Tilfældets mystik

Dette efterskrift til Dinnesens krønike er første gang publiceret i januar 2007. Senere tilføjelser er fra april 2007 og januar til april 2008. Seneste revision – i nyt layout og med enkelte tilføjelser – er fra januar 2011. Detaljer vedr. Christen Nielsen Ugelvig f. 1708 og Michael Vedsted f. 1715 er tilføjet i januar 2012.

 

Sektion 1: Farmor Matheas slægt.

 

Efter senest at have sat navne på min mors slægt på både mødrene og fædrene side i henholdsvis Andersen af Erritsø og Mølleren af Han Herred vender jeg med denne historie tilbage til Dinnesens krønike skrevet i efteråret 2005. Dels er der i mellemtiden dukket nye oplysninger op, dels var jeg dengang så optaget af at spore baggrundene for slægtsnavnet Dinnesen, at jeg udelukkende fokuserede på rødderne for slægten i lige fædrene linje. Jeg forsømte med andre ord kvinderne i familien – farfar Johannes’ hustru Mathea, oldefar Jørgens hustru Laura, tip-oldefar Lars’ hustru Dorthea, tiptip-oldefar Dynnes’ hustru Johanne – men det rådes der nu bod på med dette efterskrift. Allerførst skal vi dog lige have rundet farfar Johannes M. Dinnesens amerikanske drøm.
 

Jørgen Dinnesen (til venstre) og sønnen Johannes hos fotografen i Gørding, cirka 1912 eller 1913. Måske er billedet taget, da Johannes bliver udlært som maler i 1913?
 
Min farfar er Johannes Marinus Dinnesen, født den 11. oktober 1891 i Vejen som det fjerde barn i forældrene Jørgen og Lauras store børneflok på ni. Da Johannes er ti år gammel flytter familien i 1901 til Gørding, og her kommer Johannes senere i lære hos sin far og bliver i 1913 uddannet som malersvend. På omkring dette tidspunkt i første halvdel af 1910’erne, da Johannes er et par og tyve år gammel, og hvor han egentlig har planer om at følge i hælene på sin onkel og fætter og udvandre til USA, forelsker Johannes sig i en ung kvinde, som er i tjeneste hos en af de finere familier i Gørding eller Bramming. Johannes har som malersvend arbejde i huset, og han lægger selvfølgelig mærke til den flotte pige, som også får et godt øje til ham og ser sit snit til at bringe ham lidt mad og andre godbidder fra køkkenet. Kvinden er Mathea Kristine Jensen, som er født i 1889 og dermed to år ældre end Johannes. De to unge bliver tiltrukket af hinanden, og en aften sætter Johannes en stige op til Matheas gavlværelse på 1. sal under taget og kravler ind ad vinduet og ind i hendes arme.
 
Onkel John fra Amerika.
  
Onklen, som er udvandret til Amerika, er min oldefar Jørgen Dinnesens ældre bror, Johannes Kristian Dynnesen født den 29. maj 1858 i Oksenvad. Der er en Joh. Dinnesen med familie på skibet Australia, som ankommer til New York City den 16. maj 1887 fra Hamburg i Tyskland:
 
Joh Dinnesen 29, joiner, from Denmark, going to New York
Cath? 29, wife
Hulda? 5, female
Olga 3, female
 
”Joiner” betyder snedker eller bygningssnedker – og det passer jo meget godt, da vi véd, at faderen Lars Dynnesen var bødker, og at begge Johannes’ to brødre, Peter og Jørgen, bliver udlært som håndværkere. Samme familie registreres i folketællingen år 1900 i Muskegon, Muskegon County, Michigan.
 
1900 Census in Muskegon, Muskegon County, Michigan, District 67, Sheet 19
Dennison, John Head, b. May 1858, 42, married 19 years, b. Denmark, immigrated 1887, in US 13 years, carpenter
Catherina Wife, b. Oct 1858, 41, married 19 years, b. Denmark, immigrated 1887, mother of 6? children where 4 were still living
Holgo? Son, b. Dec 1883, 16, b. Denmark, immigrated 1887
Peter Son, b. Apr 1890, 10, b. Michigan
Laurits Son, b. Mar 1893, 7, b. Michigan
 
Johannes hedder nu John Dennison og er ”carpenter”, dvs. tømrer eller snedker – og sønnen Laurits født 1893 er faktisk den jævnaldrende fætter, min farfar nævnte, da han en dag sidst i 1970’erne hos min mor i Ikast fortalte om sine planer om at rejse med onklen og hans familie til Amerika. Onkel John fra Amerika og sønnen Laurits er på besøg i Danmark i foråret 1912, kort efter Johns hustru Anna Katrine er død kun godt 50 år gammel. Passagerregistret fortæller, at John og Laurits den 25. maj 1912 vender tilbage til USA med skibet Adriatic fra Liverpool i England. John er anført som ”John Dennison, 53 years old, married, a farmer, Danish, last residing in Muskegon, USA, home at 11 Charles Street in Muskegan, Michigan, going to Muskegon, Michigan, in the US, 28 years in Muskegon, and born in Uhestedt??, Denmark”. Laurits registreres som ”Lawrence, 18 years old, born in the USA, going to Muskegon, and born in Muskegon, Michigan”. ”Uhestedt” er selvfølgelig lig med Ørsted i Oksenvad sogn, hvor John (Johannes) er født og opvokset.

  

Hjemme igen i USA bliver min farfars fætter Laurits omkring 1917 gift med Lillian, som er født i Wisconsin omkring 1898 af tyske forældre. Parret får i 1919 sønnen Willard L. Dennison, som i december 2006 i en alder af 87 år stadig var registreret bosiddende på denne adresse: 1785 Brojan Drive, Elm Grove, Wisconsin 53122-1328. Telefonnummeret er 1 for USA og dernæst: (262) 782-1328. [Oplysningerne i dette afsnit fra email-korrespondance med Wendy Hansen Hudson fra ’DANE – Danish Archive North East’, USA, 23. december 2006]
 

Johannes og Matheas bryllupsbillede, 25. april 1915.
 
Som vi jo alle sammen ved, kommer min farfar Johannes ikke af sted med onkel John og fætter Laurits til det store udland. Havde han gjort det, ville verden have set anderledes ud – og for eksempel havde jeg ikke skrevet disse linjer. Johannes møder sin skæbne i Mathea og opgiver sin amerikanske drøm. Han og Mathea bliver kærester og gifter sig den 25. april 1915. Parret bosætter sig i Andst lidt øst for Gørding, og her er deres ældste søn Gunnar, min far, født den 5. april 1916. Jeg har aldrig selv kendt min farmor. Hun dør desværre alt for tidligt i 1927, da min far kun er elleve år gammel.
 
1. Farmor Matheas slægt.
  

Farmor Matheas forældre, Jens Jørgen Jensen og Ingeborg Pedersen, cirka 1925.

[Fra Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen...]
  
Min farmor Mathea er som sagt født den 9. august 1889, mens hendes far er mølleforpagter på Grene Mølle ved Aastrup lidt nord for Gørding og Bramming. Hendes forældre er Jens Jørgen Jensen født 1861 og hustru Ingeborg Pedersen født 1864. En del oplysninger om farmor Matheas slægt får jeg forærende gennem en ”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen – husmand i Jernvedlund, Jernved sogn – født 1828”, udarbejdet af Dansk Slægtsforskning i Fredericia 1957 og ajourført 1982. Peder Christian Jensen, som er nævnt i titlen for slægtsbogen, er far til møller Jens Jørgen Jensen i Grene og dermed Matheas farfar. Slægtsbogen har dog visse begrænsninger, dels fokuserer den mest på nyere tid ved at opliste alle Peder Christian Jensens børn og børnebørn og samtlige deres moderne efterkommere (og da Peder fik 6 børn og 31 børnebørn, er det faktisk temmelig mange), dels fortæller den bagud i tiden kun om Matheas slægt i lige fædrene linje.
 

Grene Mølle. Tegning af Johannes M. Dinnesen, 1938. Bag på bil-
ledet har Anna Dinnesen skrevet: ”Farmors (Matheas) fødehjem”.
 
Slægtsbogen fortæller, at Mathea går i Jerne skole og kommer ud at tjene som 9-årig i 1898. Hun er i den samme plads indtil sin konfirmation fem år senere. Herefter tjener hun på en gård i Darum i to-tre år, og senere har hun plads hos købmand Bertelsen i Bramming. Mathea er den ældste blandt i alt 9 søskende. De fleste er født i hurtig rækkefølge i løbet af 1890’erne – og det kan meget vel være en af årsagerne til, at Mathea kommer ud at tjene allerede som 9-årig. På dette tidspunkt i 1898 har forældrene Jens Jørgen Jensen og Ingeborg Pedersen allerede seks småbørn under ti år i huset. De senere folketællinger er endnu ikke tilgængelige på Internettet, men her er den unge familie i 1890, da Mathea Kristine kun er 1 år:
 
Ribe, Gørding, Aastrup, Grene, et Hus, 2f3, FT-1890, C1919
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Jørgen Jensen 28 Gift Husfader Mølleforpagter Bramminge
Ingeborg Jensen f Pedersen 25 Gift Husmoder Nykirke sogn
Mathea Kristine Jensen under 1 aar Ugift Barn Aastrup sogn
Ole Kristian Jensen 19 Ugift Tjenestetyende Jernved sogn
  
Matheas far, Jens Jørgen Jensen, stammer fra Smedegård nordøst for Bramming, midtvejs mod Nørre Vejrup. Han er født den 7. november 1861 og døbt i Bramming. Matheas mor er Ingeborg Pedersen, født den 2. maj 1864 på Harager Mark i Nykirke sogn. Parret bliver gift den 28. april 1886 i Jernved 5-6 km sydøst for Bramming.
   

Gammelt foto af møllen i Grene, med stuehuset og butikshuset til højre. Grene Mølle blev bygget i 1872 og nedlagt i 1942. [Foto i Holsted lokalhistoriske arkiv].  
   
Jens Jørgen og Ingeborg forlader i starten af 1890’erne møllen i Grene og bosætter sig først i Gammelby og dernæst i Jerne ved Esbjerg, hvor de dør som 70-årige i henholdsvis 1931 og 1934. En lillebror til Mathea, Søren Vedsted Jensen født i 1901 i Jerne, bliver udlært som malersvend hos min farfar, Johannes M. Dinnesen, i 1919 – og der knyttes herved et bånd mellem disse to familier i den store Jensen-slægt og en forbindelse, som faktisk er bevaret til i dag. Søren Vedsted Jensen nedsætter sig i 1928 som malermester i Jerne, og jeg kan huske fra min egen barndom, at jeg i 1950’erne sammen med min far og mor og mine søskende ofte var på besøg hos Onkel Vedsted og Tante Klara i Esbjerg, og at omvendt de og deres børn, Erik og Kirsten, i samme periode ofte var på besøg hos os. Onkel Vedsted var en dynamisk mand med megen humor og et smittende smil og meget afholdt af alle, der kendte ham. Børnene Erik og Kirsten er nogenlunde jævnaldrende med min ældste søster Jette. Erik bor i dag i Herning, og han og hans kone Anna kommer stadig lejlighedsvis sammen med begge mine søstre.
 
Matheas mor, Ingeborg Pedersen.
 
Vedsted-navnet stammer fra min farmor Matheas mors slægt – og kan formodentlig føres tilbage til en lokalitet med samme navn, måske landsbyen Vedsted sydøst for Vojens i Haderslev amt. Lad os se, om vi kan finde en forklaring. I første omgang fortæller Vester Nykirke kirkebog, at Ingeborgs mor hedder Mette Vedsted.
 
Født den 2. maj 1864. Ingeborg Pedersen. Døbt i kirken den 24. juli. Forældre: Husmand Søren Nis Pedersen og hustru Mette Vedsted, 31 år, på Karagermark. Faddere: Ane Frederikke Pedersen af Vong, Peder Vedsted og Hans Nielsen af Karagermark, Søren Vedsted af Gørding Sogn. [Vester Nykirke 1851-1873, opslag 30]
 
Min oldemor Ingeborg Pedersens forældre er altså husmand Søren Nis Pedersen og hustru Mette Vedsted. Hermed har vi navne på det første af Matheas to bedsteforældrepar, hendes morfar og mormor Søren Nis Pedersen og Mette Vedsted. Parret bliver gift i Vester Nykirke kirke den 24. december 1861, da Peder er 32 år gammel, og Mette er 28. [Vester Nykirke 1851-1873, opslag 67].
 
Matheas mormor, Mette Vedsted.
 
Mette Vedsteds familie finder vi i folketællingen 1845 på et sted kaldet Vong i Vester Nykirke sogn:
 
Ribe, Skast, Vester Nykirke, Vong, et Huus, 58, FT-1845, C0653
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Vedsted 46 Gift Huusmand og Snedker Her i Sognet
Grethe Mette Klemmens Datter 44 Gift Hans Kone Her i Sognet
Peder Michal Vedsted 20 Ugift – Her i Sognet
Søren Vedsted 14 – — Her i Sognet
Mette Vedsted 12 – — Her i Sognet
Ingeborg Vedsted 9 – — Her i Sognet
Thøger Vedsted 5 – — Her i Sognet
Kirstine Pouline Vedsted 2 – — Her i Sognet
  
  
Moderne kort over egnen omkring Vester Nykirke. Mange af stednavnene er velkendte fra Dinnesens krønike – Nørre Vejrup, Store Darum, Gørding, Bramming. I denne beretning kommer vi rundt om mindre steder som Aastrup, Terpling, Faaborg, Endrup, Ravnsø og Vong. [Fund og fortidsminder].
 
Begge forældrene stammer altså fra Vester Nykirke sogn, og Vong er en samling huse nordvest for Bramming, ikke så langt fra landsbyerne Grimstrup og Endrup, den sidste tæt ved herregården Endrupholm, og kun et par kilometer fra den ensomt beliggende Vester Nykirke kirke. Det første af Matheas fire oldeforældrepar er altså Peder Vedsted født 1799 og Grethe Mette Klemmensdatter født 1801. Peder Vedsted er husmand og snedker, og i familien er der på dette tidspunkt i 1845 seks hjemmeboende børn, hvor den ældste er 20 og den yngste 2. Ud fra alderen på det ældste barn gætter jeg på, at parret nok er blevet gift i starten af 1820’erne – og det viser sig at være korrekt. Peder og Grethe Mette bliver gift i Vester Nykirke den 27. juli 1822. [Vester Nykirke 1813-1834, opslag 33].
 
Grethe Clemensdatter af Vong.
 
I Vester Nykirke kirkebog får jeg bekræftet, at Mette Vedsteds mor, Grethe Mette Klemmensdatter er født i 1801 – kort efter den folketælling, der blev gennemført samme år. Hun er derfor ikke nævnt i tællingen. Hendes forældre er Clemen Pedersen og Ingeborg Christensdatter af Vong. [Vester Nykirke 1759-1805, opslag 357] Folketællingerne i 1787 og 1801 registrerer parret i samme sogn, og det fremgår endvidere, at Clemen eller Klemmen (navnet staves hver gang lidt forskelligt) har arbejde på herregården Endrupholm, i 1787 med at ”grave og bortføre jord og mergel” og i 1801 som ”gartner”, og at Grethe Mette er væverske. Vi har hermed navnene på det første af farmor Matheas otte tipoldeforældrepar, Clemen Pedersen født 1751 og Ingeborg Christensdatter født 1759.

  

Længe efter jeg har skrevet disse linjer, opdager jeg i begyndelsen af 2008 – som det mere detaljeret fremgår af et afsnit længere fremme i denne krønike – at der på webstedet lokalarkiverbillund.dk findes en komplet afskrift af Vester Nykirke-Faaborg kirkebog i perioden 1715 til 1814. [Afskrifterne er i januar 2012 forsvundet fra billund-hjemmesiden, men er nu tilgængelige via horsboel.dk] Ved hjælp af afskrifterne er det langt lettere at lede videre i kirkebogen – og den omstændighed kombineret med almindelig stædighed fører til, at jeg i foråret 2008 beslutter at søge et slægtled længere tilbage i alle de grene af slægten, hvor det overhovedet er muligt. Altså ned til farmor Matheas og farfar Johannes’ tilsammen 32 tiptip oldeforældrepar, i alt 64 personer, hvis fødselsår typisk ligger engang i starten af 1700-tallet.

 

Ingeborg Christensdatter f. 1760.

 

Ovennævnte Clemen Pedersen og Ingeborg Christensdatter bliver gift i Vester Nykirke kirke den 1. december 1780 og nævnes at være ’af Vong’. Begge er også født i sognet, Ingeborg Christensdatter i juli måned 1760.
  
1760 d. 20 jul. Samme dag døbt Christen Ugelvigs datter fra Vong med navn Ingeborg. Baaren af Lars Crensens huustroe fra Opsneum. Fadderne: Andreas Møllers huustroe fra Aalbek Mølle, Anne Moustdatter og Hans Moustsen fra Vong, it. Hans Eeg fra Aalbek Mølle.
 

Vejen fra Vong mod Ravnsø og Vester Nykirke, januar 2008. [Mit eget foto].
  
Ingeborgs far er altså Christen Ugelvig, nogle gange kaldes han i kirkebogen Christen Nielsen Ugelvig. Navnet Ugelvig er usædvanligt, men findes faktisk den dag i dag som slægtsnavn. Oprindelsen skyldes lokaliteten Ugelvig i Jerne sogn vest for Nykirke, og Christen kommer altså derfra. Han bliver gift første gang i 1729 med Maren Madsdatter, men hun dør i 1745 og kan dermed ikke være mor til Ingeborg f. 1760.

 

Efter hustruens død i 1745 bæres Christen Ugelvigs næste barn til dåben i Vester Nykirke i 1748. Der er tale om en søn, der får navnet Christen. Christen Ugelvig er altså i mellemtiden blevet gift for anden gang. Navnet på den nye hustru nævnes ikke ved dåben af Christen i oktober 1748, heller ikke ved de efterfølgende dåbshandlinger for døtrene Kirsten, Johanne og Ingeborg i årene 1754, 1758 og 1760. Dog nævnes i forbindelse med sønnen Christens dåb i 1748, at barnet bliver båret af ’moderens søster fra Jerne’, og det kunne jo tyde på, at Christen har hentet sin anden hustru i hjemstavnen Ugelvig i Jerne sogn.

 

Det bliver bekræftet ved et opslag i Jerne-Skads kirkebog. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 140] 'Christen Nielsen og Magrete Christensdatter' bliver trolovet i februar 1746 og gift den 12. april i Jerne kirke. Christen Nielsen Ugelvig og Margrete Christensdatter er altså det første af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Klip fra Jerne-Skads kirkebog 1746. 'Christen Nielsen af Vo(n)g? og Magrete Christensdatter af (U)gl?' bliver trolovet i februar og copuleret den 12. april. [Jerne-Skads 1640-1747. opslag 140]

 

I en periode fra cirka 1760 nævnes blandt fadderne i Vester Nykirkes kirkebog ofte en Maren Ugelvig, én gang omtalt med det fulde navn Maren Christensdatter Ugelvig. Jeg overvejer derfor, om dette måske kunne være Christen Ugelvigs hustru, at hustruen altså hedder Maren og ikke Margrete. Men det er ikke tilfældet. Den nævnte Maren Ugelvig er Christens datter, født 1743. Samme Maren Christensdatter bliver i året 1770 gift med enkemanden Jens Sørensen af Nørre Grisbæk og flytter i den forbindelse ind på ægtemandens gård i Vejrup sogn. Det stemmer med, at navnet Maren Ugelvig i 1769 (altså kort før hun bliver gift med Jens Sørensen) optræder for sidste gang blandt fadderne ved diverse dåbshandlinger i Nykirke sogn.

 

Navnet på Christen Ugelvigs anden hustru er altså Margrete Christensdatter, og dette par er som sagt det første af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

 

Af Vester Nykirke kirkebog fremgår, at Christen dør i 1785 som 77-årig. Det vil sige, at han er født i 1708. Hustruen Margrete Christensdatter dør i året 1786 som 67-årig, og hun er dermed født omkring 1719.
 
Da jeg efterfølgende googler på navnet ’Ugelvig’, støder jeg på en hjemmeside for slægten Plannthin, som dels bekræfter ovenstående oplysninger om Christen Ugelvig (han er født i Ugelvig i Jerne sogn i 1708), dels faktisk har oplysninger om både hans forældre og (på mødrene side) hans bedsteforældre og oldeforældre. Dermed er vi helt nede i starten af 1600-tallet hos nogle af Matheas 3, 4 og 5 gange tipoldeforældre. Christen Ugelvigs forældre er Niels Jensen (1674–1715) og Ingeborg Christensdatter (1685–1766). Parret bliver gift i året 1705 i Jerne kirke. Niels Jensen og Ingeborg Christensdatter er et af farmor Matheas 32 tiptiptip oldeforældrepar. Vores Ingeborg f. 1760 er altså opkaldt efter sin farmor – og navnet går tre generationer senere videre i denne gren af slægten til Matheas mor, Ingeborg Pedersen f. 1864.

 

Niels Jensen og Ingeborg Christensdatter får i perioden 1706 til 1712 følgende børn: Jens Nielsen Ugelvig f. 1706, Christen Nielsen Ugelvig f. 1708, Maren Nielsdatter f. 1710 og Laust Nielsen Ugelvig f. 1712 , alle døbt i Jerne kirke. Niels Jensen dør som 41-årig i 1715, og Ingeborg Christensdatter gifter sig herefter igen, endda to gange, først med Søren Sørensen i 1715, dernæst med Christen Hansen Spangsberg i 1717. Med Søren Sørensen får Ingeborg et barn i 1716 og efterfølgende med Christen Hansen Spangsberg yderligere fire børn i perioden 1719 til 1727. Af denne børneflok på i alt 9 børn er det som sagt sønnen Christen Nielsen Ugelvig f. 1708, der er vores ane.

 

Klip fra Jerne kirkebog 1719. Den 21. januar døber Christen Hansen Moes af Ugelvig datteren Margrette i Jerne kirke. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 38]

 

Tilsvarende har også en anden hjemmeside, vnsa.dk, faktisk oplysninger om anerne for Christen Ugelvigs hustru nummer to, Margrete Christensdatter f. 1709. Hendes forældre er Christen Hansen Mose (1674-1728) og Johanne Svendsdatter (1693-1771). Parret bliver gift i 1715 i Darum kirke. Christen Hansen Mose og Johanne Svendsdatter er yderligere et af farmor Matheas 32 tiptiptip oldeforældrepar. Parret får i følge en tredje hjemmeside (v/ Ingrid Schmidt) følgende børn i perioden 1716 til 1727: Hans 1716, Anne 1717, Margrete 1719, Hans 1721, Ingeborg 1723 og Sven 1727, alle døbt i Jerne kirke.

 

Oplysningerne på hjemmesiden vnsa.dk bekræftes faktisk af Jerne sogns kirkebog, som i årene omkring 1700 ellers er en ualmindeligt rodet affære. Her kan man for året 1719 læse, at Christen Hansen Moes af Ugelvig den 21. januar får døbt sin datter 'Margrette' i Jerne kirke. [Jerne-Skads 1640-1747, opslag 38]

  

Clemen Pedersen f. 1751.

 

Som tidligere nævnt er også den anden halvdel af tipoldeforældreparret Ingeborg Christensdatter og Clemen Pedersen, født i Nykirke sogn. Clemen Pedersen er født i 1751 – altså ni år før Ingeborg, der er fra 1760.
 
1751 d. 21 feb. Dominic. Qvinq. døbt Peder Hansens søn af Gaardhuset Sc. Clemen. Baaren af Margrethe Michelsdatter. Fadd: Michel Clemensen, Bennit Hansen, Maren Iwersdatter og Chresten Nielsens hustrue alle af Vong.
 
Clemen er døbt i februar måned 1751, og hans far er Peder Hansen ’af Gaardhuset’. Samme Peder Hansen er også blevet gift i Vester Nykirke, så det er også nemt – stadig via afskriften af Vester Nykirke kirkebog på lokalarkiverbillund.dk / horsboel.dk – at finde navnet på Clemens mor.
 
1743 d. 8 okt. hafde Peder Hansen og Mette Clemmensdatter udi Gaardhuset i Nykirke sogn trolowelse. Gift d. 8 nov.
 

Vejen fra Ravnsø mod Vester Nykirke, mit eget foto fra januar 2008.

 
Peder Hansen og Mette Clemmensdatter er det andet af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. Sønnen Clemen f. 1751 er opkaldt efter sin morfar. Jeg finder ikke umiddelbart hverken Peder eller Mette i fødselsoptegnelsen i kirkebogen (som starter i 1715), men begge er nok født i løbet af 1710’erne. Efter Maren i 1744 og Clemen i 1751 får parret tilsyneladende ikke døbt flere børn i Vester Nykirke – og noget tyder på, at de måske er flyttet til et andet sogn. Men navnene har vi: Peder Hansen f. cirka 1710 og Mette Clemmensdatter f. cirka 1715 er som sagt det andet af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. Mette Clemmensdatter nævnes flere gange under eget navn i Vester Nykirke kirkebog blandt fadderne ved forskellige dåbshandlinger i 1750'erne, blandt andet ved denne:

 

1755 d. 8 maj. Festo Ascens. Xti døbt Kiersten Hundbechs uægte søn ved nafn Peder. Og blev udlagt til barnefader Ole Sørensen Soldat af Vongh, som er gift. Baaren af Jordemoderen Mette Clemmensdatter. Fad: Chresten Nielsen, Niels Skrædder, Kirsten Peders etc.

 

Ligesom i dette eksempel er det flere gange Mette Clemmensdatter, der bærer barnet, når en enlig mor får døbt sit 'uægte barn'. Mette har måske ydet en social indsats i lokalsamfundet – og ved den nævnte barnedåb i 1755 benævnes hun ligefrem som 'Jordemoderen Mette Clemmensdatter'. Jeg har ikke med sikkerhed fundet hverken fødsels- eller dødsår for Peder Hansen og Mette Clemmensdatter i Vester Nykirke kirkebog – og har umiddelbart ingen spor efter deres forældre. Clemen-navnet optræder i andre sammenhænge i perioden, blandt andet deltager en Michel Clemensen som fadder ved dåben af Clemen i 1751. Han er måske en bror til Mette...?

 

Vester Nykirke, mit eget foto fra januar 2008.

 

I listen over konfirmerede i Vester Nykirke sogn [også denne findes i afskrift på horsboel.dk] står sønnen Clemen opført i 1769 som 'Peder Ibsens søn Clemen' af Vong. Det kan være en skrivefejl, men 'Ibsen' er under alle omstændigheder underligt. Måske optræder vores ane Peder Hansen også som Peder Ibsen i kirkebogen...? For sjovs skyld prøver jeg nu, om folketællingen 1787 kan bidrage mere flere detaljer om Clemen-familien i Vester Nykirke sogn.

 

Ribe, Skast, Vester Nykirke, Vong bye, , , FT-1787, C4271

Ingeborg Christensdatter 27 Gift Madmoder Vævsker

Christen Clemensen 6 Hendes Børn

Mette Marie Clemensd 4 Hendes Børn

Thøger Clemens 2 Hendes Børn

Peder Ibsen 80 Gift Hendes Mands Forældre Inderste og Almisselem

Mette Marie Clemendsdatter 84 Gift Hendes Mands Forældre

 

Jamen hallo. Her har vi minsandten belæg for, at Peder Hansen – uvist af hvilken grund – somme tider kaldes Peder Ibsen i Vester Nykirke kirkebog. Dette er familien for Peder og Mettes søn, Clemen Pedersen, husfaderen er blot ikke hjemme, da folketælleren kommer på besøg. Clemen Pedersen registreres ved samme folketælling på herregården Endrupholm som 'Clemen Pedersen, 36, Gift', og vi får i den forbindelse at vide, at Clemen arbejder på herregården med at 'Grave og bortføre Jord og Mergel'. 'Hendes Mands Forældre', som der står i tællingen, er altså lig med Clemen Pedersens forældre – og vi har dermed nogle omtrentlige fødselsår for dette andet af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar, Peder Hansen (Ibsen) f. 1707 og Mette Clemmensdatter f. 1704.

 

Samtidig får vi forklaringen på, hvorfor samme par ikke får døbt flere børn i Vester Nykirke efter sønnen Clemen i 1751. Peder og Mette har ikke været helt unge, da de bliver gift i 1743, nemlig henholdsvis 39 og 39 – og Mette Clemmensdatter er faktisk 47 år gammel, da hun føder Clemen i 1751.

 

 

Gård ved Vong, mit eget foto fra januar 2008.
 

Parret Clemen Pedersen og Ingeborg Christensdatter bliver som tidligere nævnt gift i Vester Nykirke den 1. december 1780.

 

1780 d. 31 okt. Clemmen Pedersen og Ingeborg Christensdatter af Vong. Gift d. 1 dec.

 

Afskriften af Vester Nykirkes kirkebog fortæller, at Clemen Pedersen og Ingeborg Christensdatter i perioden 1781 til 1801 får døbt følgende børn i kirken: Christen f. 1781, Mette Marie f. 1783, Thøger f. 1786, Peder f. 1790, Peder f. 1793, Margrethe f. 1797 og Grethe Mette f. 1801. De tre første navne bekræfter oplysningerne i folketællingen 1787 ovenfor. Ved dåben af sønnen Christen i 1781 optræder blandt andre Clemen Pedersens far, Peder Hansen, blandt fadderne.

 

1781 d. 14 mar. Den 10 Mart. blev Clemen Pedersens og Ingeborg Christensdatter deres søn født, døbt d. 14 hujus navnlig Christen. Baaren af Jens Sørensens hustrue fra Nør Grisbech. Fad. Hans Egh, Peder Hansen, Hans Hiort, alle af Vong, Anna Hansdatter fra Endrupholm.

 

Sønnen er opkaldt efter sin morfar, Christen Nielsen Ugelvig – og den, der bærer barnet er moderens søster, Maren Christensdatter, der i året 1770 er blevet gift med enkemanden Jens Sørensen af Nørre Grisbæk i Vejrup sogn, se ovenfor. Ved andre af dåbshandlingerne for Clemen og Ingeborgs børn optræder mange personer, der ligesom Clemen har tilknytning til herregården Endrupholm, også ved dåben af datteren Grethe Mette i 1801.

 

1801 d. 25 okt. Dom. 21 p. Fest. Trinit. Clemen Pedersen og H. Ingeborg Christensdatter af Vong deres datters daab confirmeret navnlig Grethe Mette. Baaren af Mads Uggelvigs datter fra Opsneum. Fadd. Peder Madsen fra Opsneum, Niels Juul Ladefoged paa Endrupholm, Iver Ollesen fra Post Huuset, Grethe Mette Ibsdatter og Jomfr. Bage paa Endrupholm. Født 13 Sept. og døbt d. 15 Sept.

 

Datteren Grethe Mette Klemmensdatter f. 1801, som altså er den yngste i børneflokken, er vores ane. Hun bliver som 21-årig i 1822 gift med Peder Pedersen Vedsted f. 1799 – og dette par er forældre til farmor Matheas mormor, Mette Vedsted f. 1833.

 

 
Ravnsø, og vejen mod Vester Nykirke, mit eget foto fra januar 2008. 
 

Farmor Matheas mormor Mette Vedsted f. 1833.

 

Men tilbage til Matheas mormor, Mette Vedsted f. 1833. Hendes forældre er som sagt Grethe Klemmensdatter f. 1801 og Peder Vedsted f. 1791, og i det ovenstående afsnit er der gjort rede for Grete Klemmensdatters baggrund. Det næste er at gøre den samme øvelse i forhold til Mette Vedsteds far, Peder Vedsted. Ved folketællingen 1834 finder vi familien i denne husstand i Vong, Vester Nykirke sogn. Peder er ’Husmand og Snedker’.
  
Ribe, Skast, Vester Nykirke, Vong, Et Hus, 25, FT-1834, C6811
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Vedsted 35 Gift Husmand og Snedker
Grethe Mette Klemensdatter 33 Gift Hans Kone
Klemen Peder Vedsted 11 Ugift Deres Barn
Peder Mikal Vedsted 9 Ugift Deres Barn
Mette Vedsted 1 Ugift Deres Barn
Ingeborg Christensdatter 74 Enke Aftægtskone
Sillas Laustsen 20 Ugift Snedkerlærling
 
Matheas mormor Mette er på dette tidspunkt kun 1 år gammel og har altså arvet det ene af sin mors fornavne. Moderen på sin side har, som vi har set ovenfor, arvet Mette-navnet fra sin mormor, Mette Clemmensdatter f. cirka 1715. Mette Vedsteds far er som tidligere nævnt Peder Vedsted. På dette tidspunkt i Danmarkshistorien er det navnlig på landet meget usædvanligt at have et efternavn som Vedsted, der uændret går i arv fra en generation til den næste.
 

Vester Nykirke, mit eget foto fra januar 2008.

Degn til Vester Nykirke og Faaborg.
 
Folketællingen 1801 bekræfter, at Mettes far har fået efternavnet Vedsted efter sin far, der på dette tidspunkt er degn til Vester Nykirke.
 
Ribe, Skast, Vester Nykirke, Raunsøe, , 2den Familie, FT-1801, B7791
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Vedsted 57 Gift Huusbonde Degn til Nye Kirke og Faaborg
Mette Pedersdatter 40 Gift Hans Kone
Michael Pedersen 12 Hans Søn i første Ægteskab
Bodild Kirstine Pedersdatter 7 Deres Børn
Margretha Pedersdatter 5 Deres Børn
Peder Pedersen 2 Deres Børn
Anna Jesdatter 16 Tieneste Pige
 
Mette Vedsteds far og søskende står i folketællingen opført på traditionel vis med navnet Pedersen eller Pedersdatter baseret på deres fars fornavn – men senere i historien anvender de faderens efternavn, Vedsted. Da Peder bliver konfirmeret som 15-årig i 1814 står han opført i kirkebogen som ”Peder Pedersen Vedsted” og søn af ”Degnen Peder Vedsted og Hustru Mette Pedersdatter i Raunsøe” [Vester Nykirke 1813-1834, opslag 19]. Det andet af Matheas otte tipoldeforældrepar er altså Peder Vedsted født 1744 og Mette Pedersdatter født 1761.

  

Stednavnet Ravnsø i folketællingen er et vejkryds med et par gårde og huse to kilometer vest for Vester Nykirke kirke. Peder er gift for anden gang, men det fremgår af folketællingen, at Mette er mor til de tre yngste børn Bodil, Margrethe og Peder. Af tællingen fjorten år tidligere i 1787 kan vi se, at Peder Vedsted også på dette tidspunkt er ”Degn til Nykirke og Faaborg”. Hans første hustru hedder Bodil Kirstine Bech født 1762 – og Peders mor, som bor på aftægt i familien, er Margrethe Sørensdatter født cirka 1709. Med Margrethe har vi navn på den femte af Matheas i alt 32 tiptip-oldeforældre.
 

 

Målebordskort fra midten af 1800-tallet, som viser lokaliteten Ravnsø vest for den ensomt liggende Nykirke kirke. Lokaliteten Nørvang nederst til venstre kaldes i dag Nørre Vong. [Kort fra Fund og fortidsminder].
 
Jeg prøver at slå op i Vester Nykirke sogns kirkebog for at se, om degnen Peder Vedsted, Matheas tipoldefar, mon er født i samme sogn. Da Peder er 57 i 1801, må han være født omkring 1744... Men desværre, kirkebogen er meget vanskelig at læse på dette tidspunkt – og afskriften på lokalarkiverbillund.dk er heller ikke i første omgang til nogen hjælp. Navnet 'Vedsted' eller 'Wedsted' er nævnt mange gange, men det ser ikke ud som om, Peder født cirka 1744 er døbt i Vester Nykirke sogn.

  

Som degn til Nykirke og Faaborg og må Peder være en mand med en højere uddannelse end normal skolegang. Ofte er det ude på landet skolelæreren, der fungerer som degn i sognet – og under alle omstændigheder er degnen altid en person, der er trænet i at læse og skrive. Men alt dette er rent gætværk; jeg ved ikke, hvad der mon i virkeligheden er Peder Vedsteds baggrund...

 

Mit eget foto fra maj 2009 af den gård i Ravnsø, som i slutningen af 1700-tallet rummede boligen for degnen ved Vester Nykirke, først Michael Vedsted, derefter sønnen Peder Vedsted.

  

For sjovs skyld prøver jeg, om Google kan hjælpe – og minsandten, der ser ud til at være op til flere henvisninger til degnen i Ravnsø. I Vardesyssel Aarbog fra 1985 findes en artikel med titlen ”Peder Vedsted sognedegn til Faaborg og Nykirke” [vardesyssel.dk], og på en slægts-hjemmeside, som blot hedder Novrup, er der adskillige oplysninger om personer i Vedsted-slægten, også om degnen til Nykirke.

 

1744 d. 25 okt. d. 22 Søndag efter Trinit. døbt Degnens barn nafnlig Peder. Baaren af (Jørgen Fris Kone) fra Giørding. Fadd: Stuepigen fra Endrupholm, Stuepigen fra Bramming, Hans Christian Friis og Gartneren fra Bramming etc. [Fra afskrift af Vester Nykirke kirkebog 1715 til 1814 på hoerboel.dk]

 

Peder Vedsted er døbt den 25. oktober 1744, og hans mor er i følge Novrup-hjemmesiden Margrethe Sørensdatter født i 1708, hans far er Michael Vedsted – født den 5. juli 1715 i Vester Vedsted, student fra Ribe 1736 og degn til Nykirke-Faaborg. Peder har altså arvet embedet som degn fra sin far, Michael Vedsted, som er student fra Ribe... Og her har jeg ellers altid troet, jeg var den første i slægten, der fik en studentereksamen – men min 4xtip-oldefar Michael Vedsted kom altså ikke mindre end 233 år før mig!

  

Klip fra "Rektor Chr. Falster testimonier over elever i Ribe katedralskole 1723-1737": 'Hoc ipso anno pariter dimissus est Michael Petri Vedsted alias Stolt' – eller på dansk: 'I det selvsamme år og i lige vis som ovenstående blev Michael Petersen Vedsted kaldet Stolt dimitteret'. Året – skrevet med romertal – er 1736. Foto tilsendt af Knud Erik Vedsted i januar 2012.

 

Novrup-hjemmesiden har flere interessante oplysninger. Michael Vedsteds far er Peder Mikkelsen født i maj 1687 (død den 19. september 1773) og degn i Vester Vedsted. Her har vi altså på én gang baggrunden for både degne-embedet, som går i arv fra far til søn igennem tre generationer, og på familienavnet Vedsted. Denne tråd af slægten stammer fra Vester Vedsted ud for Mandø på den jyske vestkyst. Og hermed er det lykkedes at sætte navne på det tredje af farmor Matheas 16 tiptip-oldeforældrepar, Michael Vedsted født 1715 og Margrethe Sørensdatter født 1709 – og endda også på yderligere en af hendes 64 tiptiptip-oldeforældre, Peder Mikkelsen født i maj 1687. Efterfølgende konstaterer jeg via Family Search, at parret Michael Vedsted Degn og Margrethe Sørensdatter bliver gift i Darum den 26. april 1742, og det får jeg efterfølgende bekræftet ved et opslag i kirkebogen. [Darum 1704-1757, opslag 25]

 

Hjemmesiden darumsognearkiv.dk indeholder blandt andet historiske fortegnelser over ejerne af landsbyen Darums gamle gårde – og her kan jeg se, at Michael Vedsteds hustru Margrethe Sørensdatter er født og opvokset på ejendommen med den moderne adresse Thorsmarkvej 6. Hendes far er Søren Frandsen, birkeskriver i perioden 1696-1760, og moderen er Ellen Hansdatter. Dette par er yderligere et af farmor Matheas 32 tiptiptip oldeforældrepar. Margrethe Sørensdatter er født og døbt i Darum i 1709. Ligesom degnene fra Vester Vedsted har også Margrethes far, Søren Frandsen, som birkeskriver sandsynligvis en boglig uddannelse.

 

Stadig i følge darumsognearkiv.dk er Søren Frandsen og Ellen Hansdatters første barn, Frands Sørensen, født i 1696, det vil sige parret er sandsynligvis blevet gift omkring 1694 eller 1695. Darum kirkebog starter i 1704, så den hjælper os ikke til at komme tidspunktet nærmere. Sognearkivet fortæller videre, at Frans og Ellen dør i henholdsvis 1765 og 1742, og det bliver bekræftet af kirkebogen. Ellen Handatters alder nævnes ikke, da hendes begravelse registreres i 1742 [Darum 1704-1757, opslag 133] – men jeg antager, hun nok er født omkring 1670. Da Søren Frandsen dør i 1765 er han i følge kirkebogen 94 år gammel [Darum 1757-1800, opslag 203], det vil sige han er født i 1671.

 

Ejendommen Thorsmarkvej 6 i Darum, 2005. Farmor Matheas tip tip oldemor Margrethe Sørensdatter f. 1709, som bliver gift med degnen Michael Vedsted i 1742, er opvokset på denne gård. Hendes far er birkeskriver Søren Frandsen (1671-1765) og hendes mor Ellen Hansdatter ca. 1670-1742.

  

Efter ovenstående linjer blev skrevet har jeg i 2008 skaffet artiklen i Vardesyssel Aarbog 1985 om degnen Peder Vedsted – og med tilladelse af udgiveren kan den nu læses her. Teksten er en gengivelse af mindetalen for Peder Vedsted ved hans begravelse i 1823 – og det fremgår blandt andet, at Peder i en lang årrække ganske rigtigt har fungeret som skolelærer.
   
 
Mit eget foto af Vester Nykirke kirke, januar 2008. Den oprindelige bygning er fra 1100-tallet. Min 3xtip-oldefar Peder Vedsted, og før ham hans far Michael Vedsted, var ”degn til Nykirke og Faaborg” i anden halvdel af 1700-tallet. Faaborg kirke ligger cirka 10 kilometer nord for Nykirke, se kortet ovenfor i denne krønike.
   
Vedsted af Raunsø.
  
Via Novrup-siden på Internettet finder jeg frem til slægtshjemmesiden schioldan-web.dk, som administreres af Lone Schioldan og blandt andet indeholder oplysningerne om Vedsted-slægten nævnt ovenfor. En onkel til Lone Schioldans farmor, en mand ved navn Hans Peder Hansen Novrup, har i 1929 udgivet en lille bog med titlen ”En slægts historie”. H.P. Hansen Novrup er skolelærer og slægtsinteresseret, og i bogen fortæller han om sine fire bedsteforældre og deres respektive slægter. Hans mormor er Bodil Kirstine Vedsted født 1794; deraf interessen for Vedsted-slægten. Samme mormor er storesøster til vores ane Peder Vedsted født 1799 – altså den Peder Vedsted II, som er søn af degnen Peder Vedsted, men selv bliver snedker, og som i øvrigt er far til Mette Vedsted, Matheas mormor. Så er dét på plads!

  

Slægtsbogen fra 1929 er grundlaget for mange data i anetavlen – og Schioldan-hjemmesiden indeholder et par uddrag fra bogen, hvor Novrup fortæller nogle detaljer om blandt andet Vedsted-slægten. Nogle af oplysningerne har han fra kirkebøgerne, andre ting er historier, han i tidens løb har fået fortalt af forældre, bedsteforældre og andre medlemmer af familien. Et generelt problem for bogen er, at der mangler kildehenvisninger. Jeg kontakter i foråret 2008 Lone Schioldan og får tilsendt flere uddrag af Novrups bog – og efterfølgende hjælper vi hinanden med at scanne og konvertere teksten, så hele bogen nu er tilgængelig på nettet, også her på dinnesen.com. I det følgende citeres fra afsnittet Vedstedslægten.
  
 
Den gamle gitterlåge til Vester Nykirke kirkegård, januar 2008. 
    
"Slægten Vedsted stammer fra Vester Vedsted ved Ribe, og den ældste af Slægten, som vi véd noget om, er Peder Mikkelsen Degn, der døde i Vester Vedsted 19. Septbr. 1773, 86 Aar 4 Mdr. 3 Dage gammel, han maa altsaa være født 1687, men hans Fødsel er ikke noteret i V. Vedsted Kirkebog, saa han er nok ikke født dér i Sognet; maaske stammer han fra Hvidding eller Raunsø, thi da hans Søn Michael døbtes, staar Peder Hansen, Lundsmark, Jens Madsen, Hvidding, og Dorethe Andersdatter, Raunsø, Faddere. Om han har været Degn, eller han har baaret Navnet Degn, er der ingen Oplysninger om.

Michael Vedsted, f. i V. Vedsted 5. Juli 1715, har sikkert været et velbegavet ungt Menneske, da han kom til at studere; Folk paa Landet gik sjælden den Vej i de Tider. 21 Aar gl. tog han Studentereksamen fra Ribe Latinskole, og her tog han Navnet Vedsted. Han er næppe kommen videre med sine Studeringer, for da han var 29 Aar fødtes hans Søn Peder, og da var han Degn i Nykirke og Faaborg med Bopæl i Raunsø; her døde han 12. Juli 1785, 70 Aar gl. Hans Hustru, der hed Margrethe, var født 1708 og altsaa 7 Aar ældre end han; hun døde 2. Decbr. 1795, 86 Aar 10 Mdr. gl., muligvis har han faaet Embedet med hende. De havde tre Børn — maaske flere, nemlig Peder, Ellen og Povel; den sidste viedes 11. Juli 1777 til Jomfru Giertrud Brygger.
   
 
Støttestenen ved gitterlågen ind til Vester Nykirke kirkegård er dateret 1757 og stammer fra den tid, hvor Michael Vedsted var degn til Nykirke og Faaborg. Foto fra januar 2008. 
    
Peder Vedsted indsattes 1778 til sin Faders Medhjælper og Efterfølger som Sognedegn for Nykirke–Faaborg. Ved denne Lejlighed talte Sognepræsten over Joh. 21, 15; »Vogt mine Lam«. Peder Vedsteds første Hustru hed Bodil Kirstine, som blev Moder til to Børn, der dog ikke blev voksne, og hun døde i Juli 1791, 30 Aar gl. P. Vedsted fandt sig snart en anden Kone, men forinden Brylluppet kunde finde Sted, maatte han holde Skifte med sine Børn, hvorfor der allerede blev afholdt Auktion 14. Septbr. 1791 i Raunsø Degnebolig over alle Boets Ejendele. P. Vedsted købte selv nogle Ting, men Auktionsprotokollen viser, at Huset nærmest er blevet ryddet og Genstandene spredt for alle Vinde. Hans anden Kone var Mette Pedersdatter, en Datter af Peder Christensen, Tomp Mølle, Faaborg Sogn, hun var født 1762 og saaledes 18 Aar yngre end Manden; deres Bryllup stod 25. Novbr. 1791, godt og vel 4 Maaneder efter Bodil Kirstines Død — det Sørgeaar blev noget kort. I dette Ægteskab blev der tre Børn: Bodil Kirstine, Margrethe og Peder Pedersen Vedsted.
 
Peder Christensen, Tomp Mølle, døde 1793 — 74 Aar gl. Hans Børn var: Christen, Mette, Herman, f. 1766, Anna, f. 1770, og Ellen. Christen Pedersen fik Møllen efter Faderen og var gift med Ellen Nielsdatter, der døde i Juni 1798, men inden Aarets Udgang blev han gift med sin Tjenestepige, Ellen Mortensdatter fra Vejrup, og deres første Barn fødtes 2. Marts 1799. I Kirkebogen staar der om Herman, at han var »dum, vanvittig og havde et Fald«, hvilket vel nok vil sige, at han var døvstum, Epileptiker og til sidst sindssvag.
     

 

Peder Vedsted optræder i løbet af årene fra 1778 til 1823 som degn ved Vester Nykirke og Faaborg sogne mange gange som forlover for unge par, der skal giftes, og ved disse lejligheder prenter han som i denne gengivelse fra 1816 sin signatur i kirkebogen. Optegnelsen lyder oversat som følger: ”Som forlovere for velagted unge karl Laust Jørgensen, fød i Grisbækberg i Vejrup sogn og nu staar i tjeneste i Opsneum, gl: 30 aar, der efter bevilling af 10de November 1815 har tilladelse at indlade sig i ægteskab med sin afdøde broders enke, Kirsten Sørensdatter i Raunsøe, som er 41 aar, forsikrer vi 2de underskrevne mænd, at intet i nogen hensigt kan være til hinder i disses forehavende gudelige foretagende, saavelsom at de begge haver havt de naturlige børnekopper, hvorover der næste Søndag kan skee tillysning fra prædikestolen i Nykirke. Raunsøe Præstegaard den 17de Juni 1816. Peder Jensen. Peder Vedsted”. [Vester Nykirke 1806-1813, opslag 26 ]

     
"Degnene Vedsted har sikkert følt sig tiltrukket af det Liv, der førtes i Funktionærkredse ved Herregaarden Endrupholm. Et Blik paa Fadderne til P. Vedsteds Børn. giver et Fingerpeg i denne Retning. Det første Barn, Anna Kirstine, blev baaren til Daaben af Præstens Hustru Madam Anna Rosine Blangsted, og Fadderne var Jens Agerbæk, Jomfru Anna Tranberg, Peder Hjorts Kone fra Endrupholm og Anna Cathrine Johansen, Raunsø Præstegaard. Ved Michaels Daab var alle Faddere fra Endrupholm, og ved Bodil Kirstines bar Jomfru Winther i Præstegaarden, og de andre Faddere var Gabriel Friis, Forvalter Sørensen, Peder Hjort, Monseur Povelsen, Jomfru Engelstoft og Madam Friis.
 

Margrethe nød endog den Ære at blive holdt over Daaben af Frøken Teilmann, og som Faddere finder vi Foss, Niels Skytte, Jomfru Schierning, Mad. Friis, Hjort, Præstens Kone samt Kirsten Knudsdatter, Raunsø. Naar undtages de sidstnævnte, viser de andre tydelig hen til Endrupholm, og her har Degnens særlige Omgangskreds sikkert været at Finde. Man kan her lægge Mærke til, at Herskabets Datter er Frøken, de andre Jomfruer. [Peder blev baaren af Jomfr. Tranberg. Fadderne var Hr. Teilmann, Peder Hiorth, Sørren Kudsk paa Endrupholm, Jomfr. Winther af Raunsøe Præstegaard, Regina Jensdatter af Raunsøe. Født 1 Mart. Døbt 2 Mart. 1799.]
 

Peder Vedsted døde 14. Oktober 1823, 79 Aar gl., og hans Hustru Mette 4. August 1815, 54 Aar gl. Deres ældste Datter Bodil Kirstine blev gift 1818 med Seminarist Hans Michael Jensen Raunsø, der blev sin Svigerfaders Efterfølger i Embedet 1820, men han døde allerede 27. Januar 1822, kun 27 Aar gl., og et Par Maaneder efter døde deres yngste Barn, tidligere var der død en lille Datter, Ane Rosine Raunsø, der var opkaldt efter Pastor Blangsteds Hustru. (...)
 
Bodil Kirstine Raunsø sad Enke et halvt Aar og blev saa gift med Seminarist Christen Madsen Biltoft, der altsaa i Grunden fik Embedet med sin Kone. Peder Vedsted’s anden Datter Margrethe, f. 1. Marts 1796, blev gift 1817 med Hjuler Jens Mathiasen Wind af Jedsted, de blev Gaardfolk i Høe, Bramminge Sogn. (...)
    

 

Her er et udsnit af kirkebogen fra den dag i 1814, hvor Peder Vedsteds søn, Peder Pedersen Vedsted, bliver konfirmeret i Vester Nykirke. Sammenligner man håndskriften med Peder Vedsteds signatur i trolovelses-bekendtgørelsen ovenfor, er det nemt at se, at det er Peder selv, der er pennefører for konfirmandlisten. [Vester Nykirke 1813-1834, opslag 19. ]

      
"Peder Vedsted’s Søn, Peder Pedersen Vedsted, f, 1. Marts 1799, d. 9. Maj 1873, var Snedker og boede paa et Husmandssted i Vong. Hans Kone hed Grete Mette Clemensdatter, f. 1801. Hun var Væverske fra Ungdom af. De havde 11 Børn, hvoraf de 7 døde tidlig, de fire Sønner lærte Snedkerprofessionen, nemlig Clemen Peder Vedsted, Ribe, Peder Michael Vedsted, Søren Vedsted, f. 15. April 1831, d. 25. Januar 1922, August Vedsted, f. 11. Oktober 1847, d. 2. Juli 1918, de tre sidste var Snedkermestre i København. Datteren Mette Vedsted var gift og boede paa Endrup Mark.
 

August Vedsted havde en Datter, der naaede den anselige Vækst af 77 Tommer eller godt 2 Meter. Hun rejste rundt i Udlandet sammen med en Dværg, der kun var halvt saa høj og lod sig se for Penge. Hun døde i en yngre Alder af Tuberkulose. Der er flere af Slægten, der har været ret høje.
    
 
Vejen fra Ravnsø mod Grimstrup, januar 2008. 
 

Novrups oplysninger om Vedsted-slægten er slet ikke komplette – men kontrolopslag i forskellige kirkebøger viser, at de oplysninger, han har med, er forholdsvis præcise. Han sætter navn på stamfaderen til Vedsted-slægten, Peder Mikkelsen f. 1687 – og foreslår, at samme Peder – ligesom sin søn Michael Vedsted og sønnesøn Peder Vedsted – sandsynligvis har haft embede som degn, i så fald i Vester Vedsted i de første årtier af 1700-tallet. Antagelsen bekræftes af opslagsværket 'Nygaards Sedler', der de senere år er blevet offentliggjort på nettet, og som med håndskrevne sedler består af en fortegnelse over mere eller mindre kendte folk i det jyske område og 1700- og 1800-årne. Nygaard har et opslag på en 'Peder Mikkelsen, Degn, Vester Vedsted, 1711' – det må være vores ane, Peder Mikkelsen Degn, som stamfaderen kaldes i Novrups bog.

 

Hverken Novrup eller andre forskere i denne gren af slægten har noget bud på navnet på Peder Mikkelsens hustru – men jeg tænker, at måske er Peder i degneembedet blevet gift i netop Vester Vedsted, og måske er det muligt at finde vielsen – og dermed navnet på hans hustru – i dette sogns kirkebog...? Sønnen Michael er født i 1715, så vielsen må have fundet sted før dette tidspunkt – og minsandten, ganske rigtigt, her finder vi navnet på hustruen og dermed anden halvdel af dette, for farmor Mathea, 3xtip oldeforældrepar: Birgithe Hansdatter. Sådan.

 

Klip fra Vester Vedsted kirkebog 1711 – Degnen Peder Mikkelsen bliver gift med enken

Birgithe Hansdatter. [Vester Vedsted 1665-1773, opslag 31]

 

Jeg indsender klippet fra Vester Vedsted kirkebog til DIS-forum og får hjælp af skriftkyndige til at tyde hele teksten som følger [DIS-forum januar 2012]: 'I Jesu navn! Anno 1711. Dom. Exaudi sammenviede jeg Degnen Peder Mikkelsen oc Birgithe Hansdatter Sl Hans Lassens Enke, efter at de tilforn Dom Septua-gesima vare ved mig trolovede. Hand leverede mig (Hr?) Clemens Fogs Skrivte Sedel Dat. Hvidding d. 28 Jan. A. 1711'. [Vester Vedsted 1665-1773, opslag 31] Navnet på hustruen er altså Birgithe Hansdatter, og Peder Mikkelsen og Birgithe Hansdatter er dermed det sjette af farmor Matheas 32 tiptiptip oldeforældrepar.

 

Peder Mikkelsen Degn dør i følge H.P.H. Novrup i Vester Vedsted den 19. september 1773, '86 Aar 4 Maaneder 3 Dage gammel'. Et opslag i kirkebogen bekræfter denne oplysning. [Vester Vedsted 1767-1808, opslag 10] Peder må derfor være født i 1687. Jeg mangler de tilsvarende årstal for Peder Mikkelsens hustru Birgithe Hansdatter, men kan måske finde dem ved en finkæmning af listen over begravede i Vester Vedsted sogn. Birgithe er som nævnt enke, da hun i 1711 bliver gift med degnen Peder Mikkelsen – og i kirkebogen kan vi se, at hun er blevet gift første gang (med Hans Lassen) i året 1699. [Vester Vedsted 1665-1773, opslag 20]

 

Vester Vedsted kirke, foto fra wikipedia.dk.

 

Peder Christensen af Tomp Mølle.

 

Ud over detaljerne om Vedsted-slægten forærer Novrups arbejde os også navnet på faderen til degnen Peder Vedsteds hustru, Mette Pedersdatter. Hendes far er Peder Christensen ’af Tomp Mølle’ født 1719. I afskriften af Vester Nykirke kirkebog på lokalarkiverbillund. dk kan vi se, at samme Peder Christensen bliver gift med Ane Margrethe Hermannsdatter i 1749. Dette par er det fjerde af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

 

1749 d. 17 apr. hafde Peder Hermansen og Maren Chrestensdatter af Over Slebsager saavelsom Peder Chrestensen og Anne Margrethe Hermansdatter fra Tomp Mølle trolovelse og stod i Over Slebsager. Begge par gift d. 23 okt.

Mere om Peder Christensen og Ane Margrethe Hermannsdatter senere i denne krønike. Samme par optræder faktisk to gange i farmor Matheas anegalleri – og i næste omgang senere i krøniken graver vi et lag dybere og finder navne og fødselsår på begges forældre, altså farmor Matheas tiptiptip oldeforældre.

  
Matheas morfar, Søren Nis Pedersen.
 
I mellemtiden tilbage til udgangspunktet. Min farmor Matheas forældre er Jens Jørgen Jensen f. 1861 og Ingeborg Pedersen f. 1864, og med det ovenstående er vi halvvejs igennem anehistorien på Matheas mødrene side. Ingeborg Pedersens forældre er som sagt husmand Søren Nis Pedersen og hustru Mette Vedsted – og med gennemgangen af Vedsted-krøniken har vi dækket historien for Ingeborgs mor og Matheas mormor, Mette Vedsted. Nu kigger vi nærmere på rødderne for Ingeborgs far og Matheas morfar, Søren Nis Pedersen.

  

Fra Ingeborgs dåbsregistrering i kirkebogen ved vi, at familien i 1864 bor et sted, der hedder Karagermark i Vester Nykirke sogn. Bytter man lidt om på bogstaverne, ligner det noget med en mark, hvor kragerne vender – og under alle omstændigheder er der tale om så lille en lokalitet, at jeg ikke kan finde den på noget kort. Men vi befinder os omkring Vong nogle kilometer sydvest for Nykirke. Søren Nis Pedersen er født i 1829 og nævnes i alle folketællingerne 1834, 1840, 1845 og 1850; her er han i 1850 registreret i forældrenes husholdning som 22-årig og ”fraværende i krigstjeneste”:
 
Ribe, Skast, Vester Nykirke, Wong Bye, en Gaard, 15 a, FT-1850, C9170
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Holdensen 60 Gift Gaardmand, Huusfader Slesvig
Ingeborg Jørgensen 63 Gift hans Kone Brørup Sogn, Ribe amt
Holden Pedersen 25 Ugift deres Børn Do (Brørup Sogn, Ribe amt)
Johannes Pedersen 23 Ugift deres Børn, fraværende indkaldt til Krigstjeneste Do
Søren Nissen Pedersen 22 Ugift deres Børn, fraværende indkaldt til Krigstjeneste Do
Ane Frederikke Pedersen 20 Ugift deres Børn, fraværende, i besøg i Brørup Do
Karen Pedersen 17 Ugift deres Børn Do ( Brørup Sogn, Ribe amt)
Frederikke Cathrine Johannesdatter 83 Enke Huusfaderens Aftægtskone, der af ham forsørges Do
 

F. C. Lunds tegning af en feltvagt i efteråret 1850. Maleren F.C. Lund deltog som aktiv soldat i det meste af treårskrigen fra 1848-1851. Som landsoldater deltog to af mine otte tipoldefædre, Lars Dynnesen og Søren Nis Pedersen.
 
Optegnelsen giver en masse oplysninger, som gør det nemt at lede videre. Søren og hans bror Johannes er ligesom mange andre unge danske mænd indkaldt til krigstjeneste. De er landsoldater i treårskrigen 1848 til 1851 – sammen med blandt andre en anden af mine otte tipoldefædre, Lars Dynnesen. Søren og hans søskende er født i Brørup sogn, det samme er hans mor, Ingeborg Jørgensen – og hans far, Peder Holdensen, stammer fra Slesvig, altså fra syd for Kongeåen. Faderen er registreret som gårdmand, og familien driver altså her midt i 1800-tallet et af de lidt større landbrug i Vong by, Vester Nykirke sogn, i Skast herred. Faderen eller moderens gamle mor, Frederikke Cathrine, bor som 83-årig på aftægt på gården.

  

Ved den foregående folketælling i 1845 er familien bosiddende i Eskelund ved Brørup, og det fremgår endvidere, at Peder Holdensen er født i Lintrup sogn, Haderslev Amt. Moderen, Ingeborg, er i 1845 og længere bagud registreret med sit oprindelige efternavn, Jørgensdatter. Peder Holdensen født 1792 og Ingeborg Jørgensdatter født 1790 er det andet af farmor Matheas fire oldeforældrepar. Parret bliver gift i Brørup kirke den 21. oktober 1820. [Brørup 1815-1825, opslag 48] Folketællingen i 1834 fortæller os navnene på Ingeborg Jørgensdatters forældre, Jørgen Pedersen og Frederikke Cathrine Johannesdatter.
 
Ribe, Malt, Brørup, Eskelund, 15, en Gaard, 23, FT-1834, C6858
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Holdensen 42 Gift Gaardmand
Ingeborg Jørgensdatter 44 Gift hans Kone
Jørgen Pedersen 13 Ugift deres Børn
Jenge Pedersdatter 11 Ugift deres Børn
Holden Pedersen 10 Ugift deres Børn
Johannes Pedersen 8 Ugift deres Børn
Søren Nissen Pedersen 5 Ugift deres Børn
Ane Frederikke Pedersdatter 3 Ugift deres Børn
Karen Pedersdatter 1 Ugift deres Børn
Jørgen Pedersen 74 Gift konens Forældre hare Ophold af Gaarden
Frederikke Cathr. Johannesdatter 64 Gift konens Forældre hare Ophold af Gaarden
 

Mit eget foto af Brørup Gamle Kirke i juni 2008.

 

Ingeborg Jørgensdatter af Eskelund.
  
Jørgen Pedersen født 1760 og Frederikke Cathrine Johannesdatter født 1770 er det tredje af Matheas otte tipoldeforældrepar. Vi ved fra en af de senere folketællinger, at Ingeborg Jørgensdatter er født i Brørup sogn – og i 1801, hvor hun er 11 år gammel, er det forældrene Jørgen og Frederikke, der bestyrer gården i Eskelund.
 
Ribe, Malt, Brørup, Eschelund By, , 12, FT-1801, B9192
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jørgen Pedersen 40 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Fridrike Cathrine Johannesdatter 30 Gift Hans kone
Ingeborg Jørgensdatter 11 Ugift Deres barn
Peder Jørgensen 8 Ugift Deres barn
Johanne Jørgensdatter 3 Ugift Deres barn
Johannes Andersen 74 Enke Konens fader Aftægtsmand
Cathrine Marie Pedersdatter 29 Ugift Husbondens søster Inderste, væverske
Erich Jensen 24 Ugift Lejet skolemester Krøbling, nyder almisse af Ribe hospital
  
Kirkebogen bekræfter navnene på Ingeborgs forældre, Jørgen Pedersen og Frederikke Cathrine Johannesdatter, dog med Andersdatter i stedet for Johannesdatter ved moderens navn. Ingeborg er født i 1790, og bliver døbt i Brørup kirke. [Brørup 1698-1792, opslag 235] Ved folketællingen i 1801 ovenfor bor Frederikkes far, Johannes Andersen, på aftægt på gården – og alt tyder på, at denne gren af slægten har faste rødder på Brørup-egnen langt tilbage i tiden. En speciel konstruktion i 1801 er, at familien huser en ung mand, Erich Jensen, som dels beskrives som ”krøbling, nyder almisse af Ribe hospital”, dels kaldes ”lejet skolemester”. Måske har Jørgen og Frederikke på denne måde sørget for privatundervisning af børnene?

  

Via navnet på Frederikkes far prøver jeg, om det i denne gren af familien er muligt at dykke et lag længere tilbage i tiden. Johannes Andersen er 74 år og enkemand i 1801, og ved folketællingen 14 år tidligere registreres han, ligeledes som enkemand, sammen med døtrene Fredericia og Anna Dorthea på henholdsvis 14 og 13, begge børn af første ægteskab. Kirkebogen fortæller, at Frederikke er født i 1771 og Anne Dorthe i 1773, men navnet på moderen nævnes ikke. Jeg leder derfor videre i vielsesregistret, og her fremgår det, at Johannes Andersen bliver gift med Ingeborg Knudsdatter den 1. juli 1768 [Brørup 1698-1792, opslag 266] – og vi har dermed navnene på det femte af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar, Johannes Andersen født 1727 og Ingeborg Knudsdatter født 1730.
 

Mit eget foto af Brørup Gamle Kirke i juni 2008.
  
I følge Brørup kirkebog bliver Jørgen Pedersen og Frederikke Cathrine Johannesdatter gift den 25. juni 1789 – og selv om teksten er vanskelig at læse ser det ud som om, Jørgen stammer fra nabosognet Læborg. Det fremgår også af folketællingen 1845, hvor Jørgen som 85-årig og Fredrikke som 75-årig stadig bor i aftægthuset i Eskelund. Jeg åbner derefter Læborg kirkebog og finder uden problemer Jørgen i dåbsregistret i august måned 1760. Hans far er Peder Jørgensen i Nyby. [Læborg 1759-1785, opslag 179] Moderens navn er ikke nævnt, men i forbindelse med andre dåbshandlinger nævnes ’Peder Jørgensens Hustru Johanne Pedersdatter’ blandt fadderne. Jeg antager derfor at kunne finde parret i folketællingen 1787 – men i mellemtiden er Peder blevet gift for anden gang med en Maren Christensdatter.
 
Ribe, Malt, Læborg, Nyebye, , , FT-1787, C6444
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jørgensen 53 Gift Huusfader Selveier Bonde og Boelsbeboer
Maren Christensdatter 47 Gift Hans Kone
Cathrine Pedersdatter 86 Enke Mandens Moder nyder ophold hos Hendes Søn  
 
Jørgen Pedersen far er altså selvejerbonde i Nyby i Læborg sogn. For at finde være sikker på sammenhængene finkæmmer jeg Læborg kirkebog og får bekræftet, at Peder Jørgensens første hustru, og Jørgen Pedersens mor, dør i 1784 i en alder af 60 år, det vil sige hun er født i 1724. [Læborg 1759-1785, opslag 308] Peder Jørgensen f. 1733 og Johanne Pedersdatter f. 1724 er det sjette af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. Et yderligere opslag i Læborg kirkebog bekræfter, at ’Peder Jørgensen fra Nybye’ og ’Johanne Pedersdatter af Gammelbye’ bliver gift i Læborg kirke den 20. juni 1755. [Læborg 1720-1758, opslag 311] Johanne dør som sagt i 1784, Peder bliver gift igen i 1785 og bor på gården i Nyby sammen med Maren Christensdatter, indtil han dør som 63-årig i april måned 1797. [Læborg 1786-1804, opslag 89]
    
 
I den lille landsby Mejlby ved Lintrup findes i dag et særpræget museum, det såkaldte Wellings Lundsbymuseum. Mit eget foto fra januar 2008. 
  
Holden og Ieng på kanten af kongerigsk.

Dermed er vi kommet rundt om slægten på Matheas morfar Søren Nis Pedersens slægt på mødrene side. Søren Nis Pedersens far Peder Holdensen f. 1792 stammer som tidligere nævnt fra Lintrup sogn i Haderslev amt og er dermed den første i farmor Matheas slægt, som ikke er født og opvokset i Ribe amt. Lintrup ligger cirka 10 kilometer fra Brørup, et par kilometer syd for Kongeåen. Vi har tidligere konstateret, at Peder er født omkring 1792, og da efternavnet Holdensen er ret usædvanligt, er det nemt at finde ham og hans familie i folketællingen 1801, bosiddende i den lille flække Mejlby ved Lintrup. Peder er på dette tidspunkt 9 år. 
 
Haderslev, Frøs, Lintrup, Meilbye, , 1, FT-1801, B9229
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Holden Sørrensen 37 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Marie Nisdatter 26 Gift Hans kone
Peter Holdensen 9 Ugift Deres barn
Karreen Holdensdatter 7 Ugift Deres barn
Ieng Kierstine Holdensdatter 2 Ugift Deres barn
Anne Holdensdatter 1 Ugift Deres barn
Jens Christensen 23 Ugift Tjenestekarl
Hans Christoffersen 19 Ugift Tjenestekarl
Karen Olesdatter 24 Ugift Tjenestepige
Karen Jensdatter 17 Ugift Tjenestepige
Mads Lauritzen 16 Ugift Tjenestedreng
Anne Sørrensdatter 61 Enke Husbondens moder Nyder aftægt
 
 
Moderne kort over området omkring Brørup – øst for Gørding, Bramming, Vester Nykirke, som er omtalt foran i denne krønike. Farmor Matheas oldeforældre Peder Holdensen og Ingeborg Jørgensdatter bor i Eskelund lige nord for Brørup, tipoldeforældrene Holden Sørensen og Inge Pedersdatter stammer fra Mejlby ved Lintrup cirka 10 kilometer syd for Brørup og 5 kilometer syd for Kongeåen.

  
Faderen er gårdmand, og meget tyder på, at landbrugerne i disse grene af familien hører til de bedrestillede i perioden. De er ikke husmænd, men gårdmænd – og familien i Mejlby ved Lintrup anno 1801 har ikke mindre end fem ansatte: To tjenestekarle, to tjenestepiger og en tjenestedreng. Peders forældre er i følge folketællingen Holden Sørensen og Marie Nisdatter. Aldersmæssigt er der dog måske et problem med hensyn til Marie. Hun er i følge tællingen 26 år i 1801 og dermed kun 17, da sønnen Peder bliver født ni år tidligere... Det kan ikke passe. Jeg er nødt til at kigge i kirkebogen.

  

Peder Holdensen er ganske rigtigt født i 1792 og døbt i Lintrup kirke. Forældrene er i følge kirkebogen Holden Sørensen og Inge Pedersdatter af Mejlby. [Lintrup 1774-1874, opslag 48] Parret bliver gift i Lintrup kirke i februar 1792, [opslag 184] og sønnen Peder bliver døbt den anden søndag i advent i december måned samme år. Præsten skriver i denne periode konsekvent Jeng, når Holdens hustru bliver nævnt i kirkebogen. Eller i virkeligheden Ieng, da J’et også kan læses som et I. Skrivemåden er ikke usædvanlig på netop denne egn og på dette tidspunkt i historien. Skrivemåden er en slags lydskrift, hvor præsten gengiver den måde, familien siger navnet. På jysk udtales navnet Inge som noget i retning af Ingg – uden e’et til slut. Derfor Ieng Pedersdatter.

  

Inge Pedersdatter bliver nævnt i kirkebogen flere gange i den efterfølgende periode, men fra 1799 er navnet på ’Holden Sørensens Hustru’ Marie Nisdatter. Forklaringen er selvfølgelig den tragiske, at Holdens første hustru dør som ganske ung i midten af 1790’erne, og at han derefter bliver gift anden gang med Marie Nisdatter f. 1775. Jeg gennemsøger listen over begravede i Lintrup sogn og finder i 1795 denne optegnelse: ”Lørdagen den 24. Jan. blev paa Lintrup Kirke Gaard jordet Holden Sørensens Hustrue af Meylbye no Ieng Pedersdatter 27 á 28 Aar”.
  

Klip fra Lintrup kirkebog, den 3. begravelse i året 1795: ”Lørdagen den 24. Jan. blev paa Lintrup Kirke Gaard jordet Holden Sørensens Hustrue af Meylbye no Ieng Pedersdatter 27 á 28 Aar”. [Lintrup 1774-1874, opslag 310]
 
Samme dag i kirken døbes parrets andet barn, datteren Karen, og det er ’Karen Sørens Koun af Willebøel”, der bærer barnet. [Lintrup 1774-1874, opslag 52] I modsætning til moderen overlever lille Karen den svære fødsel, jfr. at hun i folketællingen ovenfor er registreret i Holden Sørensens husholdning i 1801 som 7-årig. En yngre søster bærer i samme folketælling navnet Ieng Kirstine og er dermed opkaldt efter sin fars afdøde første hustru. Den slags hilsener til de afdøde er altid rørende at se – og udtryk for en naturlig respekt for både livets gang og tingenes dybere sammenhæng. Under alle omstændigheder er Holden Sørensen født 1764 og Inge (Ieng) Pedersdatter født 1767 det fjerde af Matheas otte tipoldeforældrepar – og dermed det sidste på hendes mødrene side. Men lad os nu se, om vi også kan opspore navnene på forældrene til henholdsvis Holden og Inge.

  

Stadig i følge folketællingen 1801 (ovenfor) bor husbonden Holden Sørensens gamle mor Anne Sørensdatter som enke på aftægt på gården – og vi får dermed tilsyneladende navnet på yderligere en af Matheas 32 tiptip-oldeforældre. Men vi mangler navnet på Holdens far. Da Holden Sørensen bliver gift med Inge Pederdatter i 1792, nævner kirkebogen, at han er ’af Willebøel’ og hun er ’af Meylbye’. Villebøl er en lokalitet med nogle få gårde og huse 5 km vest for Lintrup og kun en kilometers penge nord for Kalvslund kirke – som selv om vi befinder os syd for Kongeåen hører til Ribe amt. Måske Holden er født og opvokset i Kalvslund sogn...?

  

Denne antagelse viser sig at være rigtig. Ud fra aldersangivelsen på 37 år ved folketællingen i 1801 ovenfor regner jeg med, at Holden er født omkring 1764 – men oplysningen fra 1801 viser sig at være lidt forkert. Holden er født fire år senere, i 1768.
 

Klip fra Kalvslund kirkebog 1768: ”4de Søndag efter Paaske blev døbt Søren Nissens Barn af Willebøll kaldet – Holden”. [Kalvslund 1719-1776, opslag 175].
  
Holdens far er altså Søren Nissen af Villebøl. Moderens navn er ikke nævnt. Jeg kigger videre i kirkebogen og konstaterer uden problemer, at Søren Nissen er gift i samme sogn i året 1757: ”Den 30. Juni trolovet Søren Nissen i Willebøll med Karen Christensdatter i Rauning. Copuleret den 6. August”. [Kalvslund 1719-1776, opslag 44] Navnet på Holdens mor stemmer ikke med oplysningen i folketællingen 1801, hvor det siges at husbondens mor Anne Sørensdatter bor på aftægt på gården i Mejlby. Men. Oplysningen i kirkebogen er skam rigtig nok, Anne Sørensdatter i folketællingen er ikke Holdens mor. Sandsynligvis er den nævnte Anne mor til Holdens anden hustru, Marie Nisdatter.

  

Navnet i kirkebogen på Holdens mor, Karen Christensdatter, bliver bekræftet af, at en ’Karen Sørens Koun’ i denne periode ofte optræder som fadder i forbindelse med dåbshandlinger i Kalvslund kirke, og at netop samme Karen Sørens Koun bærer barnet den dag i januar 1795, hvor Holden Sørensen begraver sin hustru Inge Pedersdatter og døber datteren Karen, se ovenfor. Søren Nissen og Karen Christensdatter er dermed det syvende af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. For at sætte årstal på parret prøver jeg, om de er at finde i folketællingen 1801, og det er de begge.
  
Ribe, Ribe, Kalvslund, Willebøll, , 2, FT-1801, B9201
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Sørensen 36 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Cidsel Madsdatter 27 Gift Hans kone
Søren Christensen 6 Ugift Deres barn
Mads Christensen 3 Ugift Deres barn
Michel Hansen 27 Ugift Tjenestekarl
Kirsten Christensdatter 22 Ugift Tjenestepige
Søren Nissen 76 Gift Husbondens fader
Karen Christensdatter 69 Gift Hans kone
  
Det gamle par Søren og Karen, som nu har været gift i 44 år, bor på aftægt hos sønnen Christen Sørensen og hans familie. At dømme efter husstandens størrelse, er gården med to tjenestefolk blandt de mere betydende i Villebøl. Ud fra aldersangivelserne ved vi nu, at Søren Nissen er født omkring 1725 og Karen Christensdatter omkring 1732.
    

Trekvart år efter jeg har skrevet ovenstående plus afsnittet nedenfor om "Ieng af Mejlbye", får jeg en dag i december måned 2008 en e-mail fra Hans Peter Kjær – som skriver følgende: ”Jeg fandt en sen nattetime din fine hjemmeside med omtale af din slægt fra Villebøl. Da jeg er ved at skrive en bog om Kalvslund sogn historie, var der lidt oplysninger, jeg kunne bruge, og jeg er sikker på, jeg har nogle oplysninger, der interesserer dig". Sammen med mailen fremsender Hans Peter Kjær en mængde oplysninger – som dels bekræfter, hvad jeg selv har fundet ud af om denne gren af farmor Matheas slægt på egnen omkring Lintrup og Kalvslund syd for Kongeåen, dels tilføjer en lang række detaljer, som jeg ikke har fundet – herunder skiftekontrakter og navne på forfædrene to generationer længere tilbage i tiden end Søren Nissen f. 1725. Altså tilbage til Matheas 4xtip oldeforældre, dvs. mine egne 6xtip oldeforældre – i Villebøl, Kalvslund sogn i 1600-tallet. Alle oplysningerne er samlet i dette dokument: Villebøl, Kalvslund sogn.

 

Kongeåen mellem Villebøl og Tobøl en morgen i januar måned 2008.
  

Søren Nissen er født 1725 i Villebøl og bliver i 1757 trolovet med Karen Christensdatter, der er født 1732 i Ravning som datter af Christen Petersen Tyboe og Bodel Christensdatter i Ravning. Dette par er et af Matheas 32 3xtip oldeforældrepar. Søren Nissens forældre er Nis Holdensen f. 1699 og Lisbeth (Edel) Hansdatter f. 1690 af Villebøl. Dette par er yderligere et af farmor Matheas 32 3xtip oldeforældrepar.

  

Nis Holdensen overtager i 1728 sammen med hustruen Edel Hansdatter ('Hr. Søren Hansens efterladte Enke af Villebøl') en gård kaldet "Villebøl krogaard'. Gården ligger ved Kongeåen og ses faktisk i baggrunden på ovenstående foto, som jeg har taget en dag i januar 2008. Dengang kendte jeg ikke Søren Nissen og hans slægt og havde ingen anelse om at stå over for en gammel slægtsgård. Nis Sørensen overdrager i 1758 fæstegården til sønnen Søren Nissen f. 1725. Ejendommen hørte under herregården Ribe Ladegård, som brænder i 1757 og ikke bliver genopført. Jorden bliver herefter udstykket, og Søren Nissen frikøber ved den lejlighed sin fædrene gård og bliver selvejer. Søren Nissen har bygget de ældste af de nuværende bygninger, som i dag udgør Villebøl Camping. Videre frem i tiden overlader i 1790 "Søren Nissen, Villebøl, med hustru Karen Christensdatters vilje og samtykke formedelst alderdom og sygdom til sønnen Christen Sørensen 2 otting i Villebøl, samt 1 otting i Ravning fæste, videre 1stk. mærskeng, købt af Riber ladegårds mark til ejendom med bl.a. kirkestandelse og begravelse, den i jorden lagte rugsæd. Christen Sørensen skal til Holden Sørensen, 22 år, betale næste majdag 250 rd. slesvig-holstensk kurant, eller også samme efter ½ års opsigelse, desuden ½ fyr malet kiste med lås og nøgler, 1 ege chatol, med beslag, lås og nøgler, en forsvarlig seng eller i stedet 24 rd., 2 klæders klædninger, 1 sort og 1 affarvet med bukser og hoser til". Citatet er fra skifteprotokollen, som gengives i sin helhed i oplysningerne fra Hans Peter Kjær: Villebøl, Kalvslund sogn.

  

Efter i 1790 at have overdraget gården til sønnen Christen Sørensen bor det gamle ægtepar Søren Nissen og Karen Christensdatter på aftægt i familien – og det bliver de faktisk ved med længe. Karen dør i 1813, 82 år gammel, og Søren lever til 1815, hvor han er 91.

  

Kalvslund kirke, Haderslev amt.

  

Ieng af Meylbye.

  

Tilbage i denne gren af slægten er at sætte navne på forældrene til Holden Sørensens første hustru Inge (Ieng) Pedersdatter, og det viser sig at være noget af en udfordring. Da de to bliver gift i Lintrup kirke i februar 1792, oplyses det, at Inge er ’af Mejlby’ – som tilhører Lintrup sogn. Vi ved desuden fra hendes død kun tre år senere, hvor hun oplyses at være 27 á 28 år gammel, at hun må være født omkring 1767-68. Jeg åbner Lintrup kirkebog, men den er desværre i ekstrem dårlig stand i netop denne periode og særdeles vanskelig, grænsende til det umulige, at læse. Jeg finder ikke Inges dåb, men kan heller ikke med sikkerhed hævde, at hun ikke er der. Kirkebogen indeholder også lister over konfirmerede i sognet, og de er nemmere at læse – fordi kirkebogsføreren i mellemtiden er blevet udskiftet. Men heller ikke her finder jeg den Pedersdatter, jeg leder efter, og her er jeg samtidig sikker på ikke at have overset hende. Hun er der ganske enkelt ikke. Kan det tænkes, hun er konfirmeret i et andet sogn end Lintrup?

  

Jeg vender tilbage til Kalvslund og kigger i konfirmationslisterne efter både Holden og Inge – og heureka! De er minsandten konfirmeret i samme hold i Kalvslund kirke i 1785! I alt 15 unge mennesker bliver konfirmeret det år. Den første i listen er ”Søren Nissens Søn af Willebøll – Holden”, og nummer ti i rækken er ”Ieng Pedersdatter”. [Kalvslund 1776-1794, opslag 15] Begge oplyses at være 15 år gamle, hvilket skal tages med et gran salt. Vi ved jo, at Holden er født i 1768 og ergo må være fyldt 16 eller 17. Men her ender sporet desværre. Den eneste af de 15 unge mennesker i listen over konfirmerede i 1785, som har oplysning om faderens navn er – Holden. Vi får altså ikke mere at vide om Inges baggrund end det, vi allerede ved, nemlig at hendes far hedder Peder. Selv om hun er konfirmeret her, er hun ikke døbt i Kalvslund kirke. Kirkebogen for dette sogn er velbevaret, skrevet med en smuk skrift og meget læselig, og Inge er med sikkerhed ikke at finde i dåbsfortegnelsen. Hun må være døbt i Lintrup, og jeg er nu tvunget til at vende tilbage til den ulæselige Lintrup kirkebog fra årene omkring 1770.
  

Lintrup kirke en tidlig morgen i januar 2008. Til højre præstens egen indgang, med flot middelalderlig dørhvælving af tilhugget granit.
  
Vi véd, at Inge bliver gift i Lintrup i året 1792 – og normalt burde hun og hendes forældre derfor være at finde i folketællingen 1787, men desværre er der ingen hjælp at finde her i denne sammenhæng. Lintrup og Kalvslund sogne er lokaliseret i grænselandet mellem Kongeriget og Slesvig – og for begge sogne gælder den særlige omstændighed, at de hører til to forskellige jurisdiktioner, så en del er kongerigsk og en anden del slesvigsk. 1787-tællingen blev kun gennemført i Kongeriget og er af den grund mangelfuld for både Lintrup og Kalvslund. Til gengæld findes for netop dette område en tysksproget folketælling fra 1769, og måske kan den hjælpe os til at finde Inges forældre.
  
Haderslev, Frøs, Lintrup, Mehlbuy [Mejlby], , , FT-1769, C9499
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peter Jensen 43 Gift ½ [Böhlener]
- 29 Gift Frau
- 7 1 Sohn
- 10 1 Tochter
- 2,5 1 Tochter
- 0,038 1 Tochter
- 34 Dienstknecht
  
Folketællingen 1769 afslører, at der på dette tidspunkt kun findes én person med fornavnet Peder i Mejlby, Lintrup sogn. Desværre er oplysningerne i øvrigt særdeles sparsomme. Det er kun hustandens overhoved, der står opført med navns nævnelse, i dette tilfælde Peder Jensen. Peder har to døtre i den relevante aldersgruppe – en på 0 år og dermed født i 1769 og en på 2,5 år og ergo født i 1767. Kirkebogen er som sagt vanskelig, men jeg har nu så mange ting at lede efter – årene 1767 til 1769, navnet Peder Jensen, stedet Mejlby, fornavnet Inge – at det må kunne lade sig gøre at finde dåbsregistreringerne.
  

 

Øverst dåben af ’Peder Jensens Datter af Meylbye ne Mette’ i 1769. Nederst dåben af ’Peder Jensens
Datter af Meylbye ne Inge” i 1767. [Lintrup 1764-1779, opslag 13 og 9].
  
Peders Jensens datter født 1769 er helt sikkert ikke Inge. Her får barnet navnet Mette. Men to år tidligere, i 1767, er der tilsyneladende gevinst. Optegnelsen er ganske svag og skriften meget sjusket – men ordene Peder, Datter, Meylbye og Inge er nogenlunde tydelige, og efter at have gransket teksten flere gange er jeg nu sikker på at have fundet Inges dåb. Hun er altså født i 1767. Det passer med den opgivne alder – 27 á 28 år – da hun dør i 1795. Inges far er altså Peder Jensen i Mejlby, 43 år gammel ved folketællingen 1769 – og dermed født omkring 1726.

  

Moderens navn er som sædvanlig ikke nævnt. Jeg tænker, at hun og Peder Jensen nok er blevet gift i Lintrup, og at dømme efter alderen på det ældste barn (10 år i 1769) nok omkring 1758. Men siderne i kirkebogen fra den periode er desværre helt håbløse. Så opdager jeg, at Lintrup kirkebog foruden lister over døbte, konfirmerede, viede og døde også indeholder en liste over introducerede, hvor kvinderne i hvert enkelt tilfælde identificeres både som ’hustru af den og den’ og med deres eget navn. Det eneste problem er nu kirkebogens forfatning. Nogle indgange er så svage, at de faktisk er forsvundet; andre er så sjuskede, at de er svære at læse entydigt.

  

Jeg kan ikke finde introduktionen af Peder Jensens hustru i forbindelse med Inges dåb i 1767, men jeg finder optegnelsen fra den ældste søns dåb i 1762, hvor teksten er nogenlunde læselig. Efternavnet er Sørensdatter, og da jeg i DIS-forum spørger om hjælp til tydning af fornavnet, foreslår begge de to, der svarer på indlægget, Ane. Jørgen Thue Pedersens transskription lyder således: ”Dom. 1 Adv. blev i Lintrup Kircke introd: Peder Jens(en)s Hustrue af Meylbye ne (=nomine: ved Navn) Ane Sørensdaatter”.
  

”Dom. 1 Adv. blev i Lintrup Kircke introd: Peder Jens(en)s Hustrue af Meylbye ne (=nomine: ved Navn) Ane* Sørensdaatter”. [Lintrup 1731-1763, opslag 95].
  
Efterfølgende får jeg i en tilsvarende optegnelse fra 1772 bekræftet, at navnet ganske rigtigt er Ane Sørensdatter. Her er også fornavnet Ane tydeligt at læse. [Lintrup 1764-1779, opslag 72]. Fra folketællingen ovenfor ved vi, at Ane er 29 år i 1769, og hun må derfor være født omkring 1740. Peder Jensen f. 1726 og Ane Sørensdatter f. 1740 er dermed det ottende af Matheas 16 tiptipoldeforældrepar.
  
 
Da jeg efter alle de ovenstående granskninger af kirkebøgerne vender tilbage til optegnelsen om trolovelsen mellem Holden og Inge i 1792 – falder mange oplysninger på plads: ”Fredagen den 13. Januar blev trolovede i Peder Jensens Enkes Huus i Meylbye Holden Sørensen af Willebøel med Ieng Pedersdatter af Meylbye. Copuleret i Lintrup Kircke den 24. Februar.” [Lintrup 1774-1874, opslag 184]. 
  
Dermed er vi kommet rundt i mange hjørner af denne gren af slægten på egnen omkring Lintrup, Mejlby og Villebøl syd for Kongeåen. Vi har fundet rødderne for Matheas oldefar Peder Holdensen, som er født i Lintrup sogn i 1792 og efterfølgende bliver gift i Brørup med Ingeborg Jørgensdatter og bosætter sig med hende i Eskelund.

  

Peder Holdensens forældre er Holden Sørensen og Inge Pedersdatter, som kun når at være gift i tre-fire år, inden Inge ved fødslen af datteren Karen dør i barselsseng i 1795. Inge bliver kun 28 år gammel, men når altså via sønnen Peder f. 1792 i høj grad at sætte sit aftryk i denne slægtskrønike. Hendes mand, Holden Sørensen, overlever både sin første og sin anden hustru, og ved folketællingen i 1834 finder vi ham, nu som aftægtsmand, i denne familie i Mejlby.
  
Haderslev, Frøs, Lintrup (Slesvigsk), Meilbye, Parcele, 61a, FT-1835, D2990
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Baltzer Knudsen 45 Verheir. Besitzer
Anna Maria Nisdatter 37 Verheir. seine Ehefrau
Knd Balzersen 12 Unverheir. ihr Kind
Nis Terkelsen Balzersen 11 Unverheir. ihr Kind
Inger Maria Baltsersdatter 3 Unverheir. ihr Kind
Anna Kiestine Baltzersdatter 3 Unverheir. ihr Kind
Holden Sørensen 67 Witwer Miether. Lebt von den Unterstützung seine Familie
  
Den oplyste alder – 67 år – passer med fødeåret 1768 nævnt ovenfor. Moderen i familien er måske en søster til Holdens anden hustru, Marie Nisdatter f. 1775. Stedet er det samme – Mejlby, Lintrup sogn, Slesvig – og det officielle sprog er tysk.     

Moderne kort over egnen syd for Kongeåen, som farmor Matheas oldefar Peder Holdensen stammer fra. De relevante steder er dels Lintrup og Mejlby mod øst, dels Kalvslund, Villebøl og Ravning mod vest.
 
Matheas far, Jens Jørgen Jensen.
 
Efter således at have kortlagt min farmor Matheas slægt på mødrene side, mangler vi den tilsvarende beretning på hendes fædrene side. Her er jeg som tidligere nævnt godt hjulpet på vej af slægtsbogen ”for efterkommere efter Peder Christian Jensen – husmand i Jernvedlund, Jernved sogn – født 1828”. Matheas far, Jens Jørgen Jensen født den 7. november 1861 i Smedegård, Bramming, er ældste barn i en flok på seks, og hans forældre er Peder Christian Jensen født 1828 og Mette Andersdatter født 1830. Peder og Mette er det andet af Matheas to bedsteforældrepar. [”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen...”, side 8185 fs6.]
 

Mine tipoldeforældre Peder Christian Jensen og Mette
Andersdatter, cirka 1895.
 
Matheas farmor, Mette Andersdatter.
 
Peder og Mette bliver gift den 4. december 1860 i Bramming kirke, og forloverne er gårdmand Jørgen Jensen, Terp, og husmand Anders Nielsen, Hunderup. Peder Christian Jensen er først indsidder i Smedegård i Bramming sogn og senere husmand i Jernvedlund, Jernved sogn. Parret får som sagt seks børn, hvoraf Matheas far, Jens Jørgen Jensen født 1861, er den ældste. Peder dør som 73-årig den 2. december 1901 i Jernvedlund og bliver begravet på Jernved kirkegård. Mette lever til året efter og bliver den 20. november 1902 begravet på samme kirkegård.

  

Mette Andersdatter er i følge slægtsbogen født den 24. september 1830 i Sejstrup, Hunderup sogn, og hendes forældre er Anders Nielsen og hustru Birthe Marie Jørgensdatter. Mette bliver døbt den 14. november 1830 i Hunderup kirke. [Hunderup 1829-1857, opslag 32] Vi finder familien ved folketællingerne 1834, 1840 og 1845 i Hunderup by.
 
Ribe, Gørding, Hunderup, Hunderup, et Huus, 73, FT-1845, B8431
Anders Nielsen 51 Gift Huusmand og Dagleier Ribe
Birthe Maria Jørgensdatter 53 Gift Hans Kone Her i Sognet
Mette Andersen 15 Ugift Deres børn Her i Sognet
Niels Jørgen Andersen 12 Ugift Deres børn Her i Sognet
Karen Andersen 9 Ugift Deres børn Her i Sognet
 
Mettes oprindelige efternavn Andersdatter er nu ændret til det moderne Andersen. Faderen er husmand og daglejer. Han er 51 år gammel og dermed født cirka 1794. Moderen er to år ældre og dermed født cirka 1792. Anders Nielsen født 1794 og Birthe Maria Jørgensdatter født 1792 er det tredje af Matheas fire oldeforældrepar, og det første af to på hendes fædrene side. Anders er i følge folketællingen født i Ribe sogn, hustruen Birthe og alle børnene i Hunderup. Et opslag i kirkebogen fortæller, at parret bliver gift i Hunderup kirke den 19. november 1825. Anders oplyses at være 29 år og Birthe 33. [Hunderup 1814-1828, opslag 42].
 
Birthe Marie Jørgensdatter af Sejstrup.
 
For at spore et led længere tilbage i slægten bør det være muligt at finde både Anders og Birthe i folketællingen 1801, hvor de har været henholdsvis 7 og 9 år gamle. Jeg leder først efter Birthe Marie Jørgensdatter, men desværre uden resultat. I stedet slår jeg op i kirkebogen og finder følgende oplysning i 1792: ”Den 12. februar 1792 døbt Jørgen Andersen og Mette Kieldsdatters datter af Sejstrup kaldet Birthe Marie”. [Hunderup 1727-1801, opslag 376] Der er underligt nok intet spor af en Jørgen Andersen i Hunderup sogn i hverken 1787 eller 1801, men da jeg leder på Mette Kieldsdatter, finder jeg følgende familie i 1787:
 
Ribe, Gørding, Hunderup, Seistrup Bye, , 18. Familie, FT-1787, C1691
Jørgen Hansen 41 Gift Mand Fæstebondemand
Mette Kjeldsdatter 28 Gift Kone
Anders Jørgensen 11 Ugift søn af første ægteskab
 
Hansen er en skrivefejl for Andersen – og det fremgår dermed, at Jørgen er født cirka 1746 og er gift for anden gang med Mette Kjeldsdatter, der som 28-årig i 1787 er født cirka 1759. Jørgen Andersen og Mette Kjeldsdatter er det femte af Matheas otte tipoldeforældrepar. Parret bliver gift i Hunderup kirke den 24. februar 1786. [Hunderup 1727-1801, opslag 362]. Øjensynligt dør Jørgen i perioden mellem 1787 og næste folketælling i 1801 – for i 1801 viser følgende opslag, at Mette Kjeldsdatter i mellemtiden er blevet gift for anden gang med en Claus Hansen:
 
Ribe, Gørding, Hunderup, Hunderup, Sejstrup, 25, FT-1801, B8763
Claus Hansen 29 Gift Mand Husmand med Jord og Bødker
Mette Nielsdatter 42 Gift Hans Kone
Kield Jørgensen 12 Ugift Hendes Barn
Birgithe Jørgensdatter 8 Ugift Hendes Barn
Ester Clausdatter 3 Ugift deres Barn
Jørgen Clausen 1 Ugift deres Barn
 
Der er igen sjusket med navnene, idet Mette nu kaldes Nielsdatter og datteren Birthe Marie Birgithe – men aldersangivelserne og stedet passer, og vielsen af Claus Hansen og ’Enken Mette Kieldsdatter’ bliver desuden bekræftet af kirkebogen. Parret bliver gift i Hundslund kirke den 5. november 1796. [Hunderup 1727-1801, opslag 395].
  
 
Moderne kort over egnen omkring Hunderup og Sejstrup syd for Bramming. [Fund og fortidsminder].
 
Kjeldsdatter er så usædvanligt et navn, at jeg tænker, det bør være muligt at spore Mettes forældre og dermed komme en generation længere tilbage. Og ganske rigtigt; ved folketællingen i 1787 er der i Gørding herred kun een Kjeld af passende alder.
   
Ribe, Gørding, Hunderup, Seistrup Bye, , 14.Familie, FT-1787, C1691
Christen Kjeldsen 38 Gift Mand Selvejer Gaardmand
Dorthe Jepsdatter 36 Gift Kone
Kjeld Christensen 9 Ugift Barn af 1 ægteskab
Jeppe Christensen 7 Ugift Barn af 1 ægteskab
Kjeld Christensen 71 Gift Husbondens fader Aftægtsmand
Karen Jensdatter 74 Gift Kone Aftægtskone
  
Sammen med sin kone Karen Jensdatter bor Kjeld Christensen på aftægt hos sønnen Christen, og stedet er Sejstrup i Hunderup sogn, hvor vi ovenfor også har fundet Mette Kjeldsdatter. Kjeld og Karen må være Mettes far og mor. Jeg slår op i kirkebogen og finder ”Kield Christensen barn af Seistrup, Mette” i dåbsregistret for 1760, så der er ingen tvivl. [Hunderup 1727-1801, opslag 320] Igen er vi kommet et lag dybere. Navnene på det niende Matheas 16 tiptip oldeforældrepar er Kjeld Christensen født 1716 og Karen Jensdatter født 1713. Parret bliver gift i Hunderup kirke den 17. april 1748. Kjeld er på dette tidspunkt 32 år. Karen er 35 – og i følge kirkebogen ’Enke’. [Hunderup 1727-1801, opslag 352].

  

Vi mangler i denne gren af familien at finde forældrene til Mette Kjeldsdatters mand, Jørgen Andersen. Jørgen er som nævnt ovenfor født cirka 1746 og dermed omkring 14 år ældre end Mette f. 1760. Kirkebogen bekræfter, at fødeåret er 1746, og navnet på Jørgen Andersens far er Anders Jørgensen, altså endnu et eksempel på at for- og efternavne byttes rundt fra en generation til den næste. [Hunderup 1727-1801, opslag 312]. Anders Jørgensen bliver i følge samme kirkebog gift med Birthe Jacobsdatter den 12. november 1743. [Hunderup 1727-1801, opslag 352]. Kun to-tre vielser om året finder sted i Hunderup på dette tidspunkt i historien, og faktisk er copulationen mellem Anders Jørgensen og Birthe Jacobsdatter i 1743 opført på samme side i kirkebogen som vielsen ovenfor mellem Kjeld Christensen og Karen Jensdatter i 1748. Ved vielsen i 1743 oplyser kirkebogen, at Anders Jørgensen er ’af Allerup’ og Birthe Jacobsdatter ’af Sejstrup’. Alderen på brud og brudgom oplyses ikke, men Anders Jørgensen og Birthe Jacobsdatter er det tiende af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.

  

Efter sønnen Jørgen f. 1746 får parret Anders Jørgensen og Birthe Jacobsdatter datteren Maren i 1749, men derefter registreres ikke flere børn af Anders Jørgensen i kirkebogen. Årsagen er, at Anders dør som kun 47-årig i 1754. [Hunderup 1727-1801, opslag 409]. Birthe bliver derefter gift samme år med Christen Michelsen, ligeledes af Sejstrup i Hunderup sogn. Men inden dette nye par når at få børn, dør også Birthe som ganske ung, nemlig som 38-årig, i 1758. [Hunderup 1727-1801, opslag 409]. Sønnen Jørgen Andersen er på dette tidspunkt kun 12 år gammel. Begge hans forældre er døde, og vi ved ikke, hvor Jørgen vokser op. Måske hos stedfaderen Christen Michelsen, måske hos noget familie til enten hans far eller mor. Under alle omstændigheder sandsynligvis stadig i landsbyen Sejstrup i Hunderup sogn.
 

Mit eget foto af Hunderup kirke, januar 2008. De oprindelige dele af bygningen er fra 1100-tallet.
  
Anders Nielsen af Ribe.
  
Faderen til Matheas bedstemor Mette Andersdatter er som sagt Anders Nielsen født cirka 1794 i Ribe. Anders og hustru Birthe Marie Jørgensdatter bliver gift i Hunderup kirke den 19. november 1825.
  
Gift i Hunderup kirke den 19. november 1825: Ungkarl Anders Nielsen af Ribe, 29 år, og pigen Birthe Maria Jørgensdatter, 33 år. [Hunderup 1814-1828, opslag 42]
  
I folketællingen 1801 er der i hele Ribe herred registreret i alt to drengebørn med navnet Anders Nielsen og under 10 år gamle – den ene er 1 år og bosiddende i Farup sogn, og den anden 5 år og bosiddende i Ribe. Folketællingen registrerer yderligere en Anders, som muligvis kunne være den, vi leder efter. Efternavnet er ikke opgivet, men han er 6 år gammel, og hans far hedder Niels Andersen og er bosiddende i Ribe købstad. Opslag i kirkebogen (begge udgaver) fortæller dog, at navnet på denne dreng er Andreas og ikke Anders. [Ribe Sankt Katharine 1779-1808, opslag 96]. Tilbage er tilsyneladende kun én Anders Nielsen i den relevante alder.

  

Ud fra dette ræsonnement har jeg i de tidligere udgaver af denne krønike identificeret Anders Nielsen som søn af snedker Rasmus Nielsen født 1767 og hustru Dorthe Hansdatter født 1768, se denne udgave af historien her. Men den hidtidige konklusion viser sig desværre efter al sandsynlighed at være forkert. For at etablere en skudsikker sammenhæng mellem Anders Nielsen i Hunderup og hans forældre og baggrund i Ribe har jeg i april 2008 lavet en ny finkæmning af materialet og derved opdaget et link, som jeg tidligere har overset. Blandt Anders Nielsens og Birthe Marie Jørgensdatters børn har jeg koncentreret mig om Mette Andersdatter født i 1830 – fordi hun jo er den, der som mor til Matheas far indgår direkte i slægtstræet. Men før Mette får Anders og Birthe Marie datteren Maren i 1826.
 

Klip fra Hunderup kirkebog, da Anders Nielsen og Birthe Marie Jørgensdatter døber datteren Maren i august måned 1826. [Hunderup 1814-1828. opslag 26].
 
Maren er parrets første barn. Hun bliver født i august måned 1826, altså præcis ni måneder efter brylluppet i november året før. Da der således er tale om den førstefødte kunne man jo formode, der måske mødte repræsentanter for Anders’ familie i Ribe op til barnedåben, og det er faktisk også tilfældet. De fleste af fadderne er lokale folk fra Sejstrup, men én er udenbys: Ane Catrine Nielsdatter fra Ribe. Det kan ikke være tilfældigt. Hun må være en slægtning til Anders, ud fra efternavnet sandsynligvis en søster. Ane Catrine er det link, jeg har ledt efter. Nu må jeg med sikkerhed kunne etablere forbindelsen til Anders’ forældre i Ribe. Rasmus Nielsen og Dorthe Hansdatter, som jeg hidtil har troet er Anders’ forældre, har i folketællingen 1801 ingen døtre ved navn Ane Catrine. Heller ikke i den efterfølgende periode får de en datter med dette navn. Det er derfor relevant at kigge nærmere på omtalte Niels Andersen, som i følge folketællingen i 1801 har en 6-årig søn ved navn Anders.
  
Ribe, Ribe, Ribe Købstad, 4. fjerding, , 48, FT-1801, B6799
Niels Andersen 45 Gift husbond til leje daglejer
Maren Eschesdatter 40 Gift hans hustru [Niels Andersen]
Anders – 6 Ugift deres søn [Niels Andersen/Maren Eschesdatter]
 
Anders er i følge Ribe Sankt Katharina kirkebog i 1795 døbt Andreas, men det kan jo være en fejl. Udtalt på jysk er der næppe stor forskel på navnene Anders og Andreas. Under alle omstændigheder er det et faktum, at dette forældrepar i året 1801 – efter folketællingen – døber en datter, som får navnet Anna Catharina Nielsdatter.
 

Klip fra Ribe Domsogns kirkebog 1801: Niels Andersen og Maren Eskildsdatter døber datteren Anna Catharina Nielsdatter. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 188].
 
Der er altså ikke længere nogen tvivl. Niels Andersen f. 1756 og Maren Eskildsdatter f. 1761 er Anders Nielsens forældre – og dermed det sjette af min farmor Matheas otte tipoldeforældrepar.

  

Hverken Anna Catharina eller andre af Anders Nielsens slægtninge fra Ribe dukker op ved nogen af lejlighederne, da Anders og Birthe Maries næste børn bliver døbt i Hunderup kirke – men børnenes navne fortæller hver gang deres egen historie. Det første barn er som sagt Maren født 1826. Hun er opkaldt efter Anders Nielsens mor, Maren Eskildsdatter. Det andet barn er Mette født 1830. Hun er opkaldt efter Birthe Marie Jørgensdatters mor, Mette Kjeldsdatter. Det tredje barn er Niels Jørgen født 1833. [Hunderup 1829-1857, opslag 7]. Han er opkaldt efter både Anders Nielsens far, Niels Andersen, og Birthe Marie far, Jørgen Andersen. Dermed har parret med navngivningen af de tre første børn brugt samtlige fornavne for deres respektive forældre. Maren & Niels og Mette & Jørgen. Det fjerde og sidste barn er Karen født 1836 [Hunderup 1828-1857, opslag 40]. Hun er opkaldt efter Birthe Maries mormor, Karen Jensdatter.

  

Det næste bliver at finde navnene på forældrene til Anders Nielsens forældre, Niels Andersen og Maren Eskildsdatter – og det viser sig hurtigt at være mere end almindeligt svært. Ingen af de to er at finde i Ribe og umiddelbar omegn ved folketællingen 1787, ingen af dem er formodentlig født i Ribe – og der er heller ikke noget, der tyder på, at de bliver gift i Ribe... Opgaven går med andre ord ud på at lede efter to nåle i en kæmpestor høstak. I forhold til de landsogne, jeg er vant til at beskæftige mig med i arbejdet med slægten, er købstaden Ribe et langt større og betydeligt mere dynamisk samfund præget af flere omskiftelser og opbrud, som gør det meget vanskeligere at holde styr på enkeltpersoners gøren og laden. Selv når man finder en bestemt person eller en afgørende begivenhed i kirkebogen, kan man ikke altid være sikker på pålideligheden af detaljerne.

  

I de små landsogne i 1700- og 1800-årene kender præsten personligt alle mennesker i menigheden, store såvel som små. Det er ikke tilfældet i en by som Ribe, og ofte opstår derved fejl i kirkebogen med hensyn til eksempelvis personernes navne og alder – i hvert fald når det er jævne mennesker, det handler om. Borgerskabets begivenheder, derimod, beskrives fyldigt og bredt med mange flere detaljer og formodentlig også med større præcision. Fra Ribes to sogne – Ribe Domsogn og Ribe Sankt Katharina – er bevaret to udgiver af dåbsfortegnelsen, den ene ført af præsterne og den anden af kordegnen. Det er de samme begivenheder, der registreres, men når man sammenligner de to udgaver, er der så mange afvigelser i detaljen, at det kan være svært at vide, hvad der er korrekt.

  

Det første, jeg giver mig i kast med, er at finde alle tilgængelige oplysninger om parret Niels og Maren fra den periode, hvor de rent faktisk bor i Ribe. Måske er der eksempelvis navne blandt fadderne, der kan hjælpe os på vej...?
  

Klip fra Ribe Sankt Katharina kirkebog 1795: ”Døbt d 19 Juli Andreas fød d 19 Jun. Faderen Niels Andersen Landsoldat. Mod. Maren Eskilds Datter Widn.: Anne Marie tienende Farver Baesballe. Lise Jensd Hans Pedersen og Jens Larsen. [Ribe Sankt Katharina 1773-1814, opslag 160-161].  
  
Som tidligere nævnt opføres Anders i forbindelse med dåben i 1795 som Andreas i kirkebogen, men i folketællingen 1801 registreres han korrekt som Anders – og det samme er også tilfældet, da han i 1811 som 16-årig bliver konfirmeret i Ribe Domkirke. I sidstnævnte tilfælde opføres han som ’Anders Nielsen, afg. Niels Andersens Søn, Ribe’. Det lille ’afg.’ betyder, at hans far i mellemtiden er død. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 593]. Anders er født den 19. juni 1795, faderen er landsoldat Niels Andersen, moderen Maren Eskildsdatter. Oplysningerne om fadderne er sparsomme og ikke umiddelbart til nogen hjælp. Kordegnens alternative kopi af dåbsfortegnelsen bekræfter, at alle de nævnte personer er tjenestefolk, som arbejder i Ribe, og de er snarere forældreparrets venner og bekendte end familie eller lignende. Oplysningen om, at barnets far er landsoldat letter bestemt ikke eftersøgningen. Måske er Niels Andersen og Maren Eskildsdatter kun havnet i Ribe, fordi Niels midlertidigt er knyttet til militærforlægningen i byen? Under alle omstændigheder er der ingen oplysninger om herkomst for nogen af de to forældre.

  

Efter at have afprøvet forskellige mere eller mindre fantasifulde muligheder for at finde en løsning opgiver jeg i slutningen af april 2008 den videre søgning. Jeg er nødt til at erkende, at jeg ikke kan finde navnene på hverken det ellevte eller det tolvte af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. Jeg ved om parret Niels Andersen og Maren Eskildsdatter, at de bestemt ikke hører til de bedst bemidlede i Ribe købstad. Niels omtales i løbet af årene som ’landsoldat’, ’daglønner’, ’kromand’, ’daglejer’ og til slut som ’markvogter’, da han dør i 1808 – i følge kirkebogen 62 år gammel. I forbindelse med begravelsen nævnes det, at ”Niels Andersen, Markvogter, fik som den, der havde nydt temporair Understyttelse af Fattigkassen, frit Gravsted”. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 357]. Hustruen Maren Eskildsdatter lever derefter de næste mange år som enke og enlig, i første omgang – indtil børnene kommer ud at tjene – med sønnen Anders og datteren Ana Catharina, senere alene, og hun dør til slut i Ribe som 74-årig i 1830. I kirkebogen opføres hun som ’Maren Eskildsdatter, 74 Aar. Niels Andersens Enke, Ribe”. [Ribe Sankt Katharina 1824-1833, opslag 139]. Aldersangivelserne i kirkebogen for Niels og Maren i henholdsvis 1808 og 1830 er næppe korrekte. Blandt andet betyder 74 år for Maren i 1830, at hun er 50, da hun føder sit sidste barn i 1806. Jeg tror, at folketællingen 1801 ovenfor er mere præcis – og at Niels Andersen dermed er født omkring 1756 og Mette Eskildsdatter omkring 1761.
 

Fiskergade i Ribe er i dag kendt som en af byens mest idylliske gamle gader.
 
Mellem de to børn Anders f. 1795 og Anna Catharina f. 1801 får parret en datter, der dør kun ni måneder senere ’af Skoldkopper’. Barnet bliver døbt Anna Catharina, altså samme navn som efterfølgende bliver givet videre til den næste datter i 1801. Dåbsoptegnelsen fra 1799 er tekstmæssigt mere fyldig end ellers – og lyder oversat således: ”En hjemdøbt Datter for Niels Andersen Daglønner og Kone Maren Eskilds Datter i Fisker Gade. Susc.: Søren Snedkers Kone Maren Enevolds paa Skibbroen. Test.: Anna Thomsdotter, Jens Jørgensen Hjuler og Hans Christian Snedkersvend”. Susc. er en forkortelse af det latinske Susceptrix og betyder Gudmoder og den, der bærer barnet. Test. er en forkortelse af Testes og betyder vidner eller faddere.

  

På dette tidspunkt kører livet vel nogenlunde for Niels og Maren i Ribe. De bor i Fiskergade i midten af byen og er venner med blandt andre Søren Snedker på Skibbroen og hjulmager Jens Jørgensen. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 181]. I 1806 får parret deres fjerde og sidste barn – en søn, som desværre er dødfødt. Barnet bliver begravet i de fattiges jord ved Domkirken – og i kirkebogen kan man læse følgende nøgterne beretning om den skæbnesvangre fødsel: ”Niels Andersens Kone Maren Eskildsdatter fødte en dødfødt Dreng, fuldbaaren, besværlig Fødsel ved Vending, som paastod en Time – Aarsagen angaves at Konen tre Dage før Fødselen fik Blodstyrtning, og Fødselens Besværlighed. – Moderen har for to Aar siden fød to dødfødte Børn. – Til Barnets Redning blev anvendt de sædvanlige Midler men alt forgiæves. Saaledes angivet af Jordemoder Mette Schov og fra Forældrene er ingen Klage mod Jordemoderen”. [Ribe Domsogn 1786-1814, opslag 211. Også fødslen af to dødfødte børn i 1804 er detaljeret beskrevet i kirkebogen, se opslag 204 og 276].

  

Lad denne historie være de sidste ord i dette afsnit om Anders Nielsens forældre i Ribe købstad. Niels Andersen født cirka 1756 og Maren Eskildsdatter født cirka 1761 er som sagt det sjette af min farmor Matheas otte tipoldeforældrepar.
  
Matheas farfar, Peder Christian Jensen.
 
Tilbage er nu kun at få sat navne på anerne for Matheas farfar, Peder Christian Jensen. Slægtsbogen fortæller, at Peder født den 11. oktober 1828 er søn af skrædder og husmand Jens Jørgensen og dennes første hustru Ane Margrethe Hansdatter, og det må vi kunne få bekræftet via folketællingen i 1834, hvor Peder er cirka seks år gammel.
 
Ribe, Gørding, Aastrup, Terpling, Et Huus, 7, FT-1834, B8607
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Jørgensen 53 Gift Huusmand, lever af sin Jordlod
Karen Jensdatter 51 Gift Hans Kone
Hans Jensen 13 Ugift Deres børn
Mariane Jensdatter 10 Ugift Deres børn
Peder Christian Jensen 6 Ugift Deres børn
 
Peders far er altså ganske rigtigt husmand Jens Jørgensen i Terpling, Aastrup sogn, født cirka 1782.
 

Aastrup kirke i Gørding herred er en fornem og velholdt bygning fra middelalderen. Mit eget foto, maj 2009.
 
Slægtsbogen fortæller, at Jens Jørgensen bliver gift første gang den 5. juni 1813 i Aastrup kirke med Ane Margrethe Hansdatter født 1787 i Terpling. I ægteskabet er der fem børn – Jørgen født 1815, Ellen Marie født 1817, Hans født 1821, Mariane født 1824 og Peder Christian født den 11. oktober 1828. Moderen i familien, Ane Margrethe, dør den 22. oktober 1828, altså kun få dage efter at have født Peder Christian. Året efter bliver Jens Jørgensen gift anden gang den 16. april 1829 i Aastrup kirke med Karen Jensdatter. Navnene på det fjerde og sidste af Matheas fire oldeforældrepar er altså Jens Jørgensen født 1782 og Ane Margrethe Hansdatter født 1787. Slægtsbogen [”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen...”, side 8185 fs2 ff] bringer et uddrag af skifteprotokollen i forbindelse med Anne Margrethe Hansdatters død i 1828 og citerer desuden aftægtskontrakten, da Jens og Ane Margrethe i 1813 overtager husmandsstedet fra hendes forældre, Hans Christensen og Ellen Pedersdatter, se nedenfor. Ved skiftet i 1828 ser boet for husmandsstedet et sted, der kaldes ”Siighus” i Terpling, således ud:
 
Boet var: 1 egebord, 1 jern bilægger kakkelovn, 1 lyseform, 1 strygejern, nogle knive og gafler og træskeer, 1 stenkrukke, 6 sorte sætter, 1 skilderi, 2 børster, 1 seng med 1 stribet overdyne, 3 puder, 2 underdyner, 2 blårgarns lagener, 1 garnvinde, 1 træbøtte, 1 rist, 1 pande, 1 tekedel, 1 anker, 1 taburet, nogle sætter, 1 chatol, 1 skrin, 1 taburet, 1 spejl, 2 flasker, 5 fade, 1 mangletøj, 1 saltkasse, nogle gryder, 1 stueur, 1 messing fad, 1 messing pande, 1 rivejern, 1 messing lysesaks, 5 stentallerkener, nogle potter, nogle bøger, 1 seng med 1 sort og hvid dyne, 3 puder, 2 underdyner, 2 uldne lagener, 1 spinderok, 1 hegle, 2 karter, 1 hakkekniv, 1 fad, 1 ildklemme, 1 strippe, 1 gryntønde, 1 øltønde, 1 peberkværn, 1 vindepind, 1 kiste, 2 skabe, nogle skilderier, 6 par tekopper, 3 skægmænd, 1 bilæggerovn, 1 bagetrug, 1 seng med 1 rød og grøn overdyne og 2 puder. Den afdødes klæder var: 1 fruentimmerkjole, 1 sort kjole, 1 grøn trøje og skørt, 5 tørklæder, 8 sæt hovedtøj, 1 hoveddug, 3 røde skørter, 2 særke og 1 par sko, 1 par strømper, 4 livstykker og 1 kyse.
    
Besætningen bestod af 3 køer, 1 kalv og 2 får. Desuden nævnes nogle avlsredskaber, 1 vogn, nogle baljer og andet bohave.
 
Boet vurderedes til 94 rdlr. 4 mk. 8 sk. og ejendommen af hartkorn 2 skp. 2 fjdk. 2¾ alb. med anpart af kirketiende vurderedes til 180 rdlr. Den samlede indtægt var således: 274 rdlr. 4 mk. 8 sk. Hamborg curant eller 439 rdlr. 3 mk. 9 3/5 sk. rede sølv.
  

Terpling Å – mit eget foto fra cykeltur i maj 2009.

 

Stadig i følge slægtsbogen er Ane Margrethe Hansdatter datter af husmand Hans Christensen Malle og hustru Ellen Pedersdatter. Oplysningen bliver bekræftet af folketællingen 1801, hvor vi finder familien i Faaborg by nord for Terpling og Aastrup sogn.
 
Ribe, Skast, Faaborg, Faaborg Bye, , 8de Familie, FT-1801, b7781
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Christensen 44 Gift Manden Huusmand med Jord
Ellen Pedersdatter 48 Gift Hans Kone
Anna Margretha 14 Deres Børn
Christen Hansen 10 Deres Børn
Maren Hansdatter 6 Deres Børn
 
Faderen er husmand med jord, og Ane Margrethe er på dette tidspunkt 14 år gammel og dermed født cirka 1787. Det syvende af Matheas otte tipoldeforældrepar er altså Hans Christensen født 1757 og Ellen Pedersdatter født 1753. Om Ane Margrethe nævner slægtsbogen, at ”hendes dåb ses ikke indført i Aastrup kirkebog”. Men det er ikke så mærkeligt. Som det fremgår af folketællingen ovenfor, stammer hendes forældre fra sognet nord for Aastrup, nemlig Faaborg sogn i Skast herred – og kirkebogen for Vester Nykirke-Faaborg bekræfter, at Ane Margrethe er døbt i Faaborg kirke i december 1787.
 

Optegnelsen fra december 1787 i kirkebogen for Vester Nykirke-Faaborg, som registrerer Ane Margrethes dåb. Forældrene er Hans Christensen Malle og Ellen Pedersdatter af Rodebæk, og barnet bliver båret af Ellen Marie Pedersdatter af Tomp Mølle. Fadderne er Christen Pedersen fra Tomp Mølle, Mads Hansens hustru af Rodebæk og Penilla Knudsdatter. [Vester Nykirke-Faaborg 1759-1805, opslag 259]
  
Til stede ved dåbshandlingen i Faaborg kirke i december måned 1787 – ud over de menige kirkegængere, barnet der skal døbes, hendes forældre, alle fadderne og dåbsgæsterne – er dels præsten, som skal forrette dåben, dels selvfølgelig ingen andre end degnen til Vester Nykirke og Faaborg, kirkesanger Peder Vedsted, en anden af farmor Matheas 16 tipoldeforældre. Måske er det Peder Vedsted, der har skrevet teksten ovenfor i kirkebogen – og den Ellen Marie Pedersdatter af Tomp Mølle, som bærer barnet, er faktisk lillesøster til Peder Vedsteds anden hustru og min farmor Matheas tipoldemor, Mette Pedersdatter født 1761, se ovenfor i afsnittene ”Degn til Vester Nykirke og Faaborg” og ”Vedsted af Raunsø”.
  
 
Mit eget foto af Faaborg kirke i Skast herred, Ribe amt, januar 2008. Den oprindelige bygning er formodentlig fra 1100-tallet. Min 3xtip-oldefar Peder Vedsted, og før ham hans far Michael Vedsted, var ”degn til Nykirke og Faaborg” i anden halvdel af 1700-tallet. Faaborg kirke ligger cirka 10 kilometer nord for Nykirke, se kortet ovenfor i denne krønike. Som nævnt i afsnittet over billedet, får et andet af mine 3xtip oldeforældrepar, Hans Christensen og Ellen Pedersdatter, i december 1787 døbt deres datter Ane Margrethe i Faaborg kirke.   

 

Peder Christensen af Tomp Mølle.
  
Personsammenfaldet ved dåbshandlingen ovenfor – at farmor Matheas tipoldefar Peder Vedsted som kirkedegn er til stede i Faaborg kirke, da et andet af hendes tipoldeforældrepar, Hans Christensen Malle og Ellen Pedersdatter, døber deres datter Ane Margrethe, er i sig selv et eksempel på tilfældets mystik. Men hertil kommer altså, at Ellen Marie Pedersdatter af Tomp Mølle, som bærer barnet, faktisk er lillesøster til Peder Vedsteds anden hustru, Mette Pedersdatter født 1761 – den Mette, som jo er Matheas tipoldemor i Vedsted-grenen af slægten.

  

Ovenfor i afsnittet ”Vedsted af Raunsø” har jeg citeret et uddrag af Hans Peder Hansen Novrups ”En slægts historie” (1929), herunder følgende: ”Hans (Peder Vedsteds) anden kone var Mette Pedersdatter, en datter af Peder Christensen, Tomp Mølle i Fåborg sogn, hun var født 1762 og således 18 år yngre end manden. (...) I dette ægteskab blev der tre børn : Bodil Kirstine, Margrethe og Peder Pedersen Vedsted. Peder Christensen Tomp mølle døde 1793 – 74 år gammel."

  

Ved dåbshandlingen ovenfor deltager både en Pedersdatter og en Pedersen af Tomp Mølle – og dåbsbarnets mor hedder jo også Pedersdatter... Måske er også Ellen Pedersdatter en datter af Peder Christensen i Tomp Mølle...? Fra folketællingen ovenfor ved vi, at Ellen er 48 år gammel i 1801, det vil sige hun er født omkring 1752 – hvor Peder Christensen f. 1720 er cirka 32 år. Det kan godt passe. Jeg åbner kirkebogen for Vester Nykirke og Faaborg sogne og staver mig møjsommeligt igennem de krøllede og knap læsbare ”blandede ministerialia” fra 1750’erne, men i første omgang uden held. Jeg kan se, at Peder Christensens hustru bliver introduceret (som det var sædvane for kvinder efter en fødsel) i kirken i 1753, men jeg kan ikke finde dåbsoptegnelsen.

 

I en pause fra kirkebogen prøver jeg at google på Tomp Mølle, og herved havner jeg på lokalarkiverbillund.dk, hvor det – som en gave fra himlen – viser sig, at der findes en komplet afskrift af Vester Nykirke-Faaborg kirkebog i hele perioden fra 1715 til 1814. Opdelt i fem pdf-filer – en for døbte, en for begravede, en for konfirmerede, en for viede og en for diverse. [Afskrifter af midtjyske kirkebøger, herunder Vester Nykirke-Faaborg, på lokalarkiverbillund.dk, fra 2012 afløst af hjemmesiden horboel.dk] Nu behøver jeg ikke længere stave mig igennem krøllet og falmet gotisk håndskrift, nu kan jeg uden videre søge på navne, steder, årstal og så videre.

  

Peder Christensen er født i 1720, hans far hedder Christen Pedersen. Peder bliver gift med Ane Margrethe Hermansdatter den 23. oktober 1749. Parrets børneflok ser således ud:
 
*1750: Christen – dør i 1751
*1751: Ellen
*1753: Maren
*1758: Søn – dødfødt
*1759: Christen
*1762: Mette
*1764: Ellen Marie
*1766: Herman – dør i 1775
*1770: Anne – dør i 1771
  
Af ni børn overlever altså fem – og en af dem er ganske rigtigt Ellen født i 1751. Ellen Pedersdatter, der er mor til Ane Margrethe Hansdatter, som bliver døbt i Faaborg kirke i december 1787 – er altså også datter af Peder Christensen og hustru Ane Margrethe Hermansdatter. Peder og Ane Margrethe er min farmors tiptip oldeforældre, endda to gange – fordi min farmor på både mødrene og fædrene side, via de to søstre Mette Pedersdatter f. 1762 og Ellen Pedersdatter f. 1751, nedstammer fra parret på Tomp Mølle. Sammenhængene fremgår i eet billede af Matheas stamtræ.

  

Ved barnedåben ovenfor er Ellen Pedersdatter barnets mor, og den, der bærer barnet, er Ellens lillesøster Ellen Marie. Blandt fadderne nævnes også Ellen og Ellen Maries bror, Christen Pedersen – og mon ikke også både bedsteforældrene, Peder og Ane Margrethe, og datteren Mette – som fire år senere bliver gift med degnen Peder Vedsted – har været i kirken den dag...? Ærgerligt at fotografiet ikke var opfundet.
  
 
Faaborg kirke, januar 2008. Prædikestolen, døbefonden og alteret stod også i kirken, da Ane Margrethe Hansdatter blev døbt i 1797.
  
Det er klart, at jo længere tilbage i tiden, vi kommer, desto større bliver sandsynligheden for personsammenfald i stamtræet – men rent faktisk er Peder Christensen og Ane Margrethe Hermansdatter det første eksempel i min slægtshistorie på et ane-par, som via døtrene Ellen og Mette lægger grund til to grene i træet. Ved folketællingen i 1787, samme år som dåbshandlingen ovenfor, finder vi Peder og Ane Margrethe i denne optegnelse:
  
Ribe, Skast, Faaborg, Tomp Mølle, , , FT-1787, C4264
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Christensen 67 Gift Mand Boels Mand og Bøssemager
Ane Magrethe Hermandsdatter 62 Gift Kone væverske
Leene Sørensdatter 10 Koerøgterske
  
Parret bor på Tomp Mølle i Faaborg sogn, og Peders erhverv angives som ”Boels Mand og Bøssemager”. Bøssemager er en lidt eksotisk beskæftigelse, som jeg ikke er stødt på tidligere blandt mine forfædre, hverken i denne eller de øvrige slægtskrøniker. Den eneste ansatte på møllen er tiårige Leene, der er ”Korøgterske”, og noget kunne altså tyde på, at gården i højere grad har været baseret på landbrug end mølledrift. Peder kaldes jo ikke møller, og der er heller ikke ansat møllersvende. Lokaliteten nævnes ofte i kirkebog og folketællinger, og jeg spørger derfor Faaborg Lokalhistoriske Arkiv, om Tomp Mølle mon kan stedfæstes – og det kan den faktisk, får jeg bekræftet i en email fra Svend Haahr Kristensen i januar 2008. Den moderne adresse er Fuglsigvej 8, Fåborg, i postdistrikt 6818 Årre – og på Kort- og Matrikelstyrelsens vejkort på nettet kan man se gården afmærket med navns nævnelse. Efterfølgende har desuden Hans Andreasen fra Grisbæk, som bestyrer en omfattende egnshistorisk samling – og som tidligere har hjulpet mig i forbindelse med Dynesen af Nørre Vejrup sagaen – sendt forskelligt materiale, der er med til at komplettere billedet. Det næste bliver at besøge området og få syn for sagn – og som det fremgår nedenfor: Det lykkes faktisk i januar 2008.
  

Tomp Mølle – markeret med en rød pil på kortet – ligger ved Sneum Å mellem Fuglsig og Nørre
Grisbæk, på grænsen mellem Faaborg og Vejrup sogne.
 
Peder Christensen født 1720 og Ane Margrethe Hermansdatter født 1724 er på én gang det tredje og det fjortende af Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. Parret tæller jo med to gange, og vi kender dermed indtil videre navnene på i alt 24 af Matheas 32 tiptip oldeforældre. Da kirkebogen for Faaborg sogn som nævnt er søgbar via afskrifterne på horboel.dk, er det fristende at dykke endnu længere tilbage og se, om vi også kan finde Peders og Ane Margrethes forældre. Peder er som tidligere nævnt født i 1720, og i forbindelse med dåben opgives han at være søn af Christen Pedersen i Slebsager.
  
1720 d. 7 jul. Dnica 6ta post Trinit. Baptizaty Christen Pedersens barn i Slebsager navnlig Peder. Fadere: Niels Pedersens hustru ibid., Peder Jensen i Tomp Mølle, Christen Hansen i Fuglsig, Skrederens kiæreste ibid., Anders Tøgersen i Autrup. Offer 1 Mk. 2 Sk.
  

På Kort- og matrikelstyrelsens detaljerede kort med vejnavne ses Tomp Mølle afmærket med navns nævnelse vest for Sneum Å og tæt ved den store gård Gestlundegård. Lokaliteten Tomp Mølle findes også på både de nyere og ældre målebordskort – faktisk helt tilbage til Videnskabernes Selskabs banebrydende landkort i størrelsesforholdet 1:120.000 fra 1770’erne, dengang stavet Tombs Mølle, se linket her: Tombs Mølle.
 
Christen Pedersens næste barn bliver døbt i 1723, og nu oplyses barn og barnefader at være ”af Tomp Mølle” – så møllen er altså gået i arv gennem i det mindste tre generationer. Christen overtager stedet i 1723 og giver det i midten af 1700-tallet videre til sønnen Peder Christensen, og da Peder dør i 1793, videregår møllen til Peders søn Christen Pedersen f. 1759.

  

Den ældste Christen dør i følge kirkebogen som 79-årig i april 1760, det vil sige han er født omkring 1681. Hans hustru bliver begravet den 25. juli 1751, men hendes navn og alder bliver ikke nævnt. Parret optræder heller ikke i vielsesregistret for Faaborg sogn – så formodentlig stammer hustruen fra et af nabosognene.
  

Mit eget foto af Tomp Mølle, januar 2008.
 
1749 d. 17 apr. hafde Peder Hermansen og Maren Chrestensdatter af Over Slebsager saavelsom Peder Chrestensen og Anne Margrethe Hermansdatter fra Tomp Mølle trolovelse og stod i Over Slebsager. Begge par gift d. 23 okt.
  
Sønnen Peder Christensens giftermål med Ane Margrethe i 1749 er, som det ses ovenfor, opført i kirkebogen. Parret bliver forlovet den 17. april og gift den 23. oktober, i begge tilfælde sammen med et andet par, Peder Hermansen og Maren Chrestensdatter. Der er derfor næppe tvivl om, at de to par har kendt hinanden – og ud fra navnene er det oplagt at antage, at Peder Hermansen fra det første par er en bror til Ane Margrethe Hermansdatter fra det andet par. Ane Margrethes dåb omkring 1724 ses ikke i Faaborg kikebog. Sandsynligvis er hun derfor tilflytter fra et af nabosognene, og måske har hun været i tjeneste på Tomp Mølle, da hun og Peder bliver kærester i 1748 eller 1749.

  

At Ane Margrethe Hermansdatter stammer fra et af nabosognene får jeg i marts 2008 bekræftet i en e-mail fra Jørgen Thomsen i Horsens. Han er stødt på min krønike, da han har søgt efter Peder Christensen, Tomp Mølle, og kan fortælle, at Peders hustru, Ane Margrethe, kommer fra Hjortkær i Grimstrup sogn. Hun er døbt den 24. september 1724 i Grimstrup kirke [Grimstrup 1706-1785, opslag 51], og hendes far er Herman Frandsen født i februar 1683 i Hjortkær, Grimstrup sogn, og død samme sted i november 1763, 80 år og 9 måneder gammel. [Grimstrup 1655-1706 opslag 46 og 1706-1785 opslag 175]

 

Grimstrup kirke.

 

Jørgen Thomsen har i sin e-mail ingen oplysninger om Hermans hustru og Ane Margrethes mor – ud over at hun måske hedder Ellen. Ane Margrethe har ti søskende, heriblandt Peder Hermansen nævnt ovenfor, født i 1727. Jørgen Thomsen nedstammer selv fra en anden af Ane Margrethes brødre, Niels Hermansen f. 1717. Herman Frandsen f. 1683 er ligesom Peder Christensens far Christen Pedersen farmor Matheas 3xtip oldefar – og dermed min egen 5xtip oldefar.

 

Christen, 1707

Frands, 1709

Anne, 1711

Kirsten, 1713

Maren, 1715

Niels, 1717

Johanne, 1719

Jens, 1721

Hans, 1723

Ane Margrethe, 1724

Peder, 1727

 

Jeg forsøger at finde vielsen for Herman Frandsen – og dermed navnet på hustruen – i Grimstrup kirkebog, men desværre uden held. Kirkebogen for de første årtier af 1700-tallet er meget beskadiget og vanskelig at læse. Måske kan man finde navnet ved at nærlæse listerne over begravede i Grimstrup sogn senere i århundredet, men det er en møjsommelig opgave – da kirkebogen ud over at være beskadiget og falmet også er usystematisk og rodet opbygget.

 

Derimod er den ældste kirkebog for Grimstrup sogn i nogle af afsnittene overraskende velbevaret og betydeligt nemmere at læse.
   

”Anno 1683 (...) Frants Hermansøns Barn i Hiortkier no. Herman bapt. d. 14. Febr.” Det næste barn i listen er ”Ingvar Lauritsøns Barn i Grimstrup no. Peder”. Her angiver et lille ’d’ i bogens margin, at Peder døde som spæd. [Grimstrup 1655-1706, opslag 46] Godt at Herman klarede sig. Ellers var der aldrig kommet noget ud af denne krønike.
 
Optegnelsen i Grimstrup kirkebog i forbindelse med Herman Frandsens dåb i 1683 er i forhold til tiden særdeles tydelig at læse, og det fremgår blandt andet, at Hermans far (selvfølgelig) hedder Frands Hermansen.  Navnesammenfaldet mellem far og søn kunne tyde på, at Herman er Frands’ første barn, og det bliver bekræftet på den foregående side i kirkebogen. Her man man læse, at Frands Hermansen i 1682 bliver gift med Marie Nielsdatter. Frands Hermansen og Marie Nielsdatter er mine 6xtip oldeforældre og begge nok født omkring 1650.
 

I listen over viede (Copulati) i 1682 ses Frands og Marie som det tredje par. ”Frants Hermansøn og Marie Nielsdatter af Sadderup Feria 3. Paschatis.” Den latinske dato betyder dagen efter 2. Påskedag, hvilket i året 1682 helt præcis betyder tirsdag den 18. april. [Grimstrup 1655-1706 opslag 45]
 
Dermed er vi i denne gren af slægten nået rigtigt langt tilbage i tiden – herunder til min 5xtip oldefar Christen Pedersen, som overtager Tomp Mølle i 1723 og efterfølgende giver den videre til sønnen Peder Christensen, der sammen med hustruen Ane Margrethe Hermansdatter via døtrene Ellen f. 1751 og Mette f. 1762 danner rod for to grene i slægtstræet.
 
Christensen af Malle.
 
Vi har nu styr på Ellen Pedersdatters baggrund, men vi mangler at kigge nærmere på hendes husbond, Hans Christensen Malle. Ellen og Hans bliver gift i Faaborg kirke den 17. juni 1785.
 
1785 d. 13 maj. trolovet Hans Christensen af Malle Horne sogn og Ellen Pedersdatter af Tomp Mølle. Gift d. 17 jun.
 
Hans Christensen stammer altså fra et sted, der hedder Malle, i Horne sogn – og fra folketællingerne 1787 og 1801 ved vi, at han er født omkring 1757. Også kirkebogen for Horne sogn findes i afskrift på lokalarkiverbillund.dk – så det er nemt at finde dåben for Hans i 1758.
 
1758 d. 4 apr. er Christen Christensen og hustru i Malle fød 1 søn og dom misericord d. 9 apr. døbt n. Hans. Las Hansens hustru af Transbøl bar ham. Testes: Las Hansen ibidem, Jens Hansen i Malle, Thomas Jensen ibidem, Hans Sørensens hustru ibidem, Lene Jørgensdatter ibidem.
 
Hans’ far er altså Christen Christensen i Malle. Moderens navn er ikke nævnt, hverken her eller andre steder i dåbsregistret. Hun omtales konsekvent som ’Christen Christensens Hustru’. Parret får i alt fem børn i perioden 1752 til 1761 – og de bliver gift i Horne kirke den 5. november 1751.
 
1751 d. 18 jun. havde Christen Christensen af Malle og Maren Jesdatter af Bounum trolovelse. Viet d. 5 nov.
 

Horne kirke, Ribe amt. 

 

Malle og Bovnum er to små nabolandsbyer, der ligger omkring fire kilometer nord for Horne. Formodentlig er både Christen Christensen og Maren Jesdatter både født og opvokset på denne egn – men kirkebogen for Horne sogn starter så sent som 1734 og dermed efter de to er født. Af parrets fem børn dør de tre som spæde – og sammen med sønnen Christen dør også moderen, Maren Jesdatter, i 1761. Christen bliver gift igen og får yderligere to børn i 1763 og 1767, men også han dør som forholdsvis ung allerede i 1771, 44 år gammel. Sønnen Hans er på det tidspunkt kun 13 år – og forældreløs. Hvordan Hans efterfølgende havner langt hjemmefra – tredive kilometer sydøst for Malle – i Faaborg sogn, hvor han i 1785 bliver gift med Ellen Pedersdatter, kan vi kun gisne om, men historien bag, hvis vi kendte den, er garanteret både spændende og interessant – og udtryk for endnu et eksempel på tilfældets mystik. Christen Christensen født 1727 og Maren Jesdatter født omkring 1729 er det fjortende af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar.
  
Tilbage til Nørre Vejrup.

 

Sneum Å mellem Fuglsig og Nørre Grisbæk, på grænsen mellem Faaborg og Vejrup sogne.
  
Med Peder Christian Jensens far, Jens Jørgensen, vender vi tilbage til Nørre Vejrup, hvor vi i Dinnesens krønike og Dynesen af Nørre Vejrup har set, at slægten på min farfars side og i lige fædrene linje har meget dybe rødder. Jens Jørgensen er ifølge slægtsbogen født i 1782 i Nørre Vejrup som søn af gårdfæster Jørgen Hansen og hustru Maren Jensdatter.
 
Ribe, Gørding, Vejrup, Nørre Vejrup, , 14.Fam, FT-1787, C1729
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jørgen Hansen 51 Gift Mand Bond, Husmand og Bonde Skrædder
Maren Jensdatter 34 Gift Kone
Jens Jørgensen 4 Ugift Deres barn
Søren Jørgensen 2 Ugift Deres barn
 
Det ottende og sidste af Matheas tipoldeforældrepar er altså Jørgen Hansen født 1736 og Maren Jensdatter født 1753. I 1787 registreres i alt 16 husstande i Nørre Vejrup. En af dem er Jørgen og Maren med deres to hjemmeboende børn, og de bor næsten dør om dør med et andet af mine 3xtip-oldeforældrepar, Lars Dynesen født 1751 og Mette Nielsdatter født 1757. Da Jørgen og Marens søn Jens Jørgensen bliver døbt den 2. juni 1782 i Vejrup kirke, bliver han båret til dåben af Jens Madsens hustru i Nr. Vejrup, og fadderne er Otto Ibsen, Niels Jensen, Mads Mortensen, Niels Jensens hustru og Maren Christensdatter, alle af Nr. Vejrup. [Vejrup 1733-1788, opslag 52] Lars Dynesen og Mette Nielsdatter nævnes altså ikke, men sandsynligvis har de været til stede i kirken blandt de menige kirkegængere den dag. Nogle år senere, nemlig da Jørgen Hansen og Maren Jensdatter i 1791 døber sønnen Lambert i Vejrup kirke, nævnes blandt andre Lars Dynesen blandt fadderne – og disse to af mine 32 3xtip oldeforældrepar har altså med sikkerhed kendt hinanden. [Vejrup 1788-1824, opslag 83]
 

Da Jørgen Hansen og Maren Jensdatter i 1791 døber sønnen Lambert i Vejrup kirke nævnes blandt andre Lars Dynesen blandt fadderne: "Søren Hansen Datter Kiesten fra Nørre Bramminge Sogn bar det. Cristen Hansen i N. Vejrup, Lars Dynesen ibid., Peder Nielsens Søn Niels ibid., Mads Jensens Hustru ibid., Jes Nielsens Hustru ibid." [Vejrup 1788-1824, opslag 83]

 

Slægtsbogen fortæller, at Jørgen og Maren sandsynligvis bliver gift i Vejrup kirke, ”men datoen kan ikke oplyses, da Vejrup kirkebøger, der ellers begynder i 1676, ikke omfatter de i årene 1722-1815 skete vielser”. [”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen...”, side 8185 fs1] Og det er korrekt; Vejrup kirkebog er i 1700-tallet desværre temmelig mangelfuld. Endvidere oplyser slægtsbogen med henvisning til hartkortspecifikationen for Ribe amt, at Jørgen Hansen er fæster under Bramming gods og har 3 skp. hartkorn i Nr. Vejrup. Men ”hans fæstebrev er desværre ikke fundet i godsets fæsteprotokol”. Ligeledes er det heller ikke lykkedes Dansk Slægtsforskning i Fredericia at finde Jørgen i kirkebogens dåbsregister – sandsynligvis fordi han er født i et andet sogn.

  

Vejrup kirke anno cirka 1910.

 

I 2007 offentliggør vejruparkiv.dk en afskrift af ”Forloverprotokol for Gørding-Vejrup 1721-1798” – og her finder vi sandsynligvis parret i denne optegnelse:
  
At den velagte karl Jørgen Hansen af Tvile og Maren Iversdaatter af N. Veirup ere hinanden ubeslegtede og ubesvogrede, ja aldeles intet deres forehavende Ægteskab i nogen maade kand være hinderlig, godsige vi underskrevne tvende Dannemænd, som sande Forlovere. Cop. d. 30. Sept. 1778.
N. Veirup d. 29.. May 1778. Søren Svensen, Thomas Michelsen.
  
Det eneste lille problem er, at Maren opføres med efternavnet Iversdatter og ikke Jensdatter, men jeg går ud fra, at dette må skyldes en fejllæsning af den håndskrevne originaltekst. Jørgen og Maren er altså blevet gift den 30. september 1778, fire år før deres ældste barn Jens bliver født i 1782. Og Jørgen stammer i følge protokollen fra Tvile – som er en lille klat huse i Aastrup sogn 3-4 km nordøst for Vejrup. Kirkebogen for Aastrup sogn bekræfter dette, Jørgen er født i 1740:
 
1740 d. 14 mar. blev Hans Jørgensens søn i Tvile født, døbt dom oculi den 20 mar. og kaldet Jørgen. Faddere: Maren Andersdatter i Tvile bar det, Christen Smed i Aastrup holt det over, Peder Lauridsen, Kirsten Mathiasdatter, Anne Mortensdatter. [Afskrift af Aastrup kirkebog 1692-1814 på lokalarkiverbillund.dk.]
 
Jørgen Hansens far er altså Hans Jørgensen i Tvile. Moderen er ikke nævnt – men et andet sted i kirkebogen fremgår hendes navn af følgende dåbsoptegnelse: ”1746 d. 23 okt. blev Grumme Jørgensens søn i Grene født, døbt den 30 ejusdem og kaldet Christen. Faddere: Hans Jørgensens kone i Tvile, Inger Jensdatter, bar barnet”. Hans Jørgensens hustru er altså Inger Jensdatter. Parret er ikke gift i Aastrup sogn – men de får i perioden 1732 til 1748 i alt syv børn, hvoraf én – Jørgen I født i 1737 – dør som spæd. Kort efter videregiver forældrene navnet Jørgen til den næste søn, der som nævnt bliver født i 1740. Ingen af de to forældre, Hans Jørgensen og Inger Jensdatter, er registreret blandt de begravede i Aastrup sogn i perioden indtil 1814, og vi kender derfor ikke deres alder eller fødselsår. Sandsynligvis er parret gået på aftægt hos et af børnene i et nabosogn. Under alle omstændigheder er Hans Jørgensen født omkring 1710 og Inger Jensdatter født omkring 1710 det femtende af farmor Matheas 16 tiptipoldeforældrepar.

  

Jørgen Hansens hustru Maren Jensdatter er i følge slægtsbogen født i december 1752 som datter af Jens Madsen og hustru. Maren bliver døbt den 1. januar 1753 i Vejrup kirke, båret til dåben af Dorthe, Michel Knudsens hustru af Aastrup, og fadderne er Jens Hermandsens hustru Edel i Lochisgaard, Lene Sørensdatter af N. Vejrup, Mads Nielsen Nr. Vejrup, Niels Enevoldsen ved Vejrup kirke og Christen Jensen fra Sdr. Vejrup. [Vejrup 1733-1788, opslag 13]

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1752: 'Jens Madsens Datter af N. Weirup, Maren. Dorthe, Michel Knudsens Hustru af Aastrup bar det'. [Vejrup 1733-1788, opslag 13]

 

Maren Jensdatters far er altså Jens Madsen – som vi i folketællingen 1787 finder i Nørre Vejrup som 65-årig ’bonde og husmand’ sammen med hustruen Ane Matthiesdatter, som er 48. Ane er dermed for ung til at være mor til Maren født i 1752, og forloverprotokollen for Gørding-Vejrup 1721-1798 viser da også, at Jens Madsen og Ane Matthiesdatter bliver gift den 7. december 1773, altså da Maren er 20 år gammel. Jens nævnes i den forbindelse som ’Enkemand’ – og kirkebogen fortæller, at hans første hustru og børnenes mor er død tidligere samme år, i maj 1773. Hun nævnes ved den lejlighed som 'Jens Madsens Hustru Anne af N. Weirup, 48 Aar'. [Vejrup 1733-1788, opslag 44] Jens Madsens første hustru og Marens Jensdatters mor hedder altså Anne, men efternavnet er ubekendt. Jens og Anne nævnes ikke i forloverprotokollen og er altså ikke blev gift i Vejrup. Hvad nu? Hvordan sætter vi efternavn på Maren Jensdatters mor, Anne?

 

Kirkebogen er i første omgang ikke til nogen hjælp. Ved dåbshandlingerne er det kun navnet på faderen, der bliver nævnt. Navnet på moderen kommer først med fra 1774, altså året efter vores Anne er død. Jeg prøver at blade tilbage i kirkebogen fra året 1773 for at se, om en af dåbsregistreringerne for børn af Jens Madsen i Nørre Vejrup alligevel skulle give et spor – og på den måde falder jeg i året 1770 over dåben for Jens og Annes datter Woldborg.

 

Klip fra Vejrup kirkebog 1770: 'Jens Madsens Datter af N. Weirup, Woldborg. Hans kones Søster Dorthe af Vrenderup bar Barnet'. [Vejrup 1733-1788, opslag 29]

 

Ved dåben af Jens Madsens datter Voldborg i 1770 skriver præsten, at 'hans kones søster Dorthe af Vrenderup bar barnet'. [Vejrup 1733-1788, opslag 29] Hallo! Her er det spor, jeg leder efter. Jens Madsens første hustru Anne har altså en søster, der hedder Dorthe, og som bor i Vrenderup – en landsby i nabosognet Faaborg. Ved folketællingen 1787 findes faktisk en (og kun en) Dorthe i Vrenderup.

 

Ribe, Skast, Faaborg, Vrenderup Bye, , , FT-1787, C4264
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested

Knud Michelsen 35 Gift Mand Ligeledes [Bonde og Gaardbeboer]
Ane Kirstine Hansdatter 29 Gift Kone
Michel 12 Deres Søn
Dorthea Hansdatter 60 Enke Mandens Moder
Christen Andersen 19 Tieneste Folk
Hans Lauridsen 12 Tieneste Folk

 

Hvis vi har fundet den rigtige Dorthe, véd vi nu, at Maren Jensdatters mor Anne hedder Hansdatter til efternavn. Kirkebøgerne i Faaborg og Vester Nykirke sogne findes i afskrift på lokalarkiverbillund.dk, og her kan jeg se, at ovennævnte Dorthe bliver begravet i 1802 og ved den lejlighed omtales som Michel Knudsens Enke i Vrenderup, Dorthe Hansdatter, 79 år gammel. Og dermed ved vi nu med sikkerhed, at det er den rigtige Dorthe, vi har fundet. Kigger vi tilbage på dåbsoptegnelsen ovenfor for Maren født 1752, står der jo følgende i kirkebogen: Dorthe, Michel Knudsens Hustru af Aastrup bar det'. Navnet på Annes søster er altså Dorthe Hansdatter, og vi har dermed sat navn på moderen til Maren Jensdatter født 1752: Anne Hansdatter.

 

 

Mit eget foto af Vejrup kirke i oktober måned 2005.

 

Maren Jensdatters forældre er altså Jens Madsen født 1721 og Anne Hansdatter født 1725. Dette par er det sekstende og sidste af farmor Matheas 16 tiptip oldeforældrepar. To par mangler, men vi har sat navne på 28 af de 32 tiptip oldeforældre, desuden samtlige 16 tipoldeforældre, alle 8 oldeforældre samt 4 bedsteforældre og 2 forældre – i alt 58 af de 62 personer i de fem generationer før farmor Mathea født 1889.
 
En samlet oversigt over farmor Matheas anegalleri kan ses her.

 

Dynes Michelsen og Maren Dyneskone af Nørre Vejrup.

 

Navnet Jens Madsen og den omstændighed, at samme Jens i året 1770 navngiver en af sine døtre Voldborg, får nogle klokker til at ringe. I krøniken Dynesen af Nørre Vejrup, som detaljeret fortæller om efterkommerne efter Dynes Michelsen f. 1634 og Maren Dyneskone f. 1641, har jeg tidligere fundet frem til, at dette par – som er mine ældste kendte forfædre – har en datter ved navn Woldborg, som i 1698 bliver gift med Jens Madsen. Er der mon en sammenhæng her?

 

Woldborg Dynesdatter og Jens Madsen døber i 1698 sønnen Mads Jensen – som senere overtager gården, da faderen Jens Madsen dør i 1717. Mads Jensen bliver i 1721 gift med Maren Nielsdatter og døber senere samme år sønnen Jens [Vejrup 1709-1722, opslag 48]. Sønnens navn er altså Jens Madsen, han er faktisk født i 1721 og er dermed identisk med den Jens Madsen nævnt ovenfor, som er far til Maren Jensdatter f. 1753, der bliver gift med farmor Matheas tipoldefar Jørgen Hansen f. 1740....

 

Situationen er altså den, at både farmor Mathea og farfar Johannes langt nede i årene nedstammer fra ikke just Gorm den Gamle og Thyra Danebod – men fra parret Dynes Michelsen og Maren Dyneskone i Nørre Vejrup i 1600-årene. Jens Madsen født 1722 er farmor Matheas tiptip oldefar, Mads Jensen født 1698 er Matheas 3xtip oldefar, Woldborg Dynesdatter født før 1676 er Matheas 4xtip oldemor – og Dynes Michelsen født 1634 og Maren Dyneskone født 1631 er Matheas 5xtip oldeforældre. Samme par er farfar Johannes' 4xtip oldeforældre, se mere herom i Dynesen af Nørre Vejrup. For mit eget vedkommende betyder dette, at parret Dynes Michelsen født 1634 og Maren Dyneskone født 1631 optræder to gange i mit anegalleri. De er på min farmors side et af mine 512 7xtip oldeforældrepar, og på min farfars side et af mine 256 6xtip oldeforældrepar. Det er da noget!

 

Da Mads Jensen og Maren Nielsdatter i 1721 døber sønnen Jens Madsen i Vejrup kirke, er det faktisk Kirsten Peder Dynesen, der bærer barnet. Kirsten Peder Dynesen er farfar Johannes' 3xtip oldemor. Spædbarnet Jens Madsen er farmor Matheas 2xtip oldefar, og hans forældre Mads Jensen og Maren Nielsdatter er et af hendes 3xtip oldeforældrepar. [Vejrup 1709-1722, opslag 48]

 

Det samlede billede af Matheas slægtsmæssige baggrund er en stor overvægt af landbrugere, både husmænd og gårdmænd, en del håndværkere (snedkere, skræddere) – og en enkelt tråd, nemlig Vedsted-slægten, hvor familieoverhovedet i flere generationer er degn og altså har en, for samtiden usædvanlig, boglig uddannelse.

 

Alle Matheas otte oldeforældre på nær én er født og opvokset i Ribe Amt. Undtagelsen er Peder Holdensen, der stammer fra Mejlby i Lintrup sogn et par kilometer syd for Kongeåen og dermed i Haderslev amt. Alle i Matheas bagland – forældre, bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre og tiptip oldeforældre – er retskafne mænd og kvinder, som tilsyneladende er velfungerende og godt integreret i datidens landsbysamfund.
 
Hermed slutter den første sektion af krøniken ”Tilfældets mystik”. Næste sektion omhandler farfar Johannes’ slægt i Ribe Amt. Klik på link’et for at gå til dette afsnit.  
 
Kilder:
Oplysninger i email fra korrespondance med Wendy Hansen Hudson fra ’DANE – Danish Archive North East’, USA, 23. december 2006.
”Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christian Jensen – husmand i Jernvedlund, Jernved sogn – født 1828”, udarbejdet af Dansk Slægtsforskning i Fredericia 1957 og ajourført 1982.

H.P.H. Novrup: "En Slægts Historie", Varde 1929.

Personal over Peder Vedsted, kirkesanger for Nykirke og Faaborg Sogne, Vardesyssel årbog 1985.

Kirkebøger på arkivalieronline.dk.

Afskrift af kirkebøger på lokalarkiverbillund.dk.

Folketællingerne i Dansk Demografisk Database.