Tottenham på toppen

  

I dagene omkring jul og nytår har jeg brugt en del tid på at se fodbold fra den engelske Premier League. Udbuddet af fodbold på diverse kanaler er kolossalt – men jeg følger kun med i Premier League. Mit favorithold er Tottenham. Jeg er ikke decideret fan, men jeg har haft et godt øje til Spurs, siden de vandt europacuppen for pokalvindere i 1963. Fænomenale Jimmy Greaves scorede to af målene i finalesejren på 5-1 over Atletico Madrid, Danny Blanchflower var holdets kaptajn.
 
Den svenske forfatter Fredrik Backman giver i sin fremragende roman ”Britt-Marie var her” en rammende karakteristik af Tottenham: ”Hvis man holder med Tottenham, så giver man altid mere kærlighed, end man får igen. Tottenham er den værste slags dårlige hold, for de er næsten gode. De lover altid, at de nok skal være fantastiske. De indgyder en håb. Så man bliver ved med at elske, og de bliver ved med at finde mere og mere opfindsomme måder at skuffe en på”.
 
Backman er selv Manchester United fan, men siger i et interview, at han i et andet liv sikkert havde været en perfekt Tottenham-fan. ’At være fra 1981 og United fan er jo at være livstidsdømt som medgangssupporter’, siger han beklagende. Kærligheden til United startede en dag i marts 1991, hvor Backman som 10-årig var i England med sin familie. På en lille skærm på en bed & breakfast i Lake District så han United tabe 0-2 til Everton og oplevede 17-årige Ryan Giggs som fænomenal debutant.
 
Backman kunne ikke holde med Tottenham, fordi ’de vandt FA-cupen, da jeg var 10 år, og jeg ville ikke holde med et hold, som vandt’. [Interview med Backman] Manchester United vandt ikke noget i 1991 – men fra 1993 og fremefter har holdet vundet Premier League ikke mindre end 13 gange. Så ja, Backman er en medgangssupporter – på linje med dem, der hoppede over til Manchester City eller Chelsea, da holdene fik stenrige ejere, købte dyrt ind og begyndte at vinde.
 
Tottenham har ikke vundet det engelske mesterskab siden sæsonen 1960-1961. De har flere gange været med i toppen, men bliver ved med at skabe mere og mere opfindsomme måder at skuffe på. Da Tottenham fra cirka 2010 begyndte for alvor at være med øverst i ligaen, stoppede fremgangen, da stjernen Gareth Bale i 2013 blev solgt til Real Madrid.
 
I sidste sæson, hvor Chelsea vandt mesterskabet, sluttede Tottenham som nummer 2, og det er det bedste resultat, siden Premier League startede i 1992. Holdet var 7 points efter mestrene og 8 points foran nummer 3, Manchester City. Placeringen betød, at Tottenham kom med i Champions League, hvor de i ottendedelsfinalen i februar måned møder Juventus.
 
I indeværende sæson går det lidt op og ned for holdet. Tottenham kæmper i øjeblikket med Arsenal om femtepladsen, som ikke giver adgang til Champions League. Det gør kun de fire første. Det suverænt førende hold er Manchester City, og også Manchester United, Chelsea og Liverpool er et godt stykke foran Tottenham.
 
Kampprogrammet i England omkring jul og nytår grænser til det glade vanvid. I Premier League spilles fire runder i løbet af kun 10-11 dage. Tottenham spiller i aften, tirsdag den 2. januar, på udebane mod Swansea, og om kun to dage torsdag den 4. januar spiller holdet hjemme mod West Ham. Hjemmebanen er i øjeblikket det engelske nationalstadion Wembley, fordi Tottenhams eget stadion White Hart Lane er blevet revet ned, og byggeriet af et nyt stadion samme sted er i gang.
 
Tottenham er favorit til at vinde begge de nævnte to kampe. Men man ved aldrig. De lover altid, at de nok skal være fantastiske, men de bliver ved med at skabe mere og mere opfindsomme måder at skuffe på. Stjernerne i dag er frontangriberen Harry Kane og midtbanespillerne Dele Alli og Christian Eriksen. Eriksen er to gange af klubbens medlemmer og sæsonkortholdere blevet valgt som årets spiller. Jeg tænder nok for kampen i aften kl. 20:45. Modstanderne Swansea er ligaens absolutte bundhold, og Tottenham bør vinde den kamp sikkert.

 

    

2.1.2018