra samme Dynesen-slægt i Nørre Vejrup som hendes ægtemand, farfar Johannes Dinnesen.

Det bliver bekræftet af Vejrup kirkebog.

Jens Madsen og Woldborg Dynesdatter.

Mads Jensen bliver døbt i Vejrup kirke den 13. søndag efter Trinitatis i 1698, det vil sige den 18. september. Teksten [med Bent Schmidts kommentarer] er følgende:

'Dom. 13. p. Tr. Jens Madsens b. af N. Vejrup no. Mads. Giertrud Peders [= Giertrud Jepsdatter gift med barnets morbror Peder Dynesen den ældre i N.Vejrup] bar det. Fad: Jacob Nielsen, Mathiis Nielsen, Peder Grisbeck og Maren Jensdatter i N.Vejrup'. [Vejrup 1676-1716, opslag 82]

Jens Madsen og Voldborg Dinesdatter bliver gift den 2. januar 1698. [Vejrup 1676-1716, opslag 98]

Mads Jensens forældre er Jens Madsen o. 1665-1717 og Woldborg Dynesdatter 1666-1746. Dette par er yderligere et af farmor Matheas 64 4xtipoldeforældrepar. Parret bliver gift i Vejrup kirke den 2. januar 1698 og får i den næste periode følgende børn:

* Mads Jensen f. 1698

* Maren Jensdatter f. 1701

* Dynes Jensen f. 1703

* Mette Jensdatter f. 1705, d. 1711

* Anne Jensdatter f. 1707

* Peder Jensen f. 1710

* Anders Jensen f. 1713, d. 1714

* Mette Jensdatter f. 1716

Jens Madsen dør som 52-årig i 1717. Enken Woldborg Dynesdatter har i følge Bent Schmidt antagelig et anstrengt forhold til sin søn Mads Jensen, som overtager gården den 10/4 1720 efter sin afdøde far.

Mads Jensen forlader gården omkring 1727 og flytter til Sønder Vejrup. Der bliver herefter udstedt nyt fæstebrev den 20/9 1727 til Jes Tygesen fra Ribe, og Woldborg Dynesdatter bliver formodentlig boende på gården som aftægtskone.

Woldborg Dynesdatter bærer barnet ved dåben af Mads Jensens søn Niels Madsen i 1726. Hun ses ikke nævnt blandt fadderne ved sønnen Mads Jensens børn født i Sønder Vejrup efter 1727.

Woldborg Dynesdatter lever, til hun er 80 år gammel i 1746, og hun er i følge Bent Schmidt begravet på Grimstrup kirkegaard. Det bekræftes af kirkebogen.

Woldborg Dynesdatter af Roust bliver begravet 80 år gammel den 3. søndag i advent 1746 (=den 11. december). [Grimstrup 1706-1785, opslag 98] 

Woldborgs søn Peder Jensen f. 1710 bliver i 1735 gift med Marens Sørensdatter, og parret bosætter sig i landsbyen Roust i Marens hjemsogn Grimstrup vest for Nørre Vejrup. Woldborg bor altså hos denne søns familie, da hun dør i 1746.

Dom: 18 post Trinit Jens Madtzens barn i Nör Weirup No Peder. Giertrud Peder Dynesen [= Giertrud Jepsdatter gift med med barnets morbror Peder Dynesen den  ældre i N.Vejrup] bar barnet. Fad: Niels Dynesen og Peder Dynesen den yngre [= barnets to morbrødre i N.Vejrup], Mette Christen Madsens og  Maren Sørensdatter i N.Vejrup, Kirsten Lauritsdatter i S.Vejrup. [Vejrup 1676-1716, opslag xx]       

Dynes Michelsen og Maren Pedersdatter.

Vi  kender ikke Jens Madsen forældre, men Woldborg Dynesdatter er datter af Dynes Michelsen f. 1634 og Maren Pedersdatter f. 1631, som er de ældste kendte forfædre i Dinnesen-slægten og hermed et af farmor Matheas 128 5xtip oldeforældrepar.

Mit eget foto af Vejrup kirke i april måned 2020.

Dynes Michelsen og Maren Pedersdatter får følgende børn i perioden fra 1664 til 1685.

1 Peder Dynesen den ældre 1664-1727

2 Woldborg Dynesdatter 1666-1747

3 Eske Dynesen 1676-1682

4 Michel Dynesen 1678-1756

5 Niels Dynesen 1680-1722

6 Peder Dynesen den yngre 1682-1755

7 Eske Dynesen 1685-?

Det er datteren Woldborg Dynesdatter f. 1666, som er farmor Matheas ane, og det er Peder Dynesen den yngre f. 1682, der er farfar Johannes' ane.

Her har jeg sakset navnene på søskendeflokken fra Vejrup kirkebog i perioden 1700 til 1712: Peder Dynesen (den ældre) f. 1664, Woldborg Dynesdatter f. 1666, Michel Dynesen f. 1678, Niels Dynesen f. 1680, Peder Dynesen (den yngre) f. 1682 og Esche Dynesen (af Endrup Mølle) f. 1685. [Vejrup 1676-1720]

Flere detaljer om Dynesen-slægten i Nørre Vejrup findes i 2. del af denne krønike, historien om farfar Johannes' slægt i Ribe Amt, følg dette link.

Situationen er altså den, at både farmor Mathea og farfar Johannes nedstammer fra Dynes Michelsen og Maren Pedersdatter i Nørre Vejrup i 1600-årene. Jens Madsen født 1721 er farmor Matheas 2xtip oldefar, Mads Jensen født 1698 er Matheas 3xtip oldefar, Woldborg Dynesdatter født før 1676 er Matheas 4xtip oldemor – og Dynes Michelsen født 1634 og Maren Pedersdatter født 1631 er Matheas 5xtip oldeforældre.

Samme par er farfar Johannes' 4xtip oldeforældre, se mere herom i farfar Johannes' krønike.

For mit eget vedkommende betyder dette, at parret Dynes Michelsen født 1634 og Maren Pedersdatter født 1631 optræder to gange i mit anegalleri. De er på min farmors side et af mine 512 7xtip oldeforældrepar, og på min farfars side et af mine 256 6xtip oldeforældrepar. Det er da noget.

Vejrup kirke, april 2020. [Mit eget foto].

Maren Nielsdatter af Gestlunde i Faaborg sogn.

Tilbage i denne krønike er en lille tilføjelse vedrørende Mads Jensens hustru Maren Nielsdatter f. 1696.

Maren Nielsdatter er i følge materialet fra Bent Schmidt datter af parret Niels Ostersen f. cirka 1658 og Johanne Ndatter  f. cirka 1660 (og begravet 1717 i Gestlunde, Faaborg sogn) af Glejbjerg i Aastrup sogn. Dette par er blandt farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar.

Efter hustruen Johannes død i 1717 gifter Niels Ostersen sig i 1718 med Anne Nielsdatter, og sammen med sin nye hustru bosætter Niels sig efterfølgende i Grisbækborg i Vejrup sogn. Bent Schmidt har ikke fundet, hvornår og hvor Niels bliver begravet, men oplyser, at han stadig lever den 12.9.1745 i Grisbækborg.

Den nævnte Niels Ostersen f. 1658 er storebror til den Maren Ostersdatter f. 1668, der er nævnt ovenfor som hustru til farmor Matheas 3xtip oldefar Jørgen Grummesen f. 1660. Bent Schmidt har som tidligere nævnt fundet forældrene til Niels Ostersen og Maren Ostersdatter, nemlig Oster Nielsen 1629-1704 og Mette Frandsdatter 1635-1698.

Foruden – via datteren Maren Ostersdatter – at være et af farmor Matheas 64 4xtip oldeforældrepar, så er Oster Nielsen og Mette Frandsdatter – via sønnen Niels Ostersen – også et af farmor Matheas 128 5xtip oldeforældrepar. Oster og Mette får i følge Bent Schmidt seks børn:

1 Niels Ostersen f. cirka 1658

2 Christen Ostersen f. cirka 1660

3 Frands Ostersen 1661-1722

4 Karen Ostersdatter 1664-1728

5 Mette Ostersdatter 1666-1737

6 Maren Ostersdatter 1668-

Vores aner er som sagt Niels Ostersen f. 1658 og Maren Ostersdatter f. 1668, altså henholdsvis den ældste og yngste i flokken, med en aldersforskel på cirka ti år. Med deres far, Oster Nielsen f. 1629, har vi fundet endnu en af slægtens allerældste stamfædre. Ligesom med Dynes Michelsen er vi i forhold til den, der skriver denne krønike, ikke mindre end 9 generationer tilbage i tiden. Vi er helt nede i starten af 1600-tallet, altså middelalderen – for 400 år siden.

Og ikke nok med det. Ligesom med Dynes Michelsen – via datteren Woldborg Dynesdatter og sønnen Peder Dynesen – nedstammer vi to gange fra Oster Nielsen f. 1628 og Mette Frandsdatter f. 1635, nemlig via henholdsvis sønnen Niels Ostersen og datteren Maren Ostersdatter. Det er da fantastisk.

Vejrup kirke i april 2020. [Mit eget foto]

Det samlede billede af farmor Matheas slægtsmæssige baggrund er en stor overvægt af landbrugere, både husmænd og gårdmænd, en del håndværkere (snedkere, skræddere) – og en enkelt tråd, nemlig Vedsted-slægten, hvor familieoverhovedet i tre generationer er degn og har en for samtiden usædvanlig boglig uddannelse.

Alle Matheas otte oldeforældre på nær én er født og opvokset i Ribe Amt. Undtagelsen er Peder Holdensen, der stammer fra Mejlby i Lintrup sogn et par kilometer syd for Kongeåen og dermed i Haderslev amt. Alle i Matheas bagland – forældre, bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre og tiptip oldeforældre – er retskafne mænd og kvinder, som tilsyneladende er velfungerende og godt integreret i datidens landsbysamfund.
 
Hermed slutter den første sektion af krøniken ”Tilfældets mystik”. Næste sektion omhandler farfar Johannes’ slægt i Ribe Amt. Klik på link’et for at gå til dette afsnit.

En oversigt over farmor Matheas anegalleri ses her: Matheas anegalleri.
 
Kilder:
”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen – husmand i Jernvedlund, Jernved sogn – født 1828”, udarbejdet af Dansk Slægtsforskning i Fredericia 1957 og ajourført 1982.

H.P.H. Novrup: "En Slægts Historie", Varde 1929.