dinnesen.com

  

 

I starten af påskeferien beslutter jeg at lave en udflugt til Jelling for at gense de gamle steder. I modsætning til mit sidste besøg for fire år siden, er det denne gang ikke barndomslandet, jeg vil opsøge. Jeg kommer for at se, hvordan Kong Haralds monumenter tager sig ud, efter frilæggelsen er gennemført, og der er opstillet markører, som angiver placeringen af palisaderækken rundt om hele det store anlæg. Palisaden bestod af høje tykke pæle - og er dokumenteret med fund af talrige stolpehuller ved arkæologiske udgravninger inden for de seneste år.

 

 

Palisadehegnet været omkring 360 meter på hver side og indrammer dermed et areal på cirka 12 hektar. Stolpehullerne er over en meter dybe, og arkæologerne skønner, at palisaden har været omkring tre meter høj. Ved en udgravning i Smededammen sydøst for Gorms Høj er der i 2013 fundet rester af træ fra flere af stolperne. Træet er blevet årringsdateret, og analysen viser, at palisadehegnet er fra cirka år 968 og dermed med sikkerhed stammer fra vikingetiden og Harald Blåtands tid. Der spekuleres stadig over, hvilken funktion palisaden har haft.

 

Palisaden har form af et ligesidet parallelogram, altså en rombe, hvor diagonal-linjerne krydser hinanden i en ret vinkel midt i Thyras Høj. Det er i sig selv meget bemærkelsesværdigt. Samtidig fortæller en hjemmeside kaldet fysikhistorie.dk, at de fire trekanter, som romben deles i af diagonalerne, er hvad der kaldes 3-4-5-trekanter - altså trekanter, hvis sider forholder sig som 3 til 4 til 5. Det var i sin tid den græske matematiker Pythagoras, der konstaterede, at en 3-4-5-trekant er retvinklet - og det vidste altså også Kong Haralds arkitekter. 

 

 

Udgravningen af palisadehegnet og frilægningen af monumenterne har endevendt og for en stor del fjernet den centrale del af Jelling by, som jeg har kendt den, fra jeg var barn. Hovedvejen, som gik gennem byen syd om Gorms Høj er lukket, og hele butiksrækken på venstre side af den gamle hovedgade er inden for de seneste år fjernet. Det har været planlagt længe, og fundet inden for de seneste år af palisadehegnet har gjort denne rydning endnu mere påtrængende. Harald Blåtands palisade gik simpelt hen under denne husrække.

 

Synet af den lukkede Gormsgade er overraskende, og min umiddelbare tanke er, at indgrebet er alt for brutalt. Resultatet af rydningen er, at der over for de gamle monumenter nu mest ses moderne og relativt uskønne huse i bybilledet. Navnlig omkring hjørnet af Mølvangvej er indtrykket blevet for poleret og for fersk. Jeg synes eksempelvis, at købmand Lindorphs hus over for Asta Andersens Boghandel havde fortjent at blive stående.

 

Besøgende, som ikke kender Jellings mere moderne historie, tænker nok ikke over dette. De kommer selvfølgelig for at se Kong Haralds storslåede monumenter - de to kæmpehøje, runestenene foran kirken, den store skibssætning og nu også markeringen af palisadehegnet. Alle veje og bygninger rundt langs anlægget er i dag fjernet, og monumenterne kan frit beses fra alle vinkler uden generende trafik eller noget, der står i vejen for udsynet. Den gamle Hovedvej 18 er forvandlet til grusbelagt cykel- og gangsti syd om Gorms Høj.

 

 

Frilægningsprojektet er selvfølgelig prisværdigt og flot, men et eller andet mangler. Wow-effekten er udeblevet, synes jeg, og helhedsindtrykket med brede græspartier og planerede stier er for velfriseret. Det er ikke lykkedes at gøre de storslåede monumenter mere monumentale, snarere tværtimod.

 

Den værste fejltagelse er markeringen af palisadehegnet. Det er gjort med flisebelægning og stolper udført i hvidmalet beton. Det hele er skinnende hvidt, og stolperne er skåret over, så de snarere ligner knækkede flagstænger end solide træpæle.

 

 

Rekonstruktionen hjælper på ingen måde til, at man kan forestille sig en palisade, der har været tre meter høj, og som måske har haft en vægtergang på indersiden. Der er intet vingesus over dette. Hvis man kommer til Jelling uden at kende den seneste udgravningshistorie, vil man aldrig gætte, at disse fliser og hvide betonsøjler skal illudere en palisademur fra vikingetiden anno 968.

 

 

Indkapslingen af runestenene er derimod vellykket. Stenene var ved at krakelere på grund af fugt- og frostskader og er nu beskyttet mod vejr og vind i hver sin kasse af glas og stål. Overdækningen er fremragende udført og skæmmer ikke.  Stenene står stadig på deres vante plads foran kirken, og selv om de er bag glas, er de mindst lige så smukke og imponerende som altid.

 

 

Jeg er glad for, jeg fik genset min barndoms Jelling for fire år siden - inden Gormsgade blev lukket og bygningerne langs gaden fjernet. Det er prisværdigt, at Jelling-monumenterne er frilagt og kan beundres uden noget, der skæmmer udsynet. Men effekten af frilægningen er udeblevet. Anlægget er ikke blevet mere imponerende, end det var, snarere tværtimod. Og markeringen af palisadehegnet med fliser og hvide betonsøjler ligner hastværksarbejde, som burde være undgået.

 

Jelling er selvfølgelig stadig besøget værd. Samlingen af monumenter på dette sted er enestående og imponerende - men præsentationen af de stolte levn og det aktuelle museale tilsnit af det store område er blevet for klinisk, tør og kedelig.

 

Skrevet i april 2014.

 

Flere fotos fra besøget i Jelling den 15. april kan ses her: Jelling 2014.

Oplysninger om palisadehegnet er fundet på fortidensjelling.dk, natmus.dk.

Desuden jellingmonumenterne.dk og Skalk 1, 2009 og Skalk 1, 2011.

 

Rekonstruktion af Jelling-området på Harald Blåtands tid, illustration fra Jyllands-Posten. Klik på billedet for at se en stor udgave.

 

Min tidligere erindringsartikel om barneårene i Jelling kan ses her: Jelling i mit hjerte.

Fotos fra besøget i Jelling i 2010 kan ses her: Jelling 2010.