I dagene omkring jul og nytår har jeg brugt en del tid på
at se fodbold fra den engelske Premier League. Udbuddet af
fodbold på diverse kanaler er kolossalt – men jeg følger kun
med i Premier League. Mit favorithold er Tottenham. Jeg er
ikke decideret fan, men jeg har haft et godt øje til Spurs,
siden de vandt europacuppen for pokalvindere i 1963.
Fænomenale Jimmy Greaves scorede to af målene i finalesejren
på 5-1 over Atletico Madrid, Danny Blanchflower var holdets
kaptajn.
Den svenske forfatter Fredrik Backman giver i sin
fremragende roman ”Britt-Marie var her” en rammende
karakteristik af Tottenham: ”Hvis man holder med Tottenham,
så giver man altid mere kærlighed, end man får igen.
Tottenham er den værste slags dårlige hold, for de er næsten
gode. De lover altid, at de nok skal være fantastiske. De
indgyder en håb. Så man bliver ved med at elske, og de
bliver ved med at finde mere og mere opfindsomme måder at
skuffe en på”.
Backman er selv Manchester United fan, men siger i et
interview, at han i et andet liv sikkert havde været en
perfekt Tottenham-fan. ’At være fra 1981 og United fan er jo
at være livstidsdømt som medgangssupporter’, siger han
beklagende. Kærligheden til United startede en dag i marts
1991, hvor Backman som 10-årig var i England med sin
familie. På en lille skærm på en bed & breakfast i Lake
District så han United tabe 0-2 til Everton og oplevede
17-årige Ryan Giggs som fænomenal debutant.
Backman kunne ikke holde med Tottenham, fordi ’de vandt
FA-cupen, da jeg var 10 år, og jeg ville ikke holde med et
hold, som vandt’.
[Interview med Backman] Manchester United vandt ikke
noget i 1991 – men fra 1993 og fremefter har holdet vundet
Premier League ikke mindre end 13 gange. Så ja, Backman er
en medgangssupporter – på linje med dem, der hoppede over
til Manchester City eller Chelsea, da holdene fik stenrige
ejere, købte dyrt ind og begyndte at vinde.
Tottenham har ikke vundet det engelske mesterskab siden
sæsonen 1960-1961. De har flere gange været med i toppen,
men bliver ved med at skabe mere og mere opfindsomme måder
at skuffe på. Da Tottenham fra cirka 2010 begyndte for alvor
at være med øverst i ligaen, stoppede fremgangen, da
stjernen Gareth Bale i 2013 blev solgt til Real Madrid.
I sidste sæson, hvor Chelsea vandt mesterskabet, sluttede
Tottenham som nummer 2, og det er det bedste resultat, siden
Premier League startede i 1992. Holdet var 7 points efter
mestrene og 8 points foran nummer 3, Manchester City.
Placeringen betød, at Tottenham kom med i Champions League,
hvor de i ottendedelsfinalen i februar måned møder Juventus.
I indeværende sæson går det lidt op og ned for holdet.
Tottenham kæmper i øjeblikket med Arsenal om femtepladsen,
som ikke giver adgang til Champions League. Det gør kun de
fire første. Det suverænt førende hold er Manchester City,
og også Manchester United, Chelsea og Liverpool er et godt
stykke foran Tottenham.
Kampprogrammet i England omkring jul og nytår grænser til
det glade vanvid. I Premier League spilles fire runder i
løbet af kun 10-11 dage. Tottenham spiller i aften, tirsdag
den 2. januar, på udebane mod Swansea, og om kun to dage
torsdag den 4. januar spiller holdet hjemme mod West Ham.
Hjemmebanen er i øjeblikket det engelske nationalstadion
Wembley, fordi Tottenhams eget stadion White Hart Lane er
blevet revet ned, og byggeriet af et nyt stadion samme sted
er i gang.
Tottenham er favorit til at vinde begge de nævnte to kampe.
Men man ved aldrig. De lover altid, at de nok skal være
fantastiske, men de bliver ved med at skabe mere og mere
opfindsomme måder at skuffe på. Stjernerne i dag er
frontangriberen Harry Kane og midtbanespillerne Dele Alli og
Christian Eriksen. Eriksen er to gange af klubbens medlemmer
og sæsonkortholdere blevet valgt som årets spiller. Jeg
tænder nok for kampen i aften kl. 20:45. Modstanderne
Swansea er ligaens absolutte bundhold, og Tottenham bør
vinde den kamp sikkert.
2.1.2018