Mølleren af Han Herred

Første udgave af denne krønike er skrevet i efteråret 2006. Tilføjelser er efterfølgende lavet i januar og oktober 2007. Nærværende udgave i nyt layout og med mange rettelser, udvidelser og tilføjelser er udsendt i marts-april 2011. I de fleste tråde af slægten er der nu navne på anerne ned til morfar Niels Møllers tiptip oldeforældre omkring år 1700.

 

Projektet med Andersen krøniken har kortlagt min mormor Dortheas stamtræ tilbage til slutningen af 1700-tallet – og der er i den forbindelse sat navne på hendes 8 oldeforældre og flertallet af hendes i alt 16 tipoldeforældre. I forlængelse af dette arbejde beslutter jeg nu også at undersøge, om det på tilsvarende måde er muligt at sætte navne på anetavlen på min mors fædrene side og dermed på min morfar Niels Møller Jensens rødder i Han Herred nord for Limfjorden. På samme måde som i de tidligere slægtskrøniker bliver selve arbejdet med at spore fortiden til en del af historien – og ud over at fremlægge resultaterne kommer teksten i det følgende til også at dokumentere den metode, jeg vælger at anvende.
 

Min morfar Niels Møller Jensen cirka 1965, fotograferet ved Engelsholm Slot i nærheden af Jelling.

 

Annas far stammer som nævnt i ”Andersen af Erritsø” fra egnene nord for Limfjorden, nærmere bestemt Øster Han Herred omkring Bonderup og Brovst mellem Fjerritslev og Åbybro. Hans navn er Niels Møller Jensen, og han bliver født i Øland sogn den 19. maj 1887 og er i følge kirkebogen søn af husmand Otto Edvard Jensen og hustru Ane Johanne Mortensdatter, bosiddende i Østerby tæt ved Limfjorden vest for Gjøl Bredning. Moderen er 45 år. [Øland 1875-1891, opslag 26]
 

Min mor fortæller i sine erindringer, at Niels’ mor Ane Johanne dør, mens Niels er ganske ung, og at hans far, Otto Edvard Jensen, derefter gifter sig med en betydeligt yngre kvinde, som Anna lærer at kende som ”bedstemor Kirstine”. Sammen med Kirstine får Otto nogle børn, som altså er Niels’ halvsøskende. Otto og familie er i mellemtiden, kort efter århundredeskiftet, flyttet fra Østerby i Øland sogn til Bonderup i Haverslev sogn cirka 10 km længere mod vest og stadig i Øster Han Herred lige nord for Limfjorden.
 

I Bonderup driver Otto Jensen et lille husmandssted – og Anna er som barn i 1920’erne ofte på besøg her, og hun har i sine erindringer kun godt at fortælle om disse sommerophold hos hendes fars familie. Niels’ halvsøster (og dermed Annas faster) Mary er kun et år ældre end Anna, og de to piger bliver rigtigt gode veninder, som har det sjovt med hinanden hver gang, de er sammen.
 

Anna og Mary i Bonderup, cirka 1928.
 
I Dansk Demografisk Database på Internettet finder jeg med det samme Otto Jensen og familie i folketællingen 1921. De bor som sagt i Bonderup og har på dette tidspunkt tre hjemmeboende børn – Laurits, Jensine og Mary.
 
Hjoerring, Øster Han, Haverslev, Bonderup, 10, 9, FT-1921, C5050
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Otto Jensen 17/1 1853 Gift Husfader Landbrug Kettrup
Kirstine Jensen 31/1 1875 Gift Husmoder  Broust
Laurits Jensen 21/6 1908 Ugift Barn  Broust
Jensine Jensen 26/11 1911 Ugift Barn  Broust
Marry Jensen 18/11 1914 Ugift Barn  Broust
 

Husmandsstedet i Bonderup cirka 1925. Billedet er sendt som postkort, skrevet af bedstemor Kirstine, til Niels M. Jensen, Prinsensgade 6 i Fredericia, sidst i 1920’erne.
 
Otto Jensen er ved folketællingen 1921 68 år gammel – og hans anden hustru, Kirstine, som sagt betydeligt yngre, nemlig kun 46. Fra kirkebogen i forbindelse med Niels’ dåb i 1887 ved vi, at hans mor Ane Johanne på dette tidspunkt var 45 år, dvs. hun må være født omkring 1842. Sammenligner vi dette tidspunkt med Ottos fødselsdato nævnt i folketællingen fremgår det, at hans første hustru Ane Johanne var 11 år ældre end Otto.
 

Jeg leder længere bagud og prøver at finde Otto Jensen og Ane Johanne Mortensdatter i folketællingerne omkring det tidspunkt, hvor Niels bliver født i 1887. Folketællingerne 1880, 1890, 1901 og længere fremad er stadig under indtastning og ergo ikke komplette endnu, så i denne periode skal man være heldig for uden videre at finde det, man leder efter. En anden mulighed er at slå op i de originale folketællingsdokumenter, der findes i scannede udgaver i Statens Arkivers arkivalieronline.dk, og her finder jeg i FT-1890 den lille familie i et hus i Østerby, Øland sogn.

 

Folketællingen 1890 i Øland sogn [opslag 35]: Otto Evar Jensen 36 år, Ane Johane Mortensen 47 år og Niels Møller Jensen 2 år.

 

Både tællingen i 1890 og den fra 1921 ovenfor fortæller om Otto, at han er født i Kettrup sogn – som ligger i Vester Han Herred et par kilometer syd for Fjerritslev og dermed ikke i Hjørring Amt, men i Thisted Amt. Her nævnes Otto i både 1855 og 1860 som medlem af følgende husstand et sted der hedder Ørebro ved Kettrup:
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Kjettrup Mark, En gaard, Ørebro, 40, FT-1855, C9750
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Christian Christensen 54  Gift Gaardmand  Her i Sognet
Else Marie Nielsdatter 45  Gift Hans kone  Her i Sognet
Birgitte Jensdatter 19  Ugift Barn  Her i Sognet
Niels Møller Jensen 15  Ugift Barn  Her i Sognet
Søren Larsen Jensen 14  Ugift Barn  Her i Sognet
Jens Peter Jensen 11  Ugift Barn  Her i Sognet
Christian Jensen 9  Ugift Barn  Her i Sognet
Ingerborg Marie Jensen 5  Ugift Barn  Her i Sognet
Otto Edvard Jensen 3  Ugift Barn  Her i Sognet
 
Ottos forældre er altså Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter, født i henholdsvis cirka 1801 og 1810, begge i Kettrup sogn. Familien er beskæftiget ved landbruget, og faderen er gårdmand og driver et lidt større landbrug. Dermed har vi navnene på det første af min morfars to bedsteforældrepar – Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter. Et opslag i kirkebogen fortæller, at parret bliver gift i Kettrup kirke den 13. august 1831. [Kettrup 1814-1843, opslag 120]
 
Ørebro ved Kettrup.
 
Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter har syv hjemmeboende børn på tidspunktet for folketællingen 1855 ovenfor, og som kun treårig er Otto den yngste. Sjovt nok hedder en af Ottos storebrødre Niels Møller Jensen ligesom min morfar. Blandt Ottos søskende er samme Niels den eneste, der har mellemnavnet Møller – og der er dermed ikke noget, der tyder på, at ’Møller’ er et egentligt familienavn. Som det ses af listen, har næsten alle børnene i flokken et mellemnavn, og ’Møller’ er blot et af dem. Otto selv hedder således Edvard.
 

Jens Christian og Else Marie optræder i alle folketællingerne fra 1834 og helt frem til 1870, hvor Else Marie er død, og gamle Jens Christian med sønnen Otto bor på aftægt hos sin datter og svigersøn, Birgitte Jensdatter og Jens Pedersen.
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Ørebro, En gaard, 141, FT-1870, C9735
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Pedersen 33 Gift Husfader Gaardmand Haverslev Sogn, Hjørring Amt
Birgitte Jensdatter 33 Gift Husmoder, hans hustru Kjettrup Sogn, Thisted Amt
Else Marie Pedersen 1 Ugift Deres datter Kjettrup Sogn, Thisted Amt
Jens Christian Christensen 68 Enkemand Konens fader Aftægtsmand Kjettrup Sogn, Thisted Amt
Otto Edvard Jensen 17 Ugift Hans søn Tjenestedreng Kjettrup Sogn, Thisted Amt
  

Stenen over Birgitte Jensdatter og Jens Pedersen 'af Ørebro' står den dag i dag på Kettrup kirkegaard. Dette foto er fra efteråret 2006.

 

I 1834 er familien med de to ældste børn Christian og Niels Christian bosiddende i Øslev, Kettrup sogn, og faderen Jens Christian registreres som 33 år gammel, gift og ”Huusmand, lever af sin jordlod”. Men fra den efterfølgende tælling i 1840 og fremad bor familien på gården Ørebro, stadig i Kettrup sogn, og Jens Christian opføres nu som ”Gaardmand”, altså et stort trin op ad den sociale rangstige i forhold til starten som husmand.
 

Moderne oversigtskort over egnen omkring Fjerritlev. Kettrup ligger lidt syd for den større by Fjerritslev.
 
Jeg tænker, at stedbetegnelsen i folketællingen ”en Gaard, Ørebro, Kettrup Sogn” måske er præcis nok til ligefrem at kunne stedfæste gården og prøver at søge på Google. Der er mange hit på Ørebro (på grund af den store svenske by Örebro...) og også et par stykker, der handler om Ørebro ved Kettrup – blandt andet noget om en spejderhytte. Under søgningen støder jeg desuden på en hjemmeside, der ser ud til at beskæftige sig seriøst med lokalhistorie og slægtsforskning på præcis den egn i Han Herred, hvor jeg har lokaliseret min oldefar Otto og hans forældre. ”Lis og Erling’s hjemmeside” står der på forsiden, og efter at have kigget lidt i det materiale, der er lagt ud på siden, sender jeg en e-mail til Erling og spørger, om han tror, oplysningerne i folketællingen er tilstrækkelige til at kunne lokalisere gården Ørebro.

 

”Det var en af de nemme”, svarer han kort efter. Der er tale om en Matrikel 16a, som Jens Christian Christensen i følge Skøde- og Pantebogen køber i 1838 af sognefoged Simon Poulsen – og mange år senere, i 1867, afhænder til datteren og svigersønnen, Birgitte Jensdatter og Jens Pedersen [Skøde og pantebog, Matrikel nr. 16a, Øslev ejerlav, Kettrup sogn]. Den moderne adresse er Ørebrovej 138, 9690 Fjerritslev, og nu er det nemt at finde stedet på et kort.
 
 
Målebordskort fra midt i 1800 tallet over egnen øst for Gøttrup i Kettrup sogn. Jeg har markeret gården Ørebro med en rød pil.
 
Målebordskortet viser, at gården i 1800-tallet har ligget ret isoleret og øde på vejen mellem Gøttrup og Korsholm og i øvrigt tæt ved et vandløb få meter øst for bedriften. Deraf formodentlig navnet ”Ørebro”, der nok henviser til en bro over samme vandløb. Erling leder i mellemtiden i arkiverne og sender et par dage senere en kopi af nogle oplysninger, som en gårdmand på egnen har nedskrevet omkring 1965.
 
Ørebro, matrikel nr. 16a, Øslev.
I 1888 var ejeren Jens Pedersen. Han solgte til svigersønnen Lars P. Larsen i 1898, der var da cirka 50 tdr land. Han solgte til ”Bette Bro” (andet navn ukendt) og købte ”Kjærgaard”. I 1912 købte August Tegtmeir gården og solgte til Carl Bay i 1917. Han solgte til kreaturhandler Martin Bonderup i 1919 med 30 tdr land.. Østenden af marken var da solgt til huse i Korsholm og naboer. I 1929 købte sønnen Magnus Bonderup gården. Hans enke Johanne Bonderup solgte til kommunen, der solgte en del jord fra og lagde gården sammen med nabohuset, da den nye skole blev bygget i 1962. Nu er den nedlagt som landbrug. Det gamle stuehus blev nogle år brugt til kommunekontor, nu benyttes det af KFUM og K spejderne.
Navnet ”Ørebro” kommer sikkert af sten. Ejerlavet hedder jo Gøttrup Sten, men før i tiden blev småsten kaldt for ”ør”. For eksempel i Vust siger gamle folk ”havør” om ral ved havet. (Jfr. bynavnet Løgstør. Det betyder ”Løgsted ør”, stedet hørte engang under Løgsted sogn). Der er så engang lavet en bro over vandløbet – så har vi navnet. Vest herfor ligger ”Skjærnsøde”. Omkring 1840 var den ødegård og blev kaldt ”Chr. Skjærners øde”. Navnet er nok kommet deraf, det er i Gøttrup sogn. [Optegnelse fra Lokalarkivet i Fjerritslev, fremsendt af Erling Jensen, november 2006]
  

Gården Ørebro i Kettrup sogn, som den ser ud i november 2006. Af den oprindelige gård er stuehus og ladebygning bevaret. Oldefar Otto Edvard Jensen er født og opvokset her. Idrætsanlægget bag bygningerne er opkaldt efter gården og hedder ”Ørebro Stadion”. [Mit eget foto fra en udflugt til Han Herred den 19. november 2006]
 
Birgitte Jensdatter og Jens Pedersen sælger altså omkring 1900 Ørebro til svigersønnen Lars P. Larsen. Lars Peter sælger videre i 1908 og køber selv gården ”Kjærgaard”, hvor Larsen-slægten i følge Erling er i dag. Ørebro bliver nedlagt som landbrug omkring 1960 og benyttes på et tidspunkt som kommunekontor. I dag anvendes huset af KFUM og K spejderne.
 
Otto og Ane Johanne.
 
Som tidligere nævnt ligger det fast, at min morfar Niels Møller Jensens forældre er Otto Edvard Jensen og Ane Johanne Mortensdatter, og at familien ved Niels’ fødsel i 1887 er bosiddende i Østerby tæt ved Limfjorden i Øland sogn. Otto er tilflytter fra Kettrup længere mod vest, men det er nærliggende at antage, at Ane Johanne stammer fra netop Øland, og at parret sandsynligvis bliver gift her på et tidspunkt før 1887. Og det bliver bekræftet af Øland sogns kirkebog.
  
Gift i Øland kirke den 12. august 1884. Ungkarl Otto Edvard Jensen, født 17. januar 1853 i Kettrup sogn, konfirmeret 14. april 1867 i Kettrup kirke. Enkekone Johanne Mortensdatter af Østerby, (Øland) født 3. april 1842, konfirmeret 30. marts 1856 i Brovst kirke. Hendes 2. ægteskab.
 
Ane Johanne er altså enkekone og elleve år ældre end Otto. Forloverne er Ottos storebror, gårdmand Niels Møller Jensen, Hingelbjerg, Kollerup sogn, og husmand Anders Peter Mortensen, Østerby. Sidstnævnte er sandsynligvis en bror til Ane Johanne.
 

Det er nu muligt at finde Ane Johanne i folketællingerne. Hendes fornavne skrives lidt forskelligt fra gang til gang, og nogle gange kaldes hun kun Johanne – men hun er født og opvokset i Østerby, og hendes forældre er husmand Morten Pallesen og hustru Johanne Elisabeth Pedersdatter. Dermed har vi navnene på det andet af min morfars bedsteforældrepar, Morten Pallesen og Johanne Pedersdatter, født i henholdsvis cirka 1798 og 1804.

Nutidigt oversigtskort, som viser hele egnen mellem Gøttrup og Kettrup i vest og Øland og Østerby i øst.
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Osterby, Et huus, 33, FT-1850, C9494
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Morten Pallesen 52  Gift  Huusmand og huusfader Soby Sogn Randers Amt
Johanne Elisabeth Pedersdatter 46  Gift  Hans Kone Her i Sognet
Anders Peter Mortensen 15  Ugift  Deres Born Her i Sognet
Ellen Chathrine Mortensdatter 12  Ugift  Deres Born Her i Sognet
Ane Johanne Mortensdatter 8  Ugift  Deres Born Her i Sognet
Andreas Mortensen 4  Ugift  Deres Born Her i Sognet
 
Optegnelsen bekræfter samtidig, at forloveren Anders Peter Mortensen ved Ottos og Ane Johannes bryllup i 1884 er Ane Johannes storebror. Inden hun møder Otto, bliver Ane Johanne i december 1870 gift med husmand Niels Pedersen [Øland 1854-1874, opslag 140] – og ved folketællingen 1880 har parret et hjemmeboende barn, Ane Margrete på 7 år.
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerby Øland Sogn, Et Huus, 91, FT-1880, C6373
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Pedersen 57  Gift Huus Eier  Tranom Sogn Hiørring Amt
Ane Johanne Mortensen 36  Gift Hans Kone  Her i Sognet
Ane Margrette Nielsen 7  Ugift Datter  Her i Sognet
 
Husbonden Niels er næsten 20 år ældre end Ane Johanne, og da han dør som 61-årig den 15. januar 1884 [Øland 1875-1891, opslag 92] er Ane Johanne formodentlig tvunget til at ansætte en forkarl for at kunne klare bedriften. Mit gæt er, at hun ansætter Otto – og at det er på den måde, de to møder hinanden og efterfølgende bliver gift den 12. august 1884, godt et halvt år efter Ane Johannes første husbond Niels er død i januar måned. [Øland 1875-1891, opslag xx] Otto er på dette tidspunkt 31 år gammel, Ane Johanne 42.
 

Klip fra Øland 1887: Niels Møller Jensen, født den 19. maj, hjemmedøbt den 3. juni. Søn af husmand Otto Edvard Jensen og hustru Ane Johanne Mortensdatter, Østerby. [Øland 1875-1891, opslag 26]
 
Parrets første barn er en datter født i marts 1886, men hun når end ikke at blive døbt og registreres i kirkebogen blot som ”dødfødt pige”. [Øland 1875-1891, opslag 49] Min morfar Niels Møller Jensen bliver født året efter i 1887, og han lever heldigvis. Hans mor Ane Johanne er i mellemtiden blevet 45 og føder efter Niels ikke flere børn. Da kirkebøgerne fra perioden 1890 til 1910’erne i løbet af 2008 bliver tilgængelige på nettet, kan jeg se, at Niels bliver konfirmeret i Øland kirke i 1901 [Øland 1892-1914, opslag 150], og at hans mor dør som 62-årig på amtssygehuset i Brovst i 1904. [Øland 1892-1914, opslag 284].
 

Fire år senere gifter Otto sig i 1908 som 55-årig igen – nu med den betydeligt yngre Inger Kirstine Andersen, født 1875 i Brovst. [Øland 1892-1914, opslag 227] Kort efter bryder han og og den nye familie op fra Østerby og bosætter sig først i Brovst (hvor Kirstine stammer fra, og børnene Laurits, Jensine og Mary i følge folketællingen 1921 øverst i denne krønike bliver født) og efterfølgende i Bonderup, Haverslev sogn.
 

Gadebillede fra Bonderup, 1945. Fotografen er min far, Gunnar J. Dinnesen.

 

Det er indtil videre ubesvaret, hvad der bliver af Ane Johannes datter Ane Margrete fra hendes første ægteskab med husmand Niels Pedersen. Ane Margrethe er jo min morfars halvsøster og har været cirka 15 år gammel, da Niels bliver født i 1887 – og det bliver bekræftet af kirkebogen. Ane Margrete bliver konfirmeret som 14-årig i 1886, og hendes navn opføres i den forbindelse som Ane Margrete Pedersen, dvs. hun har fået sin fars efternavn. [Øland 1875-1891, opslag 81] Så vidt vi ved, har Niels senere i livet ikke kontakt til sin halvsøster, Ane Margrete. Hvis han havde forsøgt at spore hende, skulle han have ledt i Tranum:
 
Hjoerring, Øster Han, Tranum, Melkær, , 78, FT-1921, C4047
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Lars Mose Lavritsen 25-4 1863 Gift Husfader Landmand Tranum Sogn, Hjørring Amt
Anne Margrete Lavritsen 19-8 1873 Gift Husmoder Øland Sogn, Hjørring Amt
Ottomine Lavritsen 10-5 1900 Barn Tranum Sogn, Hjørring Amt
Karl Hejnsen Lavritsen 2-12 1903 Barn Tranum Sogn, Hjørring Amt
Jens Pedersen Lavritsen 16-1 1906 Barn Tranum Sogn, Hjøring Amt
Peder Kristian Lavritsen 1-9 1910 Barn Tranum Sogn, Hjørring Amt
Nilda Marie Lavritsen 13-5 1918 Barn Tranum Sogn, Hjørring Amt  
 
Vi ved fra kirkebogen, at Ane Margrete er født den 19. august 1872, og det passer jo næsten med den oplyste fødselsdato for kvinden Anne Margrete Lavritsen i folketællingen 1921. Kun året er forkert. Et kontrolopslag i kirkebogen bekræfter datoen [Øland 1854-1874, opslag 74] og viser desuden, at der selvfølgelig ikke er født to forskellige Ane Margrete’r på samme dato i henholdsvis 1872 og 1873. Der er kun én Ane Margrete, og hun er altså her i 1921 landbokone på en gård i Melkær, Tranum sogn, cirka 10 km nord for Øland. Et yderligere bevis er, at da den (i folketællingen) ældste datter Ottomine bliver døbt i 1900, opføres moderen med ungpigenavnet Ane Margrete Pedersen – og det oplyses endvidere, at hun og husbonden Lars Mose Lavritsen er blevet gift i Tranum kirke den 15. januar 1896. [Tranum 1899-1907, opslag 83] Optegnelsen ved dén lejlighed bekræfter, at det er den rigtige Ane Margrete, vi har fundet. Hun er født den 19. august 1872 og er datter af husmand Niels Pedersen og hustru Ane Johanne Mortensdatter – og som forlover ved Ane Margretes bryllup i 1896 optræder netop hendes stedfar og min morfars far, husmand Otto Edvard Jensen af Østerby, Øland. [Tranum 1892,1898, opslag 168]  
 

Gårde ved Limfjorden i udkanten af Østerby på Øland, november 2006.
 

Oldefar Otto Edvard Jensens fædrene slægt

 

Morfar Niels' farfar og farmor er som nævnt ovenfor Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter, født i henholdsvis cirka 1801 og 1810, begge i Kettrup sogn. Jeg kan ikke finde Jens Christian i folketællingen 1801 og tænker, han nok er født lige efter tællingen er udført, så jeg slår op i kirkebogen og finder ham efter nogen søgning i dåbsregistret anno 1801.
 

Jens Christian, født i april måned 1801. Udsnit af en side i dåbsregistret, Kettrup sogns kirkebog. [Kettrup 1773-1804, opslag 130]
 
Skriften er temmelig krøllet – men det fremgår, at søn af gårdmand Christen Bentzen og hustru Berthe Jensdatter Jens Christian, født den 13. april 1801 og hjemmedøbt, får bekræftet dåben i Kettrup kirke den 26. april 1801. Maren Christensdatter bærer barnet og blandt fadderne nævnes Knud Christensen, Christen Hiorthals (?), Jens Jensen-Bank, Ane Poulsdatter og Maren Jensdatter. Christen og Berthe er altså Jens Christians forældre, og nu er der nogle navne at lede efter i folketællingerne:
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Øslew Bye, , 29, FT-1801,  b6087
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Bentzen 37  Gift hosbond bonde og gaardbeboer
Berthe Jensdatter 38  Gift hans kone
Christian Christensen 18  Ugift hendes søn
Karen Christensdatter 13  Ugift hendes datter
Jens Christensen 8  Ugift deres børn
Benth Christensen 2  Ugift deres børn
Henrik Jensen 27  Ugift karl rytter
Kirsten Jørgensdatter 14  Ugift pige
  

Gården Ørebro ved Kettrup, november 2006.
 
Optællingen må som sagt være foretaget lige før, Jens Christian bliver født i april 1801, men der er ingen tvivl om, at vi har fat i den rigtige familie, og at Christen Bentzen og Berthe Jensdatter – født i henholdsvis 1764 og 1763 – er det første af min morfars fire oldeforældrepar. Samtidig fremgår det, at familien nok hører til blandt de bedre bemidlede på egnen. Christen er bonde og gårdbeboer, og foruden hustruen Berthe og børneflokken er der på dette tidspunkt to tjenestefolk på gården, en karl og en ung tjenestepige. De to ældste børn, Christian og Karen, er Berthes børn fra et tidligere ægteskab, mere herom senere. Gården ligger i Øslev by, og som det fremgår af oversigtskortet ovenfor ligger Øslev – som blot består af en halv snes huse og gårde – et par kilometer syd for Kettrup. Her vokser Jens Christian op, og da han i 1817 som 16-årig bliver konfirmeret i Kettrup kirke giver præsten ham prædikatet 'meget god' i kirkebogens ”Dom angaaende Kundskaber og Opførsel”. [Kettrup kirkebog 1814-1843, opslag 79] Det er også i Øslev, at Jens Christian i starten af 1830’erne etablerer sig som husmand, før han og hustruen Else Marie i 1838 køber gården Ørebro på lokaliteten Gøttrup Sten.
 

Faktisk viser folketællingen 1834, at Jens Christian og Else Marie på dette tidspunkt – kort efter de er blevet gift i 1831 – ligefrem er naboer til gamle Christen Bendsen. Jens Christians hus er listet som nr. 47 i Øslev, Christens gård som nr. 48. Måske er husmandsstedet udstykket fra slægtsgården på omtrent dette tidspunkt...? Jens Christians og Else Maries førstefødte søn hedder Christen ligesom sin farfar.
  
1 huus 47
Jens Christian Christensen 33 g husmand, lever af sin jord
Else Marie Nielsdatter 25 g hans kone
Christen Westergard Jensen 3 deres barn
Niels Christian Jensen 1 samme
  
1 gaard 48
Christen Bendsen 70 enkem. selvejergaardmand
Lars Christensen 27 ug søn
Simon Andreasen 20 ug tjenestekarl
Johanne Gundersdatter 19 ug tjenestepige
  
Christen og Berthes forældre
 
Meget tyder på, at denne del af slægten har dybe rødder på Kettrup-egnen, og jeg forsøger derfor at søge et slægtled længere tilbage – til Christen og Berthes forældre og dermed min morfar Niels Møllers tipoldeforældre.
 

Skaktavlesten i sydmuren på Kettrup kirke, april 2011.

 

Tilsyneladende er det nemt at finde Berthes forældre. Ved folketællingen 1787, hvor Berthe må være omkring 24 år gammel, er der kun én kvinde i hele Han Herred, hvor navn og alder stemmer med det, vi allerede ved.
 
Hjoerring, Øster Han, Tranum, Bratbierg Gaarde Byë, , 79, FT-1787, B3990
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Pedersen 68 Gift Hosbond Bonde og Gaardbeboer
Maren Nielsdatter 52 Gift Mad Moder
Niels Jensen 26 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Berte Jensdatter 24 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Peder Jensen 22 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Anne Jensdatter 18 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Kiessten Jensdatter 13 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
  
Familien bor i landsbyen Bratbjerg Gaarde i Tranum sogn, Øster Han Herred, faderen er gårdmand – og det første af min morfars otte tipoldeforældrepar er altså Jens Pedersen født 1721 og Maren Nielsdatter født 1735. Men kigger vi tilbage på folketællingen 1801, er der noget, der ikke stemmer.
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Øslew Bye, , 29, FT-1801,  b6087
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Bentzen 37  Gift hosbond bonde og gaardbeboer
Berthe Jensdatter 38  Gift hans kone
Christian Christensen 18  Ugift hendes søn
Karen Christensdatter 13  Ugift hendes datter
Jens Christensen 8  Ugift deres børn
Benth Christensen 2  Ugift deres børn
Henrik Jensen 27  Ugift karl rytter
Kirsten Jørgensdatter 14  Ugift pige

Ved folketællingen 1801, kort før Christen og Berthe får sønnen Jens Christian, har parret allerede fire hjemmeboende børn – hvoraf de to ældste, Christian og Karen, oplyses at være Berthes børn fra et tidligere ægteskab. Sønnen Christian er 18 år gammel og må ergo være født omkring 1783 – men ved folketællingen 1787, altså fire år senere, registreres Berthe jo som 24 år gammel, ugift og uden børn. Jeg antager derfor, at de to ældste børn i virkeligheden må være Christens...? Parrets første fælles barn, Jens, er 8 og dermed født omkring 1793, og jeg gætter derfor på, at Christen og Berthe er blevet gift et år eller to tidligere, formodentlig på brudens hjemegn, altså i Tranum.
 
Gift den 21. oktober 1791 i Tranum kirke: Enkemand Christen Christensen fra Krøldrup i Aggersborg sogn og pigen Berthe Jensdatter af Bratbjerg Gaarde. [Tranum 1742-1814, opslag 411]
 
Hmm. Det er altså Christen og ikke Berthe, der har været gift før – men det er selvfølgelig forstyrrende for den sammenhæng, jeg mener at have fundet, at Christen i stedet for efternavnet Bentsen er noteret som Christensen, og bedre bliver det ikke, da jeg i folketællingen 1787 faktisk ikke kan finde en eneste Christen Bentsen/Bendsen/Bentzen eller noget, der ligner, på den rigtige alder (omkring 23-34 år) i hverken Thisted, Hjørring eller omkringliggende amter. Der findes en Christen Christensen i Aggersborg sogn, og der er kun få kilometer fra Aggersborg til Øslev, men hvorfor og hvordan Christensen eventuelt bliver til Bentsen, kan jeg ikke umiddelbart forklare...

  

Jeg lader sagen hvile i nogen tid – og en dag i april 2007 forsøger jeg igen, om jeg kan løse mysteriet. I følge folketællingen 1801 ovenfor er sønnen Jens født omkring 1793, altså to år efter Christen og Berthe er blevet gift i Tranum kirke i 1791. Christen er i følge optegnelsen enkemand fra Krøldrup i Aggersborg sogn, og parret må efter brylluppet have bosat sig der. Jeg slår op i Aggersborg kirkebog og finder ganske rigtigt omkring årsskiftet 1792-1793 en Jens, hvis far hedder Christen – dog hverken Christensen eller Bentsen til efternavn, men Line. ”Den 27. december 1792 blev Christen Lines i Krøldrup Drengebarn døbt og kaldet Jens. Anders Madsens hustru af Aggersund bar Barnet, Fadderne var Peder Jensen af Bratbjerg, Christen Jensen af Bratbjerg, Just Nørregaard af Ullerup, Jens Jacobsen af Thorup, Anne Jensdatter af Bratbjerg”. [Aggersborg kirkebog 1743-1804, opslag 143] Moderens navn nævnes ikke – men de tre faddere fra Bratbjerg borger for, at moderen er Berthe Jensdatter. Bratbjerg i Tranum sogn er jo Berthes hjemegn, og de tre nævnte faddere er ganske enkelt hendes søskende, jfr. folketællingen 1787 ovenfor.
 

Torsdagen den 27. december 1792 blev Christen Lines i Krøldrup Drengebarn døbt og kaldet Jens. Anders Madsens hustru af Aggersund bar Barnet, Fadderne var Peder Jensen af Bratbjerg, Christen Jensen af Bratbjerg, Just Nørregaard af Ullerup, Jens Jacobsen af Thorup, Anne Jensdatter af Bratbjerg. [Aggersborg kirkebog 1743-1804, opslag 143]
  
Jeg prøver at blade bagud i Aggersborg kirkebog for at se, om jeg kan finde flere oplysninger om Christen. Den ældste søn Christian er 18 år i 1801 og må ergo være født omkring 1783 – og det bliver bekræftet af kirkebogen. Christen Lihne og Inger Christensdatters søn af Krøldrup bliver døbt den 12. august 1783 og kaldet Christian. [Aggersborg kirkebog 1743-1804, opslag 121] Længere frem i samme kirkebog oplyses, at Christen Christensen Lihne og hustru Inger Christensdatter i 1785 døber datteren Karen – og nu er der altså ikke længere nogen tvivl: Christen Lihne er identisk med den enkemand Christen Christensen, som i 1791 bliver gift med Berthe Jensdatter i Tranum kirke.
  
Nu er det muligt at identificere Christen og hustruen Inger Christensdatter i folketællingen 1787:
  
Hjoerring, Øster Han, Aggersborg, Ullerups Bye, , 60, FT-1787, B3983
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Christensen 62 Gift hosbonde bonde og gaardbeboere
Inger Christensdatter 30 Gift madmoder
Christen Christensen 2 Ugift deres barn af hans 3die ægteskab
Christian Christensen 1 Ugift deres barn af hans 3die ægteskab
Svenning Christiansen 30 Ugift tieneste folk
Anne Simonsdatter 33 Ugift tieneste folk
Else Andersdatter 11 Ugift tieneste folk vogter
 

Nutidigt oversigtskort, som viser egnen i Han Herred mellem Aggersborg og Krøldrup i sydvest og Tranum og Bratbjerg mod nordøst. Christen Christensen Lihne stammer fra Krøldrup, Berthe Jensdatter fra Bratbjerg.

   
Christen er altså 62 år gammel på dette tidspunkt, gift for tredje gang med Inger på 30 – og alene på grund af alderen kan det nu med bestemthed afvises, at han er identisk med den Christen Bentsen, jeg leder efter. Efter at have født yderligere et par børn dør den unge hustru Inger i 1791 [Aggersborg kirkebog 1743-1804, opslag 214] – hvorefter Christen som 66-årig samme år bliver gift med 28-årige Berthe Jensdatter og dermed går ind i sit fjerde ægteskab. Parret får som nævnt ovenfor sønnen Jens i december 1792 – og herefter oplyser kirkebogen, at Christen Lihne dør og bliver begravet i 1795 ”cirka 70 Aar gammel”. [Aggersborg kirkebog 1743-1804, opslag 217] Berthe er altså nu som 32-årig enke og alenemor med dels sit eget barn Jens på 2, dels Christens børn af forrige ægteskab Karen på 7 og Christian på 12. Det er derfor, børnene i folketællingen 1801 står opført som hendes børn af tidligere ægteskab. Ingen af de nævnte børn indgår sådan set i den anetavle, jeg forsker i – men der skal være orden i papirerne, og historien hænger ikke sammen, hvis ikke jeg kunne forklare, hvordan Berthe på 38 kun ti år efter at være blevet gift første gang har skaffet sig en søn på 18... Lad os lige kigge på 1801 folketællingen en gang til:
  
Thisted, Vester Han, Kettrup, Øslew Bye, , 29, FT-1801, b6087
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Bentzen 37  Gift hosbond bonde og gaardbeboer 
Berthe Jensdatter 38  Gift hans kone  
Christian Christensen 18  Ugift hendes søn  
Karen Christensdatter 13  Ugift hendes datter  
Jens Christensen 8  Ugift deres børn  
Benth Christensen 2  Ugift deres børn  
Henrik Jensen 27  Ugift karl rytter 
Kirsten Jørgensdatter 14  Ugift pige
  
Kort efter at være blevet enke i 1795 bliver Berthe gift med Christen Bentsen – med hvem hun får sønnen Benth født i 1799 og efterfølgende Jens Christian født i 1801, sidstnævnte som sagt min morfar Niels Møllers farfar. Jeg gætter på, at parret bliver gift omkring 1796, men kan trods ihærdig søgen ganske enkelt ikke finde vielsesoptegnelsen i hverken hverken Aggersborg eller Kettrup sogne, heller ikke i Berthes hjemsogn, Tranum. Det er først, da jeg i februar 2011 ser en henvisning til Christen Bentsen og Berthe Jensdatter i DIS-forum på nettet, at det lykkes. Her hævder en bruger, at parret bliver gift i Kettrup i oktober 1795 – og da jeg efterfølgende for 117. gang slår op i denne kirkebog ser jeg nu, at der allerøverst på siden – ude i et felt, der er helt sort og derfor meget vanskeligt læsbart – faktisk er en henvisning til den vielse, jeg har ledt så længe efter. Man kan knap skimte navnet på Christen, men ordene 'Enkekone Birthe Jensdatter' er faktisk ganske tydelige. Brylluppet finder sted i Kettrup kirke den 30. oktober 1795. [Kettrup 1773-1804, opslag 157]

 

Trolovelse og vielsesoptegnelse for Christen Bentsen og Berthe Jensdatter kan knap læses i Kettrup kirkebog. [Kettrup 1773-1804, opslag 157] 

 

Christen Bentsen er som nævnt ikke nem at spore i folketællingerne – men efter lang tids higen og søgen lykkes det faktisk i et af nabosognene til Kettrup og Aggersborg at finde en mand ved navn Bent, som kunne være Christens far. Navnet Christen er meget almindeligt, men Bendt/Bent/Benth er sjældent. Der er i 1787 kun én voksen person med dette navn i hele Øster Han Herred.
  
Hjoerring, Øster Han, Bejstrup, Manstrup Bÿe, , 50, FT-1787, B3984
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Bendt Smed 76 Gift Mand Huusmand og Smed
Ane Thomæ Daatter 65 Gift Koene
Thomas Bentzön 30 Ugift Deres Sön
  

Bent Laursen Smed og hustru af Manstrup døber i februar 1765 sønnen Christen i Bejstrup kirke. Klip fra Bejstrup sogns kirkebog 1760-1809.
  
Jeg kigger Bejstrup sogns kirkebog efter i sømmene – og ganske rigtigt: I begyndelsen af året 1765 døber Bent Laursen Smed og hustru en søn, der får navnet Christen. [Bejstrup 1760-1809, opslag 9]. Årstallet passer med fødselsåret for den Christen Bentsen, jeg har ledt efter – cirka 1764-65. Navnene på Christen Bentsens forældre og dermed det andet af min morfars otte tipoldeforældrepar er altså Bent Laursen Smed født 1711 og Ane Thomasdatter født 1722.
 

Bejstrup kirke, Øster Han Herred, Hjørring amt, april 2011.

 

Christen Bentsen selv er ikke direkte med sit fulde korrekte navn at finde i folketællingen 1787 – men han har sikkert været i tjeneste et eller andet sted i Han Herred og kan eventuelt være identisk med den Christen ??søn, som nævnes i følgende husstand:
  
Hjoerring, Øster Han, Haverslev, Tandrup Bÿe, , 75, FT-1787, B3986
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Olesön 53 Gift Mand Bonde og Gaard Beboer
Ane Christens Daatter 44 Gift Hans Koene
Johanne Niels Daatter 10 Ugift Börnene
Ole Nielsen 3 Ugift Börnene
Christen ??sön 21 Ugift Tieneste Folk
Maren Peders Daatter 15 Ugift Tieneste Folk        
  
Spørgsmålstegnene betyder, at den person, der har siddet med originaldokumentet og tastet oplysningerne ind, ikke har kunnet læse det pågældende efternavn. Jeg bliver derfor nødt til selv at grave det håndskrevne folketællingsdokument frem. Og ganske rigtigt: Her er den mand, jeg har ledt efter.
  

Her er det håndskrevne originaldokument fra folketællingen 1787, der fortæller om Niels Olesøns husholdning i Tandrup, Haverslev sogn. Hustruen er Ane Christensdatter (44) og børnene hedder Johanne Nielsdatter (10) og Ole Nielsen (3). I fjerde linje registreres under ’Tjeneste Folk’ og som 21 år gammel ganske rigtigt den mand, jeg har ledt efter: Christen Bentsön. [Statens Arkivalier Online, FT1787] Klik på billedet for at se en større gengivelse.  
 
Efterfølgende har jeg i april 2007 kontaktet Dansk Demografisk Database og modtaget følgende svar fra John G. Hvidkjær: ”Jeg har måttet tage protokollen til hjælp for at kunne tyde hvordan efternavnet var stavet, og kunne se at efternavnet i protokollen staves Bentsön. Så snart det er muligt, vil vi foretage en rettelse af efternavnet. Tak for hjælpen.” [Email dateret den 20.4.2007] Som lovet bliver rettelsen indført, og fra september 2007 er ’Christen ??sön’ i ovenstående husstand i folketællingen 1787 på Internettet ændret til ’Christen Bentsön’. Mysteriet er definitivt opklaret.

 

Til gengæld ender sporet i denne tråd af slægten også her. Jeg har søgt efter anerne til både Berthe Jensdatters forældre i Tranum og Christen Bentsens forældre i Bejstrup – men i begge tilfælde, og trods ihærdig efterforskning, forgæves. Morfar Niels Møller Jensens anetavle i disse grene stopper altså indtil videre ved tipoldeforældrene.

 

Bejstrup kirke den 1. april 2011.

 

 

Christen Bentsen af Bejstrup og Gøttrup.

 

Da jeg i februar-marts 2011 vender tilbage til "Mølleren af Han Herred" og går krøniken efter i sømmene for at flytte den til dette nye layout, prøver jeg igen, om jeg kan opspore anerne til henholdsvis Christen Bentsens og Berthe Jensdatters forældre.

 

Forældrene til morfar Niels Møllers oldefar i lige fædrene linje, Christen Bentsen f. 1764, er Bent Laursen Smed født cirka 1711 og Ane Thomasdatter født cirka 1722. Parret er ikke gift i Bejstrup kirke, og i det hele taget er der ikke meget, der tyder på, at familien har været bosiddende i Manstrup ret længe, da sønnen Christen bliver født i december måned 1764. Jeg vil gerne grave et led dybere og finde navnene på Bent Smeds og Ane Thomasdatters forældre, og her får jeg straks en hjælpende hånd, da jeg googler på navnet 'Bent Laursen Smed'. En slægtshjemmeside med adressen kragh.biz lister Bent og Ane blandt familiens aner – og der er oplysninger om begge, som giver gode spor til at lede videre.

 

Bent Laursen Smed og Ane Thomasdatter bliver gift i Gøttrup kirke i Vester Han Herred den 25. januar 1747. [Gøttrup 1724-1772, opslag 183]

 

Anno 1647. 25. Januar: Benned Smid og Anne Thomasdatter copulerede. Og d 10 Kbr 1746 trolovede.

[Gøttrup 1724-1772, opslag 183]

 

Landsbyen Gøttrup ligger cirka fem kilometer nordvest for Manstrup – og Bent Laursen Smed og Anne Thomasdatter kommer øjensynligt fra denne egn. I følge den nævnte hjemmeside kragh.biz bliver parrets første fem børn alle døbt i Gøttrup kirke: Giertrup Bentsdatter f. 1748, Laurids Bentsen f. 1751, Christen Bentsen f. 1753 (død 1755) og Else Bentsdatter f. 1756. Herefter flytter parret til Manstrup, og de næste to børn bliver døbt i Bejstrup: Ane Bentsdatter f. 1759 [Bejstrup 1712-1760, opslag 77] og Christen Bentsen f. 1764. [Bejstrup 1760-1809, opslag 9]

 

Gammelt foto fra Gøttrup i Vester Han Herred, Thisted amt.

 

Anne Thomasdatter bliver i følge kragh.biz døbt i Gøttrup kirke i august måned 1724. Navnene på hendes forældre er ikke nævnt på hjemmesiden – men det er de heldigvis i kirkebogen.

 

Domin 9 p Trinit. Thomas Christensen og Anne Pedersdatter af Gøttrup deres

ægtebarn Anne til Daaben. Faddere: Sophie Nielsdatter, Jørgen Jensens Hustru

af Aggersborg Taarup Else Jensdatter. Laurids Christensen af Beistrup, Peder

Lauridsen, Niels Andersen af Gøttrup. [Gøttrup 1724-1772, opslag 103]

 

Gøttrup kirkebog fortæller, at den 9. søndag efter Trinitatis i året 1724 fører 'Thomas Christensen og Anne Pedersdatter af Gøttrup deres ægtebarn Anne til Daaben'. Navnene på det første af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar er altså Thomas Christensen og Anne Pedersdatter, bosiddende i landsbyen Gøttrup i Vester Han Herred, tæt ved Øslev i Kettrup sogn – hvor parrets barnebarn, Christen Bentsen, senere kommer til at slå sine folder.

 

Slægtshjemmesiden kragh.biz har ingen nærmere oplysninger om anerne for Ane Thomasdatters mand, Bent Laursen Smed. Det fremgår kun, at Bent har været gift en gang tidligere, da han og Ane bliver viet i 1747. Hans første hustru har navnet Gertrud Christensdatter. Hun dør i 1745 og registreres på følgende nøgterne måde i kirkebogen: 'Benned Smieds kone Gertud Christensdatter jordet, 42 aar'. [Gøttrup 1724-1772, opslag 208] Bent selv dør i Manstrup i 1793 og får følgende eftermæle i Bejstrup kirkebog: 'Bent Laursen Smed fra Manstrup jordet d. 9. Trinitatis. Gammel 84 Aar'. [Bejstrup 1760-1809, opslag 48] Hvis aldersangivelsen er korrekt, er Bent født i 1708 eller 1709. Hans dåb ses ikke i Gøttrup kirkebog i perioden 1705 til 1715 – og da kirkebøgerne i de fleste af nabosognene først starter i 1712, opgiver jeg at lede videre efter navnene på Bents forældre. Navnene på det andet af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar er indtil videre ukendte.   

 

Berthe Jensdatter af Bratbjerg Gaarde
 

Efter den relative succes med at komme et lag dybere i forhold til Christen Bentsens baggrund, prøver jeg nu at kigge nærmere på baggrunden for Christens hustru, Berthe Jensdatter. Lad os i den forbindelse tage udgangspunkt i folketællingen 1787, hvor Berthe som 24-årig bor hos forældrene i Bratbjerg Gaarde i Tranum sogn.

 

Hjoerring, Øster Han, Tranum, Bratbierg Gaarde Byë, , 79, FT-1787, B3990
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Pedersen 68 Gift Hosbond Bonde og Gaardbeboer
Maren Nielsdatter 52 Gift Mad Moder
Niels Jensen 26 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Berte Jensdatter 24 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Peder Jensen 22 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Anne Jensdatter 18 Ugift alle Börn af sidste ægteskab
Kiessten Jensdatter 13 Ugift alle Börn af sidste ægteskab

 

Berthes forældre er Jens Pedersen født cirka 1719 og Maren Nielsdatter født cirka 1735. Der er på dette tidspunkt fem hjemmeboende børn i familien, fire af dem er voksne, men stadig ugifte – og et af dem er altså Berthe på 24. De fem søskende benævnes alle som 'børn af sidste ægteskab'. Det betyder normalt, at en af forældrene har været gift før, og ud fra aldersangivelsen på de to forældre – Jens Pedersen er 68 og Maren Nielsdatter 52 – gætter jeg på, at det nok er Jens, som har været gift tidligere. Parrets ældste (hjemmeboende) barn er Niels Jensen på 26, det vil sige, han er født i 1760 eller 1761 – og Jens Pedersen og Maren Nielsdatter er med andre ord blevet gift cirka 1760 eller måske lidt tidligere.

 

Jeg undersøger først Tranum kirkebog, men parret er ikke blevet gift i dette sogn, og de ældste børn Niels og Berthe er heller ikke døbt her. Det samme gælder nabosognet Lerup, heller ikke her er parret gift. Så tager jeg fat på nabosognene et efter et – Brovst, Øster Svenstrup, Torslev, Skræm – og i Haverslev sydvest for Tranum og Bratbjerg Gaarde er der bid. Jens Pedersen og Maren Nielsdatter bliver gift her i 1757.

 

Trolovede og Ægte-viede Anno 1757 Jens Pedersen En Enke-Mand fra Bratberg Gaarde i Tranum Sogn og Maren Nielsdatter, Christen Pedersen-Tellings Stifdatter af Haverslev. Trolovede d. 4. October, Ægte-viede d. 24. November. [Haverslev 1755-1809, opslag 74]

 

Optegnelsen i Haverslev kirkebog fortæller, at "Jens Pedersen En Enke-Mand fra Bratberg Gaarde i Tranum Sogn og Maren Nielsdatter, Christen Pedersen-Tellings Stifdatter af Haverslev" bliver "Trolovede d. 4. October" og "Ægte-viede d. 24. November". Forloverne er "Niels Pedersen fra Bratberg Gaarde, Niels Skræder af Haverslev" [Haverslev 1755-1809, opslag 74]. Maren Nielsdatter er altså 'af Haverslev', og navnet på hendes stedfar er Christen Pedersen Telling.

 

Jeg slår op i Haverslev kirkebog for at finde flere oplysninger om Christen Pedersen – og i perioden fra 1739 til 1746 finder jeg tre gange parret Christen Pedersen og Anne Pedersdatter 'ved Aaen i Haverslev', som døber børnene Christen, Kirsten og Christen. [Haverslev 1712-1754, opslag 36, 42 og 47] Hvis jeg nu blot kan finde dåben af Christen Pedersens steddatter Maren Nielsdatter i kirkebogen, kan jeg måske sætte navne på hendes biologiske forældre...? Ud fra alderen 52 år i folketællingen 1787 ovenfor må Maren være født omkring 1734 eller 1735.

 

Haverslev kirkebog midt i 1700-tallet er både velordnet og velbevaret og derfor relativt nem at læse – men fra 1937 og nogle år bagud er teksterne desværre usædvanligt sjusket skrevet, som om bogen i denne periode er ført af en olding, der i stigende grad har svært ved at føre hånden og måske overhovedet at se, hvad han selv prenter i bogen. Alligevel lykkes det faktisk at finde, hvad jeg tror er svarene på de spørgsmål, jeg mangler at få besvaret.

 

Christen Pedersen bliver i 1737 gift med 'Enken Ane Pedersdatter'. [Haverslev 1712-1754, opslag 74] Øverst på samme opslag af kirkebogen fremgår, at Ane Pedersdatter fire år tidligere i 1733 bliver gift med Niels Lauridsen – og i dåbsregistret kan jeg lige netop stave mig igennem de usikre bogstaver og skimte, at i året 1734 døber Niels Lauridsen og Ane Pedersdatter deres datter Maren.

 

 

Den 2. maj 1734 døber Niels Lauridsen og Ane Pedersdatter deres datter Maren i Haverslev kirke. [Haverslev 1712-1754, opslag 29]

 

Dette er den Maren Nielsdatter, vi leder efter. Årstallet 1734 passer med, at Maren er 52 år ved folketællingen 1787, og vi har etableret kæden af begivenheder frem til det tidspunkt, hvor Maren som 23-årig i 1757 bliver gift med Jens Pedersen, og hvor hun benævnes som Christen Pedersen Tellings steddatter. Hendes biologiske far Niels Lauridsen dør i 1735 [Haverslev 1712-1754, opslag 58], og efterfølgende bliver enken og den unge alenemor Ane Pedersdatter kort efter i 1737 gift med Christen Pedersen – som i følge tilnavnet Telling sikkert stammer fra landsbyen Telling i Lerup sogn syv-otte kilometer nordøst for Haverslev.

 

Det tredje af min morfar Niels Møllers tiptip oldeforældrepar er altså Niels Lauridsen og Ane Pedersdatter af Haverslev i Øster Han Herred.

 

Mit eget foto af Haverslev kirke i november 2006.

 

Så vidt så godt. Men vi mangler jo at finde forældrene til Berthe Jensdatters far, Jens Pedersen født cirka 1719. Da Jens Pedersen i 1757 i Haverslev kirke bliver gift Maren Nielsdatter kaldes han 'Enkemand fra Bratberg Gaarde i Tranum sogn', og vi skal nok tilbage til Lerup-Tranum sogne for at finde hans rødder.
 
Jens Pedersens første hustru dør som 30-årig i 1757 [Tranum 1742-1814, opslag 438], altså samme år som Jens i november måned bliver gift med Maren Nielsdatter. Navnet på den første hustru er Margrete Clemendsdatter. Parret bliver gift i november måned 1755. [Tranum 1742-1814, opslag 390] Ingen af de to optegnelser fortæller noget om Jens Pedersens fødesogn – og da jeg nærlæser Tranum kirkebog i perioden omkring Jens' formodede fødeår 1719 ser jeg ikke nogen Jens, hvis far hedder Peder. Men der findes en kandidat i nabosognet Lerup...
 

Lerup 1719: Festo Ascensionis Christi Peder Justesens og Birgete Jensdatters barn i Telling døbt og kaldet Jens. Karen jensdatter i Telling bar det (...) [Lerup 1687-1742, opslag 98]

 
Lerup kirkebog fortæller, at på Kristi Himmelfartsdag i året 1719 bliver ’Peder Justesøns og Birgete Jensdatters barn i Telling døbt og kaldet Jens’. [Lerup 1687-1742, opslag 98] Årstallet stemmer, navnene på far og søn passer, og vi er tæt på Bratbjerg Gaarde, hvor Jens Pedersen oplyses at stamme fra, da han i 1757 bliver gift i Haverslev med Maren Nielsdatter. Desuden får oplysningen om, at forældreparret er af landsbyen Telling en klokke til at ringe. Lad os igen kigge på vielsesoptegnelsen fra Jens og Marens bryllup i 1757.

 

"Jens Pedersen En Enke-Mand fra Bratberg Gaarde i Tranum Sogn og Maren Nielsdatter, Christen Pedersen-Tellings Stifdatter af Haverslev" bliver "Trolovede d. 4. October" og "Ægte-viede d. 24. November". Forloverne er "Niels Pedersen fra Bratberg Gaarde, Niels Skræder af Haverslev" [Haverslev 1755-1809, opslag 74].  

 
Det oplyses her, at bruden Maren Nielsdatter er steddatter af Christen Pedersen Telling – og samtidig fremgår det, at en af forloverne er ’Niels Pedersen af Bratberg Gaarde’. Nu er Pedersen jo ikke ligefrem noget ualmindeligt navn – men tanken, at både forloveren Niels Pedersen og stedfaderen til bruden Christen Pedersen måske er brudgommen Jens Pedersens brødre er alligevel nærliggende. Googler man på ’Pedersen Telling’ støder man blandt andet på en henvisning til en ’Niels Pedersen Telling’ i ’Bratberggaard, Tranum’ og et skifte dateret den 3. september 1776. Det må være den samme Niels Pedersen, der står opført som en af forloverne ved brylluppet i 1757 – og i og med, at også han har tilnavnet Telling, bliver det endnu mere nærliggende at antage, at de tre mænd med samme efternavn Pedersen er brødre og alle stammer fra Telling.
 
Et sted i DIS-forum på nettet omtales det nævnte skifte efter Niels Pedersen i Bratbjerg Gaarde lidt nærmere på følgende måde: ”Bratskov 3. sept. 1776 fol. 260b skifte efter afg. gårdfæster Niels Pedersen Telling i Bratberggaarde, Tranum sogn, gift med Maren Laursdatter, hvis laugværge er Gregers Pedersen af Brovst. Børn: Christen Nielsen, 3 år, og Peder Nielsen, 2 år. Født værge afdødes broder Jens Pedersen af Bratberggaarde, desuden beskikkes Iver Christensen af Bratberg. Enken gifter sig med Anders Bendsen”. Her fremgår det direkte, at i hvert fald Niels Pedersen Telling og Jens Pedersen, begge af Bratbjerg Gaarde, er brødre. Nu er det på tide at åbne Lerup kirkebog og se, om Telling-parret Peder Justesen og Birgitte Jensdatter i de første årtier af 1700-tallet ud over sønnen Jens døber to andre drengebørn henholdsvis Niels og Christen.
 
Og det gør de faktisk. Christen Pedersen er født i 1711, Niels Pedersen i 1713 og Jens Pedersen som tidligere nævnt i 1719. [Lerup 1687-1742, opslag 91, 94 og 98] Her er hele rækken af parrets børn:

Just Pedersen f. 1705
Margrethe Pedersdatter f. 1708
Christen Pedersen f. 1711
Niels Pedersen f. 1713
Mette Pedersdatter f. 1716
Jens Pedersen f. 1719
Laurs Pedersen f. 1722
Maren Pedersdatter f. 1728
 

Døbefonten i Lerup kirke stammer ligesom kirken selv fra 1100-årene. Niels Pedersen og alle hans søskende er døbt her i årene fra 1705 til 1728. [Mit eget foto fra oktober 2007] 

 

Det fjerde af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar er altså Peder Justesen og Birgitte Jensdatter, bosiddende i landsbyen Telling i Lerup sogn. Da deres næstyngste søn Jens Pedersen som 38-årig i året 1757 mister sin unge hustru Margrete og savner en ny livsledsager, er det således hans storebror Christen Pedersen Telling i Haverslev, der kommer ham til hjælp og er med til at formidle, at Niels samme år bliver gift med Christens 23-årige steddatter, Maren Nielsdatter. Altså i høj grad noget, der ligner et meget arrangeret ægteskab...
 
Hans Henning Eriksens slægtshjemmeside med ”Aner til Christen Jensen (Kren Øland) og Ane Cathrine Mikkelsdatter” omtaler parret Peder Justesen og Birgitte Jensdatter på følgende måde.
 
Ane 50
Peder Justsen #690
Født ca. 1677, død 1747. Gårdmand i Telling mtr. nr. 6 fra 1704. Ved hans giftermål i 1703 siges han at være "af Telling" og han må da sikkert være søn af Just Christensen og Maren Jensdatter i gården mtr. nr. 5 (ane l00 og l0l). Viet i Tranum kirke 1703 til Birgitte Jensdatter fra Jarmsted (ane 51). Deres søn Just Pedersen f. 1705, overtog fødegården efter faderens død. Gift i 1755 med Lucie Emerentze Sørensdatter f. 1718 (ane56,1).
 
Ane 51
Birgitte Jensdatter #691
Født ca. 1687, død 1767. Datter af Jens Nielsen i Jarmsted og Maren Iffuersdatter (ane 102 og 103). Forældrene nævnes i Oxholms Jordebøger og i skattemandtal 1682. De boede i en halvgård af mtr. 1688 nr. 3 i Jarmsted. Birgitte blev 1703 gift med Peder Justsen i Telling (ane 50).
 
Hvis disse oplysninger er korrekte er vi dermed i denne tråd af slægten helt tilbage ved to af morfar Niels Møllers 32 3xtip oldeforældrepar – henholdsvis Just Christensen / Maren Jensdatter af Telling og Jens Nielsen / Maren Ivarsdatter af Jarmsted. Under alle omstændigheder er som sagt Peder Justesen født 1677 og Birgitte Jensdatter født 1687 det fjerde af morfar Niels Møllers seksten tiptipoldeforældrepar. Parret bliver gift i Tranum kirke den 22. søndag efter Trinitatis i året 1703. [Tranum 1687-1742, opslag 47]

 

Peder Justesen af Telling og Birgithe Jensdatter i Jarmsted bliver trolovet den 2. søndag efter Trinitatis og gift i Tranum kirke den 22. søndag efter Trinitatis i året 1703. [Tranum 1687-1742, opslag 47]
 

Dermed har vi fundet begge forældrepar til parret Jens Pedersen og Maren Nielsdatter, som bliver gift i Haverslev kirke i 1757. Efter brylluppet tager Jens Pedersen sin unge brud med hjem til gården i Bratbjerg Gaarde, og året efter døber parret i Tranum kirke deres førstefødte, en datter – som får navnet Margrethe og dermed er opkaldt efter Jens' afdøde første hustru, Margrethe Clemendsdatter. Blandt fadderne nævnes Mette Nielsdatters stedfar, Christen Pedersen af Haverslev. [Tranum 1742-1814, opslag 150] Den 3. søndag efter Trinitatis i året 1763 døber Jens Pedersen i Bratbjerg Gaarde og hustruen Mette Nielsdatter en datter, som får navnet Berete. Også ved denne dåb nævnes Mette Nielsdatters stedfar, Christen Pedersen af Haverslev, blandt fadderne. [Tranum 1742-1814, opslag 156] Det er vores ane, Berthe Nielsdatter, som altså i følge kirkebogen er døbt Berete, men efterfølgende i kirkebøgerne og folketællingerne kaldes skiftevis Berthe, Birthe eller Birgitte. Ved konfirmationen i Tranum kirke i 1781 registreres hun som 'Berthe, Jens Pedersens Datter i Bratberggaarde'. [Tranum 1742-1814, opslag 351]

 

Dcm: 3tia p: Trin: Jens Pedersen i BrGaarde og Hustru Maren Nielsdatter en Datter døbt og kaldet Berete. Maren Lauritsdatter fra ? Schousgaard bar hende. Christen Pedersen fra Haverslev, Anders Justesen, Niels Jensen og Anne Jensdatter var Fadderne. [Tranum 1742-1814, opslag 156]

 

Som det fremgår af folketællingen 1787 ovenfor får parret Jens Pedersen og Maren Nielsdatter efter datteren Margrethe f. 1758 yderligere fem børn:

 

Margrethe Jensdatter f. 1758

Niels Jensen f. 1761

Berthe Jensdatter f. 1763

Peder Jensen f. 1765

Anne Jensdatter f. 1768

Kirsten Jensdatter f. 1774

 

Når vi kigger tilbage på navnene på forældrene til henholdsvis Jens Pedersen og Maren Nielsdatter – parrene Peder Justesen / Birgitte Jensdatter og Niels Lauridsen / Ane Pedersdatter – kan vi se, at de fire børn efter Margrethe som traditionen byder er opkaldt efter bedsteforældrene: Niels, Berete (≈ Birgitte), Peder og Anne. Var der kommet en søn mere, havde han måske fået navnet Christen – efter Maren Nielsdatters stedfar i Haverslev, Christen Pedersen Telling. Jens Pedersen dør i 1796, 77 år gammel. [Tranum 1742-1814, opslag 461] Mette Nielsdatter lever indtil 1810, også hun til hun bliver 77. [Tranum 1742-1814, opslag 476]

 

Dermed har vi afsluttet afsnittet om anerne til Berthe Jensdatter af Bratbjerg Gaarde. Berthe dør som 66-årig i 1830 og registreres i den forbindelse i Kettrup kirkebog som 'Birgitte Jensdatter, Gaardmand Christen Bentzens Hustru i Øslev, 66 Aar'. [Kettrup 1814-1843, opslag 195] Vi vender tilbage til dette hjørne af slægten lidt senere i denne krønike – hvor et andet spor leder os hen til parret Berthe Jensdatter og Christen Bendtsen i Kettrup sogn.

 

Tranum kirke, Øster Han Herred.

  
2. Oldefar Ottos mødrene slægt
 
I følge folketællingen 1855 nævnt ovenfor er min oldefar Ottos mor Else Marie Nielsdatter ligesom hans far, Jens Christian, født i Kettrup sogn – og ud fra den oplyste alder er det et godt gæt, at hun må være født omkring 1809 eller 1810. Et opslag i kirkebogen bekræfter dette; Else Marie er født i maj måned 1809.
 

Else Marie, født i maj måned 1809. Udsnit af en side i dåbsregistret, Kettrup sogns kirkebog. [Kettrup 1805-1814, opslag 35]
 
Præstens håndskrift er flot og nogenlunde læselig – og det fremgår, at forældrene Niels Pedersen Nørgaard(?), gårdmand i Huusby, og Ingeborg Nielsdatter hjemmedøber deres datter Else Marie den 12. maj 1809. 2. pinsedag 1809 bliver barnet frembåret i kirken af Karen Thomasdatter i Huusby. Faddernes navne er Mads Thomsen, Inger Marie Jensdatter, Ane Hedevig Jensdatter, Ane Andersdatter og Kirsten Sejlmager. Det andet af min morfar Niels Møllers fire oldeforældrepar er altså Niels Pedersen og Ingeborg Nielsdatter, bosiddende i Husby syd for Fjerritslev, et par kilometer øst for Kettrup kirke. Niels er gårdmand, altså tilsyneladende blandt de rimeligt velstillede i landsbyen – hvilket understøttes af, at gudmoderen Karen Thomasdatter i følge folketællingen 1801 er hustru til gårdejer Peder Nielsen på Husbygaard.

 

Jeg er sikker på at have identificeret Else Maries forældre, men umiddelbart finder jeg i Kettrup sogn ikke parret i folketællingerne. Det undrer mig – for som gårdmandspar i Husby er det næppe sandsynligt, at både Niels Pedersen og Ingeborg Nielsdatter er tilflyttere fra et andet sogn. Jeg går i gang med systematisk at gennemblade Kettrup sogns kirkebog og finder på den måde ud af, at parret før Else Marie i 1809 får døbt datteren Else Marie den første i 1807 (hun dør som spæd i 1808), datteren Maren i 1805 og sønnen Peder i 1804. [Kettrup 1773-1804, opslag 138 samt 1805-1814, opslag 16 og 28]

 

Alting tyder altså på en både længerevarende og tættere tilknytning til netop dette sogn. Det bliver bekræftet af copulationsregistret, hvor det oplyses, at Niels og Ingeborg bliver gift i Kettrup den 6. oktober 1803. Deres navne staves ved denne lejlighed blot lidt anderledes – nemlig Nils Persen og Ingebor Nilsdatter, ”begge her af sognet”, står der i kirkebogen. Forloverne er Peder Danielsen og Christen Persen. [Kettrup 1773-1804, opslag 161]
 

Kettrup kirke, den 1. april 2011. Her er mange af slægtens medlemmer blevet døbt, konfirmeret, gift og begravet.
 

Niels Pedersen Nørgaard af Kettrup
 
Så vidt så godt. Da de jo først bliver gift i 1803, er det hermed forklaret, hvorfor Niels og Ingeborg ikke optræder som par ved folketællingen i 1801. Jeg leder nu efter dem enkeltvis og finder snart Niels i denne familie i Kettrup i 1801:
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Trustrup Bye, , 53, FT-1801, b6087
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Persen 70 Gift hosbond bonde og gaardbeboer
Maren Nilsdatter 68 Gift hans kone
Nils Persen 25 Ugift deres søn
Else Sørensdatter 15 Ugift tjenestefolk
Christen Sørensen 20 Ugift tjenestefolk
 
Samme familie optræder med lidt andre stavemåder for navnene på denne måde i folketællingen i 1787, altså 14 år tidligere:
 
Thisted, Vester Han, Kettrup, Trustrup Bye, , 1, FT-1787, B2964
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 58 Gift hosbonde bonde og gaardmand
Maren Nielsdatter 54 Gift madmoder
Niels Pedersen 10 Ugift deres barn
Anne Pedersdatter 15 Ugift deres barn
Magrethe Pedersdatter 27 Gift deres barn, kone
Peder Danielsen 29 Gift hendes mand
Daniel Pedersen 1 Ugift deres søn
 

  

Moderne kort over Han Herred – Gøttrup, Kettrup, Øslev, Husby; Bejstrup, Haverslev – og egnen øst for Fjerritslev med Kollerup, Lerup og Tranum kirker.
  

Niels er altså født og opvokset i Trustrup by i Kettrup sogn og kun en kilometers penge fra Husby, hvor han bosætter sig med Ingeborg, da de to bliver gift i 1803. Alderen ser ud til at passe – han er 25 ved folketællingen i 1801 og dermed 27, da han bliver gift – og navnet på hans søsters ægtemand, Peder Danielsen, som sammen med hustru og spædbarn bor på gården i 1787, er identisk med navnet på en af de to forlovere, da Niels og Ingeborg bliver gift i 1803. Hermed er vi kommet et slægtled dybere; navnene på det tredje af morfar Niels Møllers otte tipoldeforældrepar er Peder Pedersen født cirka 1731 og Maren Nielsdatter født cirka 1733.

 

Da sønnen Niels Pedersen bliver døbt i 1775, registreres forældreparret i kirkebogen som 'Peder Nørgaard og Maren Nielsdatter'. [Kollerup 1773-1804, opslag 15] Tilnavnet Nørgaard skyldes, at faderen Peder Pedersen er fæster af gården Nørgaard i Trustrup tæt ved landsbyen Husby i Kettrup sogn. Efterfølgende overtager sønnen Niels Pedersen tilnavnet Nørgaard – og formodentlig også fæstet i Trustrup, da den gamle Peder dør i 1802. [Kettrup 1773-1804, opslag 125]
 
At dømme efter aldersangivelsen på Peder Pedersen og Maren Nielsdatters ældste barn i folketællingen 1787 ovenfor – Magrethe Pedersdatter på 27 – bliver parret sandsynligvis gift kort før 1760, men vielsen ses ikke i Kettrup sogn. Jeg åbner derefter en efter en kirkebøgerne for de omkringliggende sogne Gøttrup, Bejstrup, Haverslev, Skræm – og i Kollerup finder jeg en en optegnelse, der måske er den rigtige. Året er 1754, og her står, at ’Peder Pedersen af Søndergaard i Fieritsleuf og Maren Nielsdatter af Graven (bliver) trolovede d. 15. May og copulerede Tirsdag d. 9. Octobr i Schrem Kirke’. [Kollerup 1714-1771, opslag 315] Navnene er i hvert fald rigtige, henholdsvis Peder Pedersen og Maren Nielsdatter, og tidspunktet passer også nogenlunde – selv om 1754 jo er temmelig lang tid før, parrets ældste datter Magrethe bliver født omkring 1760... Men denne optegnelse er indtil videre det bedste bud.
 
Begge de nævnte hjemsteder for henholdsvis brudgom og brud, Fjerritslev og Graven, er lokaliteter i Kollerup sogn, så jeg antager, at begge nok er født her – og det ser ud til at stemme. I 1731 døber parret Peder Christensen Søndergaard og Kirsten Christensdatter af Fjerritslev sønnen Peder, og kort efter døber parret Niels Christensen og Maren Christensdatter, ligeledes af Fjerritslev, i januar 1733 datteren Maren, begge dåbshandlinger i Kollerup kirke. [Kollerup 1712-1771, opslag 61 og 62] Fødeårene stemmer med folketællingen 1801 ovenfor, Peder er to år ældre end Maren, og fødeårene er henholdsvis 1731 og december 1732. Navnene på morfar Niels Møllers femte og sjette tiptip oldeforældrepar er altså henholdsvis Peder Christensen Søndergaard / Kirsten Christensdatter og Niels Christensen / Maren Christensdatter. Faderen til Peder Pedersen, Peder Christensen Søndergaard, dør i følge kirkebogen som 33-årig i oktober måned 1730, altså nogle måneder før sønnen bliver født i 1731. [Kollerup 1712-1771, opslag 244]

 

Kollerup kirke, Vester Han Herred, Thisted amt.

  
Ingeborg Nielsdatter af Kollerup
 
Nu forsøger jeg på tilsvarende måde også at spore anerne for Niels Pedersen Nørgaards hustru, Ingeborg Nielsdatter – men der er tilsyneladende ikke noget match på navnet for en kvinde i passende alder i Kettrup sogn i 1801. Men i nabosognet Kollerup finder jeg en Ingeborg Nielsdatter i denne husholdning:
 
Thisted, Vester Han, Kollerup, Borup Gaarde, , 53, FT-1801, b6089
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 35 Gift huusbonde bonde og gaardbeboer
Dorthe Christensdatter 28 Gift hans kone
Maren Pedersdatter 4 Ugift deres datter
Ingeborg Nielsdatter 22 Ugift konens søster
Dorthe Nielsdatter 15 Ugift tjenestepige
 
Ingeborg er 22 år gammel, ugift og bor på dette tidspunkt hos sin søster, Dorthe Christensdatter. Både Ingeborg og den nævnte søster optræder 14 år tidligere i 1787 i denne familie, stadig i Kollerup sogn nord for Kettrup:
 
Thisted, Vester Han, Kollerup, Hingelberg Bye, , 6, FT-1787, B2965
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Møller 39 Gift hosbonde bonde og gaardbeboer
Maren Nielsdatter 39 Gift madmoder
Dorthe Christensdatter 12 Ugift daatter af 1ste ægteskab
Ingeborg Nielsdatter 5 Ugift barn af 2det ægteskab
Christen Nielsen 3 Ugift barn af 2det ægteskab
Johanne Nielsdatter 1 Ugift barn af 2det ægteskab
Søren Mortensen 23 Ugift tjenestefolk
Jens Andersen 8 Ugift tjenestefolk
 
Alderen på begge søstre passer i runde tal med folketællingen fjorten år senere – og der er desuden en forklaring på, hvorfor Dorthe, som er den ældste, hedder Christensdatter og lillesøster Ingeborg Nielsdatter til efternavn. Deres mor, Maren Nielsdatter, er gift for anden gang, og Dorthe er datter af første ægteskab, Ingeborg af andet ægteskab. Og Ingeborgs far hedder minsandten Niels Møller – hvilket må være det definitive bevis på, at alting jo i sidste ende hænger sammen, og at der findes en forklaring på næsten alt...
 

Gamle gravhøje på bakkekammen nær Husby i Vester Han Herred, april 2011.
 
Måske har vi her fundet den oprindelige, allerførste Niels Møller – ham, der mange år senere har givet navn til min morfar i Fredericia, Niels Møller Jensen... I hvert fald står det op igennem historien fast, at Ingeborg Nielsdatters datter Else Marie på gården Ørebro ved Kettrup i cirka 1840 kalder en af sine sønner Niels Møller Jensen, og at en anden af hendes sønner, Otto Edvard Jensen, i 1887 navngiver sin ældste søn, og min morfar – Niels Møller Jensen. Der begynder at tegne sig en sammenhæng.
 
Niels Pedersen Nørgaard og Ingeborg Nielsdatter i Kollerup
 
Sløjfen for denne gren af slægten bliver bundet, da jeg i folketællingen 1834 finder både Niels Pedersen Nørgaard og Ingeborg Nielsdatter, nu bosiddende i netop Kollerup sogn, hvor vi ovenfor har konstateret, at Ingeborg må være født og opvokset. Hvorfor parret har forladt gården Nørgaard i Trustrup ved Husby, kan jeg ikke sige – men navnene stemmer, helt ned til at Niels nu har tilnavnet Nørgaard, som også nævnes i Kettrup kirkebog i forbindelse med dåbshandlingerne for alle børnene Peder, Maren og Else Marie – og også alderen stemmer overens. Niels Pedersen er født omkring 1775, Ingeborg Nielsdatter omkring 1780.   
 
Thisted, Vester Han, Kollerup, Kollerup Bye, et Huus, 17, FT-1834, C5918
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Pedersen Nørgaard 60 Gift Huusmand
Ingerborg Nielsdatter 53 Gift Hans Kone
Karen Marie Nielsdatter 15 Ugift Deres Døttre
Kirsten Nielsdatter 10 Ugift Deres Døttre
 
Ved de efterfølgende folketællinger i 1840 og 1845 registreres Niels som enkemand – og det samme er tilfældet i 1850, hvor Niels som 77-årig bor på aftægt hos sin søn Peder Nielsen Nørgaard. Sønnen angives at være 46 år – og det stemmer jo med, som vi har set ovenfor, at Niels og Ingeborgs første barn, Peder, bliver født i Kettrup i 1804.
 
Thisted, Vester Han, Kollerup, Kollerup Bye, en Gaard, 17, FT-1850, C3933
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Nielsen Nørgaard 46 Gift Gaardmand Kjettrup Sogn Thisted Amt
Mette Marie Jensdatter 51 Gift hans Kone Her i Sognet
Oline Johanne Pedersdatter 17 Ugift deres Børn Her i Sognet
Søren Christian Pedersen 10 Ugift deres Børn Her i Sognet
Niels Larsen Pedersen 8 Ugift deres Børn Her i Sognet
Niels Pedersen Nørgaard 77 Enkemand Aftægtsmand Kjettrup Sogn Thisted Amt
Christen Nielsen 27 Ugift Tjenestekarl Kjettrup Sogn Thisted Amt
 
I følge tilgangslisten i Kollerup kirkebog ankommer parret Niels Pedersen og hustru Ingeborg Nielsdatter til sognet i 1824, og Niels benævnes i den forbindelse med 'Gaardmand i Fjerritslev, Skræm Sogn'. Hvis det er korrekt, har parret altså, siden datteren Else Maries dåb i Kettrup i 1809, i mellemtiden opholdt sig i Fjerritslev. [Kollerup 1814-1840, opslag 138] Ingeborg Nielsdatter dør i december 1836 og Niels Pedersen Nørgaard i 1857, begge i Kollerup. [Kollerup 1814-1840, opslag 183; Kollerup 1840-1883, opslag 289]
    
Mølleren af Han Herred
 
Den omstændighed, at min morfar Niels Møllers oldemor Ingeborg Nielsdatters far er registreret i folketællingen 1787 med navnet Niels Møller ansporer selvfølgelig til at lede videre. Det har hele tiden været en af ambitionerne med denne krønike at finde ud af, om Møller-navnet er tilfældigt eller kan spores til en forfar, som rent faktisk er møller, og endnu bedre: Om navnet kan knyttes til en konkret mølle.  
  
Thisted, Vester Han, Kollerup, Hingelberg Bye, , 6, FT-1787, B2965
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Møller 39 Gift hosbonde bonde og gaardbeboer
Maren Nielsdatter 39 Gift madmoder
Dorthe Christensdatter 12 Ugift daatter af 1ste ægteskab
Ingeborg Nielsdatter 5 Ugift barn af 2det ægteskab
Christen Nielsen 3 Ugift barn af 2det ægteskab
Johanne Nielsdatter 1 Ugift barn af 2det ægteskab
Søren Mortensen 23 Ugift tjenestefolk
Jens Andersen 8 Ugift tjenestefolk
 
Optegnelsen fra folketællingen fortæller, at Niels Møller med hustru og fire børn i 1787 er bosat et sted ved navn Hingelberg by i Kollerup sogn, og jeg åbner derfor Kollerup sogns kirkebog og leder efter Ingeborg i dåbsregistret. Hun angives at være 5 år i 1787 og må derfor været født omkring 1782. Men kirkebogen nævner ingen Ingeborg omkring dette tidspunkt... Jeg finkæmmer siderne både før og efter 1780 flere gange, men der er ingen spor af hverken Ingeborg eller de mindre søskende Christen og Johanne. Konklusionen må være, at forældrene Niels og Maren i 1787 er tilflyttere til Kollerup, og at børnene er født i et af nabosognene.

 

Jeg prøver først Kettrup, men uden resultat. Heller ikke de øvrige nabosogne i Vester Han Herred – Gøttrup og Hjortdal – har spor efter Niels og familie. Jeg prøver Aggersborg, Bejstrup og Skræm i Øster Han Herred, men stadig uden resultat. Først i det lille Lerup sogn omkring en ensomt liggende kirke i bakkerne vest for Tranum er der bid. Her finder jeg efter lang tids søgning både Ingeborg, Christen og Johanne i dåbsregistret.
 

Opslag i Lerup-Tranum kirkebog anno 1781, øverst med registrering af Ingeborgs dåb i april 1781. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 62]
 
Jeg staver mig igennem den korte tekst – som fortæller at Niels Jespersen og hustru Maren Nielsdatter den 29. april 1781 døber deres datter Ingeborg i Lerup kirke. Barnet bæres af Jacob Jespersens kone på Line (dvs. Linegaard), og fadderne er Jesper Larsen Sorup(?), Morten Pedersen, Christen Mortensen af Lunde og Bent Jespersen af Mølgaard. Måske er Jacob og Bent Jespersen Niels’ brødre?

 

Ingeborgs forældre Niels og Maren oplyses at være ”af” noget, der ligner navnet på en mølle – men som i denne registrering er vanskelig at læse. ”Melmølle”, eller noget i den retning. Andre steder i kirkebogen er stedbetegnelsen imidlertid tydeligere. Her registreres parret som ”Niels Jespersen og hustru Maren Nielsdatter af Mellemmølle”. Niels hedder altså i virkeligheden Jespersen – men han kaldes til daglig Niels Møller, fordi han er fæster på Mellemmølle i Lerup sogn, et par kilometer syd for kirken. ”Melmølle” er en forkortelse for navnet ”Mellemmølle”.
 

Målebordskort fra midt i 1800-tallet – med Lerup kirke øverst og Mellemmølle ved gården
Mølgaard nederst. Foran møllen ses mølledammen markeret.
 
Et godt gæt ud fra navnene i dåbsoptegnelsen for Ingeborg er, at Niels er født og opvokset på Mølgaard og nu – i 1781 – arbejder på møllen, der ligger i tilknytning til gården. De følgende år nævnes både Niels og hustru Maren mange gange i kirkebogen; de står ofte faddere, og døber som nævnt selv børnene Christen i 1784 og Johanne i 1787. Ved de sidste optegnelser ændres stedsangivelsen af Mellemmølle til ”Niels Jespersen og hustru Maren Nielsdatter af Vester Mølle”. Det må betyde, at Niels har skiftet arbejde – men han er stadig møller af erhverv og registreres som nævnt med dette tilnavn i stedet for Jespersen ved folketællingen 1787. Efter 1787 nævnes Niels og Johanne ikke mere i Lerup sogns kirkebog. Han og Maren er med deres fire børn flyttet til Hingelberg by i Kollerup sogn.
 

Mellemmølle ved Tranum Å, Lerup Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, cirka 1930. De to bygninger til venstre er smedjen, det hvide hus midt i billedet er Mellemmølle, Mølgaard skimtes mellem træerne i baggrunden. Fra mølledammen til højre i billedet løb vandet under vejen foran huset til møllehjulet ved den fjerneste gavl. Klik på billedet for at se en større udgave. [Foto stillet til rådighed i november 2006 af Egild Røge, Lerup]
  
Egild Røge, der i november 2006 er kontaktperson for Lerups sognegruppe, fortæller i telefonen, at der i gamle dage var tre møller i sognet – Øster Mølle, Vester Mølle og den midt imellem, Mellemmølle. Alle tre møller er for længst nedlagt – men Egild er selv opvokset på Mølgaard og husker fra sin barndom, at bygningerne fra Mellemmølle (som blev nedlagt omkring 1910) op gennem 1930’erne lå der endnu.
  

Mit eget foto af Lerup kirke i november 2006.
 
Med historien om tip-tip oldemor Ingeborg Nielsdatters far er det stedfæstet, hvor i Han Herred min morfars mellemnavn ’Møller’ har sin oprindelse. Niels Møller Jensens tipoldefar Niels Jespersen er sidst i 1700-tallet tilknyttet Mellemmølle i Lerup sogn og kaldes i daglig tale Niels Møller. Det fjerde af min morfars otte tipoldeforældrepar er dermed Niels Jespersen Møller født 1748 og Maren Nielsdatter ligeledes født 1748.
 
Efterprøvning af sammenhængene – Ingeborg Nielsdatter og Niels Jespersen Møller
 
Sporingen af tråden fra min morfar Niels Møller Jensen via hans far Otto Edvard Jensens slægt tilbage til Niels Møller af Mellemmølle sidst i 1700-tallet er så vigtig for denne krønike, at jeg bliver nødt til at dobbelttjekke, om forbindelsen er 100 pct. vandtæt. I udgangspunktet er det bevist, at oldefar Otto Edvard Jensen er søn af Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter. Otto er med sikkerhed født i Kettrup sogn, og i Kettrup sogn er der kun født én Otto Edvard Jensen i eller omkring 1853, som vi véd er Ottos fødselsår.
 

Det er dernæst hævet over enhver tvivl, at Else Marie Nielsdatters forældre er Niels Pedersen og Ingeborg Nielsdatter. En hel stribe folketællinger op igennem 1800-tallet fortæller, at Else Marie er født omkring 1809 i Kettrup – og i Kettrup sogn er der (bortset fra hendes søster, Else Marie den første, der dør som spæd i 1808) i perioden 1805-1814 kun født én pige med navnet Else Marie Nielsdatter, og hendes forældre – jfr. illustrationen fra kirkebogen ovenfor – er Niels Pedersen og Ingeborg Nielsdatter.
 

Kettrup kirke den 1. april 2011.

 

I forhold til forbindelsen tilbage til Mellemmølle mangler vi altså kun at bevise, at Else Maries mor, Ingeborg Nielsdatter, er datter af Niels Jespersen, kaldet Niels Møller – eller rettere, at Niels Møllers datter Ingeborg født i Lerup 1781 er identisk med den Ingeborg, vi véd er Else Maries mor. 
 

Vi ved, at Niels Pedersen og Ingeborg Nielsdatter bliver gift i Kettrup 1803 og får børnene Peder 1804, Maren 1805, Else Marie 1807 og Else Marie 1809 – og at parret efterfølgende flytter til Kollerup, hvor de i folketællingen 1834 er nævnt i denne husstand:
 
Thisted, Vester Han, Kollerup, Kollerup Bye, et Huus, 17, FT-1834, C5918
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Pedersen Nørgaard 60 Gift Huusmand
Ingerborg Nielsdatter 53 Gift Hans Kone
Karen Marie Nielsdatter 15 Ugift Deres Døttre
Kirsten Nielsdatter 10 Ugift Deres Døttre
 
Ingeborg er 53 år på dette tidspunkt og må ergo være født cirka 1781 – altså præcis samme tidspunkt, som vi véd er fødselsåret for Niels Møllers Ingeborg. Alderen stemmer altså.
 

Navnet stemmer også – men der kan jo være flere personer på samme alder, der har samme navn – så det skal også undersøges. Ved alle folketællingerne 1787, 1801 og 1834 er der i hele Han Herred (både Øster og Vester) hver gang i alt tre personer på cirka den rigtige alder, altså født i perioden 1778-1784, som bærer navnet Ingeborg/Ingerborg/Ingeborre/Ingebor Nielsdatter/Nilsdatter. Stavemåderne for både fornavn og efternavn varierer lidt. I vest har vi en Ingerborg, der i 1787 som 3-årig bor i Vust, i 1801 som 18-årig er tjenestepige i Vust og i 1834 som 50-årig er gift og bor i nabosognet til Vust, Tømmerby. I øst har vi en Ingerborg, der i 1787 som 7-årig bor i Øster Svenstrup, i 1801 som 22-årig er tjenestepige i Øster Svenstrup og i 1834 som 55-årig er gift og bor i nabosognet til Øster Svenstrup, Lerup. Og midt imellem har vi en Ingeborg, der alle tre år bor i Kollerup – i 1787 som 5-årig datter af Niels Møller, i 1801 som 20-årig boende hos sin søster Dorthe Christensdatter (begge søstre indgår også i Niels Møllers husholdning i 1787), og i 1834 som 53-årig gift og boende sammen med Niels Pedersen Nørgaard (som vi véd er identisk med Else Marie Nielsdatters far).
 

Der er altså ingen tvivl – de tre forskellige aldersudgaver af Ingeborg Nielsdatter, hver gang i Kollerup sogn, er en og samme person – og forbindelsen tilbage til Niels Møller af Mellemmølle er hævet over enhver tvivl.
 

Mellemmølle i Lerup sogn, november 2006. Det gamle møllehus midt i billedet er restaureret, mølledammen på denne side af vejen er borte og i ladebygningen til venstre er der indrettet et lille landbrugsmuseum.
  
Ketty Johanssons bog ”Lerup-Tranum Øster Svenstrup”, udgivet i 1989, fortæller i følge Ib Hejlesen lidt om Mellemmølle ved Tranum å og omtaler også nogle af de mennesker, som i tidens løb har haft møllen – blandt andre en Christen Graversen, som i midten af 1700-tallet var en driftig herre med fem ægteskaber i alt. Hans sidste hustru er Ingeborgs mor, Maren Nielsdatter, med hvem Christen får datteren Dorthe Christensdatter født i 1775. Kort efter dør gamle Christen, og Maren bliver gift med Niels Jespersen, der er søn af Jesper Nielsen født 1711 og Ingeborg Nielsdatter på Mølgaard.
  
Niels, Nielsen & Nielsdatter
  
Det sidste fremgår også af en vidtforgrenet anetavle, som findes på Internettet. En Otto Jensen født i 1954 i Klim har kortlagt sin slægt 14-15 generationer tilbage i tiden, og hans og mine rødder krydser hinanden ved netop Mellemmølle i Lerup sogn i slutningen af 1700-tallet, idet Niels Jespersen Møller født 1748 og Maren Nielsdatter ligeledes født 1748 er både Ottos og mine 3xtip oldeforældre. Hvor min morfar og jeg er efterkommere efter Niels og Marens datter Ingeborg født 1781, nedstammer Otto fra Ingeborgs lillebror Christen født 1784 – samme Christen Nielsen Møller, som vi nedenfor i afsnittet ”Slægten i Kettrup” ser blive gift med først Kirsten Iversdatter (i 1813) og dernæst (i 1827) med Christen Bentsens datter Mariane Christensdatter. Mariane og Christen får sammen døtrene Maren f. 1830 og Christine f. 1831 – og begge er blandt nævnte Ottos otte tipoldemødre.

 

Ud over fælles 3xtip oldeforældre i Niels Møller og Maren Nielsdatter har Otto og jeg altså også fælles tiptip-oldeforældre i Christen Bentsen født 1765 og og Berthe Jensdatter født 1763. Min morfar og jeg nedstammer fra parrets søn Jens Christian f. 1801 – og Otto fra lillesøsteren Maren f. 1803. Så er dét ligesom på plads. Og nu er det på tide at kigge i Ottos anetavle for at se, hvor langt tilbage i tiden han har sporet forfædrene til hhv. Christen Bentsen og Berthe Jensdatter og Niels Jespersen og Maren Nielsdatter.
 

Ikke så overraskende – i betragtning af de trængsler med at finde længere tilbage, jeg selv har redegjort for i et tidligere afsnit – har Otto ingen oplysninger om hverken Christen Bentsens eller Berthe Jensdatters ophav. Her er jeg selv nået længere tilbage i tiden – hvilket jeg i en email i maj måned 2007 har gjort opmærksomhed på. Derimod har Otto som nævnt ovenfor flere oplysninger om Niels og Maren.
   
 
I årene 1775 og 1776 er der ingen vielser i Lerup kirke – men den 19. oktober 1777 bliver ”Niels Jespersen af Mølgaard og enken i Mellemmølle Maren Nielsdatter copulerede efter foregående trolovelse”. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 371]  
   
Niels Jespersen er født i 1749 i Lerup og bliver døbt i Lerup kirke i december samme år. Hans forældre er Jesper Nielsen født cirka 1711 i Lerup og Ingeborg Nielsdatter. Jesper og Ingeborg bliver gift den 5. december 1742 i Torslev, Øster Han Herred [Torslev kirkebog 1685-1809, opslag 405], og driver herefter gården Mølgaard i Lerup sogn. Fødselsåret for Ingeborg er ikke kendt – men hun stammer formodentlig fra Torslev, hvor parret bliver gift i 1742. Vi er hermed kommet et slægtled yderligere tilbage i tiden – og Jesper Nielsen født 1711 og Ingeborg Nielsdatter er det syvende af min morfar Niels Møllers seksten tiptip-oldeforældrepar. Jesper dør i 1771 og Ingeborg i 1779, begge i Lerup. Af kirkebogens fortegnelse over døde i sognet fremgår, at Ingeborg er 58 år gammel ved sin død i 1779. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 421] Ingeborg er med andre ord født cirka 1721. 
 

Ved folketællingen i 1787 bor der præcis 200 mennesker i Lerup sogn. Jesper og Ingeborg er døde, og Mølgaard bestyres nu af enkemand Anders Pedersen, som er alene med et lille barn – og har fire tjenestefolk. Mellemmølle bestyres af selvejer-møller Niels Nielssen. Det er altså ikke nogen af Jesper og Ingeborgs sønner, der har overtaget hverken gården eller møllen. Vi ved, at sønnen Niels Jespersen Møller i mellemtiden er flyttet med kone og børn til Kollerup – og i dåbsoptegnelsen for Niels og hustru Marens datter Ingeborg i 1781 har vi set navnene Jacob Jespersen af Linegaard og Bent Jespersen af Mølgaard. Ved folketællingen seks år senere er Jacob Jespersen fortsat husbond på Liinegaard, mens Bent Jespersen tilsyneladende har forladt både Mølgaard og sognet.

 

Niels Jespersen og hustru Maren opkalder deres datter født i 1781 efter Niels’ mor Ingeborg. Faktisk får parret allerede året før, i 1780, en datter, som også kaldes Ingeborg, men dør som spæd. Jacob født 1743 er det ældste af Jesper Nielsens og Ingeborg Nielsdatters børn. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 8-22] Efter ham følger Niels født 1744 (dør som spæd), Caren født 1746, Maren født 1747 (dør som spæd) og Niels født 1749 – hvilket jo faktisk er præcis 200 år før undertegnede, endnu en Niels, født i 1949.
 

Niels Jespersens hustru Maren Nielsdatter er i følge Otto Jensens anetavle født 1750 i Lerup sogn.  Hendes forældre er Niels Olesen og Johanne Pedersdatter, bosiddende i landsbyen Telling, Lerup sogn – hvilket også bekræftes ved opslag i kirkebogen, hvor Maren står opført som det første barn i sognet, der bliver døbt i året 1750. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 22] Sjovt nok er registreringen af Marens dåb opført på samme side i kirkebogen som den tilsvarende indgang for hendes senere mand, Niels, der jo er født i december 1749...
  

Klip fra Lerup sogns kirkebog omkring årsskiftet 1749-1750. Øverst ”Jesper Nielsen og hustrus barn i Mølgaard døbt og kaldet Niels”. Niels er det sidste barn, der bliver døbt i Lerup kirke i 1749. Nederst ”Niels Olesens og hustru Johanne Pedersdatters barn i Telling døbt og kaldet Maren”. Maren er det første barn, der døbes i året 1750. Mange år senere bliver de to gift med hinanden, også i Lerup kirke – nemlig i 1777, se illustrationen ovenfor.
  
Ottos anetavle har ikke oplysninger om fødselsår eller fødested for Marens forældre, Niels Olesen og Johanne Pedersdatter – men folketællingen 1787 nævner en Johanne Pedersdatter i Telling, som meget vel kan være identisk med Marens mor.
   
Hjoerring, Øster Han, Lerup, Telling Bÿe, , 3, FT-1787, B3987
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Nielsen 33 Ugift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer
Johanne Pedersdatter 68 Enke Mad Moder
Karen Nielsdatter 27 Ugift en Datter
Hans Christensen 14 Ugift Tieneste Dreng
    
Johanne Pedersdatter er enke og bor på aftægt hos sønnen Christen Nielsen, som er bonde og gårdbebeboer i Telling by. I huset er desuden datteren Karen Nielsdatter. Ud fra efternavnene på de to unge – Nielsen og Nielsdatter – ved vi, at Johannes afdøde mand hedder Niels, og vi har hermed med stor sandsynlighed fundet husstanden for Marens forældre, Niels Olesen og Johanne Pedersdatter. Kirkebogen bekræfter, at nævnte Christen Nielsen, som i folketællingen oplyses at være 33 år i 1787, er født i 1754 som søn af netop Niels og Johanne i Telling. [Lerup-Tranum 1742-1814, opslag 28] Johanne er 68 år gammel i 1787 og dermed født i 1719. Ud fra deres børns fødselsår – Maren 1750, Christen 1754, Karen 1760 – er det et godt gæt, at Niels og Johanne bliver gift i anden halvdel af 1740’erne, men vielsen er ikke registreret i Lerup-Tranum sognes kirkebog, så sandsynligvis stammer i hvert fald Johanne fra et af nabosognene, hvor parret af samme grund er blevet gift, inden de bosætter sig i Telling.
  

Moderne kort over egnen omkring Lerup kirke i Øster Han Herred. Nederst til venstre landsbyen Telling, til højre Mellemmølle og øverst den ensomt liggende Lerup kirke. Bemærk den store rigdom på gamle gravhøje på alle bakkedragene.
   
Niels Olesen er muligvis født i Telling, og jeg forsøger om jeg kan opspore ham i kirkebogen. Hvis han er nogenlunde jævnaldrende med Johanne født 1719 skal han findes i dåbsregistret for 1710’erne – og her støder jeg faktisk hurtigt på et forældrepar, hvor faderen har et fornavn, der ligner navnet Ole eller Olle. Efternavnet er sværere at tyde, men det er kort på kun 4-5 bogstaver, og et gæt kunne være Rand eller Rands. Derimod er hustruens navn nemt at tyde, nemlig Maren Lauridsdatter. Parret døber op igennem 1710’erne børnene Laurids, Christen og sandelig: i 1713 sønnen Niels – men børnerækken fortsætter, i 1718 på ny med en Niels, hvilket må betyde, at Niels I er død som spæd, og at Niels II født 1718 sikkert er den Niels Olesen, jeg leder efter. [Lerup-Tranum 1687-1742, opslag 90-97] Nu spørger jeg Google, om der skulle være spor efter en Niels Olesen i Telling, og overraskende nok: igen er der bid! Google henviser til en slægtshjemmeside for en Hans Henning Eriksen bosiddende i Charlottenlund, som har lagt en ”Slægtsbog udgivet 1988 af Peter Rønn Christensen, sønnesøn af Kren Øland og fætter til Kristine Larsen” ud på nettet – og her fortæller følgende afsnit udførligt om nogle af de personer, som indeværende afsnit af min krønike har fokuseret på:
  
Ane 58 Christen Gravesen #700. Født 10.8.1712 i Mellemmølle i Lerup sogn. Han overtog møllen efter faderens død i 1741 og drev den derefter til han selv døde i 1777. I 1774 købte han møllen af Kokkedals ejer Jelstrup for 520 rdl. For at skaffe en del af købesummen udstedte han pantebrev til Peder Povlsen Skrædder i Nørøkse på 200 rdl. For at modvirke den hemmelige brændevinsbrænding på landet udstedte regeringen i 1770 privilegium til een mand i hvert ”distrikt” (som regel vist et sogn) på retten til at lave brændevin. Ved auktionen, hvor privilegierne forpagtedes bort, forpagtede Christen Gravesen, Lerup sogn for en årlig afgift af 1 rdl. – mindre kunne det jo vanskeligt være, men regeringens egentlige formål med ordninger var jo at skaffe lokale mænd til at holde styr på den private brændevinsbrænding. Han var gift fem gange og havde 17 børn, som dog ikke alle blev voksne. Gift 1. gang med Kirsten Madsdatter (ane 59) ”af Telling”, født ca. 1703, død 1753. Gift 2. gang 1754 med Maren Christensdatter født ca. 1729 (Forældre: Chr. Larsen i Janum gift m. Dorthe Mortensdatter), død i barselsseng 1755. Gift 3. gang 1756 med Maren Mortensdatter født 1734 (Morten Christensen i Lunde, gift med Maren Christensdatter). Død 1763. Gift 4. gang 1763 med Dorthe Mortensdatter født 1739 (Morten Christensen i Telling gift m. Karen Vognsdatter). Død 1772. Gift 5. gang 1772 med Maren Nielsdatter født 1750 (Niels Olesen Roed i Telling gift med Johanne Pedersdatter). Hun blev gift II i 1777 med eftermanden i Mellemmølle Niels Jespersen (Roed eller Vognsen).
       
Afsnittet omtaler til slut Maren Nielsdatter, som var gift første gang med Christen Gravesen, og anden gang med Niels Jespersen Møller – og ud over, at det hermed er forklaret, hvordan Niels overtager Mellemmølle ved at gifte sig med den tidligere ejers enke, bekræftes imod slutningen af teksten, at Marens forældre er Niels Olesen Roed og Johanne Pederdatter i Telling. Efternavnet Roed er en interessant oplysning, og nu slår jeg igen op i kirkebogen og er ikke længere i tvivl om navnet på Niels Olesens far. Han hedder ikke Rand men Roed – og det er nu bekræftet, at Niels Olesen Roed født 1718 og Johanne Pedersdatter født 1719 er det ottende af min morfars 16 tiptip-oldeforældrepar. Samtidig kender vi nu også navnene på et slægtled endnu dybere, nemlig Niels Olesens forældre og et af min morfars tiptiptip-oldeforældrepar, Olle Roed og Maren Lauridsdatter – begge født i slutningen af 1600-tallet – og begge altså med rod i Telling by, Lerup sogn i Øster Han Herred. Parret bliver gift i Lerup kirke i året 1709. Slægtsnavnet Roed er velkendt i Øster Han Herred på dette tidspunkt, og det skulle ikke undre, hvis det med tiden kan lykkes at følge denne tråd i slægten endnu længere tilbage i tiden.
   

I året 1718 i Lerup kirke bliver ”Olle Roeds og Maren Lauridsdatters barn i Telling døbt og kaldet Niels”. Barnet er min 4xtip oldefar Niels Olesen Roed, far til min 3xtip oldemor Maren Nielsdatter, som bliver gift med min 3xtip oldefar Niels Jespersen Møller. Olle Roed og Maren Lauridsdatter er mine 5xtip oldeforældre. [Lerup-Tranum 1687-1742, opslag 97] 
    
Hermed er vi kommet hele vejen rundt om slægten på min morfar Niels Møller Jensens fædrene side. Vi har fundet navnene på alle tipoldeforældre – og i de fleste tilfælde også navnene et lag eller to dybere, altså til hans tiptip oldeforældre og det sidste eksempel helt tilbage til hans tiptiptip oldeforældre, dybt nede i 1600-tallet. Alle er født og opvokset i Han Herred – og tipoldefar Niels Jespersen, møller på Mellemmølle i Lerup sogn, er den person i verdenshistorien, som har givet anledning til min morfars fornavn og mellemnavn, Niels Møller.  
      
Slægten i Kettrup
 

På Kettrup kirkegård står den dag i dag et minde med nogle af slægtens navne. Her stenen
over Birgitte Jensdatter – datter af Jens Christian Christensen og søster til oldefar Otto
Edvard Jensen – og hendes mand Jens Pedersen. Det var Birgitte og Jens, der i 1867 overtog
gården Ørebro efter Jens Christian Christensen og Else Marie Nielsdatter.
 
Nærlæsningen af kirkebøgerne afslører en interessant detalje vedrørende min oldefar Ottos bedsteforældre. Hans farfar, og dermed min tip-tip oldefar, Christen Bentsen – gårdmanden i Øslev – er faktisk i 1800-tallets første årtier sognefoged i Kettrup. Det fremgår af kirkebogen i forbindelse med dåben af sønnen Lars i juni måned 1807 [Kettrup 1805-1814, opslag 26] – og måske er det også i denne egenskab, at Christen i forbindelse med præstens beskrivelse af en ægtepagt i 1816 som vidne prenter sin signatur i kirkebogen. Vi har ingen billeder af forfædrene så langt tilbage i tiden – men de taler til os gennem de spor, de har efterladt – her altså min tip-tip oldefar Christens egen håndskrift. Sjovt nok staver han selv efternavnet med d, altså Bendsen, mens præsten her skriver Benzen – og andre steder Bentzen eller Bentsön.

 

  

Tip-tip oldefar Christen Bentsens signatur i Kettrup sogns kirkebog anno 1816. Oversat til latinske bogstaver lyder teksten således: ”Som Forlover for Enkemand Christen Thomassen, Gaardmand i Vester Ullerup, Thorup Sogn og Pigen Mette Iversdatter i Øslev, indestaar vi undertegnede Christen Benzen, Gaardmand og Sognefoged, og Iver Pedersen, fader til bemeldte Mette Iversdatter her, at de hverken i henseende til Slægtsskab, andet Ægteskab, Børnekopper eller Skiftehold efter Christen Thomsens forrige Hustru A. Christensdatter, er noget hendeligt i Anmeldte forlovedes ægteskabelige Forbindelse. Kettrup d. 20de Januar 1816. Christen Bendsen, Iver Pedersen” [Kettrup 1805-1814, opslag 110]
 
Dokumentet ovenfor, som Iver Pedersen og Christen Bendsen signerer i fællesskab, handler om giftermålet for en af Ivers døtre, Mette Iversdatter. Iver Pedersen ejer omkring år 1800 gården Dejerhøjgaard i Øslev – og da en anden af hans døtre, Kirsten Iversdatter, i 1813 vies til Christen Nielsen Møller fra Lerup, overdrager Iver selvejerskødet for gården til svigersønnen. Kun ni år senere dør Kirsten i 1822 som 33-årig, men yderligere fem år senere gifter Ivers svigersøn sig i 1827 igen, denne gang med Mariane Christensdatter, som er tyve år yngre end ham. Jeg tror, Ivar har hjulpet svigersønnen med at finde en ny kone. Jeg har slået efter i kirkebogen, og Mariane (født 1804) er datter af netop Christen Bentsen (og dermed søster til min tipoldefar, Jens Christian Christensen). Iver og Christen har helt klart været gode venner og sandsynligvis naboer i Øslev – og Christen Nielsen Møllers andet ægteskab med tyve år yngre Mariane kunne godt ligne noget, der er udtænkt og planlagt af de to gamle, Christen og Iver. Arrangerede ægteskaber har ikke været et ukendt fænomen i det danske bondesamfund. Atten dage efter, der er kommet en ny kone på Dejerhøjgaard i hans datter sted, dør den gamle Ivar Pedersen den 20. november 1827, 75 år gammel. [Oplysninger fra Erling Jensen vedrørende ”Dejerhøjgaard” i Øslev by]
   
 
Tip-tip oldefar Christen Bentsen havde en af gårdene i Øslev fra cirka 1795. Mit eget foto fra rundtur i Han Herred, oktober 2007.

 

Iver Pedersens svigersøn i denne lille historie, Christen Nielsen Møller, er for øvrigt lillebror til Ingeborg Nielsdatter, som er mor til Else Marie, der ligesom Christen i historien også bliver gift med et barn af sognefoged Christen Bendsen, nemlig Jens Christian Christensen. Da Christen Møller, efter hans første kone er død i 1822, i 1827 bliver gift med Mariane Christensdatter, er han efterfølgende med til at bane vejen for, at hans søsterdatter Else Marie fire år senere bliver gift med Jens Christian... Der sker det, at Else Marie – der jo bor hos sine forældre Niels Pedersen Nørgaard og Ingeborg Nielsdatter i Kollerup – i 1830 som 21-årig kommer i huset hos Christen Bentsen i Øslev ved Kettrup. Sandsynligvis har hendes morbror Christen Møller været med til at formidle dette. Året efter bliver Else Marie i Kettrup kirke den 13. august 1831 som 22-årig viet til Christen Bentsens 30-årige søn Jens Christian. Fadderne er Christen Møller og Christen Bendsen, gårdmænd i Øslev. [Kettrup 1814-1843, opslag 120]

 

Sognefoged Christen Bendsens signatur den 20. januar 1816. [Kettrup 1805-1814, opslag 110]

 

Hermed er afsnittet om morfar Niels Møllers fædrene slægt afsluttet. Alle aner på denne side af slægten er født og opvokset i Han Herred – de fleste den centrale del af Han Herred, i sognene Kettrup, Gøttrup, Kollerup, Bejstrup, Haverslev, Lerup og Tranum. Langt de fleste er beskæftiget ved landbruget som husmænd eller gårdmænd, en enkelt er møller og kaldes i daglig tale Niels Møller. Han er født i 1749 i Lerup sogn, og det er ham, der generationer senere har givet inspiration til morfar Niels' mellemnavn, så hans fulde navn blev Niels Møller Jensen.

 

Morfar Niels Møllers mødrene slægt

 

I det følgende kigger vi nærmere på baggrunden for morfar Niels' mor, Ane Johanne Mortensdatter født på Øland i Øster Han Herred i 1842.

 

Anne Johanne Mortensdatter født den 3. april og døbt i kirken den 24. april 1842. Forældrene er husmand Morten Andersen Pallesen og hustru Johanne Elisabeth Pedersdatter i Østerby. [Øland 1839-1854, opslag 29]

 

Ane Johanne Mortensdatters forældre er husmand Morten Andersen Pallesen og hustru Johanne Elisabeth Pedersdatter i Østerby. I det følgende kigger vi først på anerne for Ane Johannes fædrene slægt – som faktisk skal vise sig at stamme alle andre steder fra end netop Øland.

 

3. Oldemor Ane Johanne Mortensdatters fædrene slægt
 
Udgangspunktet for denne gren af slægten er Øster Han Herred og landsbyen Østerby i Øland sogn tæt ved Limfjorden. Som stednavnet fortæller, var Øland oprindelig rent faktisk en ø, som først i 1803 via inddæmninger og en nyanlagt vej blev landfast med Brovst. Området var altså fra gammel tid forholdsvis afsondret i forhold til det øvrige Han Herred, og det er derfor både overraskende og for tidsperioden meget usædvanligt, at anerne på oldemor Ane Johannes fædrene side skal vise sig at have rødder så langt væk som Skørring i Randers amt, Nim i Skanderborg amt, Kragelund i Viborg amt og købstaden Odense på Fyn.

 

Gård i udkanten af Østerby på Øland, oktober 2007.

 

Som nævnt ovenfor er morfar Niels Møllers mor Ane Johanne datter af Morten Andersen Pallesen og Johanne Elisabeth Pedersdatter. Dette par er det andet af morfar Niels Møllers to bedsteforældrepar. Vi finder familien i denne husstand i Østerby ved folketællingen 1850.
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Osterby, Et huus, 33, FT-1850, C9494
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Morten Pallesen 52 Gift Huusmand og huusfader Soby Sogn Randers Amt
Johanne Elisabeth Pedersdatter 46 Gift Hans Kone Her i Sognet
Anders Peter Mortensen 15 Ugift Deres Born Her i Sognet
Ellen Chathrine Mortensdatter 12 Ugift Deres Born Her i Sognet
Ane Johanne Mortensdatter 8 Ugift Deres Born Her i Sognet
Andreas Mortensen 4 Ugift Deres Born Her i Sognet
 
Den ældste søn Anders er 15 år gammel ved folketællingen 1850 og dermed født omkring 1835, så jeg gætter på, at parret er blevet gift i cirka 1834 – sandsynligvis på Øland, da Johanne i følge folketællingen jo er født ”her i sognet”. Og antagelsen er rigtig. Ungkarl Morten Andersen Pallesen og pigen Johanne Lisbeth Pedersdatter bliver gift i Øland kirke den 5. december 1834. Morten er husmand i Røgild, og brudens alder oplyses at være 29 år. Forloverne er gårdmand Jens Pedersen i Østerby og gårdmand Jens Andersen fra Røgild – sandsynligvis brødre til henholdsvis Johanne og Morten. [Øland 1813-1838, opslag 107]
 

Morten Andersen Pallesen af Søby i Randers amt

 

Morten Andersen Pallesen er i følge folketællingen ovenfor født omkring 1798 et sted, der hedder Søby sogn i Randers amt, og da jeg ikke umiddelbart kan finde ham i folketællingen 1801, slår jeg op i kirkebogen og får bekræftet, at han bliver døbt i Søby kirke i maj måned 1798.

 

Morten Andersen Pallesen født den 29. maj og døbt i Søby kirke den 7. juni 1798. [Søby, Randers amt, 1796-1813, opslag 10] Forældrene er Anders Mortensen Pallesen og Eddel Kirstine Rasmusdatter.

 

Søby kirkebog anno 1798 fortæller, at "Den 29de May blev Anders Mortensen Pallesen og Hustru Eddel Kirstine Rasmusdatter i Søebye Heede Huus, fød et Drenge Barn som i Hiemme Daaben blev nævnet Morten i Kirken d 7de Junii. Fadd. Enken fra Røde Mølle ved Aarhuus. Rasmus Pallesen, Rasmus Bertelsen, Peder Johansen, Jens Ovesens Hustru i Søebye". [Søby (Randers amt) 1796-1813, opslag 10] Forældrene til Morten Pallesen er altså Anders Mortensen Pallesen og Eddel Kirstine Rasmusdatter. Bostedet, der bliver nævnt, 'Søebye Heede Huus', lyder som et afsondret sted uden for landsbyen – men den præcise beliggenhed er indtil videre ukendt.

 

Jeg finder samme par ti år tidligere i folketællingen 1787, hvor Anders og Ellen som sandsynligvis nygifte er bosiddende tæt ved Søby i Skørring sogn, hvor Anders er fæster på møllen – og desuden er beskæftiget som landmålerassistent. Parret har på dette tidspunkt ingen børn.
  
Randers, Sønderhald, Skørring, Skørring Sogn, Sch. Mølle, , FT-1787, C2602
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Pallesen 32 Gift Hosbond Mølle Fæstere og Landmaaler Asistent
Ellen Rasmusdatter 23 Gift Hans Kone
Rasmus Mortensen 28 Ugift Hosbondens Broder
Anders Tærkildsen 42 Gift Tieneste Folk Mølle Swend
Karen Andersdatter 21 Ugift Tieneste Folk
Niels Rasmussen 67 Gift Mand Hyrde – folk
Karen Sørensdatter 62 Gift Kone
Jens Nielsen 19 Ugift Deres Søn Wanwittig og wanfør
 
Anders benævnes her med kun det ene af sine efternavne, Pallesen, men som det fremgår af optegnelsen bor også hans bror Rasmus på møllen, og han bærer det andet af brødrenes to efternavne, Mortensen. På møllen bor desuden nogle tjenestefolk og hyrder, heriblandt et ældre ægtepar med deres 19-årige søn Jens, der karakteriseres som ”wanwittig og wanfør”.

 

Målebordskort fra Skørring omkring 1850. Til venstre Skørring vandmølle og tæt derved

ødekirken Krogsbæk kirke, der blev nedlagt omkring år 1900.

Skørring mølle er i 1700- og 1800-årene en vandmølle ved åen Krogsbækken lidt uden for landsbyen Skørring på vejen mod Søby i Sønderhald herred, Randers amt. Området har tre kirker inden for en radius af få kilometer, henholdvis Skørring, Søby og Krogsbæk kirker. Som vi har set ovenfor, bliver sønnen Morten i 1798 døbt i Søby kirke og nedenfor ses datteren Annekes dåb i 1794 i nabokirken Krogsbæk. Anders Mortensen Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatter får en række børn i løbet af 1790'erne, men de ses ikke at være gift i nogen af områdets kirker.

 

Anders Pallesen og Ellen Rasmusdatters datter Anike døbt i Krogsbæk kirke 1794. [Krogsbæk-Mygind-Skørring 1764-1799, opslag 193]

 

Omkring år 1800 bryder Anders og Ellen op fra Skørring mølle i Randers amt, og nu går rejsen mange kilometer nordpå og helt op nordenfjords til nye omgivelser i byen Aggersund i Øster Han Herred, hvor Anders ved folketællingen 1801 opererer som husmand og færgemand.
 
Hjoerring, Øster Han, Aggersborg, Aggersund By, , 7, FT-1801, B4713
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Pallesen 46 Gift mand husmand med jord og færgemand
Ellen Katrine ?? 37 Gift hans kone
Johanne Marie Katrine Andersdatter 14 Ugift deres børn
Ane Marie Andersdatter 10 Ugift deres børn
Anneke Andersdatter 7 Ugift deres børn
Rasmus Sofus Andersen 5 Ugift deres børn
Morten Andersen 3 Ugift deres børn
  
De fleste af oplysningerne i denne registrering stemmer overens med de andre data ovenfor; blot er det underligt, at Ellen Katrine står opført uden efternavn. Jeg har kigget i originaldokumentet for folketællingen på arkivalieronline.dk – og det er rigtigt nok, at efternavnet mangler. Jeg ved ikke, hvorfor Anders og Ellen vælger at forlade møllen i Skørring – men her har vi under alle omstændigheder forklaringen på, at deres søn Morten havner nord for Limfjorden og derved kommer betydeligt nærmere til Østerby i Øland sogn, hvor han 31 år senere bliver gift med morfar Niels Møllers mormor Johanne Elisabeth Pedersdatter.

 

Samtidig står det fast, at vi hermed har navnene på det tredje af min morfars fire oldeforældrepar – Anders Mortensen Pallesen født cirka 1755 og Ellen Katrine Rasmusdatter født omkring 1764. I perioden efter folketællingen 1801 arbejder Anders Pallesen i 1810’erne og begyndelsen af 1820’erne som landmåler i Brovst-området, og han er bosiddende på aftægt hos datteren Anneke Andersdatter i Røgild, da han dør som 78-årig den 13. juli 1831. [Brovst 1813-1831, opslag 168. Oplysninger i øvrigt fra Carl Rosenberg og Hanna Olesen, november 2006 – jfr. også DIS-forum]
   

I dette afsnit af krøniken kommer vi vidt omkring i geografien. Blandt andet til Søby og Skørring helt i nordøst, Nim i syd og Kragelund i nordvest. Anders Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatter trådene i slægten er blandt de allermest mobile.
  

Ellen Katrine Rasmusdatter af Nim i Skanderborg amt.

 

Som nævnt ses parret Anders Mortensen Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatter ikke at være gift i sognene omkring Skørring mølle, og der er heller ikke tegn på, at nogen af de to er født og opvokset på denne egn. Men via en anden slægtsforsker får jeg oplyst, at Ellen Katrine Rasmusdatter er født i Nim sogn i Skanderborg amt i 1764. Herefter er det nemt at finde hende i kirkebogen. Hun bliver døbt Ellen Chatrine i september 1764 og er datter af det femte af morfar Niels Møllers otte tipoldeforældrepar, kromand i Nim Rasmus Lucassen født 1725, og hustru Anneken Jørgensdatter født 1740. [Underup-Nim 1748-1801, opslag 62]
 

Ellen Katrine Rasmusdatter døbes i Nim kirke i september måned 1764. [Nim 1748-1801, opslag 62]

 

Optegnelsen i forbindelse med Ellen Katrines dåb i 1764 er interessant, blandt andet fordi den nævner usædvanlig mange navne på folk af det bedre borgerskab: "Den 19 September hafde Rasmus Lucassen Kromand her i Nim et Pigebarn til Kirke, som ved Daaben blev kaldet Ellen Chatrine. Fremstillet af hans Søster Jomfru Bodil Maria i Nim Præstegaard. T: Hr. Mouritz Thygesen i Hverring, Monsr Jens Jørgen Bøelund, Jens Juliussen, Jomfru Sara Toxvers af Hverring Præstegaard og Jomfru Schmidt fra Clod Mølle." [Underup-Nim 1748-1801, opslag 62] 

 

En anden kilde fortæller, at Rasmus Lucassen stammer fra Odense, hvor han er født i 1725 som søn af skomagermester Niels Rasmussen Lucas og hustru Karen Lauridsdatter. Dette par er det niende af morfar Niels Møllers seksten tip tip oldeforældrepar. Karen Lauridsdatter er søster til sognepræsten i Nim i perioden 1750 til 1790, Hans Schytte – og det er via denne morbror, at Rasmus Lucassen i 1755-56 som 31-årig får mulighed for at overtage kroen i Nim. De tidligere ejere Anders og Jesper Hoffgaard deler i 1755 den gamle kongsgård i to og sælger den ene part til pastor Schytte og den anden til præstens søstersøn, Rasmus Lucassen. [Disse og andre oplysninger om kroens historie er hentet i nogle skrifter fremsendt af Hanna Olesen i november 2006, bl.a. artiklen ”Kongsgården i Nim” af Svend Nørregaard Hansen i årsskriftet Østjysk Hjemstavn 1991] Tilknytningen til Odense fremgår blandt andet af følgende oplysninger, publiceret af Carl Rosenberg i DIS-forum.

 

Odense by, 27.07.1742, skifte efter Niels Rasmussen Lucas, skomager
Enke Karen Lauridsdatter (værge Jørgen Rasmussen, vognmand)
Børn af 1. ægteskab:
a. Erich Rasmussen, Gadbjerg, gift
b. Mette Nielsdatter, Skamby sogn, gift
Børn af 2. ægteskab:
c. Laurids Lucassen, 24 år
d. Josias Lucassen, 22 år
e. Rasmus Lucassen, 16 år
f. Bodil Marie Lucas, 25 år
g. Marie Lucas, 10 år
Værge: Josias Frandsen.

Odense by, 07.08.1764, skifte efter Karen Laursdatter, der havde været gift med afdøde Skomagermester i Odense, Niels (Rasmussen) Lucassen.
Fælles børn:
a. Laurids Lucassen, 40 år
b. Josias Lucassen, 38 år
c. Rasmus Lucassen, 32 år, Nim kro i Jylland
d. Bodil Marie Lucasdatter i Nim
e. Anne Marie Lucasdatter, g.m. Kynde Smith i Klode mølle i Jylland
Værge: børnenes morbror Peder Jørgensen, kleinsmed.

 

Sidstnævnte skifte placerer Rasmus Lucassen som kromand i Nim og bekræfter entydigt forbindelsen til forældrene Karen Laursdatter og Niels Rasmussen Lucassen. Samtidig fremgår, at Lucassen er et familienavn, der går i arv til børnene i familien. Og endelig oplistes blandt Rasmus' søskende to af de personer, der er nævnt som faddere ved Ellen Katrines dåb i Nim i 1764, 'Bodil Marie Lucasdatter i Nim' og 'Anne Marie Lucasdatter, g.m. Kynde Smith i Klode Mølle i Jylland', nævnt i dåbsoptegnelsen som henholdsvis 'hans Søster Jomfru Bodil Maria i Nim Præstegaard' og 'Jomfru Schmidt fra Clod Mølle'. Disse to velærværdige kvinder er altså Rasmus Lucassens søstre.

 

Nim kirke, Skanderborg amt.

 

Efter at have overtaget kroen i Nim cirka 1755 gifter Rasmus Lucassen sig i november måned 1759 i Kragelund kirke med jomfru Anneken Jørgensdatter, som på dette tidspunkt er i tjeneste (eller blot bosiddende) på Klode Mølle i nærheden af Engesvang. Der er langt fra Nim i Skanderborg amt til Kragelund og Klode Mølle i Viborg amt (se kortet ovenfor), men ud fra de nævnte oplysninger er det selvfølgelig et kvalificeret gæt, at forbindelsen til Anneken er kommet i stand gennem Rasmus Lucassens søster Anne Marie, der jo er gift med bestyrer Schmidt på netop Klode Mølle. Desuden fremgår det af vielsesoptegnelsen, at præsten i Nim, Hans Schytte, i forbindelse med brylluppet faktisk optræder som brudgommens forlover.
  

Fra Kragelund kirkebog anno 1759. ”Torsdagen dend 15 November blev Mons Rasmus Lucassen fra Niim Sogn i Aarhuus Stift og Jomfrue Annechen Jørgensdatter i Kloed Mølle copulerede". [Kragelund 1745-1807, opslag 16-17]  
  

Copulations-optegnelsen i Kragelund kirkebog er overraskende ordrig, fordi den dels lister navne, hjemsteder og titler på aktørerne, dels munder ud i en kongelig dispensation for brudeparret. ”Torsdagen dend 15 November blev Mons Rasmus Lucassen fra Niim Sogn i Aarhuus Stift og Jomfrue Annechen Jørgensdatter i Kloed Mølle copulerede. Forloverne Hr Magist Herman Cuur i Aarhuus Skole og Hr Hans Schiöt Sognepræst til Nim og Underup. Efter Kongel. allernaadigste Dispensation Datteret Kiobenhafn dend 1 October 1759 saaledende lydende:” Herefter følger den floromvundne dispensation – ”Vi Frederik den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Wenders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten Storrmaren og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, giør alle vitterligt (...)" – som kort fortalt giver Rasmus Lucassen og Anneken Jørgensdatter tilladelse til at indgå ægteskab uden foregående trolovelse og lysning.

 

Baggrunden kender vi ikke, men måske er bruden allerede gravid på vielsesdatoen den 15. november 1759. I hvert fald føder hun kun syv måneder senere i juni 1760 et hold tvillinger, begge drenge, hvoraf den ene er dødfødt, og den anden – som døbes Hans Peder Lucassen i Nim kirke den 5. søndag efter Trinitatis 1760 – dør kort efter kun syv uger gammel. [Nim-Underup 1748-1801, opslag 52] Rasmus Lucassen er i 1759 cirka 35 år gammel og bruden Anneken Jørgensdatter betydeligt yngre. Ved folketællingen 1787 oplyses hun at være 46 år gammel – det vil sige hun er født i 1740 og er altså kun 19 ved brylluppet med Rasmus i 1759. Blandt fadderne ved dåben af Rasmus og Annekens førstefødte, Hans Peter, i 1760 nævner pastor Schytte i Nim blandt andre 'min Broders Kone Kristiana Mogensdatter fra Ottense. Mons. Chynde Schmidt fra Clod Mølle, Lauritz Lucassen fra Ottense og Bodil Maria Lucassen af Nim Præstegaard" – altså i sandhed noget af et følge. [Nim-Underup 1748-1801, opslag 52]
  
 
Nim Kro cirka 1910. [Billedet fremsendt af Hanna Olesen, november 2006]
  
Efter brylluppet i 1759 driver Rasmus og Anneken herefter gæstgiveri på den gamle kongsgård i Nim. Parret får i løbet af årene 1760 til 1780 ikke mindre end 15 børn, hvoraf kun to overlever til de bliver voksne. Den ene er Morfar Niels Møllers oldemor Ellen Catrine Rasmusdatter født 1764 og den anden lillebroderen Niels Jørgen Lucassen født 1769. Rækken af fornemme faddere fortsætter ved dåbshandlingerne i 1760'erne og (i mindre grad) 1770'erne, ved dåben af Hans Peter II i 1763 således følgende: "Madamme Hans Coldings fra Kiørup, Claus Bøelund, Peder Møller fra Bredvads Mølle, Mons Hans Jørgen Bøelund fra Rasklund, Madamme Mandix fra Bisgaard, Jomfru Schmidt fra Clod Mølle". [Nim-Underup 1748-1801, opslag 60] For indeværende krønike, "Mølleren af Han Herred", er der påfaldende mange møllere i bekendtskabskredsen, Klode Mølle nævnes ofte, her også Bredvads Mølle – og ved en senere dåb i 1768 en 'Jørgen Christensen fra Bierres Mølle' [Nim-Underup 1748-1801, opslag 70].

 

Rasmus Lucassen dør som 65-årig i 1787 [Nim 1748-1801, opslag 253], og senere samme år gifter Anneken som 46-årig sig med den kun 24-årige krokarl Simon Johan Bøtcher. [Nim 1748-1801, opslag 140] Parret driver fortsat – men med svigtende held – Nim Kro, og da Anniken dør i 1803 har Simon Bøtcher i mellemtiden solgt en halvpart af kroen til sin svoger Jens Hansen og sidder alligevel selv i dyb gæld. Efter Annekens død gifter Simon sig med en af pigerne på kroen, Marie Kirstine Nielsdatter, og sammen får parret 9 børn. [Oplysninger fra Hanna Olesen januar 2007 og Bjarne Bøtker november 2008]

 

Anneken Jørgensdatter af Klode Mølle

 

I forhold til alle de høje herrer og fornemme damer i forbindelse med både brylluppet i Kragelund kirke i 1759 og listerne over faddere ved dåbshandlingerne i Nim kirke for Rasmus og Annekens børn, er hustruen Anneken Jørgensdatter næppe nogen hvemsomhelst. Forbindelsen til Rasmus Lucassen ligner noget, der er arrangeret og måske ligefrem aftalt mellem de to familier. I det ovenstående har vi fundet Rasmus Lucassens baggrund i det bedre borgerskab i Odense – hans far er skomagermester og hans mor søster til sognepræsten i Nim – men vi kender ikke baggrunden for hustruen Anneken Jørgensdatter 'i Kloed Mølle', som hun kaldes i forbindelse med vielsen.

 

Kragelund kirke, den tilmurede middelalderlige nordportal.

 

Da jeg i marts måned 2011 vender tilbage til denne krønike og laver en ny og udvidet udgave, prøver jeg igen, om jeg kan finde Annekens aner, og denne gang lykkes det. Da jeg googler efter oplysninger om lokaliteten Klode Mølle, støder jeg på en meget detaljeret artikel om møllens historie publiceret på nettet af Engesvang Lokalhistoriske Arkiv: "Klode Mølle" af Erik Broch, oprindelig trykt i skriftet "Fra Viborg Amt" i 1964.

 

Klode mølle var i 1720’erne blevet overtaget af Jørgen Nielsen Møller, der allerede 1707 havde arvet halvdelen og 24.8.1726 havde købt den anden halvdel af møllen af sin broder Niels. Da tingbogen er forsvundet for årene 1727-36, har det ikke været muligt at finde ret meget stof fra hans tid. Dog stævner foromtalte Johan Busch, nu på Klausholm, Levring sogn, 14.7.1738 på møllerens vegne angående ulovlig fædrift og lyngslet i Klode hede Anders Pedersen af Elbæk med husbond, Peder Sørensen i Engesvang, der meddelte, at plukkestedet var fælles for Klode og Elbæk; sagen afgjordes efter lige gode vidner på begge sider meget salomonisk på den måde, at Elbæk beholdt tækkelyngen, men for eftertiden måtte holde sig derfra; og parterne enedes pænt, idet Elbæk-manden lovede at køre to læs hø fra Højris enge til Klode mølle.
 
10. maj 1724 fik Jørgen Nielsen i Klode mølle og (fætteren?) Anders Pedersen Stenholt, kromand i Engesvang siden 1721, sikkert søn af Peder Christensen i Stenholt, hver skøde på halvdelen af en gård i Rønholt. Mølleren pantsatte 12.4.1736 denne part for 80 rdl. til Christen Poulsen i Rønholt; dette pant udslettedes 6.4.1741, og dagen efter pantsatte hans enke, Ellen Hansdatter, parten samt en hel gård sammesteds, købt på auktion i Højris efter moderen, og gårde i Bording og Hestlund, ialt hartkorn 12-2-1-1½, for 400 rdl. til Lichtenberg på Engelsholm; som hendes lavværge optrådte Steen Jørgensen til Aunsbjerg. Mølleren var død i 1740, idet amtmanden holdt skifte efter ham 30.11.
 
Møllerenken blev inden 1743 gift med den 15 år yngre Chynde Johansen Schmidt, født 31.3. 1712, søn af Johan Chyndesen Schmidt, rektor i Århus 1733-52, og Dorothea Pedersdatter Blichfeldt, og student fra Århus 1734; han og Frands Knudsen Blichfeldt, præst i Sahl-Gullev, død 23.2.1737, havde holdt prangeri med stude og købt fæ og sat i græsning i Nøddelund. Vor gode bekendt, Rosborg til Friisholt, anklagede dem for at have ført kvæg smittet med lungesot ind på hans gods i Sahl og anlagde 12.12.1737 sag mod præsteenken og Chynde Schmidt; denne var dog rejst hjem til Århus, men han antog Mathias Brun til forsvarer og indstævnedes igen til Friisholt birketing 23.1.1738. Herigennem stammede hans bekendtskab med Rosborgs »venner« i Klode mølle. – Kort efter sit giftermål blev Schmidt krævet for 170 rdl., som hans formand skyldte til dødsboet i Højris. Nu er Rosborgs ridefoged, Johan Busch, blevet herredsfoged i Hammerum herred, og han mødte på Lysgård-Hids herreders ting som fu1dmægtig for Chr. Christensen Høiris af Suderbæk, Niels Jørgensens halvbroder.
 

1761 døde Ellen Hansdatter og blev begravet 5.6., og 6.6. fik enkemanden arveafkald fra stedbørnene på arv efter deres far og mor; han havde hastværk, og 11.12.1761 trolovede han sig med Inger Larsdatter, datter af Lars Melgaard i Resendal. Med endnu større hast fik de en søn, Johannes Chyndesen Schmidt, døbt 28.2.1762; men hastværk er lastværk – moderen blev begravet samme dag! Chynde Schmidt giftede sig atter 6.7.1764 i Nim ved Horsens med Anne Marie Nielsdatter Lucassen, søsterdatter af Hans Schytte, præst i Nim 1750-90, og vist søster til Rasmus Lucassen, kromand i Nim, gift med Annechen, datter af Jørgen Nielsen og Ellen Hansdatter.

   

Heureka. Som det ses, er Erik Brochs artikel fra 1964 en ren foræring for denne krønike. Dels omtales her mange af de personer, vi har mødt ovenfor i afsnittene om Rasmus Lucassen og Anneken Jørgensdatter i Nim, dels får vi her foræret navnene på Annekens forældre. Anneken er datter af Jørgen Nielsen, ejer af Klode Mølle fra 1720'erne, og hustru Ellen Hansdatter. Dette par er det tiende af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældre. Og efter Niels Jespersen Møller i Lerup har vi her med Jørgen Nielsen Møller i Kragelund fundet møller nummer to blandt morfar Niels Møllers seksten tiptip oldefædre.

 

Maleri af Klode Mølle fra cirka 1850.

 

Af Erik Brochs artikel om Klode Mølle fremgår, at Jørgen Nielsen bestyrer møllen til sin død i 1740. Herefter overgår bedriften til enken, Ellen Hansdatter. Anneken er formodentlig født i 1740 eller 1741, men desværre kan vi ikke se hendes dåb i kirkebogen. Kirkebøgerne for Kragelund sogn før 1745 er gået tabt, da præstegården brændte i 1744. Møllerenken Ellen Hansdatter bliver cirka 1742 gift med den femten år yngre Chynde Johansen Schmidt, der er student fra Århus 1734 og søn af Johan Chyndesen Schmidt, rektor i Århus 1733-52, og Dorothea Pedersdatter Blichfeldt.

 

Den 5. juni 1761 begravet møllerens hustru Ellen Hansdatter, 64 år. [Kragelund 1745-1807, opslag 201]

 

Ellen Hansdatter dør som 64-årig i 1761, og enkemanden Chynde Schmidt gifter sig herefter samme år med Inger Larsdatter, og da Inger dør allerede året efter, gifter han sig i 1764 i Nim ved Horsens med Anne Marie Nielsdatter Lucassen, søsterdatter af Hans Schytte, sognepræst i Nim i årene fra 1750 til 1790.

 

Dermed er det lykkedes at komme rundt om anerne for både Rasmus Lucassen og Anneken Jørgensdatter. I forhold til baggrundene for begge, er der tale om ikke så lidt af en social nedtur, da Anneken sammen med sin ægtemand nummer to, den tyve år yngre Simon Johan Bøtcher, ender med at gå nærmest fallit med kroforretningen i Nim omkring år 1800. Anneken selv dør som tidligere nævnt i Nim i 1803, 66 år gammel. Hvis denne aldersangivelse er korrekt, er Anneken født omkring 1737 og er altså 22 år gammel, da hun bliver gift med Rasmus Lucassen i 1759.

 

Den 11. juli 1803 blev Anneken, Bøtchers hustru i Nim, begravet, 66 år gammel. [Nim 1801-1814, opslag 14]

 

Morfar Niels Møllers tipoldefar Rasmus Lucassen stammer som nævnt fra Odense. Hans forældre – og dermed det niende af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar er Niels Rasmussen Lucas og hustru Karen Lauridsdatter. Carl Rosenberg har sporet denne slægt via faderen Niels Rasmussen Lucassen og farmoderen Johanne Bertelsdatter tilbage til præsteslægten Tisdorph i 1500- og 1600-årene, altså ned til morfar Niels Møllers 5 og 6xtip oldeforældre i Odense og omegn. [Oplysninger fra Carl Rosenberg, november 2006, se også efterskriftet i slutningen af denne krønike]    
 

Anerne til Anders Mortensen Pallesen efterlyses

 

Så vidt morfar Niels Møllers oldemor Ellen Katrine Rasmusdatters anegalleri. Derimod har jeg ingen sikre oplysninger om anerne til Ellen Katrines ægtemand, Anders Mortensen Pallesen f. cirka 1753. Et godt gæt er selvfølgelig, at hans fars fornavn er Morten, men derudover er der ingen spor. Anders og Ellen Katrine bliver gift i hendes hjemby Nim den 13. oktober 1786 [Nim-Underup 1748-1801, opslag 138], og parret bosætter sig som nævnt på Skørring Mølle, hvor Anders er fæster (og desuden arbejder som landmålerassistent).

 

Dcm 14de post Trinit. blev Sr Anders Pallesen fra Skiørring Mølle og Jomfr Ellen Kathrine Lucasdatter

af Nim trolovede. Den 13 October blev de copulerede. [Nim 1748-1801, opslag 138]

 

Nim ligger i Skanderborg amt tæt ved Horsens og Skørring i Randers amt – hele 60 km nordpå, altså en hel dagsrejse. De to unge er næppe tilfældigt løbet ind i hinanden, nogen må på en eller anden måde have trukket i nogle tråde. Ovenfor har vi set, at kromanden Rasmus Lucassen i Nim har gode forbindelser til forskellige møllebestyrere, og måske har der også været en forbindelse til Skørring mølle, som har kvalificeret Anders Pallesen til at få kroejer Lucassens datter. Vi ved det i skrivende stund ikke.

 

Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-

tallet – med Skørring kirke, Skørring Mølle og Søby og

Krogsbæk kirker.

 

Jeg har ledt efter Anders i kirkebøgerne på egnen omkring Skørring, men uden at finde ham i hverken Skørring, Søby, Krogsbæk, Skader, Voldum, Mygind, Lime eller Hvilsager sogne. En forklaring kan være, at flere af disse kirkebøger desværre først starter i 1764, altså ti år efter Anders' formodede fødeår – men Søby sogns kirkebog går tilbage til 1703, og her ses ingen registrering af Anders Mortensen Pallesen.

 

I Hvilsager sogn støder jeg i den relevante periode på parret Morten Andersen og Kirsten Pedersdatter, gift i Hvilsager kirke 1748 og bosiddende i Termestrup [Hvilsager kirkebog 1703-1777, opslag 119 og 312] – og parret får tilsyneladende et barn i netop 1755 [Hvilsager kirkebog 1703-1777, opslag 131], men barnets navn bliver ikke nævnt i kirkebogen, muligvis fordi dåben er foregået andetsteds...? At antage at jeg her har fundet Anders og hans forældre er derfor i høj grad et skud i tågen. Selv hvis navnet på barnet født i 1755 er Anders – med efternavn Mortensen, da faderen jo hedder Morten – forklarer det jo ikke vores Anders Mortensens andet efternavn, Pallesen.
 

En anden mulighed er, at Anders ligesom Ellen Katrine stammer fra Nim eller omegn. Det er næppe sandsynligt, da han i Nim kirkebog i forbindelse med brylluppet 1786 omtales som ”Anders Pallesen fra Skiørring Mølle” – og under alle omstændigheder er det heller ikke lykkedes at finde ham i dette område. Navnene på det sjette af morfar Niels Møllers otte tipoldeforældrepar står derfor indtil videre hen i det uvisse. Ligeledes mangler vi i dette hjørne af slægten at sætte navne på det ellevte og tolvte af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar.
 

Foto af Krogsbæk kirke, Randers amt, kort før kirken blev nedlagt i året 1901. 

 

Der er under alle omstændigheder mange ting, der tyder på, at Anders Mortensen Pallesen er en mand med en vis social status. Dels er der familienavnet Pallesen, som går i arv, dels arbejder Anders både i Skørring og senere i Brovst-området i Han Herred som landmåler, hvilket nok har forudsat en lidt højere uddannelse. Desuden har det helt sikkert krævet en vis anseelse at blive fundet værdig til at blive gift med Ellen Katrine Rasmusdatter Lucassen – og Anders tituleres da også flere gange i kirkebøgerne med betegnelsen ”Sr.”, således både ved vielsen i Nim i 1786 og i forbindelse med dåb i Skørring og Krogsbæk af hans og Ellen Katrines børn.

 

I følge Nørskov Saack's Ordbog for slægtsforskere er "Sr." en forkortelse for ”seigneur”. Typisk betegnes sognedegnen med denne titel, og mere bredt bruges ’seigneur’ i 1700-tallet om forskellige fremtrædende personer i samfundet, især den mere velhavende del af det bedre borgerskab, købmænd, godsejere, og lignende. Anders har altså en baggrund af 'højere stand' – og så meget desto mere mærkeligt er det, at det til dato ikke er lykkedes at finde nogen oplysninger om Anders Mortensen Pallesens aner. Jeg har i marts måned 2011 efterlyst gode ideer til at lede videre i forum'et Aneefterlysning på siden Slægt & data, men i skrivende stund – den 8. april 2011 – uden at få svar. Den tråd, jeg har oprettet, kan ses via dette link.

 

Anders Mortensen Pallesen og hustru Ellen Katrine Rasmusdatter Lucassen får i perioden 1787 til 1809 i alt (mindst) ti børn – seks i Skørring, et i Aggersborg og tre i Brovst.  

 

Johanne Marie Katrine Andersdatter Pallesen f. 1787
Rasmus Lucas Andersen Pallesen f. 1789 (død 1793)
Ane Marie Andersdatter Pallesen f. 1791
Anneke Andersdatter Pallesen f. 1794
Rasmus Lucas Andersen Pallesen f. 1796
Morten Andersen Pallesen f. 1798
Karen Andersdatter Pallesen f. 1801
Andreas Andersen Pallesen f. 1804
Ole Christian Andersen Pallesen f. 1807
Bodil Marie Andersdatter Pallesen f. 1809

 

[Krogsbæk-Skørring, Randers amt, 1764-1799, opslag 162, 170, 184, 193 og 294; Søby, Randers amt, 1796-1813, opslag 10; Aggersborg, Hjørring amt, 1743-1804, opslag 168; Brovst, Hjørring amt, 1728-1814, opslag 339, 352 og 365] 

 

Dåben af Anders Mortensen Pallesen og Ellen Katrine Rasmusdatters første barn, datteren Johanne Marie Catrine, i Skørring kirke 1787. [Skørring 1764-1799, opslag 162.

 

Anders Mortensen Pallesens status af Seigneur i 1700-tallets bondesamfund fremgår ofte af kirkebogen, blandt andet da Anders og Ellen Katrines første barn bliver døbt den 7. december 1787: "Døbt i Schiøring Kirke Sr. Pallesens Datter paa Schiøring Mølle kaldet Johanne-Marie-Catrine baaret af Madme Møeballe fra Hornslet. Testr: Forvalter Bagger fra Rosenholm, Skovrider Graner fra HæsterHaughuset (=Hestehavehuset), Sr. Møballe fra Hornslet – og Rasmus Mortensen fra Schiøring Mølle. [Skørring 1764-1799, opslag 162] Af Nygaards sedler i Dansk Demografisk Database fremgår, at Mads Møeballe på dette tidspunkt i historien (i 1787) er degn og skoleholder i Hornslet, at Skovrider Graner er skovrider ved Rosenholm, og at Korfits Schurman Bagger er forvalter på samme Rosenholm. [Nygaards sedler] Det er altså i ganske overvældende grad mennesker fra samfundets højere lag, der deltager i dåben af Johanne Marie Catrine Andersdatter Pallesen i Skørring kirke den 7. december 1787. Den sidste af fadderne, Rasmus Mortensen, er som vi før har set Anders Mortensen Pallesens bror.

 

Som nævnt ovenfor i denne krønike dør Anders Mortensen Pallesen som 78-årig den 13. juli 1831. [Brovst 1813-1831, opslag 168] Han er på dette tidspunkt bosiddende på aftægt hos datteren Anneke Andersdatter i Røgild. Hustruen Ellen Katrine dør året forinden den 22. november og registreres her i kirkebogen som 'Ellen Cathrine Pallesen født Lucassen, 66 Aar'. [Brovst 1813-1831, opslag 181]

 

Vi kender desværre ikke baggrunden for Seigneur Pallesen – hvor er han født?; hvem er hans forældre? – men hele denne saga om Pallesen og Lucassen anerne så langt væk som købstaden Odense på Fyn er i høj grad et frisk pust til en krønike, der i alle andre hjørner af slægten bevæger sig rundt i et relativt begrænset område inden for en halv snes sogne i den østlige del af Han Herred nord for Limfjorden. Det er min morfars morfar, Morten Pallesen f. 1798, der bringer hele denne spændende baggrund med ind i slægten, da han i 1834 bliver gift med Johanne Elisabeth Pedersdatter i Østerby, Øland. Selv bliver Morten derefter ved sin læst og bor i Østerby, hvor han ernærer sig som husmand, sammen med familien, indtil han dør som 68-årig i 1866 – i den forbindelse registreret i kirkebogen som 'Morten Andersen Pallesen, Aftægtsmand i Østerby, 68 Aar'. [Øland 1854-1874, opslag 198]

  

 

Vejen fra vest mød Øland, den 1. april 2011. 

     

4. Oldemor Ane Johannes mødrene slægt
 

Ovenfor i denne krønike har vi tidligere i folketællingen 1850 fundet min morfar Niels Møllers mor som 8-årig i denne husstand i Østerby på Øland:
   
Hjoerring, Øster Han, Øland, Osterby, Et huus, 33, FT-1850, C9494
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Morten Pallesen 52  Gift  Huusmand og huusfader Soby Sogn Randers Amt
Johanne Elisabeth Pedersdatter 46  Gift  Hans Kone Her i Sognet
Anders Peter Mortensen 15  Ugift  Deres Born Her i Sognet
Ellen Chathrine Mortensdatter 12  Ugift  Deres Born Her i Sognet
Ane Johanne Mortensdatter 8  Ugift  Deres Born Her i Sognet
Andreas Mortensen 4  Ugift  Deres Born Her i Sognet
  
Niels’ mor er min oldemor, og oldemor Ane Johannes mor Johanne Elisabeth Pedersdatter oplyses at være 46 år gammel på dette tidspunkt. Kirkebogen fortæller endvidere, at hun er 29, da hun og Morten Pallesen bliver gift i 1834, og folketællingen oplyser, at hun er født ”her i sognet” – så jeg slår op i Øland kirkebog under de første år i århundredet for at finde navnene på hendes forældre.

 

Første søndag efter Hellig 3 Konger i året 1805 bliver gårdmand Peder Pedersen og hustru Johane Maries pigebarn hjemmedøbt og kaldet Johane Elisabeth.

 

Første søndag efter Hellig 3 Konger i året 1805 bliver gårdmand Peder Pedersen og hustru Johane Maries pigebarn hjemmedøbt og kaldet Johane Elisabeth. Dåben bekræftes i kirken 2. søndag efter Hellig 3 Konger – og fadderne er husmand Christen Jensens kone ”som bar det”, gårdmand Poul Madsen, Ole Madsen Smed og gårdmand Peder Jensens sønner Jens og Anders. [Øland 1778-1814, opslag 88] Jeg blader fremad i kirkebogen for at se, om jeg også kan finde efternavnet på Johanne Elisabeths mor, Johanne Marie. ”Gårdmand Peder Pedersens kone” nævnes ofte blandt fadderne, men vi skal helt frem til 1813, før jeg finder en registrering af Peder og Johanne Maries næste barn – en søn, som får navnet Peder. Her fremgår det, at Johanne Maries efternavn er Pedersdatter. [Øland 1778-1814, opslag 117]
 
Variationen blandt navnene er ikke stor i disse år – og man skal holde tungen lige i munden for at kunne skelne den ene Peder, Jens, Anders eller Niels fra den anden. Blandt andet er det vigtigt hele tiden at kontrollere alder og fødselsår og holde styr på de få andre prædikater, som nævnes i de forskellige kilder – fødested, mandens erhverv, navnet på bostedet, somme tider navnet på gården. På den måde ved vi alene ud fra opslagene i kirkebogen, at Peder Pedersen er gårdmand, og at han og Johanne Marie driver en af gårdene ved Østerby på Øland.
 
Landskabsmæssigt er området en landfast ø – omgivet af Limfjorden mod øst og syd og lave engdrag mod vest og mod nord. Navnet på områdets herregård Oxholm (dvs. ”okseøen”) og bynavnene Østerby og Vesterby fortæller det samme. Højdedragene i området omkring hovedgården og kirken har fra gammel tid og indtil Øland via inddæmningsarbejder blev landfast med Brovst i 1803 været en isoleret ø.

 

Moderne kort over Øland med herregården og kirken syd for Oxholm skovene, midtvejs mellem landsbyerne Østerby, Vesterby og Hammershøj.
    

Peder og Johanne Marie bliver gift den 10. februar i 1804 – og af kirkebogen fremgår, at Peder er enkemand. ”Enkemand Peder Pedersen gårdmand i Østerby og pigen Johanne Marie Pedersdatter sammesteds. Forlovere: Gårdmand Jens Sørensen og husmand Christian Jensen, begge af Østerby”. [Øland 1778-1814, opslag 342] Nu har jeg oplysninger nok til at lede videre i folketællingerne – og i 1834 finder vi mor og datter i denne husholdning i Vesterby:
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Vesterbye, et Huus, 80, FT-1834, C5575
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Bertel Nielsen 46 Gift Huusmand. Fisker
Karen Pedersdatter 36 Gift Hans Kone
Niels Bertelsen 14 Ugift Deres Børn
Peder Bertelsen 10 Ugift Deres Børn
Jens Bertelsen 9 Ugift Deres Børn
Christen Bertelsen 7 Ugift Deres Børn
Elsemarie Bertelsdatter 5 Ugift Deres Børn
Maren Bertelsdatter 4 Ugift Deres Børn
Niels Bertelsen 81 Enkemand Aftægtsmand af Huuset. Indsidder
Johanne Marie Pedersdatter 57 Enke Hans Huusholderske
Johanne Lisbeth Pedersdatter 30 Ugift Tjenestepige 
 
Johanne Maries mand Peder Pedersen er i mellemtiden død – og hun og datteren har åbenbart været tvunget til at forlade gården i Østerby og bor nu i denne temmelig store husholdning i Vesterby. Husbonden Bertel Nielsens gamle far Niels Bertelsen bor på aftægt i hjemmet – og Johanne Marie er ansat som hans husholderske, datteren Johanne Lisbeth (der jo senere samme år bliver gift med Morten Pallesen) arbejder som tjenestepige.
 
Kirkebogen fortæller, at Peder Pedersen dør i 1818 som 72-årig – det vil sige, han har været 58 år gammel, og Johanne Marie 27, da de to bliver gift i 1804. Vi har nu navnene på det fjerde og sidste af min morfar Niels Møllers oldeforældrepar, Peder Pedersen født 1746 og Johanne Marie Pedersdatter født 1777.

 

Nutidigt foto af Øland kirke.
 

Peder Pedersen forældre: Peder Pedersen og Lisbeth Laursdatter af Østerby, Øland 

 
Både Peder og Johanne Marie er født på Øland – og jeg gætter på, det ved hjælp af kirkebogen måske er muligt at dykke en generation eller to længere tilbage. Peder Pedersen er født omkring 1746 og har dermed været cirka 41 år gammel ved folketællingen 1787 – hvor vi finder ham i følgende husstand med sin første hustru, Ane Knudsdatter.
    
Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerbÿe, Gaard Mænd, 12, FT-1787, B3991
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 40 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer
Ane Knudsdatter 53 Gift Madmoder
Ane Marie 17 Ugift Datter af hendes 1ste Egteskab
Peder Pedersen 12 Ugift Sön af hendes 1ste Egteskab
  
Begge hjemmeboende børn er hustruens fra hendes første ægteskab. Parret har ingen fælles børn og får det heller ikke, da hustruen Ane Knudsdatter jo er 53 år gammel på dette tidspunkt. Jeg tænker, at Peder måske har giftet sig til gården, men det er der ikke noget, der tyder på. Kirkebogen oplyser, at ’Gaardmand Peder Pedersen af Østerbye og Enke Konen Ane Knudsdatter ibidem’ bliver gift i Oxholm kirke den 24. oktober 1783. [Øland 1778-1814, opslag 330] Peder er altså allerede gårdmand i Østerby, da han og Ane bliver gift i 1783. Han er på dette tidspunkt cirka 36 og hun omkring 49.
 
Jeg blader længere tilbage i kirkebogen for at finde Peders dåb omkring 1747, og det lykkes uden problemer. Der er kun én Peder, hvis far hedder Peder, i den relevante periode – og den pågældende dåb finder sted i kirken den 19. november 1747.
 

Peder Pedersen døbt i Øland kirke den 19. november 1747. [Øland 1649-1777, opslag 306]
 
Peder er altså født i november 1747 som søn af Peder Pedersen og hustru Lisbeth Laursdatter. [Øland 1649-1777, opslag 306] Dette par er det syvende af morfar Niels Møllers otte tip oldeforældrepar. Peder Pedersen og Lisbeth Laursdatter bliver trolovet i oktober måned 1742 og gift i Øland kirke den 15. april 1743. Der er ingen yderligere oplysninger i kirkebogen i forbindelse med vielsen. Ingen navne på forlovere, ingen angivelse af alder eller fødesogne for de to unge. [Øland 1649-1777, opslag 361] Sønnen Peder født 1747 er parrets tredje barn, de to første er Laurs født 1744 og Maren 1746 – og hele rækken, som jeg har fundet den i kirkebogen, ser således ud: [Øland 1649-1777, opslag 283, 304, 306, 313, 316, 322]

 

Laurs f. 1744
Maren f. 1746
Peder f. 1747
Zidsel f. 1751
Lisbeth f. 1754
Jens f. 1755
 
Fra dåben af datteren Zidsel i 1751 nævner kirkebogen, at husfaderen Peder Pedersen er skomager i Østerby, og efterfølgende kaldes han mange gange Peder Skomager eller Peder Pedersen Skomager, altid med stedbetegnelsen Østerby, i kirkebogen. Hverken Peder Pedersen eller Lisbeth Laursdatter lever længe nok til at blive registreret i den første folketælling i året 1787 – og for at få et omtrentligt tidspunkt for Peders fødeår slår jeg op i listen over begravede i sognet, og her finder jeg ham faktisk i året 1782 noteret som ’12 Nov. Peder Pedersen Skomager Ø (=Østerby), 75 Aar’ [Øland 1778-1814, opslag 368] Peder er altså født omkring 1707. Men her finder jeg ham desværre ikke i Ølands kirkebog. Der døbes i perioden 1705 til 1712 ingen Peder, hvis far hedder Peder, i Øland kirke – og jeg må derfor konkludere, at vores Peder formodentlig er tilflytter til øen og født og opvokset i et af sognene på fastlandet. Hvor vides ikke, og vi mangler derfor navnene på det trettende af morfar Niels Møllers 16 tip tip oldeforældrepar.
 
 
Lisbeth Laursdatter døbt i Øland kirke i året 1713. [Øland1649-1777, opslag 236]
 
Derimod finder jeg dåben for Peder Pedersens hustru, Lisbeth Laursdatter, i kirkebogen. Lisbeth er født i 1713 som datter af Laurids Pedersen Skomager og hustru Sidsel Madsdatter. Navnene giver mening og passer med listen ovenfor over Peder Pedersen og Lisbeth Laursdatter børn fra 1744 og fremefter. Traditionelt opkaldes de første børn efter bedsteforældrene, og her optræder jo foruden drengenavnet Laurs også det relativt usædvanlige pigenavn Zidsel (Sidsel) på listen. Af kirkebogen fremgår, at Lisbeth Laursdatter dør i Østerby i 1780: 'Peder Skomagers Kone Lisbeth, 65 Aar'. [Øland 1778-1814, opslag 368] Også den oplysning passer med, at hun er født i 1713.

 

 

Oxholm kirke på Øland, den 1. april 2011. Døbefonten af smedejern er fra cirka 1700 og dåbsfadet fra 1575. 

 

Børneflokken for Lisbeths forældre Laurids Pedersen og Sidsel Madsdatter er følgende: [Øland 1649-1777, opslag 219, 227, 228, 236, 243]

 

Peder f. 1706
Kirsten f. 1709
Birgithe f. 1710
Lisbeth f. 1713
Anne f. 1717
 
Via Google finder jeg frem til en hjemmeside for Bjarne og Kirstin Nørgaard Pedersen, der nævner præcis samme par blandt anerne. Familien nedstammer fra en søster til vores ane Lisbeth Laursdatter, nemlig Kirsten Laursdatter f. 1709, se listen ovenfor. Af siden fremgår, at Laurids Pedersen er født i 1676 og bliver begravet fra Øland kirke den 26. juni 1743, og at Sidsel Madsdatter er født den 3. maj 1685 og bliver begravet den 23. april 1741. Laurids Pedersen Skomager f. 1676 og Sidsel Madsdatter f. 1685 er det fjortende af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar.
 
Bjarne og Kirstin Nørgaard Pedersen kan endvidere fortælle, at Laurids Pedersen er søn af Peder Jensen Skomager, som er født cirka 1647 og dør (bliver ”dræbt”) den 20. juli 1684, altså kun 37 år gammel. [samme link som ovenfor] Forældrene til Sidsel Madsdatter er Mads Lauritsen, der lever fra cirka 1653 til den 2. oktober 1705, og Lisbeth Pedersdatter, der lever fra den 9. december 1649 til den 2. oktober 1705. Alle disse personer er født og opvokset i Østerby på Øland – og vi er hermed nede ved nogle af morfar Niels Møllers i alt 32 3xtip oldeforældrepar. Skomagerfaget går igen gennem flere generationer, og navnet Lisbeth – der er indeholdt i navnet på morfar Niels' mormor Johanne Elisabeth Pedersdatter – optræder altså allerede langt tilbage i denne tråd af slægten.
   
 
Oxholm slot og Øland kirke, mit eget foto fra november 2006.
    

Johanne Marie Pedersdatter forældre af Østerby på Øland

 

Tilbage er kun at finde forældrene til min tip-tip oldemor, Johanne Marie Pedersdatter. Da hun er født omkring 1777, må hun være cirka 10 år ved folketællingen 1787 og omkring 24 ved den næste tælling i 1801 – og nu bør det være en simpel sag at finde både Johanne Marie og hendes forældre i Østerby på Øland. Husstanden findes i begge folketællingerne – dog med den irriterende uoverensstemmelse, at Johanne Maries mor i 1787 står opført som Ane Thomasdatter og i 1801 som Anne Andersdatter.
   
Hjørring, Øster Han, Øland, Østerbÿe, Gaard Mænd, 11, FT-1787, B3991
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 39  Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer 
Ane Thomasdatter 38  Gift Madmoder   
Johanne Marie 9  Ugift Börn af dette Egteskab  
Jens Pedersen 8  Ugift Börn af dette Egteskab  
Zidsel Pedersdatter 6  Ugift Börn af dette Egteskab  
Kirsten Pedersdatter 4  Ugift Börn af dette Egteskab  
Anders Pedersen 2  Ugift Börn af dette Egteskab  
Maren Nielsdatter 24  Ugift Tieneste Pige
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerby, , 3, FT-1801, B8469
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 55 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Anne Andersdatter 49 Gift Hans kone
Johanne Marie Pedersdatter 25 Ugift Deres barn
Jens Pedersen 24 Ugift Deres barn
Anders Pedersen 13 Ugift Deres barn
 
Johanne Maries fødselsår bliver bekræftet af kirkebogen. Hun er født i december 1777 og er den sidste, der bliver døbt i Øland kirke dette år. Forældrene er Peder Jensen og hustru Ane Andersdatter af Østerby. [Øland 1649-1777, opslag 415]

  

 

Klip fra Øland 1777: ”D. 26. Ditto (dvs. samme måned som forrige optegnelse, december 1777). Peder Jensen og Hustru Ane Andersdatter af Østerbye, deres Datter Johanne Marie døbt. Faddere: Else Andersdatter – og Thomas ?, Anders Hansen, Peder Digmann, Anders Skovfoged. Intr. 25. Jan.” Den sidste dato betyder, at moderen efter fødslen bliver introduceret i kirken den 25. januar det følgende år. [Øland 1649-1777, opslag 415]
   

Kirkebogen beviser altså, at det rigtige navn på Johanne Maries mor er Anne Andersdatter, ikke Thomasdatter. Som det fremgår af folketællingen ovenfor er faderen gårdmand i Østerby, og navnene på min morfar Niels Møllers ottende og sidste tipoldeforældrepar er altså Peder Jensen født 1749 og Anne Andersdatter født 1752. Johanne Marie er deres ældste barn, og jeg antager, at parret er blevet gift i 1775 eller 1776, formodentlig i Øland kirke.
 

Det indre af Oxholm kirke på Øland den 1. april 2011. Bygningen er opført cirka år 1500. Som det ses, er interiøret stærkt asymmetrisk. 

 

Desværre mangler vielsesregistret for netop disse to år i kirkebogen – og i det hele taget er Ølands ældste kirkebog fra perioden 1649 til 1777 i høj grad en rodebutik, som det kan være svært at finde rundt i. Der er desværre huller i alle registrene – både over døbte, copulerede og begravede – og det besværliggør selvfølgelig nogle af søgningerne. Desuden skiftes kirkebogsfører meget oftere, end det er normalt i andre sogne på dette tidspunkt i historien, mange gange med kun to-tre års mellemrum. Det er også med til at gøre tingene vanskeligere. Hver kirkebogsfører har sin helt egen stil med hensyn til både håndskrift og sans for systematik, detaljer og orden, og ofte kræver det en del tilvænning for en urutineret læser af gotisk håndskrift som undertegnede at få hoved og hale på de mere krøllede af datidens ofte meget personlige og meget lidt brugervenlige penneføringer. Og når stilen så skifter i dramatisk grad hele tiden, så bliver det rigtigt svært. Men tilbage til Peder Jensen og Anne Andersdatter.
 

Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerby, , 3, FT-1801, B8469
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jensen 55 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Anne Andersdatter 49 Gift Hans kone
Johanne Marie Pedersdatter 25 Ugift Deres barn
Jens Pedersen 24 Ugift Deres barn
Anders Pedersen 13 Ugift Deres barn

 

Ud fra folketællingen 1801, hvor han opgives at være 55, er Peder Jensen født omkring 1746 – men ud fra tællingen i 1787, hvor han er 39, kan året lige så vel være 1748. Forskellen er cirka den samme for hustruen Anne Andersdatter. I den ældste tælling oplyses hun at være 38, dvs. født omkring 1749, og ved tællingen 1801 er hun 49, dvs. født cirka 1752. For at komme tættere på de præcise år leder jeg efter Peder og Anne i listen over begravede i Øland sogn, men det giver ingen hjælp. 'Gaardmand Peder Jensen i Østerby' dør i 1806 og oplyses her at være 52 år gammel, dvs. født cirka 1754. [Øland 1778-1814, opslag 382] Og 'Afg. Gmd Peder Jensens Enke i Østerby' dør i 1827, 78 år gammel, dvs. fødeåret for Anne Andersdatter er 1749. [Øland 1813-1838, opslag 147] Det er noget rod. På Øland i denne periode er både kirkebogsførere og folketællingsskrivere nogle sjuskemikler.

 

For at komme en generation længere tilbage til morfar Niels Møllers tiptip oldeforældre og finde navnene på henholdsvis Peder Jensens og Anne Andersdatters forældre er det nødvendig med endnu en finkæmning af Ølands ældste kirkebog, der som nævnt dækker hele den lange periode fra 1649 til 1777.
 
Først leder jeg efter Peder Jensens dåb og finder to drengebørn i den relevante periode, hvis far hedder Jens, en i 1746 [Øland 1649-1777, opslag 305] og en i 1749 [opslag 309]. Det passer med, at der i begge folketællingerne 1787 og 1801 findes to Peder Jensen’er i Østerby, begge gårdmænd og på cirka samme alder. I begge tilfælde er vores Peder Jensen, som er far til Johanne Marie Pederdatter, den yngste, dvs. det må være ham, der er født i 1749. Et yderligere argument er, at den ældre Peder Jensen født i 1746 er søn af parret Jens Laursen og Mette Andersdatter. Faderen Jens Laursen er fæster af Knudegaard i Østerby, og i folketællingerne 1787 registreres den ældre Peder Jensen netop som gårdmand af Knudegaard, mens vores Peder Jensen blot noteres som 'Gaardmand i Østerbye', uden der bliver sat navn på hans gård. Af de to Peder Jensen'er i Østerby er vores ane altså den Peder, der bliver født i 1749, og som ikke har tilknytning til Knudegaard.
 

Jens Pedersens søn Peder døbes i Øland kirke den 6. juli 1749. [Øland 1649-1777, opslag 309]

 

Navnet på Peder Jensens far er tydeligt at læse som Jens Pedersen, derimod er især fornavnet på moderen vanskeligt at tyde, det kunne måske læses som 'Anna', men hendes efternavn er helt sikkert Pedersdatter. Jeg leder lidt bagud i kirkebogen og finder flere dåbshandlinger for samme par – datteren Johanne i 1746 [Øland 1649-1777, opslag 305] og datteren Anne i 1744 [opslag 284] – og i begge tilfælde står begge forældrenes navne helt klart at læse: Jens Pedersen og Maren Pedersdatter.

 

 

Jens Pedersen og Maren Pedersdatter døber børnene Johanne og Anne i henholdsvis 1746 og 1744. [Øland 1649-1777, opslag 305 og 284] 

 

Jens Pedersen og Maren Pedersdatter er det femtende af morfar Niels Møllers seksten tip-tip oldeforældrepar. Parret ses ikke at være gift i Øland kirke. Det betyder sandsynligvis, at Jens Pedersen har hentet sin brud Maren Pedersdatter i et af nabosognene inde på fastlandet.
 

Gård ved Limfjorden i udkanten af Østerby på Øland den 1. april 2011. 

 

Nu mangler vi kun – i hele denne krønike om Mølleren af Han Herred – at finde navnene på forældrene til Peder Jensens hustru Anne Andersdatter. I den relevante periode er der kun en Ane/Anne, hvis far hedder Anders. Hun er født i 1752, [Øland 1649-1777, opslag 315] hvilket præcis passer med, at Anne i folketællingen 1801 ovenfor står opført som 49 år gammel. Annes forældre er Anders Thomasen og Johanne Christensdatter. Dette par er det sekstende og sidste af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar.
 

Anders Thomasen og Johanne Christensdatter døber datteren Anne i Øland kirke 1752. [Øland 1649-1777, opslag 315] 

 

Heller ikke dette par ses desværre at være gift i Øland kirke. Anders Thomasen bliver i 1743 gift med Anne Nielsdatter [Øland 1649-1777, opslag 362] – og bliver først nogle år senere, efter den første hustru er død, gift med Johanne Christensdatter, igen altså ikke på Øland, men i et af sognene på fastlandet. Der var i datiden skrappe regler imod for tætte slægtskaber mellem mand og kone i et ægteskab, og det var derfor almindeligt, at manden i familien hentede sin brud i et andet sogn. Den omstændighed, at Johanne Christensdatter er Anders Thomasens anden hustru, underbygges af aldersforskellen mellem de to i folketællingen 1787, se nedenfor. Desuden peger også navnet på vores ane, Anne Andersdatter, i samme retning. Anne født 1752 er opkaldt efter faderen Anders Thomasens afdøde hustru, Anne Nielsdatter.
 
Hjoerring, Øster Han, Øland, Østerbÿe, Gaard Mænd, 21, FT-1787, B3991
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Poul Madsen 31 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer
Zidsel Andersdatter 27 Gift Madmoder
Christen Laursen 7 Ugift Hendes uægte Sön
Karen Poulsdatter 3 Ugift ægte barn af dette Ægteskab
Kristen Jacobsen 16 Ugift Tieneste Dreng
Anders Thomasen 76 Gift Koenens Fader Nÿder deres ophold af Gaarden
Johanne Christensdatter 56 Gift Koenens Moder Nÿder deres ophold af Gaarden
  
Anders Thomasen og Johanne Christensdatter bor ved folketællingen 1787 på aftægt hos deres datter Zidsel Andersdatter og hendes familie, stadig i Østerby – og måske på samme slægtsgård, som datteren og hendes mand Poul Madsen nu har overtaget. Som det ses, er Anders tyve år ældre end Johanne – og med aldersangivelserne i folketællingen har vi dermed de omtrentlige fødselsår for dette det sekstende af morfar Niels Møllers seksten tiptip oldeforældrepar. Anders Thomasen er fra cirka 1711 og Johanne Christensdatter fra 1731. Listen over begravede i Øland sogn korrigerer dog Anders Thomasens fødeår til 1713 eller 1714. Han dør i Østerby i 1798 og registreres her som 84 år gammel. [Øland 1778-1814, opslag 376]

 

Herregården Oxholm og Øland kirke den 1. april 2011.

  

I forbindelse den møjsommelige finkæmning af Ølands kirkebog støder jeg pludselig på noget, der ligner vielsesoptegnelsen for parret Peder Jensen f. 1749 og Anne Andersdatter f. 1752.

 

1778. Peder Jensen og Ane Andersdatter trolovede Den 21 Janu. 7 marti ægteskab. Forloverne Anders ? Tomasen, Peder Digman. [Øland 1778-1814, opslag 327]

 

Jeg læser den sjuskede tekst i kirkebogen som følger: '1778. Peder Jensen og Ane Andersdatter trolovede den 21. Januar. 7. marts ægteviede. Forloverne Anders Tomasen, Peder Digman'. [Øland 1778-1814, opslag 327] Der er mange ting, der rimer – herunder at den ene af forloverne hedder Tomasen. Det må være Anne Andersdatters far, Anders Thomasen. Den anden af forloverne, Peder Digman, har vi tidligere set blive nævnt som en af fadderne ved dåben af Peder Jensen og Anne Thomasdatters første barn, Johanne Marie Pedersdatter, i 1777. Det eneste problem – ud over at teksten er vanskelig at tyde med 100 procents sikkerhed – er, at vielsen registreres i 1778, altså året efter dåben af Johanne Marie i 1777. Det er irriterende, for ved dåben står jo tydeligt, at parret allerede er gift... Jeg gentager lige dåbsoptegnelsen.

 

Klip fra Øland 1777: ”D. 26. Ditto (= December). Peder Jensen og Hustru Ane Andersdatter af Østerbye, deres Datter Johanne Marie døbt. Faddere: Else Andersdatter – og Thomas ?, Anders Hansen, Peder Digmann, Anders Skovfoged. Intr. 25. Jan.” [Øland 1649-1777, opslag 415]
 

Jeg kan ikke forklare logikken i dette – ud over, at der må være sket en fejl, således at enten dåb eller ægteskab er blevet indskrevet i kirkebogen under det forkerte år. Begge de to navne Peder Jensen og Anne Andersdatter er forholdsvis almindelige, men jeg anser det alligevel for overvejende sandsynligt, at det er det samme par, der går igen i de to optegnelser fra 1777 og 1778.

 

Jeg starter en dag i april 2011 en tråd i DIS-forums ’Hjælp til tydning’ for at få en ekspert i gotisk skrift til at afgøre, om jeg læser navnene i de to klip fra kirkebogen korrekt – om det altså er det samme par, Peder Jensen og Anne Andersdatter, der går igen i begge optegnelser. Det bliver samme aften bekræftet af en skriftkyndig. Samme ekspert hjælper samtidig med at få navne på forlovere og faddere korrigeret og helt på plads – og som kronen på værket kan jeg til sidst selv se, at den fadder, hvis navn er delt mellem tredje og fjerde linje, ikke hedder Anders Hansen, men – heureka – naturligvis Anders Thomasen, som jo er navnet på Anne Andersdatters far. Dermed optræder (ud over de to hovedpersoner og en mand ved navn Peder Digman) også Annes far Anders Thomasen i begge optegnelser, og alt i alt er sammenhængene dermed både dobbelttjekket og i mere end én forstand bevist.

 

Her kommer for tredje gang dåbsoptegnelsen fra 1777, nu med de korrigerede navne på fadderne. Tråden i DIS-forum kan ses via dette link.
 

Øland 1777: ”D. 26. Ditto (= December). Peder Jensen og Hustru Ane Andersdatter af Østerbye, deres Datter Johanne Marie døbt. Faddere: Else Andersdatter – og Maren Bisp, Anders Thomasen, Peder Digmann, Anders Skovfoged. Intr. 25. Jan.” [Øland 1649-1777, opslag 415]
 

Dermed er vi også i dette hjørne af familien nået meget langt tilbage i tiden – til morfar Niels Møllers tiptip oldeforældre – og kan konstatere, at samtlige kendte aner i min oldemor Ane Johanne Mortensdatters mødrene slægt stammer fra Øland, se oversigten i dette skema. Samtidig er det sjovt at se, hvordan navnet Anne/Anna i kombinationerne Johanne/Ane Johanne er båret videre fremad i slægten gennem syv generationer: Johanne Christensdatter f. 1731 kalder sin datter f. 1752 Anne. Anne kalder sin datter f. 1777 Johanne Marie. Johanne Marie kalder sin datter f. 1805 Johanne Elisabeth. Johanne Elisabeth kalder sin datter f. 1842 Ane Johanne. Ane Johannes søn og min morfar Niels Møller f. 1887 kalder sin ældste datter f. 1915 Anna Johanne... 

  

Mit eget foto af vejen fra Oxholm slot mod Vesterby på Øland, november 2006.
  

Næsten alle forfædrene er beskæftiget ved landbruget; dog er der også håndværkere, heriblandt på Øland flere skomagere. Der er ingen enlige mødre imellem – alle bliver gift før de får børn. Der er ingen rakkere, subsistensløse eller fattiglemmer – alle ser ud til at leve et lovlydigt liv, sikkert i små kår, men med fast arbejde og mad på bordet hver dag. Kun en enkelt tråd i morfar Niels Møllers slægt kommer fra landet syd for Limfjorden, alle øvrige har rod i Han Herred.
 
Vi har undervej i denne krønike set oldefar og sognefoged Christen Bentsens fine håndskrevne signatur i kirkebogen, besøgt den gamle slægtsgård Ørebro ved Kettrup, opsporet forklaringen på min morfars mellemnavn ’Møller’ og fundet den gamle vandmølle Mellemmølle ved Tranum Å i Lerup sogn. Vi har også set, at navnet Niels (som jeg selv har arvet fra min morfar) er temmelig dominerende for slægten i Han Herred. Navnet bruges meget ofte, og indgår derfor også talrige gange i efternavnene Nielsen og Nielsdatter.
 
I hele det indledende arbejde i efteråret 2006 med at få styr på min morfars nordenfjords anegalleri havde jeg i lang tid til gode at få syn for sagn og selv besøge alle disse steder i Vester og Øster Han Herred nord for Limfjorden – Gøttrup Sten, Kettrup, Øslev, Husby, Kollerup, Lerup, Telling, Haverslev, Øland med Østerby og Vesterby – men som det fremgår af mange af billederne til denne krønike, lykkedes det en weekend i november 2006 at gennemføre en første rundtur på disse kanter. Siden er jeg vendt tilbage ved to lejligheder – først gang i oktober måned 2007 og senest på en cykeltur fra Fjerritslev gennem den sydlige del af Øster Han Herred til Aalborg den 1. april 2011.

 
 
Mit eget foto af Øland gamle skole, oktober 2007. Skolen er bygget 1818 og renoveret 1879 – og min morfar Niels Møller Jensen gik i skole her fra cirka 1895 til 1902.
   
Møller Jensen af Han Herred
      
Med besøget i Øland er vi tilbage, hvor det hele startede i denne krønike. Min morfar, Niels Møller Jensen, er født i Østerby i 1887. Hans far, Otto Edvard Jensen, er fra Kettrup – og hans mor, Ane Johanne Mortensdatter, er fra Øland. Parret bliver som sagt gift i 1884, og før Niels bliver født i 1887, får parret i følge kirkebogen i 1885 en dødfødt pige. Men herefter – og frem til den sidste årgang af kirkebogen på nettet, 1891 – registreres ikke flere børn af Otto og Ane Johanne. Og efter dette tidspunkt har de næppe fået flere, for Ane Johanne er i 1891 ganske tæt på at fylde 50.
 

Vi ved som sagt, at Ane Johanne (som er 11 år ældre end Otto) dør i 1904, da sønnen Niels er 17 år gammel – og at Otto efterfølgende i 1908 gifter sig igen og kort efter bosætter sig i Brovst og senere Bonderup ved Haverslev med sin nye kone Kirstine og de 3 fælles børn Laurits, Jensine og Mary.
   

Øland gamle skole cirka 1920. Skolen er bygget 1818 og renoveret 1879 – og min morfar Niels Møller Jensen gik i skole her fra cirka 1895 til 1902. Skoven bag skolen har det poetiske navn Fruerlund, og der legede skolebørnene altid, siges det. [Billede fra Ølands lokalarkiv]   
   
Niels bliver i følge sin skudsmålsbog, som er bevaret til i dag, konfirmeret i Øland kirke den 14. marts 1901. Efter han er fyldt 18, er han i tjeneste hos Anders Mortensen fra 7. januar 1906 til 1. november samme år – og de følgende 12 måneder indtil 1. november 1907, stadig i Øland sogn, er han i tjeneste hos en P. Vestergaard. Skudsmålsbogen registrerer afgang fra Øland sogn og tilgang til Brovst Østre Del henholdsvis 31. marts og 2. april 1908. Hans beskæftigelse i perioden er ikke noteret, men jeg gætter på, at han omkring dette tidspunkt har besluttet at forlade landbruget og er begyndt i murerlære. I modsætning til stort set samtlige sine forfædre – der, som vi jo har set i det foregående, alle som en er beskæftiget ved landbruget – beslutter Niels sig for håndværksfaget og går i lære som murer.
 

Niels Møller Jensen og en kammerat hos fotografen; det er Niels til
højre. Fotografiet er ikke dateret, men jeg gætter på, det er fra tiden
lige før, han forlader hjemstavnen i Han Herred og flytter til Middelfart
og siden Fredericia. Altså cirka 1908, da Niels er 21 år gammel.
 
Niels forlader Brovst den 21. februar 1910, og By- og Herredskontoret i Middelfart noterer hans tilgang to dage senere, den 23. februar 1910. Året efter indtræder Niels i følge sin første fagforeningsbog (som også er gemt til i dag) – og stadig bosiddende i Middelfart – den 1. maj 1911 i Murerforbundet i Danmark, på dette tidspunkt udlært som murersvend. Et halvt år senere får Dorthea Andersen fra Erritsø arbejde på statshospitalet i Middelfart, og sandsynligvis møder de to unge hinanden i Middelfart på et tidspunkt i løbet af 1912. Hvordan og hvorledes og præcis hvornår – ja, det fortaber sig i det uvisse. Jeg ved kun, at Dorthea og Niels bliver kærester, gifter sig i Erritsø kirke den 22. november 1913 og derefter bosætter sig i Fredericia, hvor de får datteren Anna Johanne i 1915.
 
Resten, som man siger, er historie.

 

På kanten af Øland. Mit eget foto af dæmningen og vejen mod øst fra Øland mod Gjøl, den 1. april 2011.
 
Morfar Niels Møller Jensens liv med mormor Dorthea Andersen i Fredericia er beskrevet i begyndelsen og slutningen af krøniken Andersen af Erritsø.
 
En oversigt over Niels’ aner i Han Herred findes her: Anetavle. 
 
Efterskrift:
 
De eneste tilflyttere i denne krønike – det vil her sige de eneste personer i historien, som stammer fra landet syd for Limfjorden – er tipoldefar Morten Andersen Pallesen og hans forældre Anders Pallesen og Ellen Kathrine Rasmusdatter. Til gengæld er der noget, som tyder på, at de endda stammer rigtigt langvejs fra – i første omgang, som vi har set, fra det mellemste Jylland – men længere bagud i slægten fra Fyn og Sønderjylland.
 
Da jeg dykkede ned i Søby sogns kirkebog for at finde oldemor Ane Johanne Mortensdatters far Morten Pallesen i fødselsregistret og dermed få sat navne på hans forældre, fandt jeg som nævnt ovenfor i folketællingen 1787 Anders og Ellen Kirstine bosiddende i Skørring, hvor parret er nygift og Anders på dette tidspunkt har arbejde på møllen som møllefæster og landmålerassistent – og for sjovs skyld forsøgte jeg dernæst via Google at finde flere oplysninger om Skjørring mølle, herunder eventuelt et billede eller anden illustration, som jeg kunne bruge i krøniken. Herved stødte jeg via Google på en henvisning til noget korrespondance i et diskussionsforum for slægtsforskere (det såkaldte DIS-forum)- hvor en kvinde efterlyser sikre efterretninger om en Anders Pallesen på Skørring mølle, og en mand i sit svar dels henviser til folketællingen 1801 (hvor Anders med familie har bosat sig nordenfjords i Aggersund), dels opfordrer andre til at henvende sig, hvis man har yderligere kendskab til Anders’ efterkommere. Det havde jeg jo netop fået styr på, så jeg skrev til Carl Rosenberg og henviste blandt andet til dåbsoptegnelsen i Søby sogns kirkebog vedrørende Anders’ søn Morten i 1798.
 
Rosenberg takkede for oplysningerne og tilføjede den overraskende sætning, at ”Du ved formentlig, at du nedstammer fra Rasmus Lucassen, skomager i Odense og Johanne Berthelsdatter, og at du således nedstammer fra den kendte præsteslægt Tisdorph?”. Det var jeg sådan set ikke klar over, skrev jeg tilbage – så nu har Rosenberg sendt mig en række komprimerede data fra hans egne detaljerede undersøgelser – alt sammen noget materiale, som forbinder Ellen Kirstine bagud via kroejer Rasmus Lucassen i Nim og videre til skomager Niels Rasmussen og hans far Rasmus Lucas sidst i 1600-tallet i Odense.
 
Rasmus Lucas var gift med omtalte Johanne Berthelsdatter, som er datter af Bertel Ludvigsen, sognepræst i Assens, der igen er søn af Ludvig Michelsen Tisdorph, sognepræst i Odense, og sønnesøn af Michel Henrichsen Ludvigsen, sognepræst i perioden 1550-1598 i Roager, Haderslev Amt. Sådan! Dermed er vi i denne gren af slægten med ét slag yderligere 6 generationer bagud i tiden fra min tip-tip oldefar Anders Pallesen, som jo er født i cirka 1758. Sognepræsten i Roager er i alt 11 generationer og 450 år før min egen tid.
 
”Du er – som jeg – efterkommer efter den odenseanske byadel”, konstaterer Rosenberg i sin e-mail med henvisning til, at ”Rasmus Lucas er formentlig barnebarn af Willum Lucassen, købmand, rådmand i Odense 1606-1617, født i Amsterdam, død 1617 i Odense og Barbara Arntsdatter, som var datter af Arnt Pedersen, født i Westphalen, død 1611, købmand, kirkeværge for Gråbrødre kirke, arvinger fragik arv og gæld, og Anne Jørgensdatter Friis, datter af Jørgen Hansen Friis, borgmester i Odense og Barbara Pedersdatter Bonde”. [Oplysninger fra Carl Rosenberg, november 2006]
 
Nogle af tingene i alle disse oplysninger ser besnærende ud, men da jeg ikke kender alle mellemregningerne, vil jeg indtil videre tage historien med et gran salt. Men sjovt er det under alle omstændigheder, både at opleve, at der er andre ude i verden, som roder med at få styr på præcis de samme (fælles) forfædre, og at det i nogle tilfælde er muligt at spore slægten endda rigtigt langt tilbage i historien...  
 

Kilder og henvisninger:

 

Opslag i kirkebøger på Statens Arkivers Arkivalieronline
Folketællinger i Dansk Demografisk Database 

DIS-forum med mere på siden Slægt & data

Nørskov Saack's Ordbog for slægtsforskere

Dansk Demografisk Databases arkiv med Nygaards sedler vedrørende jyske slægter  
Morfar Niels Møller Jensens stamtræ her

 

Fotoserier:

 

Han Herred 2006

Han Herred 2007

Han Herred 2011
 

Møllesten ved Mellemmølle i Lerup sogn, november 2006.