Jeg skal til landskamp i Parken den 11. november. Min søn, som bor i København i nærheden af Parken, har købt billetter til sig selv, sin storebror og til mig. Kampen er den første af to afgørende VM-playoff kampe mod Irland. Jeg er ikke superoptimist, men jeg tror, Danmark har en reel chance. Det nuværende hold er det bedste og mest talentfulde i snart mange år.
Tidligere har Danmark vundet hver gang, jeg har været blandt
tilskuerne i Parken. Sidste gang var til en venskabskamp i
1984, hvor Michael Laudrup scorede på hovedstød. Gangen før
stod jeg på ståtribunen bag målet, da Ole Madsen i 1965
scorede til 1-0 mod Sverige med hælen.
I 1984 havde Danmark – uden det helt var gået op for nogen – et af verdens 3-4 bedste fodboldlandshold. Sådan er det ikke i dag. Men holdet er talentfuldt og kan på gode dage spille lige op med de bedste. Det bliver sjovt at se Christian Eriksen lave tunnel på rundtossede irere, inden han lægger op til et drømmemål af Bendtner.
1.11.2017
Efter kampen mod Irland lørdag er jeg som tilskuer til danske fodboldlandskampe i Parken stadig ubesejret.
Men hallo, Sisto og Cornelius... De
dér 100 pct. chance returbolde kunne selv jeg da have
sparket ind.
Kampen mod Irland lørdag var skuffende - og der er stadig
alt at vinde i returkampen i morgen tirsdag. 0-0 i Parken
var ikke noget dårligt resultat. Det vigtigste er, at Irland
ikke scorede.
I København stillede irerne i kompakt defensiv. I Dublin
kommer de mere frem på banen, og så bliver der bedre plads
til de danske angribere.
Scorer Danmark blot en gang, skal irerne score to, og det
kan de ikke, tror jeg. Kom så, Danmark.
13.11.2017
Danmark førte 2-1 ved pausen, og i 2. halvleg var det irerne, der skulle frem på banen og lægge pres på modstanderne. Men det magtede de ikke.
Danskerne kørte bolden rundt med førstegangsafleveringer i
snævre kombinationer, og Christian Eriksens mål til 3-1 kom
efter 30-40 afleveringer i træk, hvor irerne halsede rundt
forgæves uden at kunne få fat i bolden.
Fra udligningen til 1-1 og i hele resten af kampen spillede
det danske hold på et niveau, som vi ikke har set siden
1990’erne.
Med tre mål og en præstation i særklasse var det
selvfølgelig Eriksen, der var den helt store stjerne, men
han kan kun stråle, som han gjorde, når hele holdet spiller
på højt niveau.
Der er mange gode spillere og store talenter på det
nuværende hold, og alle har faste pladser på deres klubhold
rundt omkring i Europa. Og der er højt kvalificerede
reserver til alle pladser på bænken. Det ser lovende ud.
15.11.2017