Krage på rov

Vi fodrer de små mejsefugle i denne vinter. Ved terrassen i baghaven står to foderautomater med forskellige frøblandinger. Begge er populære og opsøges dagligt af et væld af småfugle. Musvit, blåmejse, gråspurv og skovspurv er de mest talrige, men jeg har også set rødhals, solsort, bogfinke, grønirisk, dompap og sumpmejse.

 

 

Fuglene vurderer de enkelte korn, inden de spiser dem, og frø, de ikke er vilde med, bliver skubbet ned i underskålen eller smidt på jorden. Her kommer med mellemrum nogle større fugle og rydder op, ofte et par ringduer, husskader eller gråkrager.

 

 

Ud over foderautomaterne har jeg på hegnet ved terrassen monteret krogophæng til to små metalkurve, der hver kan rumme 2-3 mejsekugler. De er også populære og opsøges af de samme småfugle, som spiser af foderautomaterne. Desuden kommer dagligt et flagspættepar og hakker af kuglerne. De kommer aldrig sammen, men altid en ad gangen. Hannen kendes på en rød plet i nakken.

 

Nogle dage bliver mejsekuglerne spist overraskende hurtigt, og nu har vi opdaget hvorfor. En af de store gråkrager har lært sig at komme op og holde fast med kløerne i metalkurven længe nok til at tage en af kuglerne i næbbet og flyve væk med den.

 

 

Gråkragen er stor og tung og egentlig for klodset til at hænge fast med kløerne i en lille trådkurv. Men den er også klog og har regnet ud hvordan. Måske har den set, hvordan spætterne hænger i kurven, når de spiser af mejsekuglen.

 

Gråkrager er intelligente fugle. De kan bruge værktøjer, løse komplekse opgaver og huske ansigter. De er blandt de klogeste dyr i verden, på niveau med chimpanser.

 

Men her går de for vidt. Hvis kragen fortsætter tyveriet, bliver jeg nødt til at skaffe afskærmede mejsekugleholdere. Gråkragen må nøjes med resterne på jorden. Ellers slipper kuglerne for hurtigt op.

 

 

3.1.2026