Fra Bramminge til Beverly Hills.
Af Niels Jørgen Dinnesen.
En opringning en dag i maj måned 2009 giver inspiration til en
ny ekskursion til den egn, der fra gammel tid kaldes Gørding Herred, og hvor
Dinnesen-slægten, som påvist i mine krøniker, har dybe rødder. Opringningen
kommer fra min lokalhistoriske kontakt i Bramming-Vejrup området, Hans Andreasen
i Grisbæk, og hovedformålet for min udflugt er denne gang nogle nyopdukkede
malerier malet af oldefar Jørgen Dinnesen, malermesteren fra Bramminge. Jørgen
Dinnesen udsmykkede engang i 1920’erne Bramminges fine
Restaurant Sommerlyst med store
landskabsmalerier, malet direkte på de pudsede murstensvægge, og både
etablissementet og Dinnesens dekorationer har i mange år haft nærmest
legendarisk status i den driftige stationsby tæt ved Esbjerg. Jeg har aldrig
selv set billederne, for restauranten lukkede sidst i 1990’erne efter en brand i
køkkenet – og da huset var sat i stand efter branden, blev spisestedet nedlagt
og lokalet nyindrettet som videoudlejningsbutik. I denne nymodens sammenhæng var
der selvsagt ikke brug for Dinnesens romantiske skilderier, men ved Egnsmuseets
indsats blev der sørget for, at billederne alligevel blev bevaret. Man
tildækkede ganske enkelt Dinnesens store prospekter ved at sætte nye trævægge
uden på de gamle murstensvægge – og selv om udsmykningen på den måde ikke
længere var synlig, så var den i det mindste sikret for eftertiden. Egnsmuseet
udtog fra lokalet et stykke bræddevæg, der indeholdt et enkelt af Dinnesens
malerier, og vægstykket med maleri blev herefter udstillet på museet, hvor jeg
så det i november 2005 på den første ekskursion til egnen. Som anført på en
undertekst forestiller billedet en ”Banana Farm, Florida”. I mellemtiden var de
andre billeder på Sommerlyst nu gemt bag stålreoler og plastiktapeter i
Storegades videoforretning.
Jørgen Dinnesen: "Banana Farm, Florida", cirka 1920.
Det nye i sagen er, at restauranten under det gamle navn
Sommerlyst i maj 2009 er genåbnet i de
samme traditionsrige lokaler, og ved den lejlighed er Dinnesens malerier kommet
frem i lyset og til ny ære og værdighed som centrale dekorationselementer i
spisestedets elegante indretning. Det er en god historie, synes jeg selvfølgelig,
og jeg får straks lyst til ved selvsyn at opleve, hvordan de berømte malerier
gør sig i de moderne omgivelser. Jeg finder en passende fridag, hvor
vejrudsigten er lovende, og tager cyklen med regionaltoget fra Århus til
Bramming. Nu vil jeg se min oldefars billeder i Restaurant Sommerlyst og
samtidig benytte dagen til en cykeltur og opsøge et par andre steder på egnen,
som jeg mangler at dokumentere med fotografier i min krønike. Foruden cyklen
kommer derfor også mit nye Nikon-kamera med på turen, og i det hele taget ender
jeg med to cykeltasker og en større oppakning, fordi jeg også er nødt til at
gardere mig med regntøj og den slags i forhold til eventuelle skiftende vejrlig.
Rutekort for min ekskursion til Bramming, Årre, Fåborg, Aastrup og Terpling på Kristi Himmelfartsdag i maj måned 2009.
I morgentoget fra Århus genopfrisker jeg udvalgte afsnit af
krøniken og lægger på nogle medbragte vejkort en foreløbig rute for dagen. Først
skal jeg se og fotografere skilderierne i Sommerlyst. Derefter cykler jeg nordpå
til Aarre Kro, hvor jeg har en aftale med kromanden klokken 13. Også her har
Dinnesen lavet dekorationer, og fire store billeder, som illustrerer de fire
årstider, blev støvet af og sikret for eftertiden i forbindelse med et større
restaureringsarbejde på kroen i 2008. Fra Årre går turen til Fåborg kirke, hvor
3 og 4 x tipoldefædrene Peder og Michael Vedsted var degne i 1700-tallet – og
videre til Aastrup kirke, hvor Jørgen Dinnesens farfar Dynnes Larsen og pigen
Johanne Mogensdatter blev gift i 1819. Johanne Mogensdatters slægt havde gennem
mange generationer til huse i flækken Terpling et par kilometer syd for Aastrup
kirke og ganske tæt ved Terpling å. Derfra til Gørding eller Holsted og med
toget tilbage til Århus – alt i alt en cykeltur på omkring 45 kilometer. I toget
sidder jeg med krøniken og vejkortene bredt ud på bordet og sædet omkring mig.
Dét er fordelen ved at tage toget frem for at køre i bil: Der er tid og plads
til at læse, skrive og gøre forberedelser undervejs.
Restaurant Sommerlyst, Bramming, maj 2009.
Jeg lander i Bramming klokken 11 og går ind ad bagdøren til
Restaurant Sommerlyst, hvor jeg møder stedets srilankanske indehaver Daisy i det
travle køkken. Hun og personalet er i gang med at forberede en større
konfirmationsfest, som starter om cirka en time. ”Hej”, siger jeg og giver hånd.
”Det var mig, der ringede i tirsdags, fordi jeg er interesseret i at se de gamle
malerier, som I har på væggene i restauranten”. ”Nåh ja, din oldefar...”, siger
hun smilende og fortsætter: ”I går havde jeg besøg af en dame fra Vejen. Hun
sagde også, at det var hendes oldefar, der har malet billederne. Hvor mange
oldebørn har han egentlig, ham maleren...?”
Restaurant Sommerlyst, Bramming, maj 2009.
Malerierne er overraskende velbevarede og friske i farverne i
forhold til de firs-halvfems år, der er gået, siden de blev malet i starten af
det forrige århundrede. Der er fem store billeder, og alle forestiller
amerikanske motiver fra eksotiske steder som Calamazoo River i staten Michigan,
Japanese Tea Garden i San Francisco, Falling River i Tennessee, Lakewood Park i
Duluth, Minnesota, og Pola Negri’s Home i Hollywood, Californien.
Stedangivelserne står skrevet med store bogstaver i bunden af hvert af
malerierne, og alle billederne er bevidst kornede og disede i farver og konturer
som noget, der meget vel kan være malet efter nogle af datidens kolorerede
postkort. Jørgen har aldrig selv været i staterne, men hans storebror Johannes
udvandrede med kone og små børn i 1880’erne til staten Michigan – og måske er
det ham, John Dennison, der i form af postkort har sendt forlæggene til disse
kendte scenerier til lillebroderen i Bramminge...? I bunden af et af
prospekterne har Jørgen med stolthed sat sin karakteristiske kortfattede og
myndige signatur – JD 1928. Alle billederne er malet direkte på væggen og er i
Sommerlysts nyindretning blevet forsynet med rustikke, grågrønne trærammer, så
motiverne på charmerende måde gør sig godt i det hyggelige lokale.
Jørgen Dinnesen: "Calamazoo River, Mich." – 1928.
Efter besøget på Sommerlyst trækker jeg cyklen rundt om
hjørnet til Egnsmuseet for at se, om der skulle være åbent for gæster sådan en
himmelfartsdag, men det er der ikke, i hvert fald ikke i formiddag. For sjov
kigger jeg ind ad et vindue og ser i en stor åben sal ved siden af den faste
udstilling tre-fire malerier, der står på gulvet, og et kæmpestort
landskabsbillede, der ligger på et bord. Det ene af billederne kender jeg – det
er Jørgen Dinnesens maleri fra Jernbanegade i Bramminge – de tre andre har jeg
ikke set før, men de kunne sagtens også være Jørgens. Nu er jeg nødt til at få
åbnet museet. Jeg laver et opkald til 118 og får Egnsmuseets telefonnummer. Jeg
ringer op til nummeret, og minsandten om der ikke er en, der svarer. Det er
Mogens Hansen, museets inspektør og eneste lønnede medarbejder, som er på
arbejde denne højhellige torsdag i maj, selv om museet er lukket. Han kommer ned
og åbner døren, og så får vi en snak om den gamle malermester, som igen er et
kendt navn i byen på grund af dekorationerne i den genåbnede Restaurant
Sommerlyst. Mogens viser mig, han er i gang med at lave en folder med historien
om maler Dinnesen – som det er meningen, interesserede kan tage med hjem fra
Sommerlyst.
Jørgen Dinnesen: Landskab
De tre andre
malerier, jeg har set gennem vinduet, er ganske rigtigt Dinnesens. Alle er fra
Jørgens bedste år i perioden omkring 1930. Et er malet på nogle træplanker og er
blevet fundet under en trappe i forbindelse med restaureringen af Sommerlyst.
Man har frigjort det stykke af trævæggen, hvor billedet er malet – og for
øjeblikket er vægplankerne med maleri deponeret på museet, men skal måske senere
tilbage til Sommerlyst. Sceneriet er et amerikansk prospekt ligesom de fem
øvrige, i dette tilfælde fra Lapavette Park i St. Louis. Billedet på bordet er
et meget stort og farverigt landskabsbillede med en vej, et hus, nogle høje
træer og en sø – altså et særdeles karakteristisk Jørgen Dinnesen motiv. Museet
har haft det længe i arkivet, og det er først for nylig, at Mogens har fået øje
på signaturen JDinnesen 1932 og derfor nu har indlemmet billedet i Dinnesen-samlingen. Museets tredje nye maleri er et ganske fermt gadebillede,
som Mogens har købt for nylig for 500 kroner i Røde Kors genbrugsbutikken skråt
over for Sommerlyst. Motivet er ikke stedfæstet med sikkerhed, men det centrale
hjørnehus i gadesceneriet kunne godt ligne H.C. Andersens hus i Odense. Også
dette lærred er sikkert skabt med forlæg i et fotografi eller postkort – men det
er tydeligt, at Jørgen har gjort sig stor umage med netop dette maleri. Det er
malet med omhyggelige små strøg, og der er god kontrol med både dybdeperspektiv
og billedets dominerende hovedlinjer. Gademotivet er signeret
JDinnesen 1932.
Jørgen Dinnesen: Gadebillede – måske H.C. Andersens hus i Odense – 1932.
Jeg har en
aftale med kromanden på Aarre kro klokken 13 og er ved at komme i tidsnød, fordi
Mogens og jeg får en længere snak om både Dinnesen-billederne og andre aktuelle
tiltag, som museet har gang i – men til sidst er jeg nødt til at afbryde snakken
for at cykle de 15-16 kilometer nordpå til kroen i Årre, hvor kromand Kim som
sagt venter, og formanden for borgerforeningen måske møder op for at hilse på
mig. Der er jo ingen bakker herude i det vestlige Jylland, så med vinden i
ryggen går det strygende ad de små veje gennem Ålbæk, Vong, Ravnsø og Grimstrup
til landsbyen Årre ved den gamle diagonalvej fra Korskro mod Grindsted og Give.
Kromanden og formanden for borgerforeningen tager imod og viser mig ind i den
store krosal, som inden for de seneste år har gennemgået en omfattende
renovering og nu kan anvendes af landsbyens borgere til fødselsdage,
konfirmationer og andre festlige lejligheder. I salen hænger på rad og række
under loftet de fire store Jørgen Dinnesen billeder, som illustrerer hver af de
fire årstider – forår, sommer, efterår og vinter. Jeg får at vide, at billederne
oprindelig var placeret på salens balkon – og da balkonen blev fjernet og loftet
sænket, afmonterede man omhyggeligt de træflader, billederne er malet på, og har
nu både renset skilderierne omhyggeligt og i det hele taget gjort omsorg for at
sikre dem for eftertiden. Det er en på alle måder prisværdig indsats, og ’de
fire årstider’ tager sig godt ud, som de er placeret i en snorlige række på en
af salens lyse langvægge. Det er Jørgen i naivistisk og barnligt muntert lune,
vi ser her – med stemningsfulde landskaber på alle prospekterne og stærkt
forenklede menneskeskikkelser på forår og efterår. To af billederne er signeret,
henholdsvis JDinnesen og JD 1929.
Jørgen Dinnesen: Forår, efterår, sommer og vinter – Udsmykning på Aarre Kro – 1929.
Mens jeg fotograferer malerierne, spørger jeg krofruen, om
køkkenet er åbent, så jeg eventuelt kan få lidt frokost. Det er det, og jeg får
et par stykker velsmurt smørrebrød med rullepølse og æg og rejer – og da jeg
efter at have sat madderne til livs vil betale, lyder det: ”Det, det skal du
ikke tænke på. Formanden for borgerforeningen mente, at det ville Årre Invest
gerne betale, nu hvor du har cyklet så langt”. Jeg beder hende hilse formanden
og give ham min tak – og jeg takker i det hele taget for god og venlig
behandling og begiver mig ud på næste del af turen omkring kirkerne i Fåborg og
Aastrup og forbi lillelandsbyen Terpling i udkanten af Glejbjerg. Navnlig
Aastrup kirke har længe stået højt på listen over steder, jeg gerne ville
besøge. Min tiptip-oldefar Dynnes Larsen blev gift her i kirken i 1819 med pigen
Johanne Mogensdatter af Terpling, og i krøniken Tilfældets mystik har jeg
kortlagt, hvordan Johannes slægt igennem flere generationer har hørt hjemme på
dette sted ved Terpling å nogle kilometer syd for Aastrup kirke.
Aastrup kirke
Kirken er en flot granitstensbygning fra den tidlige
middelalder, med tårn og våbenhus tilføjet langt senere – men den er desværre
ikke åben, så jeg må nøjes med at fotografere den fine gamle bygning udvendig.
Mod Terpling følger jeg den gamle vej gennem Grene ned til åløbet i lavningen,
men i selve Terpling er der ikke meget at se ud over to-tre resterende gårde og
en forholdsvis ny vej, der skærer brutalt igennem det, der engang kan have været
et beskedent landsbysamfund. Dynnes tog efter brylluppet sin Johanne med til
Vejrup, hvor sønnen Lars Dynnesen blev født året efter i 1820. Lars er min
tipoldefar og far til Jørgen Dinnesen, malermesteren i Bramminge. Jørgen blev
født i Ørsted i Sønderjylland den 13. marts 1861 og har gennem et langt liv nord
for Kongeåen sat nogle markante spor, der for nogles vedkommende – hvad denne
dag har vist – stadig består.
Motiv fra Terpling å ved broen i Grene, maj 2009.
I Terpling indser jeg, at hvis jeg holder mig fra flere
svinkeærinder, kan jeg måske lige netop nå toget kl. 16:06 fra Gørding og dermed
være en time tidligere hjemme end planlagt. Jeg pakker kameraet ned i
cykeltasken, og i en lang solid spurt på cirka 10 kilometer forbi Rebelsig og
Sønder Vejrup når jeg lige præcis over jernbaneoverskæringen i Gørding
stationsby, før bommene går ned, og regionaltoget fra Esbjerg til Århus efter
bare to-tre minutter ruller ind ved perronen, og jeg svedende kan stige ombord
med cykel og al oppakning, inklusive digitalfotos af ikke mindre end 12 Jørgen
Dinnesen malerier, jeg aldrig før havde set.
Jørgen Dinnesen: "Lapavette Park, St. Louis" – 1928.
Navnlig udsmykningen af Sommerlyst er noget af en
kraftpræstation. Fem store amerikanske motiver malet direkte på væggene i det
snævre lokale – og yderligere et, for øjeblikket deponeret på Egnsmuseet, malet
på grove træplanker. Fra Florida via Tennessee til Minnesota, fra Wisconsin til
San Francisco og Beverly Hills i Californien. Da jeg kommer hjem, prøver jeg de
næste dage med hjælp af Google at eftersøge de postkort fra tiden, som
Jørgen kan have brugt som forlæg for malerierne – og selv om det ikke lykkes
hundrede procent, så er det ikke svært at finde nogle ’vintage postcards’, der i
hvert fald ligner. Så teorien er bekræftet: Jørgens amerikanske prospekter er
malet efter nogle af tidens kolorerede postkort, se blandt andet billedet af
Hollywood-stjernen Pola Negris hus i Beverly Hills nedenfor.
Øverst Jørgen Dinnesens maleri: "Pola Negris Home, Hollywood Cal." – 1928, Nederst et postkort fra 1920'erne af samme motiv. Jørgen har brugt bredt lærred – det amerikanerne kalder wide screen – beskåret træerne og hejst det amerikanske flag.
Til højre Jørgen Dinnesens maleri: "Fountain at Lakewood in Winter. Duluth, Minn." – 1928. Til venstre et samtidigt postkort.
Til venstre Jørgen Dinnesens maleri: "Falling Water, Tenn." – 1928. Til højre et samtidigt postkort.
Ingen af Jørgen Dinnesens malerier er store kunstværker, men
mange er dekorative og ganske gedigent håndværk – og flot er det under alle
omstændigheder, at så mange af hans billeder er bevaret til i dag og stadig
lever.
Niels Jørgen Dinnesen
Maj 2009
Pola Negri