En
landsoldats dagbog
Dagbog fra felttogene 1848 til 1851
Af Lars Dynnesen
Dagbog for
Lars Dynnesen i Ørsted 1852.
Til erindring er denne bog uddraget
i korthed af nogle af de vigtigste dele af
felttogene
af mig: Lars Dynnesen Nørre Vejrup.
Det første år 1848 med 6te Bataljon 3die Kompagni,
Nr. 20 fra 25de marts til 6te november i 225 dage.
Det andet år 1849 overført til 3die Reservebataljon
2et Kompagni, Nr. 184 fra 5te marts til 8 september
i 201 dage. Samme år fra 14. december til 11. marts
1850 i 98 dage.
Atter igen fra 21. maj 1850 til 16. februar år 1851
i 267 dage.
Tilsammen 791 dage.
Udsnit af
den første side i Lars Dynnesens dagbog.
I starten af 1848
gærede det i voldsom grad i Europa, og revolutionen
i Paris den 21.-24. februar 1848 satte Europa i
brand. På få uger bredte den revolutionære bølge sig
til hele kontinentet, og kun i Rusland og
Storbritannien overlevede de bestående regimer. Også
i det danske område blev den politiske udvikling i
løbet af ganske få dage radikaliseret. Den danske
konge Frederik 7 tilkendegav efter stort folkeligt
pres den 22. marts, at han fra nu af betragtede sig
som konstitutionel monark, og enevælden var dermed
afskaffet til fordel for et nyt frit folkestyre.
Samtidig styrede den nationale konflikt mellem dansk
og tysk mod en åben konfrontation. I Danmark
forlangte et stort flertal under parolen
”Danmark til Ejderen”, at Slesvig blev en
integreret del af kongeriget – mens der omvendt i
hertugdømmerne var stærke kræfter, som ønskede både
Holsten og Slesvig optaget i det nydannede Tyske
Forbund.
Befolkningsmæssigt var Holsten altovervejende tysk,
mens Slesvig – dvs. området fra Rendsborg og floden
Ejderen mod syd og op til Kongeåen syd for Kolding
mod nord – bestod af omtrent lige dele dansk og
tysk. I Sydslesvig op til byen Slesvig og den gamle
fæstningsvold Dannevirke var der klar tysk overvægt
– og modsat var der i Nordslesvig lige så klar
overvægt til det danske. Men kendetegnende var det,
at der overalt i Slesvig boede både danske og tyske.
Natten mellem den 23. og 24. marts proklamerede man
i Kiel en provisorisk regering for hertugdømmerne,
løsrevet fra kongeriget, og en borgerkrig
var dermed uundgåelig. I København hyldede store
folkemængder den 24. marts om aftenen Frederik 7.,
Lehman og de andre nye ledere. Man oplevede, at et
gammelt udlevet system var fejet ud og erstattet med
et nyt og livskraftigt. Begreber som folk og
fædreland fik nyt indhold, og de dramatiske døgn i
marts trak store dele af befolkningen ind i et
levende engagement og en vilje til medvirken i
landets og nationens liv.
Kort over krigsskuepladsen i Slesvig og nord for Kolding
med angivelse af de vigtigste træfninger (understreget)
under
Treårskrigen fra 1848 til 1851. 1)
Den udbredte stemning, man har
betegnet som ”ånden fra 1848”, havde et entydigt og
klart fjendebillede – oprørerne i
hertugdømmerne. Der blev udfoldet en hektisk
aktivitet for at sætte hæren på benene, og
offerviljen var stor fra alle sider. Hæren var
normalt rekrutteret fra bondestanden, men i løbet af
martsdagene meldte der sig mange frivillige fra
andre samfundslag. En dag i april måned var visen
”Den tapre landsoldat” på gaden.
Den blev med ét sangen, som mere end noget andet
udtrykte oplevelsen af nationalt fællesskab og den
optimistiske tro på den danske sags retfærdighed.
Den provisoriske regering i Kiel opnåede i dagene
efter sin proklamation kontrol over det meste af
hertugdømmerne. I Nordslesvig holdt bondestanden dog
fast ved Danmark, Haderslev by ligeledes, mens
Sønderborg, Åbenrå og Flensborg var splittet mellem
tilhængere af den slesvig-holstenske regering og
dem, der var loyale over for monarkiet og
kongeriget. Den 29. marts rykkede de første danske
tropper ind i det slesvigske område, og danske
orlogsskibe ankom til Åbenrå og Sønderborg. 2)
Dengang jeg drog afsted,
Dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med,
Ja min Pige vilde med.
Det kan du ei min Ven!
Jeg gaaer i Krigen hen,
Og hvis jeg ikke falder,
kommer jeg nok hjem igjen.
Ja var der ingen Fare,
saa blev jeg her hos dig,
Men alle Danmarks Piger
de stole nu paa mig.
Og derfor vil jeg slaaes
som tapper Landsoldat.
Hurra, Hurra, Hurra
Samtidig tegning af indkaldte
soldater i marts 1848.
I Store Darum
lidt syd for Esbjerg i Vestjylland var 28-årige Lars
Dynnesen i marts 1848 blevet indkaldt som soldat og
forlod den 25. marts hjemstavnen og sin kæreste
Dorthea Jørgensdatter for at melde sig til
krigstjeneste hos 6. Bataljon 3. Kompagni i
København. Det følgende er hans dagbog fra
deltagelsen i felttogene fra marts 1848 til februar
1851.
1. Felttoget i 1848.
Dagbog over foregående felttog 1848, begyndt i
marts.
Lørdag 25. Afrejst fra Darum til Snoghøj 10 mil
betalt i vognpenge 1 rigsdaler.
Søndag 26. Ankom til Snoghøj og over bæltet til
Middelfart på Fyn ½ mil.
Mandag 27. Kom vi til Nyborg 10 mil og straks over
det Store Bælt 4 mil til Korsør og blev der til
næste dag.
Tirsdag 28. Fra Korsør til København 14 mil, de
sidste 4 mil fra Roskilde til København kørte vi på
jernbanen. Betalt 3 mark.
Onsdag 29. Set os om i København.
Torsdag 30. Meldt mig til 6. Bataljon 3. Kompagni,
Kompagni nr. 20.
Fredag 31. Intet foregået.
April 30 dage,
Lørdag 1. april. Modtog lønning 5 mark 4 skilling.
1½ brød for 7 dage.
Onsdag 5. Lønning 3 mark 13 skilling for den 6. og 1
brød
Torsdag 6. Lønningsdag.
Fredag 7. april rejst fra København til Roskilde med
jernbanen, 4 mil, og til fods til Ringsted samme dag
4 mil.
Lørdag 8. Rejst til Slagelse 4 mil.
Søndag 9. Rejst til Korsør 2 mil.
Mandag 10. Rejst til Sønderborg på Als med Caroline
Amalie, et dampskib, farten var 20 mil. Samme dag i
kvarter hos gørtler H. Hay.
Niels
Simonsens tegning ”Batalje ved Krusaa-skoven
(Kobbermøllen) den 9. april 1848”, en episode i
forbindelse med slaget ved Bov den 9. april, tegnet
i 1848.
Det første feltslag under
Treårskrigen 1848-50 stod den 9. april 1848 ved
landsbyen Bov umiddelbart nord for den nuværende
dansk-tyske grænse. Efter udbruddet af det
slesvig-holstenske oprør i marts 1848 trængte
oprørsstyrkerne under ledelse af prinsen af Nör op i
Slesvig og forsøgte at forskanse sig ved Bov. Den
danske hær under general Hedemann rykkede sydpå fra
Kolding og forenede sig med en styrke fra Als, som
var ledet af oberst Schleppegrell. Den danske styrke
var overlegen i antal, og de danske soldater var
bedre uddannede. Kampen blev kort,
slesvig-holstenerne havde store tab, fik mange
soldater taget til fange og flygtede sydpå i panik.
Den danske hær fulgte efter og indtog stillingen på
Dannevirke. Sejren ved Bov blev
hilst med jubel i Danmark og gav anledning til stor
optimisme med hensyn til de danske sejrschancer i
den forestående krig. 3)
Tirsdag 11. Rejst til København på dampskibet
Caroline Amalie med 654 fanger af 5. Jægerkorps fra
Kiel fra slaget ved Bov, 46 mil. Lønning 3 mark 12
skilling. 1 brød.
Onsdag 12. Ankom til København. Kvarter på
Sølvgadens Kaserne, fangerne på linjeskibene.
Torsdag 13. Rejste vi med samme dampskib i alt 50
soldater og medbragte skyts til Flensborg 50 mil.
Samme dag til Sønderborg 4 mil. Blev i forrige
kvarter.
Søndag 16. Lønning 3 mark 12 skilling. 1 brød.
Sønderborg.
Fredag 21. Kom jeg til Dybbøl – ½ mil. Lønning 3
mark 12 skilling. 1 brød og i alt 9 mark 6 skilling
for egen bespisning i 4 dage i kvarter hos Peder
Foged.
Tirsdag 25. Til Sønderborg igen. Kvarter hos
Christian Thielsen i 11 dage og af og til siden i 3
uger og 3 dage. [Christian Thielsen f. 1798 var
ifølge folketællingen 1845 snedkermester bosiddende
i ”St. Jørgens Bye” i Sønderborg købstad 4)].
Onsdag 26. 4 mark 6 skilling i løn. 1 brød.
Fredag 28. 1 mark 14 skilling modtaget i Sønderborg.
De øvrige dage intet nyt.
Maj 31 dage.
Mandag 1. maj. 4 mark 6 skilling. ¾ brød i
Sønderborg.
Onsdag 3. Forplejning første gang.
Lørdag 6. 3 mark 12 skilling afgået for Sønderborg.
Torsdag 11. 3 mark 12 skilling.
Tirsdag 16. 3 mark 12 skilling. Slag ved Dybbøl.
Fredag 19. Rejst ud på Als til Svenstrup og Himmark
2 mil. Kvarter i Himmark hos Christian Hansen i 2
dage.
Søndag 21. Rejst derfra igen til Kegnæs, en ø som er
landfast til Als. Marchen var 2 mil. Kvarter hos
Christian Schmidt i 5 dage. 3 mark 2 skilling. Ingen
brød.
Torsdag 25. 1 mark 12 skilling for brød.
Fredag 26. Rejst igen til Als og kom til Kær,
marchen 1¾ mil. Kvarter hos Hans Chr. Schmidt et
døgn. Fik 34 skilling i lønning.
Lørdag 27. Derfra igen til Dybbøl på Sundeved 1 mil.
Søndag 28. Slag mellem Dybbøl og Nybøl.
Tirsdag 30. Til Sønderborg igen ½ mil. Kvarter hos
skræddermester Lund.
Onsdag 31. Fået 3 mark 12 skilling. l/5 brød gælder
i 5 dage.
Juni 30 dage.
Torsdag l. juni i Sønderborg.
Mandag 5. 5 mark 8 skilling. Slaget ved Dybbøl
Torsdag 8. Til Sønderborg l ¼ mil. Kvarter hos Frits
Petersen i 10 dage.
Lørdag 10. 2 mark 8 skilling. Ingen brød.
Torsdag 15. 3 mark 2 skilling. Ikke noget brød.
Søndag 18. juni til Ulkebøl ¼ mil. Kvarter hos
Christian Indkild 4 dage.
Tirsdag 20. 3 mark 2 skilling. 1 brød.
Torsdag 22. Til Sønderborg igen. Kvarter hos
Thielsen igen
Søndag 25. 3 mark 2 skilling.
Mandag 26. Rejst til Arnkil Skov ¾ mil. Lagt der i
15 dage.
Fredag 30. 3 mark 2 skilling. 1 brød.
Jørgen
Sonnes patriotiske maleri af kampen på Dybbøl Bjerg
den 5. juni 1848. Malet i 1849. De danske soldater i
røde uniformer med hvidt kryds rykker frem gennem
kornet, mens tyskerne viger bag gærdet til højre.
Efter slaget ved Bov den 9.
april 1848 rykkede de danske tropper frem til linjen
Slien-Danevirke ved Slesvig. Det tyske forbund havde
imidlertid sendt hærstyrker til forstærkning af den
provisoriske slesvig-holstenske regerings militær,
som dermed kom til at disponere over cirka 30.000
mand. Den 23. april angreb talmæssigt overlegne
tyske styrker under general Friedrich Wrangel de
danske stillinger ved Slesvig by, og efter en hård
kamp måtte den danske hær trække sig tilbage mod
nord. Hæren blev trukket dels til Als dels til Fyn –
og Jylland lå dermed åben for fjenden. Den 1. maj
gik de preussiske styrker ind i Jylland og besatte
Vejle Amt. Pres fra Rusland, der vendte sig skarpt
imod tyskernes indmarch i kongeriget, tvang
imidlertid Preussen til at rømme dette område, og
Wrangel trak sig tilbage til Nordslesvig. Her havde
den danske hær styrket sin stilling på Als, og den
28. maj erobrede man, og den 5. juni forsvarede man
med held et brohoved i Sundeved – Dybbøl Banke. I
Nordslesvig kom det i den følgende tid til mindre
sammenstød mellem de danske styrker og Wrangels
tropper, men afgørelserne blev nu flyttet fra det
militære til det diplomatiske plan. Flere lande
fremkom med tanken om Slesvigs deling,
men den blev blankt afvist fra dansk side. Den 2.
juli kunne Danmark og Preussen slutte en
våbenstilstand, der imidlertid ikke blev anerkendt i
Kiel eller respekteret af general Wrangel, som
beherskede Slesvig militært med undtagelse af Als og
brohovedet ved Dybbøl. I september måned indgik
Preussen og Danmark en ny våbenhvile, som skulle
gælde for syv måneder, og herefter indstillede også
slesvig-holstenerne krigshandlingerne. 5)
Juli 31 dage.
Lørdag l. juli intet foregået i Arnkil Skov.
Onsdag 5. Samme.
Torsdag 6. 3 mark 2 skilling. 1 brød.
Tirsdag 11. 3 mark 2 skilling. 1 brød.
Onsdag 12. Rejst til Kær ½ mil. Kvarter hos Hans
Chr. Schmidt i 4 dage.
Lørdag 15. Intet.
Søndag 16. Til Sønderborg ¼ mil. Kvarter på
Borgerskolen. Samme dag 3 mark 2 skilling
for den 15.
Tirsdag 18. Var på Sundeved, hvor vi opholdt os i 2
dage, da tilbage igen til Sønderborg.
Torsdag 20. Derfra og ud til Barakkerne ¼ mil. 3
mark 2 skilling. 1 brød.
Tirsdag 25. 3 mark 2 skilling. 1 brød. Brugt 2½
mark.
Søndag 30. I Barakkerne.
Mandag 31. 3 mark 2 skilling. 1 brød. I Barakkerne
15 dage.
August 31 dage
Tirsdag 1. august. Intet.
Søndag 5. Rejst til Sønderborg og derfra til
Klinting.1 mil. Kvarter hos Chresten Schmedt i 5
dage. Løn 3 mark 2 skilling. 2 skilling hver 5. dag
til de sårede.
Onsdag 9. Intet.
Torsdag 10. 3 mark og rejst til Sønderborg. Kvarter
på det gamle slot i 6 dage.
Mandag 14. Intet.
Tirsdag 15. 3 mark 1 brød.
Onsdag 16 Rejst til Ulkebøl ¼ mil. Kvarter hos
Christian Indkild 8 dage.
Torsdag 24. Rejst til Sønderborg igen. Kvarter på
skolen i Holm.
Fredag 25. Derfra til Holm og Mjels 3 ¾ mil med
dampskibet Skjerner hele bataljonen. l døgn i disse
barakker og 3 mark.
Lørdag 26. Til Broballe 1 mil. Kvarter hos Chresten
Møller i 4 dage.
Tirsdag 29. 3 mark 1 brød.
Onsdag 30. Derfra igen til barakken ved Herreshøj ½
mil. Lagt der i 3 dage.
Torsdag 31. Intet.
September 30 dage
Tirsdag 1. sept. Intet
Søndag 3. Rejst til Oksbøl ¾ mil. Kvarter hos Hans
Jensen i 12 dage. Samme dag 3 mark 1 brød.
Torsdag 7 og 8. Til revy for general v. Jansen ved
Nordborg ¼ mil.
Fredag 8. 3 mark 1 brød forplejning og samlet i
Oksbøl.
Onsdag 13. Til revy for Kong Frederik den 7. ved
Egen 1½ mil. Fra Oksbøl samme dag tilbage til
forrige kvarter.
Fredag 15. Rejst til Lysabild. 3 mil. Kvarter Hos
Peder Bladt til den 16.
Lørdag 16. Derfra til Mommark Færge ¾ mil og ombord
på dampskibet Caroline Amalie og til Assens 9½ mil.
Der i land. Samme dag til Nellemose på Fyn 2½ mil.
Kvarter hos Hans Rasmussen i 5 uger 3 dage.
Søndag 17. Ikke noget.
Lørdag 23. 3 mark og 1 brød.
Torsdag 28. 3 mark og 1 brød.
Fredag 29. Rejst til Dreslette til armatur – 1¾ mil.
Samme dag til Nellemose igen.
Lørdag 30. Intet.
Samtidig
tegning af Frederik 7.’s revy over hæren på Lerbæk
Mark ved Vejle den 18. september 1848. Som det
fremgår ovenfor af dagbogen deltog kongen – og Lars
Dynnesen – fem dage tidligere, den 13. september ved
Egen, i en tilsvarende revy over hæren på Als.
Oktober 31 dage
Søndag 1. oktober. Intet.
Tirsdag 3. Lønningsdag. Intet.
Onsdag 4. 3 mark, og 8 skilling for brød.
Søndag 8. Lønningsdag. Intet.
Mandag 9. 3 mark, ingen brød.
Fredag 13. Lønningsdag. 1 brød.
Lørdag 14. 3 mark, 1 brød.
Onsdag 18. 3 mark, 1 brød.
Fredag 20. Feltprædiken i Hårby Kirke ½ mil fra
Nellemose
Mandag 22. 3 mark, 1 brød.
Tirsdag 24. Skift kvarter og til Strandby ½ mil. Hos
Hans Jørgensen i 6 dage.
Lørdag 28. Lønningsdag. 3 mark og 1 brød.
Mandag 30. Rejst til Jels og Fårup 5 mil. Kvarter i
Fårup hos Peder Rasmussen 6 mand.
Tirsdag 31. Derfra til Middelfart 3 mil. Betalt for
tornyster-kørsel 2½ skilling. Samme dag over sundet
til Snoghøj og til Højrup 2 mil. Kvarter hos Peder
H. Skou.
November 30 dage.
Onsdag 1. november. Rastdag i Højrup. 3 mark løn 2
mark 8 skilling for brød og bespisning.
Torsdag 2. Rejst igen derfra til Gejsing 4 mil fra
Fårup. For kørsel 3 skilling. Kvarter hos Thiile
Mikkelsen 4 mand.
Fredag 3. Derfra igen til Føvling 3 mil for kørsel 3
skilling. Kvarter hos Jens Jensen.
Lørdag 4. Derfra til Ribe 2½ mil for kørsel 3
skilling. Kvarter hos Christian Tønder. 2 mand
Søndag 5. Afleveret tøjet.
Mandag 6. Modtaget pas og permission [=orlov]. Først
til Darum 2 mil.
2. Felttoget 1849.
Da det slesvig-holstenske
problem stadig var uafklaret, opsagde den danske
regering den 26. februar 1849 våbenstilstanden, og
krigen blev herefter genoptaget. På begge sider var
tiden blevet udnyttet til udvidelse og forbedring af
hærene. Den danske hær bestod nu af 41.000 mand,
mens slesvig-holstenerne sammen med en tysk
forbundshær på 46.700 mand nu kunne mønstre godt
65.000. Over for denne overmagt besluttede danskerne
at forlade linjen ved Slien og Dannevirke og trække
tropperne nordpå til Als og Sundeved. 6)
Marts 31 dage
Overført til 3. Reservebataljon, 2. Kompagni, nr.
184 og begyndt i marts. Fra forrige år ordre til at
møde først i marts. Altså rejste jeg igen fra Darum
til Krybily Kro.
Mandag 5. marts. 9 mil. 4 mark for kørsel.
Tirsdag 6. Til Snoghøj 1 mil, straks over sundet til
Middelfart. Kørt derfra til Odense, 6 mil 2 mark og
kvarter i Højby Kro, 1 mil syd for Odense.
Onsdag 7. Rejst igen til Karkjær 1½ mil. Fri kørsel
til Svendborg 3½ mil. Samme dag meldt mig og selv
kvarter.
Torsdag 8. Afleveret mit pas og billet til daglejer
Rasmus Nielsen Kirkestræde nr. 362 – 1 mand i 20
dage.
Fredag 9. 2 mark 6 skilling, 1 brød.
Søndag 11. Skrev jeg et brev igen.
Mandag 12. 3 mark, et brød.
Lørdag 17. 3 mark lønning.
Mandag 19. Afleveret skyldbogen.
Tirsdag 20. Modtaget den igen og mine klæder på
posthuset.
Søndag 25. Fik et brev fra hjemmet.
Mandag 26. Ordre til afmarch.
Tirsdag 27. Rejst over land til Fåborg 3½ mil.
Kvarter hos bomuldsvæver Johansen Grønnegade nr.
179.
Onsdag 28. I går støvler forsålet. 5 mark og 12
skilling i bespisningspenge.
Torsdag 29. Til søs til Ulkebøl Bro [på Als] 7 mil
med dampskibet Caroline Amalie. I Augustenborg Fjord
omskift på dampskibet Skjerner ¾ mil fra
Augustenborg. Samme dag til Gelting.1 mil. Kvarter
på Forpagtergården. 40 mand.
Fredag 30. Rejst til Nordborg 2½ mil. Kvarter hos
Frands Andersen 6 mand.
”Slaget
ved Ullerup den 6. april 1849”, tegning af F. C.
Lund. Mens den danske hær lå i stilling på Als og i
Sundeved, kom det flere gange til forpostfægtninger
mellem danske og tyske enheder. I denne samtidige
tegning skildres forpostfægtningen ved Ullerup den
6. april 1849 – og som det fremgår af dagbogen
nedenfor, var Lars Dynnesen på forpost ved Ullerup
netop denne dag og deltog i fægtningen. Det kan
altså ikke udelukkes, at Lars er en af soldaterne på
dette billede.
April 30 dage.
Søndag 1. april. Til kirke i Nordborg.
Mandag 2. Rejst til Guderup 1½ mil. Kvarter hos
Jørgen Hvid 14 mand og begyndt med forplejning.
Tirsdag 3. Rejst til Sønderborg 1½ mil og geværerne
ladt med skarp. Samme dag på Sundeved til Avnbøl 1
mil. Sammenstød med fjenden og fægtning ved
Gravensteen. Samme dag tilbage til Ragebøl ¼ mil og
forplejning. Kvarter hos Jørgen Laurids Enke 40
mand.
Fredag 6. På reserve forpost imellem Ullerup og
Sottrup. Slag der samme dag.
Lørdag 7. Rejst til Dybbøllund ½ mil. Kvarter hos
Peder Lund 250 mand.
Søndag 8. Forplejning sammesteds,
Mandag 9. Rejst over til Sarup på Als 2 mil. Kvarter
hos Jørgen Elholm, 44 mand.
Tirsdag 10. Skrev et brev hjem.
Fredag 13. Slaget ved Dybbøl Bjerge. Samme dag til
Lysabel ¼ mil. Kvarter hos Jørgen Krølmand.
Søndag 15. Til kirke og feltprædiken.
Tirsdag 17. Fik et brev derhjemmefra.
Onsdag 18. Brev igen derhjemmefra.
Lørdag 21. Rejst til Mjang l¼ mil. Kvarter hos
Jørgen Thomhave 41 mand. Forplejning og skyldbogen
afleveret.
Søndag 22. Derfra til Sønderborg.
Mandag 23. På vagt i Nordre Brohoved på Sundeved.
Tirsdag 24. Afløst og til Sønderborg.
Onsdag 25. På vagt i Nordre Brohoved.
Torsdag 26 Til Sønderborg.
Søndag 29. Rejst til Majbølgaard [på Als] 1¾ mil.
Kvarter hos forpagter Jessen 90 mand og forplejning.
Mandag 30. Modtog et brev hjemmefra.
F.C.
Lunds tegning ”Spillere hos Hans Kock i Kjær By på
Als”, dateret 14. april 1849. Danske soldater hviler
ud med et rask spil kort. Lars Dynnesen var på dette
tidspunkt i Lysabel på Als, kun få kilometer fra
landsbyen Kær, hvor han var indkvarteret et par
gange i 1848.
På årsdagen for slaget ved
Slesvig led den danske hær nederlag i slaget ved
Kolding den 23. april 1949, hvorefter de tyske
forbundstropper besatte området helt op til Aarhus.
På dette tidspunkt så det sort ud for de danske
chancer i krigen. Tyskerne var i overtal og
beherskede ikke bare hertugdømmerne med undtagelse
af Als og Sundeved, men også store dele af Jylland
nord for Kongeåen. Deres svaghed var imidlertid, at
tropperne blev spredt – og det forstod den danske
kommando at udnytte. Den tyske fremtrængen i Jylland
foregik under en række sammenstød med den danske
hær, hvoraf en større del under Bülow dels gik
tilbage til Fyn, dels ind i fæstningen Fredericia,
som belejredes af en slesvig-holstensk hær på 14.000
mand. En mindre del udgjorde Det nørrejyske
Armékorps under general Rye, der fik til opgave at
trække sig langsomt tilbage under henholdende,
mindre kampe med tyskerne, for at trække dem længst
muligt mod nord. Det lykkedes Rye at løse denne
opgave til fuldkommenhed, idet han med små tab
blandt sine egne trak 22.000 tyskere under Prittwitz
op i Jylland. En tredje del af den danske hær,
Flankekorpset under de Meza, lå på Als og bandt en
tysk division på 20.000 mand i Sundeved. 7)
Maj 31 dage.
Tirsdag 1. maj. 3 mark, lønningsdag.
Lørdag 5. Rejst til Sønderborg 1¾ mil. Samme dag på
arbejde med forskansningen på Broager. Om aftenen
kvarter på slottet.
Tirsdag 8. På vagt i Søndre Brohoved.
Onsdag 9. Afløst og skrev et brev.
Fredag 11. Vagt i forpost.
Lørdag 12. Afløst og til slottet.
Søndag 13. Derfra og til Mjang 1¾ mil. Kvarter hos
Niels Kaad 18 mand.
Onsdag 16. Præsentation for brigadekommandør oberst
v. Krabbe sammesteds.
Torsdag.17. Kristi Himmelfartsdag. Ny kanonade ved
Sønderborg.
Fredag 18. På fanevagt ved major v. Lorenzen.
Lørdag 19. Afløst og bataljonen rejste til Lambjerg
Skov ¼ mil. Kvarter hos Jørgen Andresen. 38 mand.
Søndag 20. Gjorde vi vagt i Nordre Brohoved.
Mandag 21. Afløst af 3. Reserve Jægerkorps.
Tirsdag 22. Til Sønderborg på arbejde ved
krudtmagasinet. Tilbage igen.
Torsdag 24. På vagt igen i Nordre Brohoved. 4
skilling til gode for brød d. 21.
Fredag 25. Afløst og til Lambjerg Skov.
Lørdag 26. Til slotsvagt i Sønderborg.
Søndag 27. Pinsedag tilbage til Lambjerg. Samme dag
flyttet i kvarter til Hørup ¼ mil hos Christian
Jakobsen 14 mand.
Videnskabernes Selskabs kort fra cirka 1800 over den
sydlige del af Als. Mange af de steder, Lars
Dynnesen nævner, ligger på denne egn – Klinting,
Stenholt, Vollerup, Lambjerg, Hørup, Majbøl, Lysabel,
Tandslet, Mjang, Egen, Guderup, Augustenborg. 8)
Juni 30 dage.
Fredag 1. Til Skiveskydning på Majbølgaards mark 1/8
mil.
Lørdag 2. Rejst til Sønderborg. 1¾ mil. Kvarter hos
Schøle. Samme dag til vagt i Søndre Brohoved.
Søndag 3. Afløst.
Onsdag 6. Fjendens kanonade på Sønderborg begyndte
kl. 2½ og Første Brigade som lå i byen måtte rykke
ud på marken. Kl. 4½ rykkede vores Bataljon frem mod
ilden og afløste 1. Reservebataljon i forpost. Under
geværilden blev enkelte såret og 1 gård blev skudt i
brand. Fægtningen ophørt kl. 8½.
Torsdag 7. Afløst og til Sønderborg.
Fredag 8. Flyttet de fleste af borgerne bort for
brand. Sammesteds modtog jeg et brev.
Søndag 10. Rejst til Tandslet 2 mil. Kvarter hos
Peder Veddel 33 mand forplejning.
Mandag 11. Skrev et brev til hjemmet.
Fredag 15. Kom brevet tilbage igen. 4 skilling til
gode for brændevin den 15. og 16.
Lørdag 16. Fra Tandslet til Landsagergaard på vagt.
Søndag 17 Kom bataljonen til Sønderborg, og jeg blev
afløst samme dag og kvarter hos Trane 8 mand.
Mandag 18. Skrevet brev og det fra d. 11. afsendt
med og til vagt i Nordre Brohoved samme dag.
Tirsdag 19. Afløst og til Sønderborg.
Onsdag 20. Lønningsdag.
Torsdag 21. Afrejst til Arnkil Skov 1 mil og tilbage
om natten til Sønderborg kl. 11 og til forrige
kvarter og samme 8 mand.
Fredag 22. 3 mark for den 20. dennes og
ammunitions-kommission i Sønderborg.
Lørdag 23. Til vagt i Nordre Brohoved.
Søndag 24. Midsommer eller Sankt Hans dag. Kl. 1 om
natten sammenstød i forpost, og skyden til kl. 4½
om morgenen. 3 mand og 1 løjtnant såret. Afløst kl.
5 og til Sønderborg.
Mandag 25. På arbejde ved den nye kaserne nord for
Sønderborg.
Tirsdag 26. 3 mark og modtaget lønning. 1 par såler
og flækker.
Onsdag 27. 7-sovere til vagt i Søndre Brohoved.
Lørdag 30. Rejst til Vollerup ½ mil. Kvarter hos
Hans C. Olesen, 15 mand.
De danske
flankestillinger på Als og i Fredericia
havde sammen med Ryes tilbagetog tvunget fjenden til
at dele sine styrker mellem tre operationsområder,
der lå adskillige dagsmarcher fra hinanden. Det gav
Bülow mulighed for at udnytte en flankestillings
mulighed for et overraskelsesangreb – og dertil
behøvede han flådens medvirken. I maj og juni 1849,
mens den slesvig-holstenske hær under general Bonin
belejrede Fredericia, arbejdede general Bülow med
planer om et stort anlagt udfald fra fæstningen – og
efter tilladelse fra krigsministeren kunne Bülow den
20. juni sende ordrer til de Meza om at sende en
brigade og et halvbatteri til Fyn, og til general
Rye om at trække sit armékorps ud til Helgenæs og
derfra afsejle med en brigade til Bogense. De første
dage i juli måned blev store styrker i hemmelighed
overført fra Fyn til Fredericia – og natten mellem
den 5. og 6. juli foretog de danske styrker, der var
bragt op på omkring 19.000 mand bag Fredericias
volde, et udfald fra nordsiden af fæstningen. 9)
Juli 31 dage.
Søndag 1. juli. 3 mark Til vagt i forpost.
Mandag 2. Afløst og til Vollerup – ¾ mil.
Tirsdag 3. På arbejde ved Baadsegen Batteri ½ mil.
Samme dag tilbage.
Torsdag 5. Til vagt i Nordre Brohoved.
Fredag 6. Afløst og til Vollerup ¾ mil og samme dag
hædersslaget ved Fredericia.
Torsdag 10. Afløst og til Sønderborg Slot.
Forplejning og 3 mark lønning.
Fredag 13. Skrev et brev hjem og samme dag på vagt i
Søndre Brohoved.
Lørdag 14. Afløst og til Sønderborg. Kvarter hos
garver Schüls 6 mand. 3 mark lønning.
Søndag 15. Feltprædiken på Ladegaardsmark over den
tapre general Rye og mange af vores brødre som faldt
på kampens dag ved Fredericia den 6. juli. Vi af
1ste Brigade som var der, var 1., 2. og 3.
Reservebataljon, 3. Reserve Jægerkorps, 4. Kompagni
af Eskadrongarden til fods og indspecialister [?].
Udsnit af
Niels Simonsens maleri ”Kamp i en løbegrav. Episode
af slaget ved Fredericia den 6. juli 1849”, malet
1850.
I 1849 var Fredericia i
forsommeren blevet indesluttet af slesvig-holstenske
oprørere under general Bonin. Slesvig-holstenerne
forskansede sig i stillinger omkring byen, samtidig
med at man bombarderede den med artilleri. I
Fredericia havde oberst Lunding kommandoen, og han
planlagde sammen med hærens nye overgeneral, Bülow,
et udfald for at sprænge belejringen. Der måtte dog
forstærkninger til, for at planen kunne lykkes, og
fra Helgenæs blev general Olaf Ryes brigade med skib
overført til Fyn, og en anden brigade under general
Christian de Meza kom sejlende fra Als. Tropperne
blev overført til Fredericia i små både, som
slesvig-holstenerne ikke kunne ramme. Slagplanen
blev endeligt fastlagt ved et krigsråd i Vejlby
Præstegård ved Strib den 4. juli. Udfaldet skulle
begynde kl. 1 om natten den 6. juli. På
angrebstidspunktet stod 19.000 danske soldater klar
i Fredericias gader. De skulle ud at møde
slesvig-holstenernes 14.000 mand. Selv om danskerne
var i overtal, havde modstanderne den store fordel,
at de kæmpede fra befæstede stillinger. Det blev en
hård kamp, og udfaldet var usikkert helt frem til
solnedgang, men da var kampen afgjort, og
slesvig-holstenerne var på vild flugt. Der var mange
hundrede faldne, flest danske, og general Rye var
selv faldet under stormen på Trelde-skansen. Slagets
udfald var medvirkende til, at Preussen trak sig ud
af krigen og indgik en våbenstilstand med Danmark.
10)
Mandag 16. Til eksercits – og tale om våbenhvile i 6
måneder. Samme dag med sko til skomager i
Sønderborg.
Tirsdag 17. Modtaget skoene igen og betalt 15
skilling for forsåling og samme dag til vagt i
forpostkæde.
Torsdag 19. På arbejde ved slotsgården med tømmer
til kasernen.
Fredag 20. Til armatur-kommission og eksercits. Til
gode for 2 dage brød.
Søndag 22. Afløst og til Sønderborg og læst om
våbenstilstand i 6 måneder.
Tirsdag 24. Forpost formindsket til 2. Kompagni af
3die Reservebataljon samt 3. Reserve Jægerkorps.
Onsdag 25. Alt opskrevet af vores tøj til
armatur-kommission.
Torsdag 26. Til skiveskydning ved Sønderborg og ikke
ladt med skarp.
Fredag 27. På vagt i Søndre Brohoved. 3 mark i
lønning sammesteds.
Lørdag 28. Afløst og rejst til Klinting 1 mil.
Kvarter hos Jørgen Lorentzen 8 mand og forplejning.
Søndag 29. Skrevet brev i Stenholt.
Mandag 30. 3 mark løn.
Tirsdag 31. Modtaget hvidt bandoler og brohovedet
aftegnet.
August 31 dage.
Onsdag 1. august til vagt hos oberstløjtnant
Lorentzen ved Oberførsten i Sønderskov.
Torsdag 2. Afløst og til Stenholt. Fik et brev.
Søndag 5. Afrejst til Sønderborg Slot og i forpost
1¼ mil og modtog et brev fra hjemmet.
Mandag 6. Afløst og til slottet.
Tirsdag 7. På arbejde ved den nye kaserne og modtog
Rask C. Toi [?] i Sønderborg. Skrev 1 brev.
Onsdag 8. Til eksercits på Ladegaard.
Torsdag 9. På vagt i Nordre Brohoved. 3 mark i
lønning.
Fredag 10. Afløst og til Sønderborg hos Thielsen 2
mand.
Lørdag 11. Rejst til Egen 1½ mil. Kvarter hos
Christian Espesen. 1 sergent og 26 mand. Samme dag
dog kun 1. Kompagni af 10. Bataljon i Forpost 2 til
forstærkning ved slottet. 2 kanoner i slotsgården
ladt med kardæsker. Forplejning og ordre til
permission fra Als.
Søndag 12. Til kirke i Egen, samme dag til Stolbro ¼
mil. Kvarter hos Chr. Elholm 8 mand.
Mandag 13. Ingen forplejning.
Tirsdag 14. 3 mark. Modtog et brev og fra den 14.
bespisningspenge.
Søndag 19. Til kirke i Egen ¼ mil og 3 mark. 1.900
fanger af de tyske ankom fra København til
Sønderborg og blev omvekslet der med vore.
Tirsdag 21. Og svenskerne kom der, som skulle
besætte det slesvigske.
Fredag 24. 3 mark lønning.
Søndag 26. Til Sønderborg over Augustenborg Fjord ½
mil. Tilbage igen.
Mandag 27. Modtog afregning for 1848. 5 Rigsdaler 26
1/10 skilling. Samme dag svenskernes indrykning i
Slesvig. Lagt i Egen.
Onsdag 29. 8 skilling. Brændevinspenge for 24. og
25. maj, 15. og 16. juni og 6 skilling for brød for
den 20. juli.
Fredag 31. Til bataljons-eksercits på Remansgaards
Kobbel ved Ketting ½ mil fra Egen.
September 30 dage.
Lørdag 1. September. Intet.
Søndag 2. Ordre til aflevering mandag-tirsdag. 12.
Bataljon kom til Stolbro fra Jylland og 10 mand lagt
i vores kvarter
Onsdag 5. Marcherede til Sønderborg og afleverede
alt kongens tøj. Samme dag til Egen igen 1½ mil.
Brød for 1 dag. Løn 30 skilling for mandag, tirsdag,
onsdag. Afregning for 1849 9 rigsdaler. ½ skilling
for arbejde hos A. Elholm. Klokken 11 formiddag
modtaget pas.
Torsdag 6. Rejst fra Egen til Sønderborg 1½ mil og
befordring derfra kl. 8 om aftenen til Åbenrå 5 mil.
Betalt 5 mark
Fredag 7. Marcherede til Nye Kro 1¼ mil. Befordring
derfra til Ribe 5¾ mil. Betalt 3 mark. Samme dag til
Darum til fods 2 mil, ankom dertil kl. 8 om aftenen.
Godt modtaget igen.
Udsnit af den side i
dagbogen, hvor Lars Dynnesen den 7. september 1849
efter 201 dage i felten vender hjem til Darum kl. 8
om aftenen og ”bliver godt modtaget igen”. Denne
sidste bemærkning er en senere tilføjelse og
krusedullen under ”godt modtaget” er nok det
nærmeste, vi i dagbogen kommer et følelsesmæssigt
udbrud fra Lars' side. Kæresten Dorthea har taget
varmt imod Lars.
Ligesom i 1848
havde der også i 1849 været en livlig diplomatisk
aktivitet sideløbende med krigshandlingerne. I
begyndelsen af juli var det lykkedes den dygtige
danske diplomat, kammerherre Reedtz, efter hårde
forhandlinger i Berlin at formulere
våbenstilstandsbetingelser, som blev vedtaget af det
preussiske statsråd den 7. juli, underskrevet af
parterne få dage senere og ratificeret af Danmark
den 17. juli. Men dermed var freden ikke i hus, og
forhandlingerne om fred blev besværlige og
langvarige, fordi både Danmark og de fleste tyske
stater stillede vidtgående betingelser, og
slesvig-holstenerne ikke havde i sinde at bøje sig
for nogen af dem. På en konference i London blev
Storbritannien, Frankrig, Rusland og Sverige-Norge
enige om, at ”opretholdelse af det danske monarkis
integritet er i den europæiske ligevægts interesse.”
Dette blev fastslået i den såkaldte Londonprotokol,
som blev tiltrådt af Danmark og underskrevet den 2.
august 1849 og en måned senere også af Østrig.
Problemet, der havde startet krigen, var imidlertid
stadig uløst, og ingen af parterne ville bøje sig.
Danmark ville ikke høre tale om en deling af
Slesvig – og et flertal i Slesvig-Holsten
hældede klart mere mod Det Tyske Forbund end
kongeriget. 11)
David Moniets maleri af soldaternes hjemkomst til København
i september 1849.
3.
Indkaldelse 1849
December 31 dage.
Fredag 14. Ordre til at møde på Als formedelst
vinterens strenghed.
Onsdag 19. Afrejst fra Darum til Ribe. Fri kørsel
med Hans Thomsen og Peder Kjeldsen. Modtaget
marchpenge 4 mark 8 skilling. Befordring derfra med
Thomas Purgaard til Agerskov 2½ mil – logeret der –
betalt 8 skilling.
Torsdag 20. Derfra til Åbenrå 4½ mil. Betalt for
kørsel 16 skilling. Befordring derfra til Sottrup 4
mil. Betalt 20 skilling. Samme dag til Sønderborg 1
mil til fods.
Fredag 21. til lørdag 22. Blev der og rejste ud til
Tandslet på Als og meldte mig. Kvarter hos Hans A.
Mai 3 mand. [Hans Andreassen Mai var ifølge
folketællingen 1845 bødker i Tandslet på Als. Lars
Dynnesen kom tilbage til dette kvarter flere gange i
den efterfølgende periode – og i 1850-51 udveksler
Lars ifølge dagbogen en del breve med Hans A. Mai
12)].
Søndag 23. 3 mark løn. 1 brød for 5 dage.
Mandag 24. Til Sønderborg for at modtage tøj.
Tirsdag 25. Juledag. Skrev et brev hjem.
Onsdag 26. Til kirke i Tandslet.
De øvrige dage intet.
Det følgende Aar 1850.
Januar 31 dage,
Torsdag 3. 3 mark – et brød.
Søndag 6. Hellig 3 Kongers dag. Intet.
Mandag 7. Til bataljon-eksercits for oberst v.
Lorentzen ved Tandslet Kirke.
Tirsdag 8. Brigade-præsentation for divisionsgeneral
v. Schleppegrell og brigadekommandør oberst von
Krabbe ved Vibøge. ¾ mil.
Torsdag 10. Intet.
Fredag 11. 3 mark – et brød.
Søndag 13. Til Sønderborg igen. Pligten.
Tirsdag 15. På vagt i stabskvarter ved Tandslet
præstegård. Modtaget i skolen og modtaget et brød
for 8. januar samt vanter.
Onsdag 16. Afløst og udleveret 3 bundter patroner, 5
løse og 6 rende kugler. Skrev et brev.
Fredag 18. 3 mark løn.
Mandag 21. 3 mark løn – et brød.
Lørdag 26. 3 mark løn.
Mandag 27. 3 mark løn – et brød.
Onsdag 29. I kvarter. Syg i en fod.
Fredag 31. 3 mark løn – et brød.
Niels
Simonsens samtidige tegning ”Brev til Hjemmet”.
Lejrscene fra en typisk dansk bivuak fra
Treårskrigen. En soldat af 5. Bataljon har fattet
pen og blæk.
Februar 28 dage.
Fredag 1. Skrev et brev til Mads Jepsen.
Lørdag 2. Kyndelmisse.
Søndag 3. 5½ alen lærred á 5 skilling 27½ skilling.
Købt i Tandslet Kro.
Torsdag 7. Skrev et brev til Thomas J.
Søndag 10. Fastelavnssøndag.
Tirsdag 12. Storm. Og modtaget 1 brød.
Onsdag 13. Skiveskydning ved Mommark Færge.
Torsdag 14. Ordre til ikke at forlade kvarteret.
Søndag 17. Fik et brev fra Thomas J.
Mandag 25. Modtaget et brev fra hjemmet og skrev et
til degnen Christen. [Peder Christensen f. 1788 var
ifølge folketællingen 1850 degn og skolelærer i
Store Darum 13)].
Tirsdag 26. Lønningsdag. Skrev et brev til Thomas
Jepsen. [Thomas Jepsen, som Lars korresponderer
flittigt med i løbet af krigsårene, er det nærmeste,
vi kommer Lars’ kæreste Dorthea i dagbogen. Dorthea
bliver aldrig nævnt direkte – men Thomas Jepsen er
gift med Anna Jørgensdatter, som er Dortheas søster.
Fra folketællingen i 1850 ved vi, at Dorthea – mens
Lars er i krig – bor hos sin søster Anna
Jørgensdatter og hendes mand Thomas Jepsen og deres
to små børn på et bolsted i Midtgrandelaug i Store
Darum. 14)]
Onsdag 27. Rask i foden igen.
Marts 31 dage.
Søndag 3. Ordre til permission.
Mandag 4. Til brigade-præsentation i våbenlæsning
for oberst von Krabbe.
Tirsdag 5. Fynboerne afleveret deres tøj i Tandslet.
Samme dag hentet mine egne klæder i Sønderborg.
Onsdag 6. Til doktor-visitation.
Torsdag 7. Første hold af fynboerne.
Lørdag 9. Jyder afleveret og modtaget pas.
Søndag 10. Rejst fra Tandslet kl. 3 om
eftermiddagen. Marcherede til Agerskov 10 mil.
Befordring til Ribe 4 mil. Betalt 12 skilling.
Mandag 11. Kom jeg til Darum kl. 8.
4. Felttoget 1850 til 1851
Trods våbenhvile godkendt af
Preussen og de andre tyske stater var det for længst
blevet klart, at slesvig-holstenerne ikke ville
eller kunne acceptere aftalerne, så i løbet af
vinterhalvåret 1849-1850 rustede de to dele af det
danske monarki igen på fuld kraft mod hinanden. På
dansk side blev general Krogh igen øverstbefalende,
mens oberst Flensborg beholdt stabschefposten.
Slesvig-holstenerne stod nu alene som ved krigens
begyndelse. Da de preussiske officerer med Bonin i
spidsen var kaldt hjem, valgte statholderskabet i
Kiel som ny overgeneral den preussiske, afskedigede
general Willisen, der var kendt som militærhistorisk
forfatter og sympatisør med folkelige
frihedsbevægelser. For at overtage kommandoen
krævede han en hær på 30.000 mand, og det fik han,
og desuden pengemidler til syv måneders
krigsførelse, hvilket det lå lidt tungere med. 15)
I maj 31 dage.
Lørdag 18. maj fik jeg igen atter ordre til at møde
og værne for landets ære og ret.
Søndag 19. Pinsedag.
Tirsdag 21. Afrejst fra Darum til Ribe 2 mil. Fri
befordring og modtaget marchpenge 4 skilling for 16
mil. Samme dag til Fårhuus Kro 5 mil. Blev der til
næste dag.
Onsdag 22. Da rejst derfra til Åbenrå 2 mil. Betalt
for kørsel 20 skilling. Samme dag til Sønderborg, 5
mil til fods.
Torsdag 23. Derfra igen til Tandslet og meldte mig
til tjeneste. Kvarter hos Hans Thomsen 2 mand, 6
mand før, og modtaget tøj og 2 bundter patroner.
Lørdag 25. Skrevet brev.
Søndag 26. 3 mark og 30 skilling for 3 dage.
Tirsdag 31. 25 mand af de ældste afgået til depotet,
en kørte med krudt og 3 sektioner til skiveskydning.
Skyldbogen afleveret.
Juni 30 dage.
Lørdag 1. Løn 3 mark 1 brød ½ ditto for 3 dage.
Bataljons-eksercits ved Tandslet,
Søndag 2. Altergang for soldater.
Tirsdag 4. Til skiveskydning ved Mommark Færge ½
mil, hvor jeg skudte mig fri.
Onsdag 5. 3 mark 1 brød og mit tornyster mærket ”3 R
B 2et Cmp. N. 184” [=3. Reservebataljon 2. Kompagni.
Menig Nr. 184]. Modtaget kedler og fade og et brev
fik jeg fra Poul Jepsen.
Torsdag 6, Til revy for armeens overgeneral von
Krogh ved Ketting 1¼ mil. 1. og 2. Brigade var der.
1. Brigade: 4. Bataljon, 10. Bataljon, 3.
Jægerkorps, 1. Reservebataljon, 3. Reservebataljon.
2. Brigade: 5. Bataljon, 12. Bataljon, 13. Bataljon,
3. Reserve Jægerkorps, 2. Reservebataljon,
indspecialister [?], pionerer, ambulancer, 2
eskadroner kavaleri og så feltbatteri.
Gerhard Christoph von Krogh
(oktober 1785 ved Haderslev – 12. april 1860). Søn
af kammerherre, hofjægermester Friderich F. von
Krogh og Rosina Elizabeth von Frankenberg und
Proschlitz. Gift 6. februar 1813 med Siegfriede
Victorine Knuth. Ved krigsudbruddet i 1848 overtog
han kommandoen over en brigade. Under
våbenstilstanden 1848-49 var han kommanderende
general i Jylland og forestod forbedringen af
fæstningen Fredericia. Overgeneral i 1849 med
Frederik Læssøe som stabschef. Udmærkede sig i
angrebet på Sundeved i 1849, men fik senere skylden
for flådens nederlag i Eckernförde, hvilket medførte
at han blev afsat. Senere blev han frikendt af en
undersøgelseskommission og genansat, fra 24. maj
1850 som overgeneral for hele landhæren. Ledede som
overgeneral Slaget på Isted Hede som han gik
sejrrigt ud af. 16)
Lørdag 8. 2 sektioner til skiveskydning.
Mandag 10. 3 mark og 8 skilling for brigade-revy for
general v. Krogh.
Tirsdag 11. 1 peloton til skiveskydning.
Onsdag 12. Modtaget bøndernes brødpenge for 5 dage i
Tandslet og Tandsgaard.
Fredag 14. Leveret 3 bundter patroner og 6 rende
kugler.
Lørdag 15. Til brigade-eksercits ved Ketting. l¼
mil.
Søndag 16. 3 mark løn 1 brød. Skrev et brev til Poul
Jepsen på Fyn. [Poul Jepsen f. 1821 er Lars
Dynnesens omtrent jævnaldrende kammerat fra Darum,
som også var i krigstjeneste, jfr. folketællingen
1850, hvor Poul Jepsen [skomager] er registreret i
sin familie som ”søn og soldat” 17)].
Mandag 17. 2 sektioner til skiveskydning og skrev et
brev til Knud Gjerlufsen i Jylland. [Knud Gjerlufsen
f. 1822 er Lars Dynnesens omtrent jævnaldrende
kammerat fra Darum, som også var i krigstjeneste,
jfr. folketællingen 1850, hvor Knud Gjerlufsen er
registreret i sin familie som ”søn og soldat” 17)].
Tirsdag 18. Armatur-kommission hos major v. Kriger,
4 sektioner til skiveskydning og 4 til
bajonetfægtning.
Onsdag 19. Skydning af riffelskytter.
Torsdag 20. Kompagnivis eksercering med løst krudt.
5 og 6 sektioner til skiveskydning og
bajonetfægtning om eftermiddag.
Fredag 21. Til bataljons-eksercits for oberst v.
Krabbe ved Majbølgaard ¾ mil.
Lørdag 22. Til divisions-eksercits på Rømersgaards
Kobbel tillige med Als’s landbevæbning, som også var
med. Kommanderes af general v. Schleppegrell og i
påsyn af en svensk general v. Malmborg.
Friedrich Adolph Schleppegrell
(28. juni 1792 – 26. juli 1850). Født ved Larvik i
Norge som søn af generalmajor Otto Heinrich von
Schleppegrell og dennes hustru Cathrine Abigael
Zimmer. Gift 25. juli 1828 med Johanne baronesse
Juel, datter af major og baron Christian Frederik
Juel af Rysensteen. Især kendt for sin indsats i
Treårskrigen hvor han ved krigsudbruddet i 1848 som
oberst fik kommandoen over venstre flankekorps.
Udnævnt til generalmajor 1848. Kommandør for 2.
armedivision, der indledte angrebet ved Isted 25.
juli 1850. Blev hårdt såret under ledelsen af angreb
ved Øvre Stolk og døde næste morgen i Flensborg af
sine sår. 18)
Tirsdag 25. 3 mark 1 brød. Til skiveskydning og
eksercits.
Onsdag 26. Ligeledes.
Torsdag 27. Bataljons-eksercits.
Lørdag 29. Udbetalt afregning for forrige år 6
rigsdaler, 3 mark 9¾ skilling til l. april.
Søndag 30. 3 mark lønning 1 brød, udleveret
skyldbogen.
Den 14. juli begyndte den
samlede slesvig-holstenske hær med 30.000 mand og
ledet af general Willisen fremrykningen ind i
Slesvig, og den 17.-18. juli gik den i stilling i
området mellem Vedelspang og Arnholt sø. Den 16.
juli rykkede den danske hær med cirka 40.000 mand
ind i Slesvig fra Nørrejylland og Als. Når de to
hære mødte hinanden, ville det uundgåeligt udløse et
voldsomt og måske for hele krigen afgørende slag.
19)
Juli 31 dage.
Mandag 1. juli. Intet.
Tirsdag 2. Brigade-eksercits ved Egen.
Onsdag 3. Fik et brev.
Torsdag 4. Til bataljons-eksercits ved Majbølgaard.
Fredag 5. 3 mark løn og 1 brød. Skiveskydning og
modtaget krigsartikler.
Lørdag 6. Bataljonsforsamling og plakaten oplæst om
påmindelse af årsdagen efter slaget ved Fredericia.
Købt et ur til 5½ Rigsdaler. [1 Rigsdaler svarede
til 6 mark eller 96 Skilling. Dvs. uret kostede 33
mark eller 548 Skilling. 20)].
Mandag 8. Præsentation af 3. og 4. Kompagni i
skydning for oberst v. Krabbe hver med 15 skud.
Samme dag hugget jeg min fod med en økse i kvarter
hos Hans Thomsen i Tandsgaard. [Om det var forsynet,
eller hvad, der greb ind her, skal jeg ikke kunne
sige – men faktum er, at denne hændelse kom til at
forhindre Lars Dynnesen i at deltage i det blodige
slag ved Isted 17 dage senere. Efter flere ugers
intensiv træning som skildret ovenfor i dagbogen,
deltog 3. Reservebataljon med hele den aktive styrke
i Isted-slaget, hvor der var over 1.000 danske
faldne eller alvorligt sårede.]
Tirsdag 9. Kom jeg på Augustenborgs lazaret.
Kompagniets vogn kørte mig dertil 1¼ mil. Jeg blev
indlagt på stue V i 2. afdeling under overlæger
Klemmensen og Dr. Clausen.
Onsdag 10. Lønningsdag. På stuen var sygevogtere
Rørbek, Schulte og Hårsløv. Mellemkost fik jeg i 2
dage den 9. og 10 juli og fra
Torsdag 11. fuld kost. På stuen var 12 senge og 9
mand.
Fredag 12. Fik vi at vide, at freden var sluttet
imellem Danmark, Preussen og det Tyske Forbund.
Mandag 15. Begyndte vores tropper på Als at rykke
kantonnementet ad Sønderborg til i Kær Barakker og
forplejning.
Tirsdag 16. Rykket én division over broen ved Als og
Sundeved. Kl. 5 om morgenen samme dag nåede 1. og
2. Brigade Flensborg og Bov og stødte der til 4. og
5. Brigade.
Onsdag 17. juli tog admiral Steen Bille Femern
tilligemed nogle dragoner og matroser.
Torsdag 18. Blev jeg flyttet på lazarettet til stuen
T. Der var 8 senge og 8 mand. Sygevogtere Baunsøe og
Hårsløv. Stadig lagt i sengen.
Søndag 21. Flyttet jeg til trainieer-stald
[=genoptræning] på nr. 3. 16 senge og 16 mand under
Dr. Strøm.
Tirsdag 23. Skrev et brev i sengen og modtog 1 fra
Knud Gjerlufsen og Hans J. Gjørding.
Onsdag 24. Hundedage begynder og kun lidt oppe at
sidde.
Torsdag 25. Slaget ved Isted.
Fredag 26. Sårede fra slaget den 24. og 25 ankom.
Lørdag 27. Ligeledes ankom sårede. 21)
Slaget på Isted Hede 25. juli
1850 er det største slag i danmarkshistorien. 40.000
danske soldater kæmpede mod 34.000
slesvig-holstenere ved Isted nordvest for Slesvig.
Preussen havde efter russisk tryk trukket sig ud af
krigen, og slesvig-holstenerne stod alene tilbage,
men mange tyske frivillige meldte sig under den
slesvig-holstenske trikolore. Den danske hær under
general Krogh var nu overlegen i antal, og den var
bedre uddannet. Den tyske øverstbefalende var den
preussiske general von Willisen. Slesvig-holstenerne
indtog en stærk forsvarsstilling ved Isted, hvor
passagen omkring landevejen Flensborg-Slesvig
indsnævres af moser og søer, og havde dermed en stor
fordel. Kampene blev indledt kl. 1 om natten, og
især de indledende angreb var kostbare for de danske
styrker. Mange af hærens bedste officerer udviste
stort mod, måske dumdristighed, og blev dræbt. Der
stod hårde kampe ved landsbyerne Isted og Øvre Stolk,
og ved 8-tiden om morgenen var situationen for
danskerne kritisk. I løbet af de næste timer lysnede
det dog, og ved middagstid gav general Willisen
ordre til tysk tilbagetog. Men sejren var dyrekøbt.
På dansk side faldt der 845 mand, heriblandt general
Schleppegrell og oberst Læssøe. Slesvig-holstenerne
havde 534 faldne. De samlede tab var 9,7 pct. af den
danske hær og 10,5 pct. af den slesvig-holstenske.
22)
Otto Baches maleri fra 1894 af general
Schleppegrell ved Isted – Det sidste Indhug.
Mandag 29. juli 1850 i Svendborg.
Tirsdag 30. Modtaget 21 skilling fra den 9. til den
30. i 21 dage som Christian den 8.’s dronning
skænkede hver mand 1 skilling om dagen på
lazaretterne.
August 31 dage.
Torsdag 1. august. Lidt oppe igen.
Fredag 2. Modtaget mit tøj.
Lørdag 3. Ombord på dampskibet Ophelia. 100 syge og
sårede rejste kl. 7 og kom til Tåsinge kl. 12. 13
mil. Jeg blev indlagt i kirken på Valdemars Slot.
Der i alt 60 mand.
Søndag 4. Mellemkost.
Mandag 5. Prædikede præsten for os evangeliet om de
fortabte får. 4 sygepassere og overlæge Dorf.
Onsdag 7. Blev jeg flyttet til Svendborg og skrev et
brev hjem.
Torsdag 8. Modtog 1 som var gået ad Augustenborg.
Fredag 9. Udbetalt 8 skilling for 8 dage. Jeg kom
til at ligge i skolen i Svendborg på stue A
tilligemed 9 mand under byens Dr. Møller. Fra
Valdemar Slot til Svendborg er til søs en god ½ mil.
Tirsdag 13. Modtog et brev.
Onsdag 14. Skrev et igen. Sygevogtere på skolen var
sergent Lichtenstein, Egeborg, Verup og Mannerup.
Fredag 16. Skrev et brev til Hans Mai i Tandslet og
til Hans Gjørding.
Tirsdag 20. Ankom flere syge hertil, deriblandt
sergent og våbenmester Büchart af vores brigade.
Torsdag 22. Fik et brev fra Hans J. Gjørding.
Lørdag 24. Lønningsdag.
Søndag 25. Modtog et brev.
Mandag 26. Skrev et til Thomas Jepsen.
Torsdag 29. Lønningsdag.
Efter slaget ved Isted trak
slesvig-holstenerne sig tilbage over Ejderen til
Holsten, og den danske hær tog opstilling ved Slien
og Dannevirke ved Slesvig by. Slesvig-Holsten, der
var forladt af sine tyske allierede, var desperat
besluttet på at fortsætte krigen alene og sætte alle
sine ressourcer ind derpå. Mobiliseringen i
eftersommeren 1850 udstraktes til de 19-årige,
hvilket var usædvanligt, når man i hele monarkiet
normalt kun indkaldte folk, som var fyldt 22 år. Der
kom stadig nogle frivillige fra Tyskland, men det
samlede antal oversteg næppe 5.000. Den
slesvig-holstenske hær nåede alligevel i august op
på 42.000 mand, jævnbyrdig med den danske – og klar
til at gå i offensiven som krævet af
statholderskabet i Kiel. Et angreb direkte på
Dannevirkestillingen anså general Willisen for
halsløs gerning, og han valgte i stedet at angribe
Mysunde, der forsvaredes af 1. Brigade og et stærkt
artilleri under oberst Krabbe. Angrebet fandt sted
den 12. september, og det blev slået tilbage af
brigaden og navnlig af artilleriet. 23)
September 30 dage.
Mandag 2. Skrev et brev til garver Ützen i Ribe.
Tirsdag 3. Modtaget 21 skilling fra den 10. til 31.
dennes for 21 dage.
Onsdag 4. Modtaget 3 mark 12 skilling fra pigerne i
Bogense. Godvillig gave.
Torsdag 5. Modtog et brev og
Fredag 6. Skrev et igen til Anemarie.
Torsdag 12. Slaget ved Mysunde.
Lørdag 14. Told ophævet imellem Slesvig og Jylland
som skulle gå i kraft den 7. oktober.
Søndag 15. Blev en fem ugers gris solgt for 2 mark
eller 10 skilling.
Tirsdag 17. Syge igen fra Slesvig.
Onsdag 18. Lønningsdag.
Fredag 20. Modtog et brev fra Hans og
Lørdag 21. skrev et igen.
Torsdag 24. Fik et brev fra [Hans Mai i] Tandslet og
Hans Gjørding og skrev igen.
Lørdag 28. Skrev et brev til Hans Olsen.
Søndag 29. Frederik VII ved armeen.
October 31 dage.
Onsdag 2. 100 syge ankom hertil fra Flensborg. 33
her til skolen.
Torsdag 3. Min fod lægt.
Fredag 4. Marked i Svendborg og købt et par handsker
3 mark, et lommetørklæde 1 mark 8 skilling. I
aviserne stod om bombardementet på Frederiksstad den
29. og 30. september og 1. til 4. oktober.
Et
samtidigt stik af bombardementet på Frederiksstad
den 4. oktober 1850.
Efter kampen ved Isted i juli
1850 trak den slesvig-holstenske hær sig som
beskrevet ovenfor tilbage til Holsten. Herfra angreb
de flere gange den danske hær med det formål at
trække den ned i Holsten, og dermed inddrage de
tyske stater i Treårskrigen igen. Den 29. september
indledte fjenden et voldsomt bombardement af
Frederiksstad. Efter 5 dages beskydning af den 1.600
mand store danske garnison under Hans Helgesens
kommando, gik den slesvig-holstenske hær med 5.000
mand til angreb. Men efter en kamp, der varede hele
natten, måtte slesvig-holstenerne om morgenen trække
sig tilbage uden at have opnået noget. Det
mislykkede angreb svækkede afgørende
slesvig-holstenernes tro på at kunne opnå resultater
ved våbenmagt. 24)
Lørdag 5. Modtog 1 mark 14 skilling for oktober og
rigsdagsforsamling.
Søndag 6. Kongens geburtsdag.
Tirsdag 8. Til dødeparade. 27 mand. Salutere 3 skud
hver til ære. Samme dag fik vi en militærlæge fra
Nyborg som hed Hornemann.
Lørdag 12. Lønningsdag.
Tirsdag 15. Flyttedag i Søby på Tåsinge. Tjent 2
mark
Onsdag l6. Skrev et brev hjem og lazaretterne
ophævet i Fyn
Torsdag 17. Lønning 17 skilling hos inspektør
Schrøder og kvarter hos billetkollektøren C.
Lindegård 2 mand. Samme dag lønning for 4 dage hos
kommandant Ville 1 rigsdaler 4 skilling.
Fredag 18. Afrejst kl. 9 og tornystrene kørt.
Medtaget en adresse fra Allerup, smed til
bataljonen. Fra Svendborg til Vester Skerninge 3½
mil. Så kørte vi derfra til Fåborg 2½ mil frit og
kvarter hos købmand Lagune 2 mand.
Lørdag 19. Rejst til fods derfra til Bøjden 1¼ mil.
Kvarter hos Jens N. enke 2 mand.
Søndag 20. Kl. 10 formiddag over vandet med færgen
27 mand til Fynshav 2½ mil og derfra til Sønderborg.
2½ mil til fods. Kvarter hos Grim.
Mandag 21. Rastdag i Sønderborg. Lagt 1 nat hos
Thielsen.
Tirsdag 22. Afrejst med dampskibet Odin 54 mand til
Flensborg 4 mil. Kvarter hos C. F. Thomsen i S.
Johannes Gade 833, 4 mand. Betalt 4 skilling.
Onsdag 23. Rejst til Stenderup Kro med
transportvogne 2½ mil, der beddet, og derfra til
Slesvig 2 mil. Kvarter hos Brouer Nissen 6 mand.
Torsdag 24. Til Fyssing ¾ mil. Kvarter hos
kromanden. Første gang jeg lagde i klæderne.
Fredag 25. Til Kosel 1¼ mil og meldt mig ved
kompagniet. Kvarter hos Christine Maut. 50 mand i
kvarteret.
Søndag 27. På forpost ved Møllehorst. Jeg kom med
til at patruljere fra Gammelfelt til Østerby og
tilbage igen til Møllehorst. l mil.
Mandag 28. Afløst af 4. Bataljon. Tilbage til
Mysunde 1¼ mil. Lidt fægtning i forpostkæde sammen
med 4. Bataljon. Vores bataljon stod i brohovedet i
fire timer og jeg kom på vagt samme dag ved Mysunde.
Tirsdag 29. Afløst og kvarter hos Christian Varint.
Forplejning. Skjortevask 2 skilling. Løn 3 mark.
Lønnings og bespisningspenge for 5 dage 1 rigsdaler
29 skilling. Løn 1 dag 10 skilling betalt i Mysunde
Kro.
Onsdag 30. Til forpost. Afløste 3. Jægerkorps på
post nr. 2 på en høj.
Torsdag 31. Afløst af 4. Bataljon. Tilbage til Kosel
½ mil. Forrige kvarter.
F. C.
Lunds tegning af en feltvagt i efteråret
1850. Maleren F.C. Lund deltog som aktiv soldat i
det meste af krigen og var fra august 1850 til
januar 1851 stationeret ved Slien-Dannevirke i samme
område som Lars Dynnesen. F. C. Lund er også
ophavsmand til de følgende to tegninger. 25)
Efter nederlagene ved Isted,
Mysunde og Frederiksstad var tiden nu ved at rinde
ud for slesvig-holstenerne. Stemningen i Tyskland
havde vendt sig, Østrig krævede krigen standset, og
forbundsdagen i Frankfurt-am-Main ratificerede den
26. oktober freden i Berlin og tilskyndede det
slesvig-holstenske statholderskab at opgive deres
kamp. Det afviste statholderskabet og krævede krigen
ført videre. Men da Preussen den 26. november efter
russisk pres måtte gå med til forliget i Olmütz og
underordne sig Østrigs politik, der blandt andet
krævede, at Slesvig-Holsten skulle tvinges til at
kapitulere og genoprette det danske styre i Holsten,
svandt det sidste håb for slesvig-holstenerne. 26)
November 30 dage.
Fredag 1. Løn 3 mark Købt et par trætøfler. 10
skilling.
Lørdag 2. På forpost ved Møllehorst Skov. 12 mand.
Nr. 2 Patrulje. Afløst 3. Jægerkorps.
Søndag 3. Afløst af 4. Bataljon 1¼ mil derfra til
Lille Brodersby. I kvarter hos præsten 36 mand.
Samme dag forpostfægtning ved Slesvig.
Tirsdag 5. På forpost ved Kokkendorf. 1½ mil.
Afløste 3. Jægerkorps på feltvagt nr. 2. 50 mand og
stod dobbeltpost nr. l.
Onsdag 6. Afløst af 4. Bataljon. Tilbage til Kosel.
Kvarter hos Asmus Asmussen 55 mand og modtog et
brev.
Torsdag 7. Skrev et brev.
Fredag 8. Afløst og til Store Brodersby 1½ mil.
Kvarter hos Schrøder 50 mand. Igen tale om fred – og
parade kl. 4.
Søndag 10. Rykket vi til Mysunde brohoved kl. 6.
Stod til kl. 11. Tilbage igen. Samme dag min
geburtsdag. Med det kom jeg på arrestant-vagt hos
kaptajnen og 2 mand.
Mandag 11. Mortensdag. I forpost ved Kokkendorf
afløste 3. Jægerkorps. Jeg fulgte arrestanten til
skolen i Kokkendorf og kom til 3. feltvagt hos
løjtnant v. Mysted. Patruljeret til herregården
Mindebygaard ¼ mil 10 mand. Jeg stod natpost på nr.
6 ved mosen tæt ved Westertal.
Tirsdag 12. Afløst af 4. Bataljon; og til Misby ¾
mil. Kvarter hos Jens Christiansen 50 mand.
Paraderet med ammunition for konstitueret major v.
Beck og rekrutter.
Onsdag 13. Løn i Misby. Min teren [?] begyndt. Kun 3
dage.
Torsdag 14. Til biket. Kompagniet afløste 3.
Jægerkorps. Fægtning i kæden fra Mindeby til
Flokkeby. l skudt 2 sårede. Vi kom i kæde til kl.
11. Alt roligt igen.
Fredag 15. Afløst af 4. Bataljon og til Brodersby.
Kvarter hos Jens Laustjens Enke. 90 mand
Søndag 17. På forpost ved Kokkendorf . På feltvagt
nr. 2 hos løjtnant v. Agerholm. 57 mand. Jeg stod
for gevær. 3. afløsning.
Mandag 18. Afløst og rejst til Kosel. Kvarter
Christian Schrøder 50 mand. Skjortevask 2 skilling.
Tirsdag 19. Løn 3 mark og eksercits 2 timer.
Onsdag 20. På biket. Afløste 3. Jægerkorps.
Torsdag 21. Afløst og til Mysunde. Kvarter hos Chr.
Varint 8 mand.
Fredag 22. Til armatur-kommission. Fik overtræk til
felthuer og en ulden trøje frit. 3 mark og et brev.
Lørdag 23. På forpost ved Kokkendorf på nr. 2
feltvagt 2. afløsning af stående patrulje ved
Westertal. Samme dag fægtning i kæde med 3.
Jægerkorps ved Flokkeby, Haumelfelt og Østerby.
Søndag 24. november. Afløst og til Kosel. Kvarter
hos C. Schrøder 50 mand. Min sko lidt repareret 1
skilling. Samme dag blev modtaget 40.000 engelske
tæpper til armeen.
Mandag 25. Ordre til stillingen foran byen.
Onsdag 27. Afløst og til Lille Brodersby. Kvarter
hos præsten 36 mand.
Torsdag 28. Løn 3 mark og kirken omgjort til
kvarter. Geværerne afskudt.
Fredag 29. På forpost ved Kokkendorf Felte nr.2 med
løjtnant Agerholm. 57 mand. Jeg stod 1. mand for
gevær. Af vores patrulje 2 mand såret og 1 fangen.
For vinter 1 skilling i forpost.
Lørdag 30 Afløst og til Kosel. Kvarter hos C.
Schrøder 50 mand. Modtog 1 mark og skjortevask.
”Barak-liv”,
tegning udført af F.C. Lund den 23. december 1850.
Fire soldater fordriver tiden med et spil kort, en
kigger på.
December 31 dage.
Søndag 1. december. Stillet til eksercits kl. 7.
Samme aften kl. 7 blev der alarm og vi kom udenfor
byen da fjenden rykket på flere steder.
Mandag 2. På biket i laden [=Rastdag?] og deling på
40 mand til forstærkning tæt ved Møllehorst, én mark
til gode.
Tirsdag 3. Afløst og til Geel l¼ mil. Kvarter hos
Schmedts enke 45 mand. 3 mark.
Torsdag 5. På forpost ved Kokkendorf med løjtnant
Agerholm. På feltvagt nr. 2 og stående patrulje nr.2
punkt nr. 1.
Fredag 6. Afløst og til Misby. Kvarter hos Jens
Christiansen 50 mand.
Lørdag 7. Patruljefægtning ved Flækkeby med 4.
Bataljon. 21 mand blev tagen til fange, vi tog
stillingen ved Misby og jeg kom på vagt.
Tirsdag 10. Afløst og til Mysunde. Kvarter hos Johan
Kok 56 mand. Samme dag tro-skorsten [?] opslagen i
byen.
Onsdag 11. Kom 3. Bataljon for at rekognoscere fra
Slesvig. Vi stod i brohoved fra kl. 6 formiddag til
kl. 1½ eftermiddag. Samme dag i forpost ved
Kokkendorf Felte nr.2 og stående patrulje første
afløsning.
Torsdag 12. Afløst og til Kosel. Kvarter hos Adolf
Frederiksen 50 mand. Modtog et brev.
Lørdag l4. På biket og forpostfægtning ved
Kokkendorf med 2. Jægerkorps. Slesvig-holstenerne
begyndte kl. 1 og hørte op kl. 11 formiddag. Såret 1
mand.
Søndag 13. Afløst og til Lille Brodersby. Kvarter
hos Schütt 50 mand i aftægtshuset.
Mandag 16. 10. Bataljon ankom til brigaden igen fra
Slesvig. Kvarter i Fyssing.
Tirsdag 17. Vores bataljon i forpost, og jeg blev
meldt i kvarter – syg med en dårlig tå. På
infirmeriet i Tværsted ½ mil fra Mysunde. Kvarter
hos Andresen som var i stænderforsamlingen hos
tyskerne.
Torsdag 19. ½ brød til gode. Løn og bespisning.
Fredag 20. 3 mark, ½ brød – og gået 1 gang.
Søndag 22. Vores bataljon i Fyssing.
Tirsdag 24. december udskreven og kom til kompagniet
juleaften i Kosel og kvarter hos Adolph Frederiksen.
50 mand i samme kvarter.
Onsdag 25. Juledag. På forpost ved Kokkendorf,
afløste 3. Jægerkorps på feltvagt nr. 2 med patrulje
til Østerby, hvor fjenden straks skød på os og
straks tilbage.
Torsdag 26. Forpostfægtning ved Kokkendorf i 3
timer, da afløst af 10. Bataljon og til Mysunde.
Kvarter hos Johan Koch 36 mand. Selv vasket en
skjorte.
Fredag 27. Lønningsdag og skrev et brev til Knud
Bille.
Lørdag 28. Paradering.
Søndag 29. 50 mand til at spærre og barrikadere
vejen ved Westertal.
Mandag 30. Afløst af 10. Bataljon og til Fyssing 1½
mil. Kvarter hos Klaus Klausen 55 Mand.
Tirsdag 31. Kom 10. bataljon i kast med tyskerne ved
Møllehorst, hvor der blev nogle mand såret og tre
bygninger afbrændt.
Det følgende år 1851.
”Holdt!
Hvem der?”, tegning af F. C. Lund dateret 1851.
Trods voldsomt pres fra alle
sine tidligere allierede om at indstille
krigshandlingerne, insisterede slesvig-holstenerne i
de sidste måneder af året 1850 stadig på at ville
videreføre krigen. Det kom til en række mindre
træfninger, men ikke flere større slag, før
statholderskabet i januar 1851 trak hæren tilbage
over Ejderen og gik i gang med demobiliseringen. Den
sidste kamp i Treårskrigen stod på årets sidste dag
ved Mysunde, hvor brigaden Krabbes forposter blev
angrebet og, som det fremgår af dagbogen ovenfor,
”nogle mand blev såret og tre bygninger afbrændt”.
27)
Januar 31 dage
Onsdag 1. Januar. Købt ½ pund smør 4 skilling i
Fyssing og fisk i stedet for flæsk.
Lønning 3 mark 1 skilling for forpost og på vagt ved
Slien 3 mand.
Torsdag 2. På forpost ved Kokkendorf. På feltvagt
nr. 2 inddelt til patrulje og stod natpost,
dobbeltpost nr. l ved skoven.
Fredag 3. Afløst af 10. Bataljon og til Kosel.
Kvarter hos Adolf Frederiksen 55 mand. Købt ½ pund
smør 4 skilling og fisk for flæsk.
Lørdag 4. Tog vi stillingen uden for Kosel fra kl. 8
til kl. 1. Givet 1 skud.
Søndag 5. Stillingen fra 8 til 12, da fjenden var
urolig.
Mandag 6. På biket i laden.
Tirsdag 7. Afløst og til Geel. Kvarter hos Schmets
enke. 55 mand. Sidste gang fisk. Løn 3 mark samme
dag.
Torsdag 9. Paradering. Købt ½ pund smør 4 skilling.
Fredag 10. Til forpost ved Kokkendorf. Stående
patrulje anden afløsning i sne og vinter om natten.
Bekendtgjort at det er tilladt at tale med fjenden.
Lørdag 11. Afløst af 10. Bataljon og til Fyssing 1¾
mil. Kvarter hos Johan Pedersen 55 mand.
Søndag 12. Løn 3 mark 1 Skilling for 10. Skrevet
brev til Hans Mai i Tandslet.
Mandag 13. Om natten parlamentair
Tirsdag 14. om fjendtligheder ophæves og besked.
[=soldaterne har snakket hele natten, om krigen
snart er forbi].
Onsdag 15. Afløst af 3. Jægerkorps. Modtog et brev
fra Hans Olsen. Kvarter hos Jens Christiansen 55
mand i Kosel.
Torsdag 16. Løn 3 mark 1 skilling. Og pudsen.
Fredag 17. Paradering. Skrev et brev.
Lørdag 18. På forpost ved Kokkendorf. De stående
patruljer kun de halve, vor og fjendens patruljer
gik sammen i Østerby Kro og drak selskabs-skåler det
meste af dagen.
Søndag 19. Afløst af 10. Bataljon og til Mysunde.
Kvarter hos Adolf Koch 4 mand.
Mandag 20. Afskudt geværerne efter skiven, og ikke
ladt igen. De tyske permitterede deres mandskab, som
meldte sig i Slesvig hos overgeneralen v. Krogh; og
i Kosel hos kommandøren for 1. Brigade oberst v.
Krabbe, som vi skulde bringe dem fra forpostkæden.
Tirsdag 21. Løn 3 mark og paradering.
Onsdag 22. På biket i laden. Om natten kl. 2 kom
ordre til afmarch. Og modtog et brev fra Hans Mai i
Tandslet. Afløst af 2. Kompagni 10. Bataljon.
Torsdag 23. Rejst derfra til Borby på halvøen lige
tæt ved Eckernførde. Rejsen ¾ mil og kvarter hos
Hans Møller Schütt 2 mand. Samme dag kom jeg og 2
mand i stabskvarter på vagt hos oberstløjtnant v.
Lorenzen.
Fredag 24. Afløst af 6 mand, de 3 til krudtvognene.
Lørdag 25. Munderings-kommission i Borby for oberst
v. Krabbe og indanturen fra Odense. Skjorte, bukser
og brødpose vasket. Betalt 4 skilling.
Søndag 26. Ordre til forpost, men aflyst og kun 1.
Kompagni af vor bataljon. Løn 3 mark og 25 rekrutter
til hvert kompagni. 4. Bataljon rejst til
Frederiksort udenfor Rendsborg. 3. Jægerkompagni og
Garden kom til Eckernførde og skulle med dampskibene
Skjerner og Holger Danske til Nyborg og København.
Samme dag 3. og 4. Kompagni af vores bataljon til
Kosel. Og ordre til forpost nærved Eckernførde. Den
afskårne bro blev istandsat igen og færdselen
genoptaget.
Mandag 27. På forpost ved Westertal på nr. 3
patrulje dobbelt post nr. 2. 6. afløsning. Afløste
1. Kompagni af vores bataljon. Stillingen havde vi
som sædvanlig, men nu som slesvig-holstensk
toldlinje, hvor vi skulle se, at ingen smuglen
skete.
Tirsdag 28. Afløst af 3. Kompagni af vor bataljon og
til Kosel. Kvarter hos Frederiksen 62 mand. Samme
dag oplæst takken til armeen fra overgeneralen v.
Krogh og bekendtgørelse om aflevering i Slesvig til
den første februar og permission af de, der lå inde
for 1849, 1850 og 1851.
Onsdag 29. Leveret ½ pund fisk og 2 lod smør pr.
mand i stedet for flæsk.
Torsdag 30. Intet.
Fredag 31. På forpost ved Kokkendorf på nr. 2’s
feltvagt og stod på dobbelt-post nr. 1. Kun to
poster og kæden trukket tilbage og stod som
toldassistenter og fredstraktaten oplæst.
Februar 28 dage.
Lørdag 1. Afløst af 3. Kompagni vor bataljon og til
Kosel. Kvarter hos Frederiksen 62 mand. Løn 3 mark.
Afleveret skyldbog.
Søndag 2. Kyndelmisse og paradering.
Mandag 3. Splitvagt af vores bataljon
Tirsdag 4. Afrejste bataljonen fra Kosel til
Flokkeby ¼ mil. Skjorte vasket 2 skilling.
Bataljonen samlet ved kroen og da afrejst til
Slesvig 1¼ mil. Kvarter hos melhandler Petersen 9
mand.
Onsdag 5. Lønning 3 mark 1 brød.
Fredag 7. På vagt ved vognparken. 15 mand. Samme dag
200 vogne afsted, og 5. Reservebataljon og 3.
Forstærkningsbataljon rejst til Rendsborg, og de
gamle til Sønderborg.
Lørdag 8. Afløst af 2. Reservebataljon.
Søndag 9. Intet.
Mandag 10. Til doktor-visitation og indskrevet på
passene frit.
Tirsdag 11. Lønning 3 mark og 5 rigsdaler 83 1/5
skilling i afregning. 5 rigsdaler blev stående til
Sønderborg til vi fik vores egne klæder.
Otto
Baches maleri ”Soldaternes Hjemkomst”, malet i 1894.
De sejrrige tropper marcherer gennem Østergade i
København med de danske landsoldaters maskot, den
lille hornblæser, i spidsen.
Onsdag 12. Rejst fra Slesvig kl. 8 formiddag. Betalt
6 skilling for kørsel af tornystrene til Sønderborg
10½ mil. Kun én vogn til 224. Fra Slesvig til
Flensborg 4½ mil. Samme dag den 12. blev vi herlig
modtaget af borgermusikken, og i sydporten var to
smukke æresporte oprejst. Den yderste stod minde om
Isted-slaget og sejren, den anden også smuk prydet
med faner. På kirkegården var soldaternes grave
besat med marmorstene og faner, kranse og blomster.
Inde i byen morede jomfruer og pigerne sig med at
bekranse os med blomsterkranse. Det var den første
by, hvor vi havde set de danske flag således vaje i
de sidste 3 år. Jeg kom i kvarter hos Meklenborg. Im
Norden nr. 49. 4 mand. Fri bespisning.
Torsdag 13. februar. Afrejst fra Flensborg. Ved
Nørreport stod også en æresport smykket med faner og
kranse. Oven over porten stod en tambur i
drengestørrelse af voks, som slog march og drejede.
Og i 3 kranse stod Dybbøl, Bov og Fredericia. Vi
marcherede mod Egernsund og holdt hvil i Rinkenæs,
hvor der også var æresport og faner. I porten stod
”Til Ære for vore tapre Krigere”, og det var i denne
by, hvor den første danske soldat faldt i krigen ved
patruljering af Jægerkorpset. Hver grav var prydet
med faner og kranse og på en marmorsten på hans grav
stod ”Seier faldt, men Seier vandt.” Soldaten hed
Seier og faldt den 6. april 1848. Tjenestefolk i
byen havde bekostet æresstøtten. Fra Egernsund til
Dybbøl 1 mil. Der blev kompagniet. Jeg og én til gik
til Sønderborg og lå hos Thielsen til næste dag.
Betalt 10 skilling for klæder-presning.
Æresstøtten i Rinkenæs – minde om
den 6. april 1848.
Første
Skud fra Krigerskare
Voldte Byen Skræk og Fare,
Men med Tak og Pris og Hæder
Broderlig vi mindes Eder,
Som for os i første Møde
Seier vandt hvor ”Seier” døde. 28)
Fredag 14. Februar. Afleveret på den nye kaserne
nord for byen og fik de stående 5 rigsdaler og
modtaget pas. Købt 1 m. klæde 16 skilling. Samme dag
afrejst kl. 4 ad Sottrup og til Bovrup på Sundeved
2½ mil. Kvarter hos smeden Peder Jensen. 2 mand.
Frit.
Lørdag 15. Til Åbenrå 2½ mil og til Toftlund Sogn 4¼
mil. Kvarter hos smeden Hans Boisen. 2 mand. Frit.
Søndag 16. Derfra til Ribe 2½ mil og til Darum 2
mil.
Enden for denne gang på felttoget. Jeg beder at det
ikke må ske oftere ”for Konge, Fædreland og Folk.”
Krigen var forbi, og Danmark
havde sejret militært, men sejren havde kostet
uforholdsmæssigt dyrt i menneskeliv og menneskelige
lidelser. På det område var de danske tab større end
modstandernes. En sammentælling af tabene i de 15
slag og fægtninger, hvor mindst en af parterne havde
10 faldne eller derover, viser, at danskerne i alt
havde 2.128 faldne og 5.797 sårede, og
slesvig-holstenerne henholdsvis 1.284 og 4.675.
Politisk havde Danmark intet opnået. Det centrale
problem, hertugdømmet Slesvigs forhold, var stadig
uløst, og den politiske situation overhovedet var
den samme i 1851 som i marts 1848.
Slesvig-holstenerne havde tabt både militært og
politisk. Ingen af deres krav var opfyldt, og den
hjælp fra Tyskland, de naturligt nok havde ventet,
var på krigsskuepladsen kun periodisk, og den
svigtede helt ved forhandlingsbordet. I
virkeligheden var begge parter tabere, og de
neutrale stormagter var ”vinderne”, idet de afgjorde
krigens endelige resultat. De russiske og britiske
statsmænd – og sammen med dem de svenske – ville
bevare det dansk-tyske monarki ”som et element i
Nordeuropas fred og magtbalance”, og derfor måtte de
afvise både slesvig-holstenernes krav om
hertugdømmernes løsgørelse fra kongeriget og de
ejderdanskes krav om et Danmark til Ejderen. Ved de
såkaldte aftaler af 1851 og 1852 pålagde
stormagterne den danske regering en række
forpligtelser, herunder at skabe en forfatning for
hele monarkiet, som tilgodeså alle de divergerende
interesser og sikrede helstatens fortsatte
eksistens. At opnå en sådan forfatning viste sig i
de kommende år at være umuligt, og det blev en af
årsagerne til den næste slesvigske krig – i 1864.
29)
En varig fred, som havde løst den nationale konflikt
og tilgodeset både danske og tyske interesser, kunne
formodentlig kun være opnået, hvis Danmark havde
været indstillet på en deling af Slesvig med behørig
hensyntagen til fordelingen af den dansk- og
tysksprogede befolkning – men som tidligere nævnt
blev denne mulighed aldrig reelt overvejet. Ingen af
de danske magthavere havde på dette tidspunkt i
historien modet, fremsynetheden og
gennemslagskraften til at presse en sådan afgørelse
igennem. Hvis delingen af Slesvig var blevet
realiseret i 1851, ville grænsen ud fra
befolkningssammensætningen og historiske forhold
sandsynligvis være trukket ved linjen
Slien-Dannevirke, og meget ondt i de kommende år –
herunder krigen i 1864 og den efterfølgende
indlemmelse i det tyske rige af hele Slesvig op til
Kongeåen – være undgået; sandsynligvis med det
resultat, at grænsen mellem Tyskland og Danmark også
i dag ville have ligget 20-25 km syd for Flensborg.
Men det er nemt at være bagklog – og faktum er under
alle omstændigheder, at det jo ikke kom til at gå
sådan. Da delingen af Slesvig endelig blev
realiseret i 1920, havde befolkningssammensætningen
i Slesvig i løbet af årene efter 1864 ændret sig i
tysk favør, og grænsen blev nu – baseret på
fordelingen af den dansk- og tysksprogede befolkning
– én gang for alle trukket nord om Flensborg og syd
for Tønder.
Efter deltagelsen i felttogene 1848-1851 bosatte Lars Dynnesen sig sammen med Dorthea Jørgensdatter i landsbyen Ørsted i Oksenvad Sogn lige syd for Kongeåen og oplevede derved selv sammen med sin familie fra 1864 at komme under tysk styre.
Soldater i tjeneste under krigen 1848-1851 var berettiget til at modtage en kongelig erindringsmedalje. Lars Dynnesen søgte og fik tildelt medaljen i 1876. Sønnen Jørgen fortæller i sine livserindringer, at 'han var meget stolt af sin krigsmedalje med Kristian den 8. og Frederik den 7.’s billede, og som han som veteran gerne tog på ved særlige festlige lejligheder på den danske side grænsen, da intet dansk mærke måtte bæres i Ørsted'.
Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1848-1851.
Lars Dynnesens ansøgning dateret den 3. marts 1876
om modtagelse af erindringsmedalje for deltagelse i
krigen 1848-1851.
[Ansøgninger 1848-1850, sønderjyder, opslag 55]
Lars’ søn (og min oldefar),
Jørgen Jensen Dynnesen fik i 1878 som 17-årig valget
mellem at blive tysk statsborger eller udvist. Han valgte
at forlade landet og
kom i malerlære i Vamdrup nord for Kongeåen, og her
blev han i 1883 gift med Laura Marie Jensen. Kort
efter ændrede Jørgen sit efternavn og dermed
slægtsnavnet fra Dynnesen til Dinnesen, måske for at
lægge afstand til det mere tysk-klingende Dynnesen…?
Parret flyttede siden til Vejen og derefter til
først Gørding og senere Bramming kun få kilometer
syd for Lars Dynnesens fødeegn i Nørre Vejrup i
Vestjylland.
/Niels Jørgen Dinnesen, januar 2006
Appendix til dagbogen / af Lars Dynnesen
Udskrivning af den Danske Ugeblad Nr. 13, Onsdag den
13. februar 1850.
”Efter det Rigsdagen forelagte Udkast til en Lov
angående Apanager for Medlemmer af det kongelige
Huus ere disse foreslåede således: for Enkedronning
Caroline Amalie 90.000 Rigsdaler, Enkedronning Marie
Sophie Frederikke 90.000 Rigsdaler, Arveprins
Ferdinand 45.000 Rigsdaler, Hans Gemalinde 10.500
Rigsdaler, Prinsesse Juliane Sophie 25.725
Rigsdaler, Landgrevinde Louise Charlotte 22.425
Rigsdaler, Hans Majestæt Kongens fraskilte anden
Gemalinde 16.000 Rigsdaler, Prins Christian af
Glücksborg 1.366 Rigsdaler, Prins Wilhelm af Hessen
1.200 Rigsdaler.”
Tandslet d. 15. februar 1850.
Tornysterbepakning.
Barbeerkniv, Kam, Foldekniv, Trådvindsel, Synåle og
Stoppenåle, Blikdåse med Spejl og Skægkoste, tre
Børster, Forbindelsesbind, og Syle, 1 Ske, Pudseprop
og Pudsevoks, Lapper af Mundering og Buksernes
Farver, hvide Støvletter, Vagrandter, Knaggaffel,
Skindpose med Kridt, Pibeler, Gamage og Pensel til
det hvide Lædertøj.
Naturalforplejning for 1 mand.
Daglig : Saltet Kød 16 lod, Fersk Kød 20 lod, Salt 2
lod, Flæsk 16 lod, 2/3 Pægel Urter, 2/3 Pægel
Byggryn, ½ Pægel Brændeviin. 10 Skilling Lønning 6
3/5. Afregning 2 Skilling hver 5te dag til de
Sårede. For Forplejning daglig 12 Skilling.
Det
eneste kendte billede af Lars Dynnesen
er dette portræt malet af hans søn Jørgen
Dinnesen i 1894, da Lars var 74 år gammel.
Redigering af dagbogen:
Den grundliggende rå oversættelse af
originaldagbogen skrevet af Lars Dynnesen med gotisk
skrift er lavet af E. Søndergaard Hansen, lærer ved
Jelling Statsseminariums Øvelsesskole, cirka 1963.
Redigering af teksten til denne udgivelse, herunder
justering af beretningen til moderne retskrivning
samt indsætning af billeder og historisk
baggrundsmateriale, er udført af Niels Jørgen
Dinnesen i januar 2006. Personnavne og stednavne er
verificeret, hvor det har været muligt. I mange
tvivlstilfælde er originaldagbogen blevet
konsulteret.
Herman Wilhelm Bissens
skulptur ”Landsoldaten” i
Fredericia til minde om slaget den 6. juli 1849.
Den danske landsoldat blev i samtiden på euforisk og
mytologisk vis hyldet som den store helt i den
sejrrige kamp mod de slesvig-holstenske rebeller.
Historierne og krigsskrønerne var utallige – og også
landets fremmeste digtere, skribenter og
billedkunstnere bidrog flittigt til heroiseringen.
Et eksempel er H. C. Andersens hyldestdigt ”Til
landsoldaten” trykt første gang i Fædrelandet den 8.
oktober 1850: 30)
Til Landsoldaten
Vor Tanke flyver til Leiren,
Til Dig i Kamp og paa Vagt;
Vor Herre giver Dig Seiren,
Du Danmark har Hæder bragt.
Selv Barnet i Aftenbønnen
Høit beder for Dig en Bøn,
Moderen beder for Sønnen,
Du brave, Du herlige Søn!
For hvad Du maa prøve og døie,
I Kamp, paa Vagt og i Slud,
Staae Taarer i mangt et Øie,
Gud signe Dig! – Du holder ud!
Noter:
1) Fra Johs. Nielsens
”Treårskrigen 1848-1851”, Tøjhusmuseet 1993.
2) Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind
10, side 327-334.
3) Fra Wikipedia, den frie encyklopædi,
http://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_Bov.
4) Folketællingerne er tilgængelige på Internettet,
se Dansk Demografisk Database på
http://ddd.sa.dk/kiplink1.htm.
5) Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind
10, side 334-36.
6) Fra Wikipedia, den frie encyklopædi,
http://da.wikipedia.org/wiki/Tre%C3%A5rskrigen.
7) Johs. Nielsenr. ”Treårskrigen 1848-1851”,
Tøjhusmuseet 1993, side 40.
8) Fra ’Fund og fortidsminder’ –
www.dkconline.dk.
9) Johs. Nielsenr. ”Treårskrigen 1848-1851”,
Tøjhusmuseet 1993, side 38-42.
10) Jfr. Wikipedia,
http://da.wikipedia.org/wiki/Udfaldet_fra_Fredericia.
11) Johs. Nielsenr. ”Treårskrigen 1848-1851”,
Tøjhusmuseet 1993, side 47-48.
12) Folketællingerne er tilgængelige på Internettet,
se note 4.
13) Ibid.
14) Se
Dinnesens krønike her på hjemmesiden.
15) Johs. Nielsenr. ”Treårskrigen 1848-1851”,
Tøjhusmuseet 1993, side 49-50.
16) Wikipedia,
http://da.wikipedia.org/wiki/Gerhard_Christoph_von_Krogh.
17) Folketællingerne er tilgængelige på Internettet,
se note 4.
18) Wikipedia,
http://da.wikipedia.org/wiki/Friderich_Adolph_Schleppegrell
19) Johs. Nielsenr. ”Treårskrigen 1848-1851”,
Tøjhusmuseet 1993, side 50.
20) Jfr.
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?f=4&i=14519&t=14510
21) I dagbogen følger på dette sted en afskrift af
artikel i ekstrablad af Fyns Stiftstidende fra 26.
juli 1850 om slaget ved Isted.
22) Fra Wikipedia,
http://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_p%C3%A5_Isted_Hede.
23) Johs. Nielsenr. ”Treårskrigen 1848-1851”,
Tøjhusmuseet 1993, side 55.
24) Jfr.
http://www.milhist.dk/leksikon/frederiksstad.htm.
25) Se bl.a. Jørgen Paulsenr. ”Billeder fra
Treårskrigen”, Kbh. 1952, side 26-29.
26) Johs. Nielsenr. ”Treårskrigen 1848-1851”,
Tøjhusmuseet 1993, side 55.
27) Ibid., side 47-48.
28) Se bl.a.
http://www.milhist.dk/monument/ringenas.html
29) Johs. Nielsenr. ”Treårskrigen 1848-1851”,
Tøjhusmuseet 1993, side 55-56.
30) Se
http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=andersen2003011509.